Pludselig lever du
igen, helt ud i lilletåen. Du svæver.
Tilværelsen er pludselig ikke mere blokeret af
ja, men ´er, dunkle fordi ´er og hvad nu hvisser.
Du har intet at miste, og alt at vinde.
Det både ved, og føler du


fordi du har de briller på, der får dig til igen at se
at livet er vidunderligt. At din og andres sjæle er smukke.
Derfor føler du at alt nu er muligt, trods alt. Efter en længere
tids mørke med triste vaner, lever du nu endelig igen.
Du er ude i solskinnet - og livet jubler indeni.

Næsten som i en febertilstand, der ryster dig fri,
sidder du i en lille vogn på en meget stor rutschebane.
Revet ud af mageligheden, selvmedlidenheden og den
ulidelige tryghedsmani, vi jo alle lider under.


Mere end ivrigt dropper du vellystigt
dine facader, og alle forpligterne, alle forbeholdene,
tvivlen - de evindelige spil og dødsyge undskyldninger.
Og får et kort, ja måske et overvældende stærkt glimt af
hvordan du selv - og livet også kan være.


Kun øjeblikket - det, der sker lige NU - eksisterer,
Det er ikke spor trygt! - Nej, det er meget bedre:
Livet er pludseligt nyt og spændende igen.


Noget om jordens mest sexede, sjove,
glade, blide og smukke, forstående og spændende pige.
Den bedste og mest pragtfulde mand, du endnu har mødt.
Elskov så fuglene synger og naboerne banker på væggen.
Opturene og nedturene. Kaos og tryghed. Lange gåture,
drømme om vidunderlige rejser. En masse fælles.
Måske et fælles hjem med sjove frække unger?
Lange samtaler til langt ud på de små timer,
at elske at elske - og vågne med et smil.
At blive set og hørt, ja forstået.
Føle sig værdsat.




Og pif, paf - og puf.
 Livsbegæret og en stor længsel
kaster dit hjerte op over muren, og du
prøver mere eller mindre ivrigt at følge efter.
Det føles selvfølgeligt sårbart, vildt og farligt, når
du sådan kravler ud af din nu udtjente livsstil
og en forældede Egorolle = dit gamle "Jeg",
men noget i dig vil det - simpelthen.


Du træder ud af
dig selv, fri af facaden og rollerne.
Vokser menneskeligt i glæden - fordi nu
ja nu går du igennem uvishedens tåge,
tør igen føle, mærke efter og drømme
fordi alt, ja alt - er jo muligt, nu.


Jobbet, vennerne, hjemmet og evnt. børn
+ alle andre er næsten helt pist væk. Pligterne,
pengene, madlavning, gråvejret, trummerummet,
Alle de små og store daglige fortrædeligheder.
Pludselig er alt andet og alle andre helt væk
næsten glemt. Himlen er igen blå og åben!


Sikke dog en vidunderlig og tiltrængt
befrielse fra hverdagens rutineliv,
siger de, der godt kan lide dig
- og smiler opgivende!


Du lever igen.
Mærker det. Og tror,
at 2 tænker, drømmer og
føler - næsten helt ens. Endelig,
endeligt har du fundet din elskede.
Når I er sammen er det næsten
som at blive født påny.
Alt er muligt - NU





Alt andet, og alle andre glemmes, overses,
forudsigeligt og beklageligt nok totalt - for en tid!
Drømmen, ja muligheden banker jo lige nu på din dør og
for een gangs skyld, er du ikke lige ude med skraldespanden.
Lykken og Amor banker på. Øjeblikkene åbner sig igen.
Alt opleves nyt. Alt føles, som var det første gang.


Du kan prøve at flygte fra det. - Det vil mislykkes!
Eller åbne dig op og acceptere det, som sker. Lære af det
og derved træde ind i et helt nyt og ukendt Væren-til-rum
sammen med en anderledes - og endnu ret ukendt person,
som i meget lang tid fremover vil forblive med
dybest set - at være et stort mystisk åbent

?

Et andet spørgsmål
end at beskrive forelskelsen, er:

Hvad er "det", der sker?
Og hvad er det mon egentligt, som
udløser denne magiske og stærke trylledrik?
Hvad er det "X", som får brillerne til at dugge
og gør hjertet så herligt vildt, let og højstemt?

Hvad gør dig åben, mere fri, sjov og fræk?

Hvad er din magiske nøgle?