A positive attitude may not solve all your problems,
but it will annoy enough people to make it worth the effort.
- Herm Albright, 1876-1944

Kritiske tanker om tankens magt

- Hvad er det som virker
....i en vellykket kognitiv terapi af depression?

- At skifte tanke-mønstre er ikke så let som det lyder

 - 3 kritiske spørgsmål til dine troes-systemer


Hvad er det som virker
i en vellykket kognitiv terapi af depression?
Kognitiv terapi er den bedst dokumenterede form for psykoterapi
over for ambulante unipolære depressive. Kognitiv terapi opnår her betydelige
og klinisk meningsfulde virkninger, der mindst er på linie med medicinsk behandling.
Kognitiv terapi forebygger tilbagefald på kort sigt
og måske også nye episoder på længere sigt.

Men hvad er det, der er det særligt virksomme i denne terapiform?
En ny stor undersøgelse har forsøgt at besvare dette spørgsmål. Undersøgelsen
omfattede 150 unipolære depressive i ambulant behandling, der blev fordelt
til 3 lige store grupper, som fik forskellige dele af det behandlingsprogram,
der er udviklet af Aaron T. Beck.

Behandlingen af gruppe 1
bestod alene i adfærdsterapeutiske bestanddele i form af aktivering,
f.eks. skemalægning af daglige aktiviteter og hjælp til at foretage sig noget
som kunne skabe glæde og tilfredshed i dagligdagen.

Gruppe 2 fik ud over adfærdsmæssig aktivering
også kognitiv terapi rettet mod negative automatiske tanker.

Endelig modtog gruppe 3 hele programmet,
der i tilgift til de to nævnte komponenter også omfatter metoder,
som retter sig mod uhensigtsmæssige basale antagelser eller skemaer
(f.eks.: "Hvis ikke jeg altid klarer mig helt perfekt, er jeg en fiasko",
eller du konkluderer hurtigt "jeg duer ikke til noger").

Det er Becks antagelse, at alle tre komponenter er nødvendige
for at opnå resultater med kognitiv terapi, og at de særlige kognitive
metoder i gruppe 2 og 3 spiller den største rolle for patientens
vedvarende udbytte af behandlingen.

De samme fire erfarne kognitive terapeuter varetog behandlingerne
i alle tre grupper. Gennemsnitligt havde de praktiseret kognitiv terapi i 9,5 år.
De respektive terapiformer blev udført efter manualer, der nøje specificerede
den pågældende behandlings indhold, og man checkede ud fra audiobånd,
at terapeuterne holdt sig til de foreskrevne metoder.
Behandlingen strakte sig over 20 terapitimer.

I modstrid med den kognitive teori
var der ingen forskelle i det opnåede udbytte hos de tre grupper,
hverken umiddelbart efter behandlingen eller ved 6 måneders follow-up.
De tre behandlingsformer klarede sig lige godt.

Man undersøgte også, om den terapeutiske ændring
hang sammen med de mekanismer, der særligt blev fokuseret
på i de tre behandlingsformer, ved at se på mål for hhv. omfanget
af patientens positive aktiviteter, negative automatiske tanker og basale antagelser
Ingen af disse mål ændrede sig imidlertid forskelligt
i de tre grupper over terapiforløbet.

Så dette resultat kunne altså heller ikke underbygge
den teoretiske antagelse om, hvordan de forskellige komponenter
i den kognitive terapi virker. Når man skelnede mellem ændringer i
første og anden halvdel af terapien, fandt man højst overraskende,
at alene ændringen i basale antagelser i aktiveringsgruppen
kunne forudsige symptomændringen i anden halvdel af terapien.

Det vil sige, at de patienter i gruppe 1,
der havde færrest negative basale antagelser tidligt i terapien,
også hørte til de mindst deprimerede senere hen i terapien. Det'
tilsvarende gjaldt ikke for patienterne i de to andre grupper
- heller ikke i gruppe 3, der modtog behandling specifikt
rettet mod at ændre basale antagelser.

Undersøgelsen sætter spørgsmålstegn
ved den kognitive teori om terapi med depressive.
Det særlige kognitive focus i terapien bidrog ikke med yderligere virkning,
ud over hvad der kunne opnås med en mere simpel form for adfærdsterapi.
Forskerne er selv fremtrædende repræsentanter for den kognitive terapi,
og resultatet er klart i modstrid med, hvad de selv - og terapeuterne
i undersøgelsen - havde forventet.

Forfatterne påpeger, at resultatet også vil kunne få konsekvenser
for terapiens praktiske udførelse. De adfærdsmæssige komponenter
af den kognitive terapi er lettere at lære. De vil dermed kunne få
en større udbredelse, bl.a. hos personalet på de psykiatriske hospitaler
uden egentlig psykoterapeutisk uddannelse.

Espen Haugaård, Lektor ved Psykologisk Institut, Århus
set i /www.psy.au.dk/forskningsnyt/ (1998, 7(5).

Kilde: Jacobson, N.S., Dobson, K.S. Truax, P.A. et al. (1996).
A component analysis of cognitive-behavioral treatment of depression.
Journal of Consulting and Clinical Psychology, 64, 295-304.


"Jeg tror ikke på påstanden om
at mennesket kun er et fornuftsvæsen
eller at vi burde være det - det meste af tiden.
Komputere og maskiner forventes at være rationelle,
men vi har vores fantasi, vores galskab og morskab
i mange andre dimensioner - som er ufattelige
i deres variationer og mangfoldigheder.
.
Jeg tror at vores hjerne er skabt sådan
at den gerne vil danne fantasifulde, ja religiøse drømmebilleder,
ganske som vi hver nat drømmer om noget, som ikke er her.
Og vi lader vores drømme, angst, savn, behov, længsler
og frygt styre os i mange skøre irrationelle retninger
der sjovt nok - har sin helt egen indre logik. "

Forståelsen af denne menneskelige logik
er det vi i dag kalder for "psyko-logi (k)".
Ebbe, 2009

For at illustrere
at vi mennesker ikke bare er tanker
og det ikke altid er nok at se Fornuftigt
på sine problemer og rette negative tanker
til en overfladiske hep hep positivitet, se

www.psykoweb.dk/selvtillid/6KognitivGestaltTerapi4.htm

+ se www.psykoweb.dk/psykodrama/Bog-oversigt.htm
og resten af www.psykoweb.dk

At focusere på tankerne
og hvilke modstridende Holdninger disse spejler
er indlysende vigtigt - også fordi det virker.
men det er ikke nok for at du bliver
et gladere og mere helt menneske.

"Ord i sig selv, er døde,
indtil vi giver dem liv." - Koranen

 "Hvem er du?", spurgte Moses Den Brændende Busk..
"Jeg er, hvem jeg er og jeg gør, hvad jeg vil."
- svarede Gud.

What's succes?
A man is a success if he gets up in the morning
and goes to bed at night - and in between only
does, what he wants to do." Bob Dylan

Den værste dødsynd var
at tro at du var Guds ligeværdige
- endsige at der var en gud inden i dig.
"Du må ikke have andre guder end mig."
Narcissisterne kan ses som særlig syndefulde
alene ud fra det kriterie. Og vi andre kan
så vånde os over at vi stadigvæk ikke
kan finde en holdning til disse

DE SYV DØDSSYNDER
Middelalderens mennesker forstod ikke rigtig
de finere nuancer i kristendommen, f. eks næste-kærlighed.
Derfor lavede pave Gregor I (540-604) en liste over dødssynder.
Den blev senere modificeret og endte med de berømte syv døds-synder:
hovmod, griskhed, nydelsessyge, misundelse,
frådseri, vrede og dovenskab.
.
De blev mange steder gengivet på altertavler
for lige at genopfriske menighedens hukommelse.

Hvor langt er vi egentlig kommet?


"Try to replace "jesus" with "my genitals",
and that is a crime. And that is how we feel about it.
Religion should be like your genitals. It's fine to enjoy them,
it's fine to be proud of them, just keep them to yourself
unless invited to share.

The problem is that a large number of religious people
have no problem cutting up other people's genitals.


    Om den meditative holdning:
    En forårssejltur på Joyehsøen

    Stille mediteren er en evig kilde til glæde.
    Jeg stiger op i min båd og lader den drive,
    aftenvinden skubber den blidt afsted
    langs blomstrende bredder
    ud på den blanke sø.

    Natten kommer, jeg runder den vestlige dal,
    Polarstjernen blinker bag sortblå bjerge, tåge,
    uvirkelig hvid, svæver på søen, månen skinner
    skråt igennem træernes stammer.

    Jeg tømmer mit sind for hverdagens verdslige tanker
    og er nu blot en gammel mand, der fisker.
    Chi-wu Ch’ien


    "Der er en kæmpe forskel på
    at dø for noget godt, eller at din død er meningsløs.
    Det er een af forklaringerne på selvmordsbombere."
    "Jeg vil ikke dø forgæves - ikke leve for ingenting!.
    "I dag - kan jeg dø for noget, jeg tror på er godt!"
    - Jack Bauer i "24 timer", 6. afsnit, 1. episode.


    Check din tro
    og antagelser med disse 3 spørgsmål.
    Måske har du også en tilsvarende en indre dialog
    der er fuld af domme, selvforagt og selvnedgøring
    og har igennem mange år overbevist dig selv om
    at netop sådan er du altså - simpelthen.
    Ok - test da "din tro" op imod:

    3 kritiske spørgsmål
    til din tankegang, den måde du tænker på.
    Efter at have blotlagt de selvudslettende ord
    du dagligt går og hypnotiserer dig selv sløvere med,
    er det næste trin at du udsætter dem - een for en
    for denne lakmusprøve.

    Se igen på de 10 påstande du da har om dig selv
    og test dem med disse 3 kritiske realitets spørgsmål:

    A. Passer det jeg siger egentlig?
    Er det virkelig sandheden, og hele sandheden?
    Eller er det en konklusion jeg valgte for år tilbage,
    baseret på det, som jeg vidste og kunne dengang?
    Eller er det blot en dårlig undskyldning, ja noget vrøvl?

    B. Hjælper det mig at tænke sådan?
    Hvilke følelser vækker det i mig at tænke sådan?
    Giver det mig mere mod, mere energi, et bedre liv?
    Hjælpe den tankegang mig til at nå de mål, jeg vil nå?

    C. Hvad kan jeg tænke anderledes, der virker bedre?
    Hvilken anden synsvinkel har andre mon på det problem?
    Hvad vil kunne hjælpe mig til at tænke anderledes?
    Hvad kan jeg sige til mig selv, der virker bedre?
    Er der en anden vej ud, som jeg ikke har set?
    Hvad vil det være godt at vide mere om?