Tryghed,
hvad er det?
Spørgsmålet dukker frem,
når jeg f. eks. læser nedenstående lidelseshistorie
i en email jeg fik fra en meget Tryghedsfixeret ung pige på 24 år,
der næsten er helt invalideret af sin angst for alt, hun ikke føler sig tryg ved.
Og det er selvsagt meget, da dette jordiske liv jo ved den søde grød ikke er trygt
hele tiden. Rent faktisk har livet sørme aldrig været 100% trygt for mennesket.
Prøv blot at læse avisen,
se TVavisen eller læs din historiebog en gang til
- og væn dig til tanken om, at sådan er det altså at være menneske.
Selv i et af verdens tryggeste samfund, som Danmark jo er,
er der - udover den fælles frygt for fremtiden,
meget at føle sig utryghed ved:
Tvivl, usikkerhed
og utryghed ved sig selv, andre og livets
evige forandringer optræder i utrolig mange former og forklædninger.
Her er een af disse, fortalt af en pige på 24 år, der stadigvæk bor hjemme.
Hun er ikke i gang med en uddannelse eller i job, men går i behandling
for sin store angst for at vokse op og klare sig godt her i livet
- og er nu på en åben psykiatrisk afdeling et sted i Danmark.
Hun skrev en email til mig for at få svar på følgende:
"Jeg tror at det med maden
fylder meget mere, end jeg regnede med.
Jeg har ikke en præcis spiseforstyrrelse, men mad er et stort problem for mig.
Jeg tror der skal mere styr på det, før jeg kan gøre noget andet. Der er flere og flere ting
som jeg godt kan se i dag at jeg gør med mad, der er alt for anstrengende.
Så jeg er altså hverken anorexisk eller bulemetisk - jeg er bare
ængstelig og usikker hele tiden for om det jeg gør,
om det nu er rigtigt eller forkert.
Ikke fordi jeg er bange for fed mad eller sådan at spise mig stor og fed.
Jeg spiser altid det mine forældre får til aftens mad, men der er alt for mange tanker
der styrer det mad. Og det bliver et stort problem, hvis jeg skal bo i bofællesskab,
kan du se det ?. "Jeg skal have mere tillid og stole på andre", siger de.
Jeg stoler ikke på andre og har næsten kun tillid til mine forældre
fordi - det er dem, jeg er tryg ved.
Mad er jo vigtigt, vi skal have mad for at leve.
Jeg tror det er der, hvor tingende skal på plads først,
fordi det er faktisk sunde ting, jeg ikke kan spise ind imellem.
Mad er f. eks. et problem, når jeg skal have frokost.
Det med datoen på pålæg og smagen det har jeg det godt med nu,
men agurken skal vaskes hele tiden. Jeg har ikke spist tomater længe,
fordi det har jeg også en mærkelig ide om. ( Jo blomme tomater kan jeg spise ).
Jeg kan kun spise bestemt pålæg og et bestemt rugbrød, fordi det er jeg tryg ved.
Kan ikke spise æg mere - og det er godt åndsvagt, når jeg tænker på det.
Og så kan jeg finde på at skylle et æble, se på det i lang tid
og så smide det ud, for lidt efter tage et andet og .. osv.
Jeg kan bruge meget lang tid på at bestemme mig
for om jeg nu vil spise det æble, eller ej.
Men det er den måde, jeg er tryg ved
Det jeg synes smager godt, det kan jeg godt spise,
Jeg kan kun drikke vand jeg køber. Jeg tager halvdelen af det, og smider resten ud.
Ligesådan med cola - der kan jeg kun drikke cola light. Ind imellem kan jeg ikke drikke det
for så smager det underligt. Om morgen er det ikke så slemt, fordi der spiser jeg morgenmad
jeg godt kan lide med rosiner ( men det er kun helt bestemte rosiner jeg spiser
- og hvis de ser mærkelig ud, så tør jeg ikke spise dem.
Så smider jeg dem ud, og tager hul på en ny pakke.
Vi har altid kæmpe lager hjemme, fordi det er noget jeg spiser meget af.
Havregryn og cornflakes. Men ind imellem kan de der sol gryn godt have
en underlig smag synes jeg og så har jeg præsteret at smide en hel pakke ud
og købe en ny. Det er så åndsvagt. Men det er dog længe siden
at jeg har smidt havregryn og cornflakes ud.
I lørdags skulle jeg have et æble. Da jeg havde skåret det igennem
og vasket det, smed jeg det ud. Hvorfor ved jeg ikke,
fordi ind imellem kan jeg godt spise det.
Jeg er glad for at jeg fik sat ord på det her
Min læge siger, at de kan se på mig at kroppen ikke får nok mad
og de vil så gerne hjælpe mig, men de har svært ved det. De synes det er synd
at jeg slås med de ting, men jeg mener ikke jeg får det bedre og kan arbejde
med andre ting, hvis jeg ikke får styr på det der med maden først.
Vil du ikke være sød og give mig ret i det?"
Hilsen fra
M. Den utrygge og bange,
der drømmer om at blive normal.
|
Jeg svarede:
"Jeg ved ikke om jeg er sød, når jeg siger:
Åh jo, selve det at du sådan smider god mad ud,
(i stedet for at give det til en anden, der måske kan lide det - ?),
og bruger 1 times tid på at nedstirre et æble, kan jeg da godt forstå,
vil virke lidt mærkeligt på dine nye venner i dit nye bofællesskab
- men mon ikke også at de har deres små mærkværdigheder?
Dvs. brug ikke madbøvlet som en dårlig undskyldning
til ikke at flytte hjemmefra - og få nye venner!".
Det der hos dig og andre andre undrer mig mest er
at en ung kvinde på 24 år går så højt op i sin sundhed.
Jeg kan ligesom bedre forstå det, hvis du var over 50 år.
Og er det faktisk ikke lidt dødsygt at gå så højt op i dette
enkle tema "Mad", så det dominerer hele din tænkning og liv?
Måske er det mig der er dum, men der er så utrolig mange
langt mere interessante temaer og problemer her i verden.
Er det ikke at se livet for snævert - som i et mikroskop?
og gå i alt for små sko? Selvfølgelig strammer de
- fordi du og dine fødder nu er blevet større!
Du skriver også
at du fornemmer et endnu større livstema
bagved madbøvlet - og det er din store trygheds-længsel.
Jeg vil meget hellere tale med dig om tryghed, selvaccept
følelser som uro, tvivl og usikkerhed, end om mad.
Jeg tror at tryghedstemaet er meget vigtigere
at se nærmere på nu som dit næste trin
ud i livet.
Tanker om tryghed,
Mennesket lever ikke for at spise eller for at føle sig tryg.
Vi spiser for at kunne leve og søger tryghed for at kunne handle.
Jeg føler mig utryg, når jeg ikke kan handle, og når jeg ikke føler mig holdt af.
Og når jeg ikke kan, eller når jeg ikke tør, styre med i det, der sker omkring mig,
Når jeg kun ænker sort på det jeg ikke magter - eller tror jeg ikke kan, det gør mig utryg.
Sådan tror, nej ved jeg efterhånden at langt de fleste mennesker har det,
så væn dig blot gradvis til tanken, at sådan er det altså
ind imellem - grundliggende at være menneske.
Det er svært at tale om tryghed på det nære personlige plan,
Går du tættere på forskellige mennesker, vil du snart opdage, at råbet om tryghed
opløser sig i en masse individuelle udsagn og sange. Det er et basalt behov og et råb
som vi alle kan forstå - på eet plan. Og alligevel er det som om, vi hver især, når vi bliver
mere konkrete med spørgsmålet: "Hvad vil kunne gøre dig lidt mere tryg, end nu?",
mener noget forskelligt med det. Det er lidt af et gummibegreb. Et skyord,
ligesom at se op på en sky, hvor nogle ser eet og andre ser noget andet.
Jeg fandt følgende hos Erik Sigsgård i hans inspirerende bog:
"Det åbne og det lukkede", Tiderne Skifter, 1987, som jeg har omskrevet lidt.
Erik Sigsgård spurgte heri bl. a. børn om, hvad tryghed er.
Her er essensen af det, de svarede:
.1. Tryghed er, at de voksne og mine forældre snakker godt sammen.
.2. Tryghed er, at jeg kan gøre noget ved tingene og det, jeg befinder mig i.
.3. Tryghed er, at jeg føler mig holdt af og hørt på - også når jeg er dum.
.4. Tryghed er, at jeg føler og er opmærksom på mit eget værd.
.5. Tryghed er, at jeg kan være mig selv, som jeg har det.
.6. Tryghed er, at her er roligt og afslappet - og sjovt.
.7. Tryghed er, at få knus og få kæl, fordi jeg er mig.
.8. Tryghed er, at de kender mig og jeg kender dem.
.9. Tryghed er, at jeg føler, der er brug for mig.
10. Tryghed er, at vide, hvad der skal ske.
Stemningen er vigtig. Er jeg f. eks. et sted,
hvor der ikke er brug for mig, hvor ingen kender mig,
og jeg ikke kender de andre - og jeg desuden fornemmer, at her må jeg ikke føle,
hvad jeg føler og sige, hvad jeg mener. Samt føler mig sat uden for indflydelse på,
hvad der sker, og ikke sker. Og der tillige ikke er plads til at le, lege, putte
og gengælde varme og aggressioner - og har mindst een god ven ...
ja så føler jeg mig selvfølgelig utryg.Hvis jeg har ovenstående,
i forskellig grad, da føler jeg mig sjovt nok også tryg.
Tryghed er een ting idag - og noget andet imorgen:
Tryghed er at vide at jeg er ok og at der ikke er nogen efter mig.
Tryghed er, at komme rask hjem fra en ferie eller fra et svært kursus.
Tryghed er, at føle mig accepteret og kunne betale mine regninger til tiden.
Tryghed er, at have naturligt krøl, at være sund og at have et par kødben i reserve.
Tryghed er, at leve sammen med et andet menneske, du elsker - og have en familie.
Tryghed er, at have mindst een, som gider høre efter og virkelig forstår, hvad du siger.
Tryghed er, når vennerne bliver og sover om natten, og du føler dig holdt af og accepteret.
Tryghed er, at have en ekstra sikkerhedsnål i tasken, sin egen hovedpude og en tommeltot.
Tryghed er, at vide, hvad der vil ske i morgen - og at undgå ubehagelige overraskelser.
Tryghed er, at stå forrest i billetkøen, få sine biografbilletter - og vide, at filmen er god.
Tryghed er, at kunne bunde, når du vover dig ud på usikre og uforudsigelige dybder.
Tryghed er, at vide, at der er mere æblekage - og selve det er "at høre til".
Tryghed er at holde en i hånden og vide at jeg ikke er alene i verden.
Tryghed er at sove i min egen seng og vide at imorgen bliver god.
Tryghed er så utroligt meget forskelligt for os hver især.
Meget ofte hænger angst og panikfølelser sammen med
at jeg ikke kan udtrykke mig og handle frit, for så føler jeg mig meget let utryg.
Den nemmeste måde at udløse et angstanfald på er, at holde en anden person
fast i et jerngreb og holde en hånd over munden, så vejrtrækningen stopper.
Ligesom vi vel alle frygter for at blive levende begravet i en kiste
dvs. være indespærret uden mulighed for at kunne komme ud.
Sådan tror jeg de fleste mennesker har det.
Og for at gøre det her Trygheds-tema endnu mere kompliceret,
Bag det, der tåget kaldes "utryghed" kan jeg også på andre tidspunkter kede mig,
være rasende, føle mig ensom, være grebet af et tungsind, være træt, vred, uglad,
bange, rastløs, ulykkelig, usikker, misundelig, ukoncentreret - og meget andet.
Utryghed kan altså skyldes utrolig mange forskellige ting og situationer
og der kan være brug for så utrolig meget forskelligt og individuelt,
når et menneske siger: "Hjælp mig, jeg føler mig utryg!"
Der er mange slags tryghed.
"Tryghedsbehovet går forud for en mere lystbetonet interesse i sig selv og andre."
Det står der i alle psykologibøger, men som sagt, kan tryghed betyde noget forskelligt,
når du og jeg konkret i hverdagen føler os utrygge - og derfor kalder på tryghed
og bekræftigelse af at jeg ikke er skør, når jeg har det sådan.
F. eks. kender jeg utrygheden
ved at møde et ukendt menneske første gang.
Her sker der ganske enkelt intet vigtigt, intet nyt fødes,
førend du, der opsøger hjælp til selvhjælp, føler dig tryg ved vores møde.
Som terapeut må jeg først acceptere dig, førend jeg kan håbe på, du accepterer mig.
Jeg må også knokle for at forstå dig - og det, du siger, før du vil og kan høre på mig.
Jeg må forstå dig, for at du selv kan forstå og se, at der er mange andre og forskellige
måder at se på dit problem - og dig selv - end den måde, som du har set dig blind på.
I den svære intense emotionelle indlæringssituation, som enhver psykoterapi er,
er "det at føle sig tryg" i starten et uomgængeligt tema - og et vigtigt nøgleord.
Alle vi Menneskebehandlere er nødt til at tænke meget mere og længe på,
hvad tryghed, usikkerhed, tvivl og utryghed egentlig er for noget.
Det er en basal erfaring, som alle er enige om
at trygge mennesker tør mere, lærer mere, kan mere, ler mere
og har et bedre liv, end mennesker, der næsten hele tiden føler sig usikre og er utrygge.
Vi mennesker - børn som voksne - synes at være fælles om, at først når vi føler os
tilstrækkelig trygge, så er vi også meget mere åbne overfor at lære noget nyt.
Er tryghed og kærlighed det samme?
F. eks. ser vi jo alle af og til ud på andre mennesker
og siger tavs med vores øjne: Se mig! Accepter mig! Lyt til mig og forstå mig.
Tal med mig, støt og inspirer mig. Vær der for mig!" Kravet: "Gør mig tryg"
- forveksles tit med ønsket: "Elsk mig! Hold af - og om mig!"
Det er ikke det samme ønske, det er en lidt anden historie.
Og Tryghed kan også være udtryk for så meget andet.
F. eks. et andet ord for at ville bevare magten og kontrollen over andre.
Der er mange tyranner, der har forøget deres magt ved at tale om mere tryghed.
Tryghed kan være et udtryk for at ville føle sig helt speciel værdifuld for en anden
eller været et udtryk for ønsket om igen at blive glad og kunne se optimistisk fremad.
"Selvfølgelig frygter jeg for fremtiden - som alle andre, men fremtiden
det er også i morgen - og den glæder jeg mig faktisk til",
som Kim Larsen engang sagde.
Trygheds-behovet er altid aktivt
i os alle - on and off - lige indtil vi dør!
Derfor vil det være godt om du på et tidspunkt (feks. nu?) dybdetænker,
hvad tryghed egentlig er for dig. Hvad der virker tryghedsstyrkende for dig
og hvad gør i hvert fald ikke. Hvordan ved du uden tvivl
at nu er du sgu da tryg nok til at vove noget usikkert?
Spørg dig selv.
- Hvilken slags tryghed kalder jeg på ?
- Hvor meget af den, er nok for dig og for mig, her og nu?
- Hvilken baggrundshistorie har jeg mht. tryghed og utryghed?
- Hvad kan jeg lære af mine hidtidge erfaringer mht. tryghed
- Hvornår har jeg sidst følt mig rigtig tryg? Hvad gjorde det?
- Hvordan er situationen i dag anderledes, end dengang?
- Behøver jeg altid at starte med at føle mig tryg først?
- Kan trygheden være noget, der gradvis vokser frem,
..så jeg forlanger det umulige, som en undskyldning
.. for ikke at gøre det, der lige nu er nødvendigt for
...at jeg senere vil føle mig tryggere end nu?
osv. osv.
At føle sig tryg er ikke en konstant tilstand at være i.
Det er ikke ligesom at have to ben eller et hus eller en bil.
Tryghed er en varm beroligende følelse i kroppen, der kommer
frem i nogle situationer - og forsvinder i andre.
Ligesom sulten efter tryghed og tålegrænsen for utryghed
er meget forskellig på forskellige tidspunkter i vores liv. Smerten i sulten
og mæthedspunktet i dette dybe basale behov varierer utrolig meget
fra menneske til menneske på forskellige tidspunkter.
Kort sagt:
Hvad forstår du ved tryghed?
Prøv spontant her at nedskrive nogle af dine egne stikord og nøglesætninger.
Det, som helt konkret, ærligt og direkte har betydning for din tryghedsfølelse.
Når du kalder på mere tryghed, hvad kalder du så helt enkelt på nu i dag?
Hvad vil du svare,
hvis et rumvæsen fra f. eks. planeten Mars spurgte dig?
Hvad er tryghed for noget for dig?
Tryghed er ________________________________________________________________
_________________________________________________________________________
_________________________________________________________________________
_________________________________________________________________________
_________________________________________________________________________
_________________________________________________________________________
_________________________________________________________
Fortsæt din egen søgeproces efter dine svar i din dagbog.
Eller fortæl en anden, som tager sig tid og gider lytte til dig, hvad tryghed er for dig.
Ellers kan det en dag ske, at det måske kun er marsmanden, der rigtigt forstår,
hvad du kalder på, når du siger: "Jeg ønsker mig mere tryghed."
Jeg kendte en ung pige på din alder,
der kæmpede sig ud af sin angst for at leve sit eget liv,
som fandt styrke i at sige sådan her til sig selv, når tryghedsbehovet skeg
på lindring og alle de selvundertrykkende bremser var slået til:
"Jeg ved at dette her er godt for mig - om så jeg skal sparke mig selv bagi
og trække mig selv i nakken for at komme derhen i næste uge alene.
Jeg kan - jeg skal - jeg vil - jeg tør godt - så jeg gør det.
Det, som jeg skal
blive ved med at sige til mig selv er:
Jeg kan - jeg vil - jeg tør godt.
Ok, derfor gør jeg det! Punktum."
Et stort knus
og pøj pøj med bofællesskabet.
fra Ebbe.
.......
Tryghed er
også at have modet
til at turde tage en chance.
Det er nødvendigt for at der
kan ske noget nyt og andet,
end det der plejer at ske.
SÅ derfor :
At le, er at risikere at fremstå som tåbe.
At græde, er at risikere at fremstå som sentimental.
At nævne sine drømme for mængden, er at risikere latterliggørelse.
At række ud efter en anden, er at risikere engagement.
At vise følelse, er at risikere at blive afvist.
At elske, er at risikere ikke at blive elsket igen.
At gå foran under dårlige betingelser, er at risikere at begå fejl.
Men risici SKAL tages, da den største fare her i livet er,
intet at risikere. I det lange løb mister du din vitalitet
og alt det ved dig selv, som du godt kan lide nu.
Mennesket der ingenting tør risikere,
gør ingenting, har ingenting - og føler sig derfor som ingenting.
Måske undgår du derved lidelse og sorg, men du kan ikke lære, føle,
gro eller elske uden at tage et skridt ud i det uvisse og farlige ukendte.
Lænket af sin pessimistiske vished, er mennesket kun en slave.
Kun det menneske, der vover at tage en chance er frit.
Jeg var,
og jeg er på vej til at blive...
Læs videre her
side 2. Om at turde tro på at du kan droppe en dårlige vane.
side 3. At blive sin egen gode mor. + en dyb Trygheds kur.
side 4. Om din frygt for at blive vred , samt øvelser til
at .amt at vende vreden udad og genvinde livsmodet.
og gode tips til at tænke bedre med dig selv.
|
