At blive sig selv er at gro. "Den, der nægter at gro, er fortvivlet indtil døden, fordi et menneske er "noget, som hele tiden bliver til." "At miste et pengeskab vil adstedkomme et stort ståhej, men at miste sig selv, kan foregå ganske upåagtet." (citaterne er fra Søren Kierkegaard). At være genert (socialfobisk) er at være alt for bange for andre mennesker. Generthedens panik og sårbarhedsfølelse udløses ved tanken om, at få andres spotlight rettet imod sin krop, væremåde og personlighed. Du står ved siden af dig selv, og lægger kritisk og pinefuldt mærke til den måde, du gebærder dig på - på en underlig måde, som du ikke selv forstår og er med i. Alle vi andre opleves pludselig frygtelig fjerne - afvisende, fordømmende og helt og totalt superkritiske - hvilket ved en nøjere undersøgelse ikke viser sig at være sandt. Den person, som hyppigst er mest afvisende, fordømmende og superkritisk viser sig at være ... den generte selv! ------------------------------------- Du kan gratis teste dig selv her (på engelsk) og derved se, hvor genert og måske forknyt du er set i forhold til os andre. + se 2 + og denne test 3 --------------------------------------------------- Hvis du er alt for genert farer du også alt for let vild i din fantasi, i dine egne katastrofetanker og projektioner (dvs. du ser spøgelser ved højlys dag). Det, der så intenst frygtes sker dog kun på den indre scene, i fantasien. Desto mere den generte derfor genvinder sin nysgerrighed, griber nu´et, desto mere vil genertheden blive afløst af engagement, udbrud og en sund glæde ved at få accept og opmærksomhed. Dvs at frygten forvandles til et kreativt Selvudtryk. Dette lyder forførende enkelt, og ja, en del af kuren er da også ganske enkel og let, nemlig en træning i at blive stående - i stedet for at løbe væk (som gestaltterapi-historien på forrige side om Mona, illustrerer) Træn dig i at bevare fatningen = dvs. se og sanse nu ´et. (Gøres f. eks. ved at puste godt ud, tælle til 10 - og mærke efter) Opdag øjeblikket lige netop sådan som du sanser det, du er i nu - se, uden at du skubber dumme frygtsomme tanker ind imellem dig og det, der rent faktisk sker. "Generthed suger livskraften ud af dig hurtigere end en svamp. Den eneste vej ud, er at gå igennem uroen og ængstelsen, så forsvinder den og du træder frem, mere åben og engageret, end frygtsom. Når genertheden overfalder mig, overdriver jeg den, ligesom var jeg en skuespiller, der vil vise omverden hvor utrolig genert man kan være. Jeg har nemlig opdaget at det mest effektive våben imod generthed er min humor og selvaccept. Generthed bevæger sig ikke. Den lammer. Det er som at sidde fast i en pladerille - og du trænger lige til det lille ekstra skub, der får musikken til at spille videre." (Som Gabrielle Roth skriver i "Sjælens 5 rytmer", 2003). Det ironiske er, at vi i denne bevidsthedstilstand tror, at alle de andre nok holder specielt nøje øje med alt, hvad vi gør, Sandheden er, at den type adfærd ikke fanger nogens opmærksomhed bortset fra vores egen. Vi løber simpelhen vild i indre dramafantasier, og trænger til at vågne op til virkeligheden, sådan som den er lige nu og her - foran dine lukkede øjne. OG der er - selvfølgelig - meget mere at sige om denne alt for oversete (hø hø) daglige forpinthed, som alt alt for mange usikre og generte lider af - hver dag. Og Ja - du har ret, det er til at råbe og skrige over. Prøv i stedet at dreje oprørets energi over i en Powersætning, der styrker dig i nu´et: Eks. Et forslag til En ny anti-jantelov: .1. Jeg vil sige "Jeg" hyppigere og være mere tro mod mig selv. .2. Jeg får let ideer og vil lære at stole mere på de bedste af dem. .3. Jeg kan banke i bordet og lære at kunne sige: JA og NEJ - højt. .... .Og andre gange sige:"Stop lige - og Lyt nu til mig!" - højt. .4. Jeg vil turde stikke næsen og hånden frem og sige noget .....uanset om alle de andre synes at det er klogt eller dumt.. .5. Jeg fortsætter - også selvom det første forsøg kikser. .....Jeg tør tage en chance, fejle - og så tage endnu en. .6. Jeg vil afprøve gode råd og bede om at få vejledning, .....uden at føle mig dum.Virker rådet, så vil jeg bruge det. .....Og virker det ikke, vil jeg sige til og bede om .......at få et nyt forslag, der er mere mig. .7. Jeg tør selv sætte noget igang og gå forrest .8. Jeg vil udfordre pessimisterne med min optimisme. .9. Jeg vil være jantelovs-knuser mindst én gang i mit liv 10. Kort sagt: Jeg kan godt - for jeg vil det - jeg tør det ...... så nu jeg gør det, sørme sgu. Nu, eller aldrig. Sådanne "indre peptalks" kan være meget effektive for nogle generte, og være helt ubrugelige for andre - hvis de ikke selv har formuleret Powersætningen. Herunder er nogle fakta og flere tanker om Generthed + lidt om diverse mindreværdslidelser, som jeg håber du vil tænke videre på - på din måde:

Om at føle sig socialt handicappet Desværre kender jeg ikke nogen dansk undersøgelse om generthed og socialfobi, men ifølge en stor undersøgelse af Phillip Zimbardo +2 som er leder af The Stanford University Shyness Clinic, sagde 8o% af de ca. 5. 000 personer han interviewede nøjere, at de havde lidt af generthed på et eller andet tidspunkt i deres liv. Enten nu, før i tiden - eller så længe de kunne huske. 40 % af de voksne han interviewede, betragtede sig selv som kronisk generte. Dvs. for ca. 4 ud af I0 voksne er det et alvorligt problem som de pinefuldt kæmper med hver eneste dag! Citatet her er fra Zimbardo's webside : "Through surveys, in-depth interviews, experimental-behavioural research and a cross-cultural research he found these statistics: 40% reported being chronically shy. 40% shy previously, but no longer. 15% being shy in some situations. Only..5% said they were never shy. Recent replication by Carducci, found that over 50% reported being chronically shy Research summary on the question: What is the most difficult situations for shy adults? => 1. Strangers .2. Authorities .3. Persons of opposite sex " ------------------------------------------------------------------ Det er utrolig anstrengende, at have det sådan! Hele tiden at passe på, bekymre sig. Det medfører let en meget stor træthed, som du først mærker, når du kommer hjem fra arbejde. Dvs først , når du giver dig tid til at mærke efter, mærke dig selv, og opdage hvor meget stress og bekymring du har ophobet i løbet af dagen. Det føles ofte tungt udmattende - og frygteligt ensomt at være genert. Du bliver let utrolig navlebeskuende og opdager næsten ikke at mange andre omkring dig, har det ganske som du. At være genert kan være et lige så stort socialt handicap, som det er at være døv, meget svagtseende, stum, stammer eller delvis fysisk handicappet. Konsekvenserne i vores udadvendte, selvpromoting Ego samfundskultur kan nemt blive ødelæggende for din selvfølelse, din indlæringsevne og kreativitet, dit gå-på-mod - og din sociale udfoldelseslyst. Der er utrolig mange generte, som ville være blevet virkelig gode ledere og kærlige familiefædre hvis de turde træde ud af spændetrøjen. Generte hæmmede unge, bliver også lettere ensomme voksne. Og alenelivet bliver derved let til et fængsel. + Læs en god undersøgelse her Men sådan behøver det ikke at være! For at komme igennem mørket, må du turde at søge efter dit lys og ikke være alt for mørkeræd. Så lad os fortsætte udforskningen af, hvad der mon gemmer sig omme bagved flosklen: "Åh - du er bare alt for genert!": At være genert er at være alt for bange for fremmede - og se for kritisk på dig selv. Som du kan se i Monas (og i andres terapi sessioner), er det mere end eet symptom, det er et helt kompleks af individuelt farvede underliggende problemstillinger, som samler sig i denne Megablokering af livsmodet. Mona havde i tidligere terapigrupper fået fat i noget vigtigt, da hun opdagede, at der er en nøje sammenhæng imellem genertheden og hendes dybe, allerinderste følelse af at være uset, føle sig uønsket, uden værdi og uelsket - som hun har følt sig, måske lige siden vuggen. Problemet, terapeutisk set - er, at det jo er ret umuligt at gå tilbage i fortiden og give hende en ny barndom. Desværre, så i stedet for at lede efter Hvorfor Mona mon er så genert, focuseres der i dag i stedet for mere på hvordan hun bedst kan bryde den onde cirkel, hun er i: ....... Nøglen til at fange livets nu ´er og øjeblikke ligger heldigvis ikke gemt i fortidens tusmørke, men i at øve dig i at blive bedre til at fange nu´ et NU - NU og derved lære noget, som du ikke fik støtte nok til at lære dengang, du var lille: At føle glæden ved at føle dig fri, modig og glad - bare fordi du er dig og i live. I sandhedens interesse er der også nogle skjulte fordele ved at være Genert og mere indadvendt, end de evigt opbraldrende mere udadvendte ovre i den helt anden vejgrøft. Fordele, som Phillip Zimbardo opremser sådan her: Positive Features of being shy from Zimbardo, P. (1977): Shyness has many favorable aspects too! Between 10-20% of all shy people said they like it ! because they have discovered the positive side of being shy: - Shyness makes one appear discreet and seriously introspective. - It increases one's personal privacy and offers pleasures only solitude can bring. - Shy people do not intimidate or hurt others as overbearing people do. - One can be selective in relating to others. - Shyness allows people to stand back, observe, and then ....... act cautiously and deliberately. .- Shy people can avoid overt conflicts, ........and thus may be valued as good listeners .- Shyness provides a sense of anonymity; it can serve as a mask ...to keep a person from being noticed, from standing out in the crowd.< ......(som jo nogle gange kan være hel velsignet.). Disse fordele ved at have en mere lyttende indadvendt livsstil skal da heller ikke ændres. De er helt fine, og værdifulde. Problemet opstår, når Indadvendtheden bliver til et fængsel og det slet ikke føles rart at være i dine indadvendte sko. Så handler det om at finde en ny balance, dvs. ikke kun spille een rolle her i livet. (Mere herom senere). Det første trin er altså at stoppe op, og åbne sig langsomt op = befri nysgerrigheden - og så se lidt nøjere på blokeringen/ problemet: Generthed: (måske som et led i at lære at tage sig selv mere alvorligt. Hvilket heldigvis også kan betyde, at du ler noget mere af dine fejltagelser, dumheder og tåbeligheder ... mere end du fordømmer dig selv). Stærk generthed er i mine øjne et signal om, at du har en svag selvfølelse og dårlig realitetssans og det koster dig dyrt mht. tab af livsglæde, kreativitet og venskaber. Her er en oversigt over de negative konsekvenser af at lukke sig selv inde, resignere og give op, alt for tidligt 1/ Er du alt for genert bliver det også ekstra svært for dig at få nye venner og at finde dig en ny kæreste, hvis ham /hende du har, går fra dig - og du igen skal ud og søge i byen blandt fremmede mennesker. Du kan så let komme til at overtilpasse dig alt for meget til X og indrette dig alt for meget efter dem, du har etableret dig med -så du tilsidst næsten kun kan føle den negative afhængighed, som medfører, at du føler dig ufri - får panikangst føler dig ugladhed - og måske depressiv. Du kan føle dig så pinefuldt fastlåst i din pænhed, flinkhed, hensynsfuldhed, moderlighed, artighed, pinlighed etc. at du bliver syg derved. 2/ Den pinefulde lammelse af din udfarende kraft, din aggressivitet og legelyst, gør det ekstra svært for dig at forsvare dig og stå på din ret, når det er nødvendigt. Derfor kommer andre så let til at træde dig over tæerne og overskride dine grænser. Ja mange gange, aner de såmæn ikke, at du overhovedet har en grænse. Det er svært at sige Nej og Ja, dvs. at række ud, sige din mening og give udtryk for dine følelser, behov og værdier, når du hele tiden gemmer dig væk - og igen og igen bliver overset. Konsekvensen bliver let, at du bliver glemt, misforstået, skuffet og såret, fordi vi andre så let overser dig, når du ikke råber op og gør dig synlig. Vi har ikke noget imod dig på forhånd. Vi kender dig bare ikke, hvis du ikke selv gør dig noget for at blive set og genkendt . I manges bevidsthed er du måske næsten som en stum person - og det får du ikke mere selvtillid eller selvværd af. at tænke på. Men desværre - det bliver bare værre med årene! 3/ Med årene kan du blive svært selvoptaget på sådan en hypokondrisk og ret neurotisk facon. Vi siger i den psykologiske fagsjagon, at "du slår indad": at dine følelser mangler et personligt ydre udtryk. At det hele ligesom foregår inde i dig. Og da ingen af os er tankelæsere, forbliver det hele blot indeni dig. Generte mennesker bliver derfor ofte ret selvoptaget på sådan en ret speciel negativ måde. En mut, kølig og afvisende facon. Dem som siger, at de mest af alt hader at føle sig afvist, ender let med at blive de værste til at afvise. Der er intet forkert i at være selvoptaget! Det siger blot noget om, hvem du er mest optaget af nu. Men i stedet for at have det rart og hygge dig med at være dig, så bliver din selvoptagethed til en pinefuld nedvurderende selvbevidsthed - og en alt for stor nærtagenhed. Andre kan næsten ikke sige noget, unden at du føler dig såret - eller misforstået. Andre kan blive reduceret til fjerne fjendtlige tågefigurer i et indre tavst selvpineri. Du synes måske at alt, hvad der sker, selvklart har dig som årsag og centrum. Du ser kun dig selv, tænker kun på dig selv og forbliver inde i dig selv. Derved bliver du "et lukket system" - og så bliver det hurtigt problematisk, især for dig selv. Ganske ligesom dyr i bur begynder at gå og plukke deres fjer af og piller i sår, så begynder du at opfatte dig selv, som mere skrøbelig, syg og svag, end du egentligt er. Gad vide, hvor mange psykosomatiske lidelser, der udspringer af generthed - og bliver fejlbedømt som hjerte, mavelidelser hypoconder, ja måske også som værende overfølsom allergilidende eller andre tegn på at livet gør ondt .... ? 4/ Du kan være ret svær at tale med for fremmede, der ønsker at få en snak og kontakt med dig. De kan så let misforstå dig og tro - at du er afvisende, eller direkte har noget imod dem, fordi du i den grad trækker dig ind i dig selv. Mange opfatter dig som afvisende, en som har nok i sig selv. Eller de udnytter din stilhed og gode lytteevner til selv at buldre løs hen over hovedet på dig, imens du blot sidder tavs og bliver stigende irriteret og vred på dem over, at de dog slet ikke gider at spørge dig om noget - eller giver sig bedre tid til at lære dig at kende. Derved føler du dig så let "tromlet ned", skuffet og misbrugt - og det bider du også blot i dig. Ja, men fremover forsøger du at undgå dem - og det forstår de slet ikke, fordi de jo tænker: "Vi talte da så godt sammen tidligere. Hvorfor så den kulde og tavshed?" Hvem afviser egentlig hvem? 5/ Du kan også sidde og blive vred på dig selv over, at du føler dig helt tom i hovedet, og har så svært ved at svare for dig - finde de rette ord og sige dine meninger højt. Jo, først Io minutter efter, eller når du er kommet hjem, kommer alle de usagte ord og meninger myldrende frem, som du måske burde have sagt på rette tid og sted. Jeg har mødt flere, som har ligget søvnløse i timevis og fortsat diskussioner, hvor de i deres hverdag sad og var helt stumme, mens det reelt foregik. Ufærdige samtaler og uløste konflikter kan fuldstændig ødelægge ens nattesøvn. 6/ Ikke sjældent ophober stærkt generte og menneskesky personer også alle mulige positive og negative følelser op indeni, som de prøver at skubbe væk og fortrænge. Det kan mærkes, som en uforklarlig uro, nedtrykthed, en evig bekymring og ængstelse, træthed, tvivl og angst. Som let kan eksplodere i et gråd eller panikanfald, når presset øges. Eller forbinde sig med et gammelt afmægtigt raseri et sår, en krænkelse og en dyb fortvivlelse fra fortiden, der lumsk truer med at vælte din selvtillid, når du endelig en dag er kommet ovenpå efter "et generthedsanfald", som forvandlede noget rart til noget pinligt. Du bliver "bange for at blive bange", ganske som ved panikangst - og opdager usikkerheden i dig selv og i alt. Det er svært for en tyndhudet person at rumme så mange ophobede følelser og uforløste selvudtryk. 7/ Depressioner og mindreværdsfølelser vokser på den måde let frem i kølvandet af en oprindelig generthed, som siden barndommen har fået lov til "at forblive i fred". Din indre have bliver til dit indre fængsel, et liv i helvede, og livet lukker sig om dig - og bliver gråt og trist. 8/ Du overser alt for let, at der er rent faktisk er mange andre sky og generte mennesker, som har det som dig - og at de også har svært ved at kontakte f. eks. dig - af hundredvis af andre grunde end, at de specielt har noget imod dig. Generthed er en meget overset problematik. Hvis du vil vide mere om generthed, kan jeg anbefale dig at læse Phillip Zimbardo's bog: "Slip af med din Generthed", Hernov, I987, som er den bedste på dansk, om dette oversete handicap i vores udadvendte kultur, hvor "tavshed bestemt ikke er guld" og "hvor den, der lever stille", bliver overset og glemt.

Ofte handler det jo i dag om at kunne promote sig selv, gøre opmærksom på sig selv. I tidligere - mere stilfærdige tider - fik artige og flinke børn og voksne, deres belønning i det næste liv. At Himmerige så må være overbefolket af overdresserede, lettere kastrerede, søde, generte drenge og flinke, dygtige, artige, overhensynsfulde, stille, bange, depressive - og generte piger? Det lyder ikke særligt sjovt - og det tror vda ist ingen på mere. I hvert fald har jeg gjort mig den erfaring, at lever du i en evig længsel efter et fredfyldt harmonisk Paradis, ja så ender du alt for let op med at føle, at du lever i et helvede her på jorden! Vejen til at udvikle en stærkere selvtillid fortsætter med at du udtænker en række pædagogiske øvelser - og så øve dig i at gøre noget i dag, som du ikke turde/ kunne i går. F. eks. kan du træne dig i en stigende klarhed i dine ord og meninger - i din kontakt med andre mennesker. Det er ideen i Assertionskurserne, som heldigvis også er dukket op herhjemme. Anne Dickson, beskriver denne pædagogiske strategi godt i sin grundbog - og håndbog - om kvinder og selvværd: "Og jeg mener, hvad jeg si´r!", Hans Reitzels forlag, 1988. Det er en iderig og praktisk bog. "Assertion" betyder på dansk "gennemslags kraft" og "at blive mere selvbekræftigende", dvs.hverken være "mus", som du måske i alt for høj grad er nu - eller "dominerende løve", men mere ærlig og dig selv, sådan som du kan lide at være dig. Dvs. finde din måde at være dig på, som du er den allerbedste i hele verden til at være. Alene fordi, der kun findes een af din slags. Vi tror det er vigtigt, at du ser det som en træning i at opdage selvrespekt. Dvs. at du har det godt med at være dig og kan lide det, du er - og gør. Som du sikkert også har erfaret, er det et ret håbløst projekt at kræve af os andre, at vi skal kunne få øje på dig, eller respektere dig, hvis du ihærdigt sørger for at skjule dig, eller gøre dig usynlig - og lønligt håber på, at vi andre skal begynde og lede efter dig - og måske endog finde dig, som et barn der leger Gemmelege. Eller at vi burde være tankelæsere, eller andre former for intuitive gode længselsmødre og fædre, der "opdager dig". Den børneleg fungerer simpelhen ikke i voksenalderen. Så der er noget du må droppe, for at vinde noget andet og bedre end du har. Belønningen ligger i, at det føles styrkende - og giver dig en mere ærlig kontakt med dig selv og os andre Med øvelse og med årene vil du sandsynligvis få en mere ægte tillid til dig selv, og til os andre, som bygger på positive erfaringer, fremfor pinlige. Kuren er at blive mindre afhængig af "de andres" syn på dig, deres ros, kritik og domme, og derved frigøre dig for bindingen til "de andres magtfulde og evig kritiske øjne", som lammer dig. Generte lever alt for meget inde i andre menneskers hoveder. Og de er alt for ofte optaget af, hvad "de andre " mon tænker og mener om dem = de er "bekræftigelsessyge"/andre-styret, siger mange lærebøger om socialfobi = generthed. Det er de selvfølgelig ikke uden, at der er en god grund til det. Alice Miller har i sine bøger, især "Det Selvudslettende Barn", Munksgård, 1982, stærkt beskrevet, hvordan nogle børn siden deres tidlige barndom er blevet næsten totalt blokeret i deres ægte emotionelle selvudtryk - og set, at de kollapser alt for let under pres. Måske blev deres forældrene skræmte over, at sunde børn har så stærke følelser og er så herlig skøre? Børn føler også had, lyst, angst, sorg, vrede, latter, jalousi, skuffelse og en stor rugende utilfredshed og uforløsthed, hvis ingen forstår dem. Børn lærer hurtigt, at de - for at bevare deres forældres accept, kærlighed og beskyttelse må undertrykke deres egen person, de stærkere følelsesudbrud og deres ærlige meninger. Det kender vi næsten alle sammen i større eller mindre grad i vores jantekultur. men nogle af os lærer tragisk - og alt for tidligt, brutalt og måske totalt "at udslette Selvet" = sjæle selvmordet, som Alice Miller så stærkt kalder det og de må senere hen i livet arbejde ihærdigt for igen at finde det ægte, deres eget klare og personlige udtryk! 9. Og så er der Jungs introverte type mennesker + se 2 ... som søreme heller ikke har det let. De musiske, dramatiske og kreative udtryksfag bliver stadigvæk udsultet i skolerne og de mange fortravlede hjem i dag. Der er mennesker, som måske lige siden de blev født, har foretrukket det stille liv. De har deres styrke i deres rige indre liv, fantasi, poesi, musikalitet, følsomhed, indlevelse, deres sensitivitet og de mere sansende livsdimensioner, der let bliver overset i vores udadvendte samfund. Først derhjemme, så i børnehaven. I skoletiden er de ofte "de stille mønsterbørn" - og det vedbliver de med at være siden hen på jobbet, i parforhold, i grupper, i forsamlinger og til fester. Det er jo en ret ekstrovert (udadvendt) mennesketype, der er Inn i dag. For mig er det et spørgsmål om at afbalancere disse 2 livsindstillinger og holdninger. At støtte de nærende og selvopladende dimensioner i den indadvendte livsholdning, og samtidig skubbe på og opfordre til, at du indser, at uroen, angsten og rastløsheden afspejler denne ubalance i din personlighed. Kunsten er at finde netop din måde at støtte dig i, at du begynder at træne og opøve de alt for forsømte udadvendte impulser - derfra, hvor du er i dag. Bl. andet betyder det at styrke din udtryksevne. Ægte tillid til selvet, kernen i dig, essensen og til os andre - er en indre styrke, som kun kan opbygges på erfaringer, som giver dig mod til at stå frem, som dig selv, igen og igen. Tør du tage chancer, være ærlig og sand - og gør du dig samtidig en gentagende erfaring om, at også du kan lære noget nyt, ja så vil du gradvis genopdage din kreativitet i det uopdyrkede, det uøvede, det forsømte - og i det umulige. Det føles meget befriende, når det lykkes. Mennesker, som lever ud fra deres kerne og centrum er ikke selvopgivne eller depressive, fordi de ejer også deres dybeste blues, uden at den er for tung for dem. Derfor klarer de sig bedre - uden at knække under skuffelserne, det sure og svære, det mørke, det tunge - og det tragiske, som jo også er en del af livets sang. De kan udtrykke sig - og det befordrer deres evne til at knytte venskaber og opnå personlig kontakt, når det er det, de ønsker sig. De rækker ud og vil noget. Lader du oftere det udefinerlige, som "er Mig", træde stærkere og tydeligere frem, så opnår du også derved en større indre styrke, dybde og tyngde - en helstøbthed - som måske udløser den højde-dimension, som der er i enhver ægte personlighed. Ægte selvtillid indefra kommer ikke fra dag til dag. Den mest udbredte blokering imod at turde føle denne indre styrke er den tvangs-tanke, at du ikke er god nok, som du er. Følelsen af "at være forkert". Måske kender du det igen og igen at bekræftige dig selv i "at være håbløs" og "umulig"? "At være helt værdiløs". "At mangle noget", som nogle andre synes at have fået i vuggegave. Er smerten mon en kalden, et skrig fra din sjæl, din essens - og fra din tabte udtryksevne? At blive selvbekræftigende er at udvikle en mere opløftende og dybere selvopfattelse ved, at du tør føle, hvad du føler - og at du hyppigere tager chancen og siger netop, hvad du mener. At du tør mærke og kan rumme stærkere følelser igen - dvs. opøver dine evner og talenter. Udtrykker DIG mere forløsende! I større eller mindre sammenhænge - med større og større klarhed. Åbningen kan starte med, at du skriver dagbog og breve til nogle, du har noget i klemme med. Måske åbner du en fil på din harddisk, som hedder "Breve, jeg aldrig vil sende ..." eller "Skitser til breve" eller.. Måske kun for at hitte ud af, hvad du i grunden helt ærlig mener og tænker om det, som skete - og som sker nu, hvor du tænker over det. Ikke sjældent vil du her starte med en masse udbrud, anklager, domme, råb, ord og sætninger - som mest er at ligne med "at hælde - rase ud" Og derefter opdager du meget ofte, at bagved disse udbrud, først der hitter du ud af, hvad det egentlig er, du mener, føler - og nu har brug for. Hvad du har i dit hjerte. For andre er det en god ide at øve sig i at male, tegne og skrive digte. Det er mange gange svært at udtrykke det hele med ord, og her har du brug for at opøve andre udtryksmetoder. Ligesom det at spille musik, at synge og danse kan støtte dig i at finde ind til dine helt egne personlige udtryk for alt det umulige og flydende, som ord så ofte simpelthen er for fattige og uegnede til at udtrykke. Mange af vores mest interessante og dybdeborende forfattere/sangere/kunstnere er i deres privatliv meget indadvendte - og ja ret generte private mennesker. Ligesom du ikke sjældent vil kunne opdage, at mange af de kunstnere, som du betages af, når de står oppe på en scene og f. eks. synger, fremfører skuespil, vender sig selv udad med et band eller optræder med lignende indlærte præstationer - udenfor scenen , faktisk er ret sky og generte mennesker. Måske har du også læst og hørt historier om såkaldte "stille eksistenser", som ingen har lagt særlig mærke til, eller hørt sige ret meget, mens de levede, at når de er døde, så forbavses alle ved at opdage, at de har skrevet dagbog i mange år. Når de efterladte læser den, så bliver de forbløffet over, hvor meget og hvor stærkt disse mennesker rent faktisk har følt og tænkt i alle disse år. Er det ikke trist, at først når det er for sent, først da så vækker nogle mennesker opmærksomhed? Desværre forlader de fleste af os verden uden nogen bemærker det.

At være sig selv er at gro. Den, der nægter at gro, er fortvivlet indtil døden. Et menneske - det er et noget, som hele tiden bliver til. At miste et pengeskab adstedkommer et stort ståhej. At miste sig selv, kan gå ganske upåagtet hen. ( som Søren Kierkegaard sådan ca. sagde). Så grib dagen, opdag nu´et styrke og bid livet i låret, fremfor kun at sutte indadvendt på det. Ebbe, 4. september, 2003 Udvalgte link om generthed: Gode Websider at starte med er se: www.highly-sensitive-person.dk/indadvendttest.htm + 1 + 2 .3+.4.. 5 . 6 + 7 + 8 . 9 + 10 + 11 +12 + se dise om Socialfobi: A + A + B + C + + læs også om HyperSensitive mennesker, (som der er ca. 20 % af i hele befolkningen!), der giver en lidt anden synsvinkel på, hvad generthed også handler om: /www.dr.dk/P1/Apropos/Udsendelser/2008/09/09141149.htm + www.highly-sensitive-person.dk + HSP-foreningens hjemmeside + + Kendetegn ved HyperSensitivePersoner. + Indikatorer.+ se 3 + ://www.sensitiv.dk/ En historie om Mona, der overvandt sin generthed.

Tilbage til Index