Hvordan opfatter du kærligheden?Det er næppe for meget sagt at det normale kærlighedsliv er et af de mest forsømte områder i den moderne psykologiske forskning.. Der har været mere optaget af at løse problemer med psykiske lidelser
såsom angst og depression end af at kaste lys over det mere positive, og måske også mere gådefulde kærlighedsliv, der derved er blevet overladt til ugeblade, digtere, musikere og diverse kulturpersoner, - der ofte kun tager udgangspunkt i deres egne oplevelser.
Som en begyndelse er forskere flere steder i verden
nu seriøst gået igang med at undersøge - ikke så meget hvad kærlighed egentlig er for noget, eller hvordan den bør være,
men mere, hvordan almindelige mennesker opfatter kærligheden
og hvilke konsekvenser forskellige kærlighedsmønstre mon har.
Og som man kunne forvente, så har de første undersøgelser
på dette område vist at forskellige mennesker opfatter kærligheden
på temmelig mange forskellige måder, s elvom der da også er visse
fælles træk i den måde, de fleste opfatter og definerer kærligheden på.
Nu har f. eks. et amerikansk-kinesisk forskerhold
udført en større undersøgelse over tre spørgsmål i den forbindelse:
A. Hvad er de mest udbredte måder at opfatte kærligheden på?
B. Er der forskel på mænds og kvinders syn på kærlighed?
C. Er der forskel på opfattelsen af kærlighed i f. eks.
så forskellige kulturer som den amerikanske og kinesiske?
For at belyse disse tre spørgsmål
udformede det amerikansk-kinesiske forskerhold
et omfattende spørgeskema med 100 forskellige udsagn om
hvad man i litteraturen og i folkemunde kunne mene om kærligheden.
Disse 100 udsagn dækkede ifølge forskerne alle de vigtigste synspunkter
som de havde fundet frem til, at vi kunne have på hvad kærlighed er.
Ved hvert enkelt af de 100 forskellige synspunkter på "kærlighed"
skulle forsøgspersonen angive (på en skala fra 1 til 9) hvor enig
han eller hun var, med det pågældende udsagn.
Et af udsagnene lød f.eks. således:
"Jeg synes at skænderier er gode til at holde kærligheden i live,"
Hvis du er helt enig med dette synspunkt, sætter du dit kryds ved 9,
Hvis du tværtimod mener, at skænderier er skadelige for kærlighedslivet,
ja så sætter du dit kryds ved 1-tallet. Og graduerer du, vælger du 2 -8.
Dette spørgeskema blev udfyld af flere hundrede
midaldrende, gifte amerikanere samt - i en kinesisk oversættelse
af lige så mange kinesere i nogenlunde tilsvarende alder.
Det første spørgsmål for forskerne var,
om besvarelsen af de 100 spørgsmål grupperede sig på en sådan måde,
at de kunne tale om færre nærmere bestemte grundholdninger, der viste sig
ved en særlig stor enighed i bestemte grupper af delvis enslydende spørgsmål.
Altså spørgsmål eller udsagn, der kredsede om det samme tema.
Den første analyse af resultaterne viste, at der rent faktisk
kunne udskilles 4 sådanne grundopfattelser af kærlighedens væsen
i både USA og i Kina. Den første grundholdning kaldte forskerne for
»hengivenhed og omsorg«, og de, der delte denne opfattelse af kærlighedslivet
svarede typisk »meget enig« (7 - 9) til udsagn som "det er vigtigt, at jeg tager mig
meget af mit parforhold" - og "jeg synes kærligheden mellem to mennesker
er som en sart blomst. Den kan dø af mangel på næring og omsorg".
Den anden af de fire grundlæggende holdninger til kærlighedslivet
var mindre positiv. Forskerne kalder denne grundholdning til kærlighed
for »problemer og besvær«. De, der især holder af denne grundholdning«,
svarer typisk 7 - 9 på udsagn, som »jeg holder ofte ting hemmelig for min partner,
for på den måde at undgå problemer", - og »min partner er så uforudsigelig, at jeg ofte
har svært ved at fatte, hvad der foregår» samt »jeg har det med at ryge ind i forhold,
der sidenhen udvikler sig rædselsfuld.".
Den tredje grundholdning var hverken særlig positiv eller negativ,
men mere prosaisk: Det er opfattelsen af kærlighed, som
"et praktisk arrangement", hvor man støtter udsagn som
"et godt parforhold er som en veldrevet virksomhed"
og "trods alt er økonomiske faktorer noget af
det vigtigste ved et godt parforhold".
Endelig var den fjerde af de analyserede grundholdninger,
den som forfatterne kalder den "pornografiske" eller som man
måske også kunne kalde "kærlighed er god sex", hvor man svarer
et stort ja til udsagn som "jeg kan lide mange seksuelle variationer,
også selvom nogen vil finde dem stødende", og "jeg kunne ikke
være lykkelig sammen med en person, der ikke turde prøve
en masse forskellige ting i seksuallivet".
Selvom disse fire grundholdninger til kærlighedslivet som sagt
kunne findes i både USA og Kina, var der dog interessante kønsforskelle
i tilslutningen til disse fire forskellige grundholdninger og disse kønsforskelle
var delvis forskellige i USA og Kina.
Den første grundholdning:
"Kærlighed er hengivenhed og omsorg" er i USA - måske
ikke overraskende - mere udbredt iblandt kvinder end mænd,
mens der ikke var nogen forskel på de to køn i denne forbindelse i Kina.
Omvendt var der i USA langt flere mænd, der tilsluttede sig opfattelsen
af kærlighed som »at have god sex«, imens denne kønsforskel i Kina
var betydelig mindre udbredt. Grundholdningen til "at seksuallivets
har en stor betydning for et godt parforhold", er det hele taget
meget mere udbredt i Kina end i Amerika iflg undersøgelsen
for begge køn i nogenlunde samme udbredelse.
Oplevelsen af "kærlighed som problemer og besvær"
er både i USA og Kina lidt mere udbredt iblandt mænd,
men også generelt mere udbredt iblandt kinesere. Endelig var der
i Kina og USA hverken nogen særlig stor forskel på udbredelsen af
eller i Kønsforskellen på opfattelsen af at se kærlighed og parforhold
som et praktisk arrangement, hvor vægten især lå på samarbejdet.
Udover disse 4 forskellige grundholdninger til kærligheden
som både forekom i øst og vest, kunne forskerne påvise to grundholdninger,
der stort set kun forekom i øst og to andre, der ligeså udpræget stort set
kun optrådte i vesten. De to specielt amerikanske grundholdninger
vedr. opfattelsen kærligheden kalder forskerne for "kærligheden
som en krig" og "kærligheden som et eventyr"
Opfattelsen "kærlighed er en evig krig imellem de to partnere"
- viser sig ved en enighed med udsagn som "parforhold er som regel
fuld af konflikter, svigt og skuffelser, og dette kan godt være
godt for parforholdet, - og "Jeg kan faktisk lide
at skændes med min partner, af og til."
Den anden specielt vestlige - eller i hvert fald amerikanske
grundopfattelse af kærligheden er, at "kærligheden er et eventyr",
viste sig ved tilslutning til udsagn som "man bør vente på at møde den partner,
som man altid har drømt om", og "jeg tror, at jeg faktisk kan leve lykkeligt
til mine dages ende - hvis jeg bare finder den helt rigtige".
Disse to grundholdninger, kærligheden som en krig
og kærlighed som et eventyr, var der altså ikke mange,
der gav udtryk for i Kina, hvor der til gengæld forekom to andre
specielle holdninger til kærlighedslivet, nemlig " Kærlighed som et mysterium"
og at se " kærligheden som en opgave". Den første opfattelse kom til udtryk
ved enighed med udsagn som "jeg synes ofte det virker som om min partner
kommer fra en hel anden planet." Og "jeg synes tit at min partner er
meget besynderlig og ind imellem fuldstændig uforudsigelig."
De kinesere, der især ser kærligheden som en opgave støtter udsagn,
som "det er vlgtigt at to partnere lige fra starten lærer at træffe beslutninger sammen",
og "et godt parforhold kræver en konstant indsats for at klare livets op- og nedture".
Den omstændighed, at kinesere i langt højere grad end amerikanere
forbinder kærlighedslivet med et mysterium, kan måske hænge sammen med,
at Kina er et mindre individualistisk og mere kollektivistisk samfund", Dvs.
at man interesserer sig mere for samfundets og familiens ve og vel
og mindre for det enkelte individs særheder - og derfor er de
måske mindre i stand til at forstå de psykiske egenskaber
og individuelle særheder ved sin partner.
Psykologi er som videnskab betragtet, langt mindre udbredt i Kina
end i vesten. Til gengæld er der formodentlig i det kinesiske samfund
flere traditioner for, hvordan man BØR løse livets opgaver sammen
og det kan måske forklare den større kinesiske optagethed af
PLIGTEN til at løse de problemer et parforhold byder på.
Da forskerne også have fået de to grupper af forsøgspersoner i USA
og Kina til at udfylde spørgeskemaer vedrørende deres aktuelle glæde
nu i dag ved deres parforhold, kunne forskerne for det første konkludere,
at de holdninger, der mest udpræget var forbundet med et lykkeligt parforhold
i begge lande, er opfattelsen af at se "kærlighed som hengivenhed og omsorg",
Og derudover er i USA især opfattelsen af kærligheden, som et eventyr
og i Kina "kærlighed, som en vigtig fælles opgave" dominerende.
Men nok så interessant kunne forskerne påvise,
at ligheden imellem de to partneres opfattelse af kærlighedslivet
i sig selv, kunne bidrage meget til en større lykke i parforholdet
- uanset hvad ligheden så end drejede sig om!
Thomas Nielsen, Lektor,
Psykologisk Institut, Århus Universitet.
“Forskningsnyt fra psykologien”, nr. 1, februar, 2007
Kilde: Jackson, T., Hong, C., Guo, Cheng & Gao, (2006).
"Stories we love by. Conceptions of Love among Couples
from the People's Republic of China and the United States.
"Journal of Cross-Cultural Psychology", 37(4). 446-464.
3 romantiske stilarter i unge parforhold
Psykologer, der beskæftiger sig med den måde unge mennesker
opfører sig på i deres parforhold - deres romantiske stil« så at sige,
mener, at disse stilarter kan inddeles i tre hovedgrupper:
For det forste er der tale om mennesker; der udviser det
som forskerne kalder en tryg eller sikker tiiknytningsstil. Disse personer
er dels overbeviste om de positive følelser hos sig selv og hos partneren,
og de er gennemgående trygge ved parforholdet på den måde,
at de stoler på partneren og derfor ikke så let bliver jaloux.
For det andet er der de unge, som udviser en såkaldt nervøs
eller ængstelig tilknytningsstil i deres parforhold. Disse unge har ofte mindre selvtillid
og mindre selvværd end de unge i den forste gruppe, sã de er som regel bange for,
at deres partner ikke holder nok af dem og derfor anstrenger de sig hyppigt
og nervøst for at søge beviser på deres partnerens troskab/utroskab.
Derved kan de komme til at opføre sig på en made, som andre opfatter
som »omklamrende i deres parfor- hold, og de bliver lettere jaloux,
og utrygge, hvis partneren viser interesse for andre.
Endelig er der den det trediestilart i den romantiske adfærd,
som kaldes svag, fjern eller undgående, hvor man lige modsat
den foregående type snarere jævnligt tvivler på sine egne følelser
for partneren og derfor ofte opfører sig på en måde, som virker
afvisende eller undgående overfor partneren.
Disse svagt knyttede kærester er tilsvneladende bange for
at blive for afhængige og føle sig bundet og leve for tæt med deres partner
som om de ikke føler, at de kan leve frit nok i et alt for omklamrende parforhold.
Det kan også se ud til, at de pågældende i det hele taget har
"en svagere trang" til at knytte sig fast til en partner.
Da man kan fmde nøjagtig de samme tre stilarter
i den måde små børn er knyttet til deres mødre på i et til fem års alderen,
er det en udbredt antagelse, at den voksne kærlighedsstil i nogen grad
indlæres og udspringer af den kærlighedsstil man som barn har haft
til sin mor (eller hvem man nu var nærmest knyttet til som barn).
Hvis moderen
har været i stand til at skabe en tryg, varm og hensynsfuld tilknytning
til sit barn, får barnet som regel en tryg tilknytning til moderen, og får
også ofte senere hen i livet en tryg tilknytning til kærester og ægtefælle.
Hvis moderen har været meget ustabil og skiftevis har pyldret
om barnet, for kort efter at have forsømt eller svigtet det,
kan bamet få en utryg tilknytningsstil, hvor det bliver
nervøst «overoptaget» af at holde forbindelsen til
sin nuværende kærligheds partner ved live.
Hvis moderen derimod vedvarende har svigtet eller forladt barnet
som lille, vil barnet som voksen ikke turde knytte stærke kærlighedsbånd,
men have lært "at have nok i sig selv og være god til at være alene"
og have svært ved at knytte gensige stærke kærlighedsbånd
til andre senere i livet. Disse afviste og uelskede børn får
således let en svag eller undgående tilknytningsstil
i det senere kærlighedsliv.
Det skal dog tilføjes, at tilknytningsstilen hos unge voksne
bestemt også afhænger af, hvor godt - eller hvor dårligt - det går
i de første parforhold. En "voksen person, der som barn havde en tryg
og kærlig tilknytningsstil kan selvklart komme ud for så store skuffelser
i de første parforhold, at de udvikler en mere svag eller nervøs tilknytningsstil
- og omvendt!
Man har tidligere fundet, at tilknvtningsstilen har betydning for trivslen
i et parforhold dels på den måde, at det går bedst, hvis begge har
en tryg tilknytningsstil; men også på den måde, at det er bedst,
hvis de to unge har den samme tilknvtningsstil. Det er altså
ikke så galt, at kvinden/manden har en nervøs tilknvtningsstil,
hvis manden/kvinden også har det og ligeledes
med en svag tilknytningsstil.
Problemerne opstår især hvis de to unge har forskellig tilknytningsstile
og - selvfølgelig - især hvis den ene har en nervøs og omklamrende stil,
og den anden er svag, fjern og undgående i sin tilknytningsstil!
Men man har dog ikke tidligere fokuseret på spørgsmålet om,
hvorvidt kvindens og mandens tilknvtningsstil har lige stor betydning
for parforholdets trivsel. Denne mangel på viden har to amerikanske psykologer
for nylig rådet bod på ved at sætte trivslen i unge parforhold i relation til
dels kvindens og dels mandens tilknytningsstil.
Undersøgelsen omfattede 65 unge par i 18-20 års alderen,
og alle de 130 personer blev enkeltvis grundigt interviewet om
dels deres sædvanlige måde at forholde sig på i et parforhold, dvs. deres tilknvtningsstil
og dels om deres tilfredshed og glæde ved det aktuelle parforhold.
Ud fra de video-optagne interviews scorede man desuden
de enkelte forsøgspersoner for deres kommunikationsevner, dvs. hvor klart
og tydeligt de kunne udtrykke sig og hvor meget de pågældende lagde vægt på
igennem samtale at løse de problemer, de havde i kærlighedslivet.
Undersøgelsen viste to ret overraskende ting. For det første viste
det sig, at kvindernes tilknytningsstil betød langt mere for deres trivsel
i parforholdet end mændenes tilknytningsstil spillede for deres trivsel
i parforholdet. De kvinder, der havde en tryg tilknytningsstil var
langt gladere for deres parforhold end både de, der havde en
nervøs og en svag tilknytningsstil (som var nogenlunde
lige utilfredse med deres parforhold),
imens der i de tre grupper af mænd med hver sin tilknytningsstil
ikke var nogen særlig forskel at spore m.h.t. deres tilfredshed med
deres igangværende parforhold! Til gengælde havde mænd med
både en nervøs og - især - en svag tilknytningsstil kærester,
der var mindre glade for parforholdet end mænd
med en tryg tilknytningsstil.
For det andet viste undersøgelsen, at mens det betød mindre
- især for mændenes vedkommende - hvilken tilknytningsstil de havde,
så spillede det til gengæld en kolossal stor rolle for parforholdets trivsel,
hvor god mændenes kommunikations-evner var.
De mænd, der blev scoret som gode til at formulere sig tydeligt
og som er gode til at bruge samtaler til at løse problemer, havde,
både i deres egne og i partnernes øjne, en klart bedre trivsel
i parforholdet end de mænd, der havde svært ved
at kommunikere om følelser og problemer.
Der har tidligere været meget uenighed iblandt forskergrupper,
om hvad der betyder mest for trivslen i et parforhold, om det er
gode varme og trygge følelser eller om det er gode evner til at snakke
og samtale i en engageret dialog om livets problemer. Den rive amerikanske under-
søgelse viser, at begge dele er meget vigtige, men i særlig grad for hver sit køn:
Kvindens trivsel afhænger altså meget mere end mændenes
af den følelsesmæssige tilknytning, først til moderen
og sidenhen til partneren,
imens mændenes trivsel tilsyneladende på længere sigt
afhænger mere af deres evner til at løse problemer
igennem en både fornuftig og gensidig samtale!
Af Thomas Nielsen, Lektor,
Psykologisk Institut, Århus Universitet.
“Forskningsnyt fra psykologien”, nr. 1, februar, 2007
Kilde Furman, W. og Simon, V A. (2006).
Actor and partner effects of Adolescents Romantic Working
Models and Styles on interactions with romantic partners
"Child deveopment, 77(3).,588-604.
|
