Når du lover dig selv at gøre noget bestemt,
    ja så er du simpelhen nødt til at holde dit løfte
    - hvis du ønsker at bevare og styrke tilliden til dig selv.
    Straffen for "løftebrud" er streng, såvel i politik,
    som når du ikke kan holde det, du lover dig selv.

    Hvis du ikke selv tror på eller tør stole på
    at det, som du lover dig selv, at det gør du også,
    hvordan skal du da kunne opbygge en større
    og stærkere tillid til dig selv?



    Jeg har andetsteds beskrevet Selvtillid
    som en styrkefølelse, der, desværre, først mærkes
    og føles efter at noget du gør, er lykkes for dig.

    Du starter altså ikke med at føle selvtillid.
    Selvtillid er noget, du kan håbe at føle bagefter
    at noget, du sætter dig for at gøre, er lykkes.
    S
    elvtillid er kort sagt en Belønnings-følelse
    ala tilfredshed, glæde og føle en orgasme.

    Og det er sandt nok,
    men ikke tilstrækkeligt. Der mangler noget
    for der er også en anden vigtig faktor med i billedet
    som handler om at tillid også er noget, du og jeg føler,
    når det, der bliver sagt og lovet rent faktisk bliver opfyldt.
    Dvs at "et ord er et ord" og hvis du selv eller andre
    lover dig selv eller andre noget, ja så skal det
    også ske - eller mister vi tilliden.

    Ganske som et barn mister tilliden
    til sin Far eller Mor, hvis disse lover
    at nu på søndag, så skal vi i skoven eller ...
    Og når det så bliver søndag, ja så gider far ikke.
    Sker dette igen og igen - og på en række områder,
    er det ikke svært at forstå at dette barn
    mister tilliden til sin Far.

    Så pas på hvad du lover dig selv
    eller andre. har du først afgivet et løfte
    ja så hænger du på dette, indtil opgaven er løst.
    Svigter du løftet, må du betale den psykologiske pris
    at du - med god grund - mister en bid af din selvtillid.
    Så barsk og svært er det, hvis du tænker nøjere efter.




    Sådan - starter en god glad selvværdsfølelse:
    E
    r du et ønskebarn ved du godt, hvad jeg mener, men desværre
    er vi mange, der blev snydt for at føle og opleve dette glade goddag kys.
    Og måske oveni, skal nogle af os være glade, fordi vi blev født,
    før aborten, denne vigtige kvinderet, blev en virkelig frihed.

    Ingen af os blev født med hverken en lav eller høj, negativ eller positiv selvopfattelse.
    Vi lærte at føle og opfatte os selv som "ok", "kloge", "smukke", "dygtige", "vidunderlige"
    eller "elsk-værdige" etc. Ganske som vi lærte at føle os "små", "forkerte", "svage", "grimme",
    "dumme" - og hvad vi nu ellers går og siger til og om os selv. Ja, nogle lærte endog at opfatte
    sig selv som "onde", "håbløse" og "umulige" i det hjem og den skole, de voksede op i!

    Vi lærte først os selv at kende
    igennem vores mors, fars, lærers og søskendes øjne,
    Ronald D. Laing udtrykte denne forståelse sådan her i et foredrag i 1986:
    "Vi ser ikke os selv, når vi ser os i et spejl. Vi ser kun det,
    vi er blevet hypnotiseret til at tro, er os."

    Sidenhen maler du blot ukritisk videre på portrættet indenfor denne ramme
    og måske ud fra deres målestok. Ikke fordi du ønsker det, men fordi ?
    ja helt ærligt - jeg ved det ikke. Det undrer mig stadigvæk
    at så mange forbrændte ikke kan se denne enkle logik.

    Det er vist en udbredt erfaring, at en fejlagtig selvvurdering
    forunderlig let kan medføre, at man føler sig afmægtig og bevirke utrolig meget ondt
    - selv langt op i voksenalderen. En af nøglerne til at åbne op for et nyt liv er at lære at se, føle,
    mærke og opdage sig selv på en mere selvstøttende facon, end den gamle stereotype væremåde.
    Ellers kan ens liv så let risikere bare at blive en tragisk forlængelse
    og en ond gentagelse af en dårlig barndom.

    Læs f. eks. en dag
    Jan Seidel barske bog: "Overgreb mod børn",
    Rosinante, 1995 - med de nyeste skandinaviske tal.





    Det vigtigste handler
    ikke om at udmåle skyld eller uskyld,
    da det ikke handler om at dømme en forbrydelse i en retsal,
    men om at lære dig kunsten at føle dig værdifuld
    og tage bedre vare om dit liv, som det er nu.

    Som Sartre sagde: "Frihed er,
    hvad jeg gør ved det, som de har gjort mig til.”
    Opdragelse sker i dag heldigvis mindre brutalt og voldsomt, end i forrige århundrede,
    hvor børn jo som hovedregel blev tæsket, overset, forsømt, mishandlet - og misforstået.
    Børnepsykologien er i vores øjne en af de største og mest oversete opdagelser, der er sket
    her i det 20. århundrede! Børn betragtes nu som små mennesker med følelser og hukommelse.
    De er blevet synlige i deres eget legeunivers med deres egne drømme, talenter og rettigheder.
    Freuds opdagelse er sand: den voksne gror ud af barndommens bageovn - og bageform.

    Børnene er fremtiden.
    Den holdning og erkendelse er i dag så udbredt i Danmark,
    at vi let og ofte glemmer, at den humane børneopfattelse knap nok er 1oo år gammel
    i menneskets ca. 160. 000 årige lange kulturhistorie! I mange andre samfund er børn stadigvæk
    "kun små voksne", "en ekstra mund at mætte" eller 12 kameler værd, når de bliver store.
    Ja, flere steder i verden eksisterer der sågar stadigvæk børneslaver, og ja de myrder
    små piger i Indien og Thailand i 1997 - for at familien kan overleve!!!

    Kort sagt:
    Der er stadigvæk utrolig mange voksne mennesker,
    der simpelhen ikke ved - eller ikke vil indse (og fornægter) - at børn har rettigheder,
    stærke følelser og tænker deres egne tanker.


    Børn skældes ud i stride strømme
    Set i Politikens netavis, lørdag 21. sep 2002
    "De fleste forældre, pædagoger og lærere er flinke mennesker, som holder af børn.
    Alligevel bruger de 25 procent af deres tid sammen med børn på at skænde ud på
    og irettesætte børnene.", konkluderer børneforsker og lektor Erik Sigsgaard
    en undersøgelse, i hans sidste nye bog 'Skæld ud', 2003.

    Børn og unge er under voksenkontrol hele tiden
    Han har undersøgt forholdene i 14-15 daginstitutioner og skoler landet over
    og har interviewet både børn og voksne om skældud. »Forældre og professionelle
    skælder i almindelighed ud på børn. Når det i dag forekommer i større omfang end tidligere,
    er det, fordi børn er under voksenkontrol i hele deres vågne tid og altid er sammen
    med andre børn under afgrænsede forhold. Dette kalder på regler og forbud,
    som børnene selvklart ikke kan overholde. og så bliver de skældt ud«,
    siger Erik Sigsgaard, der er en af vores bedste forsker
    og pædagog udi børneopdragelsens mysterier.


    Har du i den sammenhæng lagt mærke til,
    hvor mange "voksne", der bliver vrede, bange eller skamfulde,
    hvis du forsøger at få dem til at se kritisk på deres forældre og den måde,
    som disse har formet dem, deres livssyn og selvopfattelse på? Især overreagerer de,
    hvis barske barndomshjem har sat sit tunge stempel på næsten hele deres liv!

    Hvorfor er vi dog så bange for at se kritisk på vores opvækst,
    vores forældre og vores egen livshistorie? Genkender du den frygt,
    så vil jeg minde dig om, at sandheden aldrig er ond og hæslig.
    Det er løgnen, som gør livet hæsligt.

    Så kort fortalt handler processen
    om at komme ud af Skammens skygge og ind i livet
    om at opfordre dig til at male et mere nutidigt selvportræt
    der bedre svarer til, hvem du er i dag - og godt vil blive en dag
    Og dette personlige udviklingsarbejde begynder med opdage problemet,
    dvs. se sig selv i øjnene og ud fra denne start da begynde at øve sig
    på det sværeste her i livet:, nemlig igen og igen at se på sig selv
    og livet med nye åbne og nysgerrige øjne.

    Engang definerede de og andre, hvem vi var.
    I dag kan jeg bruge andre Målestokke og se på mig selv
    med mere kærlige forstående øjne - hvis jeg beslutter mig for lære dette.
    Det kan godt lade sig gøre. Bl.a, fordi den forvrængede måde, jeg så
    på mig selv før i tiden, også blot var noget jeg engang lærte.


    Her er et forslag til at opdage dig selv i nu-tid,
    eller på en anderledes måde. Skriv ( lad os kalde det en fristil
    eller leg med) Mantraet: "Jeg er, Jeg var - jeg er på vej til at blive"
    (mere herom?, klik her) .

    Prøv at sige disse 3 sætninger højt
    og stille flere gange om dagen i ca. 1 uge:
    "Jeg er lige nu........... Jeg var engang .......
    og nu, ja nu er jeg på vej til at blive .......".
    - og mærk forskellen.

    Læs mere om dig, her i
    "Dine mange Jeg´er"



Tilbage til
side 1: om Skam-følelsen
2. mere om at føle rød og hvid skam.
3. at skamme sig over at bede om hjælp.
4. Tapperhed og når skam bliver til selvhad.
5. Pas på, hvad du lover dig selv og andre.
6. God kommentar til tv-filmen "Skam".


 Tilbage til Oversigten
over hele Selvtillidskurset.

Tilbage igen til oversigten
over hele psykoweb.dk