Nogle af de berømtheder, der i omverdens øjne ses som succesfulde
føler måske dagligt at de snyder os andre - og frygter de en dag vil blive afsløret.
Kort før den dygtige karakterskuespiller Richard Burton døde,
sagde han, at han simpelthen ikke kunne forstå sin store berømmelse,
fordi han inderst inde altid har følt sig som "en fattig dreng fra minebyen i Wales",
hvor han voksede op og flygtede væk fra for at undgå at blive som sin far.
De døde dog begge af alkohol og et meget hårdt arbejdssomt liv.
Følelsen af at leve et dobbeltliv
er ikke ualmindelig hos mennesker, som har stor succes udadtil.
og indadtil er deres største angst er at blive afsløret som " svindler" en dag.
Især stræbere er plaget af denne form for forstyrret personlighedsopfattelse.
Den amerikanske psykolog dr. Joan Harvey ved University of Pennsylvartia
har forsket i disse personers ulogiske problemer, og hun fastslår, at 2 ud af 5 voksne
med succes - uanset hvilket job de er i - inderst inde er overbevist om, at netop de
er kommet uretmæssigt til deres nuværende position, eller at de har opnået den
af helt andre useriøse grunde end deres faglige kompetence.
Selv når deres succes vokser, nægter ofrene for Richard Burdon komplekset
at tro på, at det enkelt er fordi at de er dygtige. I stedet ser de det som et sammenfald
af heldige omstændigheder - eller som resultatet af en overmenneskelig anstrengelse.
Alligevel lider disse mennesker ikke af en lav selvværdsfølelse, viser dr. Harveys
undersøgelser. De ser sig måske sig selv som mere charmerende og smukke end kompetente
eller tror derfor deres fremgang udspringer af deres gode udseende - eller andet irrelevant.
Mændene holder længere på deres hemmelige angst end kvinderne,
der ofte oplever den, når de får et særlig godt job, der er atypisk for deres køn.
Årsagerne til, at de føler sig ude af trit med deres høje plasering på den uddannelses
- eller karrieremæssige rangstige stammer oftest fra barndommen
og at de har skiftet Socialgruppe og gået op ad samfundsstigen.
Fx er følelsen af at bedrage omverdenen mere almindelig hos mennesker,
der er pionere, set i sammenhæng med deres familieniæssige baggrund.
De er f. eks. de første, der tog en højere uddannelse, de første som blev rige osv.
Andre kan være vokset op i skyggen af søskende,
forældrene dengang betegnede som mere intelligente og mere lovende, end de.
De går med en stadig angst for, at forældrenes bedømmelse i virkeligheden er sand.
Frygten for en dag at blive afsløret giver sig udslag på flere irrationelle måder:
De overtroiske tager alle sorger på forskud, og da deres forberedelser typisk ender
i succes, tror de at denne er afhængig af - at de har haft alle disse katastrofefantasier.
Charmøren tror ikke, at succesen kan opnås uden at smigre og opvarte de foresatte
og lægger ringe vægt på sine realistiske jobkvalifikationer, når målet er nået.
Og så er der arbejdsnarkomanen, der går i gang med enhver opgave,
som om den er et spørgsmål om liv eller død.
Frygten for at skuffe og derved afsløre sin indre negative Selvopfafftelse
kan virke som en stærk motor, der angstpræget driver en person adsted.
Følelsen af at føre omverdenen bag lyset er så indgroet i disse mennesker,
at de sjældent føler at den kan ændres, men faktisk kan billedet vendes ved f. eks.
at tale mere åbent om det med andre, der føler på samme måde. Når de derved opdager,
at de ikke er de eneste, som er forvirrede ind imellem, kan det være en stor lettelse
og endda få dem til at indse baggrunden for deres evige tvivl - og frygtmønsteret.
For andre kan følelsen af at leve bag en maske
have så dybe rødder i barndommen, at det er nødvendigt med mere intensiv terapi
hvor de lærer at adskille barndomhjemmets normer og kultur, fra den virkelighed,
som de nu i dag lever i - og stadigvæk føler sig som fremmede fugle i.
|
Danske fakta
om den sociale arvs betydning:
Langtidsvirkningen
af en dårlige sociale arv er stadigvæk uhyggelig stærk!
Dårlig - eller slet ingen - uddannelse, et skidt helbred, arbejdsløshed
og social armod i form af vold og misbrug arves fortsat i lige linie
fra forældre til børn i det moderne Danmark.
"Trods socialt sikkerhedsnet og en vis økonomisk ligestilling mellem danskerne,
er den sociale arv langtfra sat ud af kraft", konkluderer en ekspertgruppe
under Socialforskningsinstituttet (SFI). Gruppen har samlet al eksisterende viden
om den onde, sociale cirkel mellem generationerne, og i dag bruger tre ministre
undervisnings-, sundheds- og socialministeren - rapporten som afsæt for
deres bud på, hvordan den sociale arv skal svækkes.
Arbejdsløshed er et af de tunge arvestykker.
Børn af ledige forældre udvikler oftere end andre børn
forskellige former for selvdestruktiv adfærd, de får sjældnere en erhvervsuddannelse
og har derfor større risiko for også at ende som arbejdsløse, når de bliver voksne.
Manglende uddannelse går også i arv fra generation til generation,
men her kan blodets bånd faktisk afbrydes, hvis det lykkes at få de unge i gang
med en uddannelse eller et godt job. Selv om de har en familiebaggrund uden uddannelse,
afbryder disse unge ikke oftere deres forløb end andre. SFI peger på, at ikke mindst indførelsen
af kortere og mindre bogligt krævende ungdomsuddannelser
er et godt kort i kampen mod den tunge, sociale arv.
Usunde vaner går også i arv - faktisk allerede i fostertilværelsen.
Kvinder med kun otte års skolegang ryger væsentligt mere end andre
og føder mindre børn med større dødelighed i de første år.
Her peger SFI på, at opsøgende sundhedspleje - især med fokus på truede familie
- ser ud til at hæmme den sociale, usunde arv.
Dette gælder dog langt fra i 100 procent af tilfældene
I familier med store sociale problemer som selvmordsforsøg, seksuelt misbrug
og alkohol- og narkotikamisbrug er arvefølgen også sikret. En stor del af børnene
fra disse familier udvikler lignende problemer. Dog uden at det er en 100 procents automatik,
understreger SFI. Der er faktisk også børn med en endog meget betændt baggrund,
som magter at klare sig godt senere hen i livet.
Selv om stort set alle danske børn
i de sidste 20-25 år har tilbragt mange af deres dage i daginstitutioner
og siden skole, har det tilsyneladende ikke jævnet de sociale arvesynder synderligt.
På nogle områder næsten tværtimod, siger rapporten.
Familier med sociale problemer klumper typisk i bestemte bolig- eller byområder,
og børnene går i lokalområdets institution. Dermed møder de ikke socialt stærkere kammerater.
Det samme gælder i skolen, hvor specialundervisning tilsyneladende ikke retter ryggen
på børn fra socialt belastede familier. Tværtimod har den særlige undervisning
en »vis stemplingseffekt«, som eksperterne formulerer det.
Set i www.politiken.dk 12. august 1999
Endnu en international analyse
placerer Danmark i bunden, når det handler om
at få brudt den negative sociale arv.
Har forældrene klaret sig dårligt i skolen er der stor risiko for,
at også deres børn har svært ved at lære og trives dårligt i skolen.
I forhold til andre vestlige lande får Danmark endnu en gang dumpekarakter
og betegnes som langt dårligere til at »få bunden med« i undervisningen,
viser en analyse fra FN s børneorganisation Unicef.
Analysen placerer Danmark som nummer 18 ud af 24 mulige,
når det gælder om at få skabt en grunduddannelse for alle. Hvor et land som Finland
opererer med meget små forskelle på de dårligste elever og gennemsnittet, er det i danske skoler
langt mere almindeligt, at der sidder en gruppe, som slet ikke er med
Eller som FN-organisationen formulerer det:
»Et barn i en skole i Finland, Canada eller Korea har større chance for
at få en rimelig uddannelse og mindre risiko for at placere sig langt under landsgennemsnittet
end et barn i Ungarn, Danmark, Grækenland, USA eller Tyskland«.
Danske indvandrerbørn er særlig udsat:
Andengenerationsindvandrere har tre gange større risiko for at blive dårlige læsere
end andre danske børn. Ifølge Unicef's opgørelse er Danmark dermed et af de dårligste lande
i OECD til at integrere indvandrere allerede i skolen. I det hele taget rummer danske skoler
flere dårlige læsere per klasse end i for eksempel Japan, Finland, Canada og Australien.
Lærerformand glæder sig til skoleforlig
Unicef-analysen er lavet som et forsøg på at skabe overblik over og samle,
hvad der ligger af internationale undersøgelser på skoleområdet, herunder den
meget medieomtalte PISA-undersøgelse, som tidligere har langet ud efter den danske folkeskole.
Konklusionen er en total opbakning
til de negative vurderinger, der før har været fremme. Og det gør bestemt ikke
konklusionen mindre beskæmmende, erkender formanden for Danmarks Lærerforening,
Anders Bondo Christensen. Han glæder sig til gengæld over, at det nye skoleforlig
rummer en bestemmelse om, at der skal gøres noget for at bryde den sociale arv.
Danmarks Lærerforening er sammen medBUPL) ved at undersøge
mulighederne for sammen at tage fat om problemet.
Set i Politikens netavis mandag 25. nov 2002
Og andre
siger noget ganske andet:
Kun 10% lider af negative arv hjemmefra!
At fremstille social arv som automatisk overførsel af sociale problemer
fra børn til voksne er forkert. Langt størstedelen klarer sig godt, mener en gruppe forskere.
F. eks. Benny er 16 år, bor alene med sin arbejdsløse og drikfældige mor.Hans far,
der har siddet inde, skred for længe siden. I skolen er Benny aggressiv, laver ikke lektier
og kommer tit for sent. Han er også blevet grebet i smårapserier. På socialkontoret
og lærerværelset ryster man på hovedet: »Det er den sociale arv.
Det er jo næsten givet, at det måtte gå sådan«.
Statistikken modsiger pessimismen.
Nej, lyder det fra en gruppe forskere, der kritiserer socialminister Henriette Kjær (K)
for at misbruge begrebet 'negativ social arv' - en central del af regeringens politik. Socialministeren
har tidligere omtalt det som »problemer, der automatisk overføres fra en generation til den næste«.
Men dette er forkert, mener sociologerne Morten Ejrnæs og Per Nørrung samt statistikeren
Gorm Gabrielsen, der samarbejder om et projekt vedr. »social opdrift - social arv«.
For selv om børn af forældre, der er alkoholikere, selvmordere eller sindslidende,
har en forøget risiko for at få sociale problemer, drejer det sig kun om en lille gruppe
Langt størstedelen af børnene, ca 90 procent - klarer sig udmærket!
Debattører gør resultaterne mere markante.
»Forskere vil gerne fremstille deres resultater så markante som muligt,
og derfor er risikoen næsten altid opgjort som en fordobling eller tredobling.
Men man undlader tit at nævne, at det måske er fire eller ti procent af børnene,
der viderefører deres forældres problemer - i de fleste tilfælde meget lave risikoniveauer«,
siger sociolog Morten Ejrnæs.
Han understreger, at han ikke stiller spørgsmålstegn ved, at børn i problemfamilier
har en forøget risiko for selv at få sociale problemer. »Ingen tvivl om det. Men der er på ingen måde
tale om en automatisk videreførelse eller en meget stor sandsynlighed. Hovedtendensen er,
at børn ikke arver deres forældres sociale problemer«, siger Morten Ejrnæs.
Skæv vurdering
Han har i en endnu ikke offentliggjort undersøgelse set på sundhedsplejersker,
sagsbehandlere og læreres opfattelse af negativ social arv. Den viser, at de vurderer risikoen for,
at børnene arver deres forældres dårligdomme, som meget større, end statistikken rent faktisk fortæller.
»I nogle tilfælde vurderer socialarbejdere, at det er mere almindeligt, at det går skævt for børnene,
end at det går godt. Det er ikke mærkeligt, at de kan få den tanke, når forskningsresultater
fremlægges på en måde, hvor man undlader at vise, at det langt mest almindelige er,
at børn ikke får problemer«, siger Morten Ejrnæs.
Forstærker problemerne
Han mener, at det overdrevne fokus kan være med til at forstærke problemerne.
»Hvis sundhedsplejersker eller lærere på baggrund af oplysninger, de har om en familie,
og måske endda om faderens eller moderens opvækst, har en helt overdreven risikovurdering,
så er der ingen tvivl om, at de har lavere forventninger til, hvad barnet kan udrette«.
Selv om man taler om en lille gruppe, hvor børnene arver forældrenes problemer,
er det så ikke godt nok at gøre noget for dem? - »Vores initiativ må på ingen måde misforstås
i retning af, at man skal undlade at gøre noget.
Vi mener, at man skal sætte fokus på de vanskeligheder,
man kan se i en familie her og nu. Og så støtte der. Men det behøver man ikke teorien
om den sociale arv til. Detner snarere handlingslammende. Så skyldes forældrenes drikkeri
jo noget, som man ikke kan gøre noget ved, fordi det skyldes deres egen opvækst
- og børnene går det nok ligesådan«. Men sådan behøver det ikke at være.
Set i www.politiken.dk Lørdag 21. jun 2003
De velstilledes børn klarer sig godt - uanset intelligens
Hvis en af dine bedsteforældre havde studentereksamen, er der størst sandsynlighed for,
at du også selv får den hvide hue. Studentereksamen går nemlig i arv, viser en ny analyse
fra Socialforskningsinstituttet.
Undersøgelsen viser også, at de velstilledes børn klarer sig godt - uanset intelligens.
Forskerne har haft luppen fremme i forhold til den generation, der er født i 1954
og i særdeleshed den andel af den, der tog studentereksamen, og et af de
overraskende fund er, at bedsteforældrenes uddannelsesniveau
har stor betydning for børnebørnenes ditto.
Det viser sig, at i de familier, hvor den 49-årige har studentereksamen,
og hans eller hendes far har studentereksamen, er det 72 procent af børnene, der også har det.
Analysen af social ulighed og social arv viser endvidere,
at chancen for et godt job er socialt betinget. De velstilledes børn
klarer sig nemlig stort set godt uanset intelligens.
/ritzau/ 26. juni 2003
|