teksten er lettere at læse, hvis du udprinter  



Første hjælp til
dig, der snart skal til eksamen

..
..>Klik på billedet - og se hele historien<


>Vent med at klikke på diverse links
indtil efter at du har skimmet hele siden her,
- så du ikke løber vild i diverse sidespor.<


Dette er et gratis webkursus
der foreløbig indholder disse 7 afsnit:

Hvorfor får vi eksamens kuller?

Find dig en bedre holdning til "det at være på."
Livet består jo dybest set af en lang række eksamener,
igen og igen skal vi træde frem og vise andre, hvad vi kan
- så du kan lige så godt vænne dig til at kunne det stunt.

Et suk
om eksamens rituelle absurditet.


Gode råd til opvarmnings-fasen.
Start her ca. 2 måneder før du skal op til en eksamen

10 tips, når du står dér, midt i eksamenspresset.
Lær af dem, der ligefrem kan lide at gå til eksamen.

En zenhistorie om at tage sig god tid til at puste ud.

Og hvis du har brug for mere, end disse ord og forslag,
så download hypnose-tekster til 4 x 20 minutters selvtillids øvelser.
som du selv - eller en, du kan lide, der har en beroligende stemme,
kan indtale til dig, så du også mentalt set er godt forberedt.
Klik her ,,,+ (Du kan også downloade pdf-filen herfra)

Og her er der andre gode websider
om at blive bedre til at gå til eksamen






Hvorfor får vi eksamens kuller?
De fleste af os kan ikke fordrage at gå til eksamen.
Alene det at blive målt og vejet kun via et tal, er slemt!
(Alle ved godt, at dette tal er alt for overfladisk og tilfældigt,
fordi den afgørende faktor ikke er din reele faktiske viden,
men hvilke spørgsmål, du måske får - eller ikke får).
Der er - sundt nok - en naturlig protest med i dette,
ligesom der også godt kan gå sport i det.

Og JA! Det er synd for dig, at du nu skal sidde indendørs
og læse og huske - og læse og huske, imens bøgen springer ud
og solen måske skinner tillokkende ind til dig i din ensomme studiecelle!
Uanset hvor meget positiv tænkning du end mobiliserer, er det et faktum,
at dette er en ekstraordinær barsk og besværlig tid at komme igennem.

Så husk at gå dig en tur ude i den friske luft, brok dig højlydt
men uden selvopgivelse. Og tag dig nogle gode puste-ud-pauser,
- så ofte du har lyst og tid til det med god samvittighed.
Det hjælper også lidt at tale med en ven i telefonen
eller gå en tur ved vandkanten eller i en skov.

Mange opdager under eksamenslæsningen,
også Præstationsangsten. Som vi psykologer kalder
det, som du, der snart skal op til en vigtig eksamen, måske nu
føler lige så stærkt - som hvis du skulle bestige et skafot
og dér møde din bøddel. Det kan føles som et mareridt!

Fordi
at det er NU, du skal bevise - at du er god nok.
Og da vi alle sammen godt vil elskes og påskønnes
for hvem vi er - ja accepteres netop som vi er,
ja så hader vi selvsagt at gå til eksamen,
hvor vi - i andres øjne, fagligt set skal
bevise at: "JA, JEG ER OK!"
og "JA, jeg er noget værd."

Du skal her vide
at det er vi mange, der hader at skulle bevise,
igen og igen. Ganske ligesom de andre også hader,
når du ikke bare godtager - og værdsætter os andre,
bare lige sådan uden videre, uden kritiske vurderinger.

Så en del af kuren er at acceptere at det at blive målt,
vejet og vurderet er en trist, men ok del af livets realitet.
I en eksamens situation er dette blot exstra ultra konkret
og presset nu, kan derfor ses som en øvelse i at lære dig
dette - uden at du tager andres vurdering af dig
alt for personligt. For det er blot "deres dom",
som ikke nødvendigvis er Den store Sandhed
om hvem du er og hvad du kan her i livet.
Du har jo også din helt egen vurdering.

Vi kunne også kalde
denne feber for
konkurrenceangsten,
fordi her bliver det afgjort, hvem der den dag er nr. 1. 2. 3. - eller nr. 0.
Om du er ok, godkendt. Om der bliver klappet af dig - eller du dumper
i det store spil om de gode jobs, du mere eller mindre frivilligt har valgt
at deltage i - dengang da du meldte dig til denne uddannelse.

Nu er det knald eller fald. Alle de mange timer du mere
eller mindre morsomt har slæbt dig igennem henne i klassen
og i bøgernes verden. Nu afgøres det om det var spild af tid.
Så selvfølgelig er vi alle nervøse, usikre ja sågar bange
i denne lidt specielle højspændingssituation.
Kun tåber frygter ikke en eksamen.

Det svarer lidt til at være idrætsmenneske
hvor du træner og træner. Og så en dag er det tid
til at vise, hvad du kan - og ikke kan. I et kort sugende øjeblik,
hvor du mødes med en jævnbyrdig modstander på en arena.
Adrenalinet suser. Det kan enten styrke din koncentration
eller få dig til at skælve, så du næsten bliver total lammet.
Nogle kan lide dette. Hos andre går der en klap ned.
Uanset din reaktion, kan du mærke spændingen
stige i dig, som en slags feber i krop og sind.
Det er ikke bare helt normalt,
det er uundgåeligt.

>klik på - og se udspringet i en større version<



OG
at gå til eksamen behøver
ikke kun at blive til et sort mareridt,

en ulidelig, kaotisk og stressende tid, hvor panikangsten
og skrækfantasierne hele tiden truer med at æde din selvtillid
- og blot efterlader dig helt knockoutet og skrup forvirret.
Der er flere råd, der virker - og nye ting, du kan gøre:



> klik på, og se det i en større version<


Det betaler sig ikke at forvente det værste
Det hjælper ikke at gardere sig ved at være pessimist
før en stor opgave eller eksamen. Undersøgelse viser, at pessimisme
rent faktisk kun forstærker skuffelsen, hvis man fejler.
Af  Sophie Nyborg

De fleste kender sikkert strategien.
Hvis man forventer det værste, når man skal udføre en opgave eller eksamen,
så bliver man nok heller ikke så skuffet, hvis man klarer sig dårligt - og samtidig
bliver glæden ekstra stor, hvis man rent faktisk klarer sig godt.
Denne udbredte formodning passer bare slet ikke.
Faktisk er det lige omvendt.

Skuffelsen er større
Hvis man klarer sig dårligt til en prøve, så bliver man mere ked af resultatet,
hvis man havde forventet det, end hvis man havde forventet at gøre det godt.
En pessimistisk holdning forstærker bare følelsen af elendighed, hvis man fejler.

Det dokumenterer psykologerne Margaret Marshall og Jonathon Brow
fra Seattle Pacific University og University of Washington nu i en undersøgelse
publiceret i det videnskabelige tidsskrift 'Cognition & Emotion'.

Hvad ved vi om skuffelse?
Forskerne bad 80 amerikanske universitetsstuderende om at udfylde et spørgeskema,
der målte hvor lyst eller dystert, de generelt ser på livet. Herefter skulle de studerende
udføre nogle enkle opgaver på en computer og på den baggrund angive,
hvor godt de forventede at klare et nyt sæt tilsvarende problemer.

Forskerne gav herefter halvdelen af de studerende opgaver,
der var nemmere end det første sæt, og den anden halvdel gav de opgaver,
der var sværere, så de var sikre på, at de studerende enten ville klare sig bedre
eller dårligere end deres forventninger.

Se lyst på tilværelsen
Endelig skulle de studerende nu svare på,
hvor kede af det eller skamfulde de følte sig efter
enten at have klaret sig over eller under forventning.

Og fundene var entydige:
De studenter, der havde dystre forudsigelser blev mere triste,
når de kludrede i prøverne, end dem der havde forventet alverden,
men klarede prøverne lige så dårligt.

Så budskabet er klart:
Hvis man vil beskytte sig selv mod skuffelse,
skal man lære sig at se lyst på tilværelsen. Pessimisme kan ikke betale sig.
»Du gør bare livet surt for dig selv«, siger psykolog Thomas Gilovich
fra Cornell Universitet i Ithaca, New York.
www.politiken.dk Onsdag 8. feb 2006

Eller som en viis mand engang sagde til mig:
"Det sværeste mht. pessimisterne er, at de altid får ret.
Det, som de ikke har opdaget er, at vi optimister
ligeledes oftest får ret." - Tony Horn


Almene gode råd:
Undersøgelser har igen og igen vist
at det er meget vigtigt at finde sig en mere
selvstøttende holdning til det at gå til eksamen.

F. eks. fremfor at opfatte eksamensbordet
som et skafot, kan det også opleves som en absurd teaterscene,
hvor du endelig møder et interesseret og nysgerrigt publikum,
bestående af din lærer og en fremmede censor.

Taler du f. eks. med "de heldige", (de, som irriterende
ofte klarer sig forbandet godt til en eksamen), vil du opdage:
A. De gør noget andet, end de der lammes af præstationsangsten.
B. De har fundet sig en anden holdning til "det at kæmpe for noget",
end de mindre heldige, der oplever det som "Mit livs Dommedag",
et 3. gradsforhør hos CIA, eller en tur op på skafottet.
C. De har fundet deres helt egne eksamensrutiner.

En eksamen behøves jo ikke nødvendigvis kun
at føles, som om du bliver stillet op foran en mur og skudt på.
En eksamen kan også opleves som en venskabelig diskussion,
hvor du har nogle interesserede tilhørere, der stiller dig
nysgerrige spørgsmål om det emne, du har trukket.
En situation, hvor du er i centrum - og frem for
at de prøver at nakke dig, så prøver din lærer
at hjælpe dig med at gøre et så godt indtryk
som du - på dette tidspunkt - er i stand til.

Tænk lidt over dette faktum:
Din lærer er jo mindst lige så interesseret i
at du dér skal få en så høj karakter som mulig.
Jo højere klassens gennemsnit er, jo bedre er læreren.
Så helt alene er du ikke, selvom du måske føler dig ensom.
Din coach/ træner /lærer er med ved bordet sammen med dig
og de spørgsmål, du får derfra - er mest støttende!
Det er rent faktisk lærens rolle i dette spil.


Det næste trin
frem imod at vænne dig til det uundgåelige
er at indse: "Jeg skal gå til eksamen igen og igen resten af livet!".
Næste år er der en ny eksamen. Derefter kommer jobsamtalen,
så vigtige kunde- eller klientmøder osv osv. Du kan altså
lige så godt først som sidst, begynde at finde dig
en rimelig fornuftig holdning til oplevelsen.
Fordi livet igennem vil du jo befinde dig
i pressede situationer, hvor du også
der vil blive vurderet og bedømt.
Sådan er livet - som voksen.

Noget andet er, at
en eksamen også tit er et galehus
.

Den 6. afdeling er det rene vand ved siden af
3. g´erne på et gymnasie, der skal op i matematik
Eller kender du stemningen lige før en optagelsesprøve
på en teaterskole eller et musikkonservatorie, hvor
pigerne ofte tager bamser med og fyrene ser helt
vilde ud i øjnene, imens de spiller supercool.

Når eksamen står for døren bliver alle underlige,
(læg f. eks. mærke til, hvor overtroisk du bliver)
og mærkelige.Viser et ansigt frem udenpå og skjuler,
hvad de egentlig føler inden i. Nogle er blot bedre
til dette, end andre - men alle er grebet af presset:
"Så er det nu venner! Det er nu det skal afgøres",
hvem af os der fortsætter - og hvem der står af!

Husk da, at denne eksamen kun er som en togbillet
til den næste station på dit liv lange rejse ud på arbejdsmarkedet.
At gå til eksamen kan opleves som lig med det at skulle løse en togbillet
til den næste stationsby. Eller at passere endnu en milepæl på din livslange
rejse igennem arbejdslivets kommende prøvelser. Dvs. at selvom dette
måske kan føles lige som om - så er den eksamen du nu står foran
ikke det sidste billet til det sidste tog, på den næstsidste station.
Blot 2 år efter du har bestået en eksamen, er din karakter
at ligne med en gammel togbillet fra en station
til den næste. Intet andet.

En eksamen kan også ses som en forberedelse
til at kunne klare den kommende jobansøgningssamtale
og alle de andre konkurrence situationer og bedømmelses
scener, du i fremtiden igen og igen vil komme ud for,
hvor der også vil blive afkrævet en toppræstation
af dig foran et kritisk publikum.

Ergo: Denne stresssituation vil du igen
og igen befinde dig i, hvis du vil klare dig godt
og opnå noget mere, end det som du har nu - og kan
nu her i dette barske senkapitalistiske samfund, hvor
vi jo alle er i evig konkurrence med alle andre - igen
og igen. Væn dig til det - og lær at tackle stressen.

En faglig eksamen er blot en forsmag på arbejdslivet
der ude på arbejdspladserne, hvor du - måske hver dag?
også vil blive målt og vejet. Fundet for let, eller bestå
diverse opgaver du da udfører under pressede forhold!

Væn dig til det, som en del af arbejdslivet
og find dig en selvstøttende holdning, du ikke dør af
som både virker godt i praksis og er god for netop dig.
Dette er den virkelige eksitentielle udfordring
ved at gå til eksamen.




Tips til
at finde en bedre fighterholdning frem,
der ikke svækker, men styrker dig:


Det bedste du kan gøre,
er at tale om din angst med en eller to af dine klassekammerater,
især de, "der bare kan det der med at gå til eksamen". Læg mærke til,
hvad de gør, som du ikke gør. Prøv et par af deres ideer af
- og undersøg om disse mon også passer til dig?

Det værste du kan gøre
er helt at udgå af turneringen og gemme dig væk,
alene fordi du frygter for at dumpe - eller ikke at blive nr. 1.
Det er at give op på forhånd! En dum vane, det kan være
meget svært at overvinde senere i livet. Det er her bedre at sige
at "jeg gør sgu det her, så godt som jeg kan - og består jeg
ja så er det en succes, punktum. Tallet er ligegyldigt
fordi om blot 1 år, er der ingen der husker det.

Og hvis nu du er mere ambitiøs?
Ok, så drop jagten på at blive nr. 1 eller få 13.
Sæt dig i stedet for det succesmål, at du vil være
tilfreds, hvis du ender iblandt de bedste 5, eller 10.
Det vil give dig en bedre ro indeni, der sjovt nok
ofte medfører at du faktisk scorer bedre end før,
da kun førstepladsen var ok i dine øjne!

De "heldige" kan også fortælle dig,
at de oplever det at gå til eksamen som en fodboldsturnering.
Det handler om at score mål, vinde - og undgå at begå selvmål.
Det sker bedst, hvis det er selve kampen, der er interessant
og du giver dig tid til at dvæle mere i øjeblikkets dueller.

"Der kan gå helt sport i det", som en afslappet 3. g´er fortalte mig,
da jeg spurgte ham om, hvorfor han ikke var lige så nervøs og stresset,
som hans klassekammerater var. "Jeg oplever det, som en fodboldsturnering.
Der kan du jo heller ikke vinde alle kampene og tager hver kamp for sig.
Ind imellem taber du en kamp, eller også ender det med at stå lige.
Det handler blot om at bevare roen, glæden og koncentrationen
og satse på at ende med at være blandt de 10 bedste."

En eksamen er altså ikke et spørgsmål om liv eller død.
Det er blot en sej og spændende kamp om NU at få dig en togbillet
til den næste station. Når du er dér, så vil du sandsynligvis opdage

... at du også dér, igen en dag skal kæmpe endnu en ny kamp
for at sikre dig en ny billet til den næste station, osv. livet igennem.
Job-livet svarer næsten til at deltage i en livslang sportsturnering
og som dér, vil der også altid være både sejre og nederlag.
Du kan ikke altid vælge de udfordringer du får,
men du kan vælge den holdning,
hvorpå du møder dem.





    Hvad adskiller de heldige
    der glæder sig til eksamen, fra de uheldige?

    Hvis du for alvor vil lære, hvordan du kan forvandle et eksamens mareridt
    til en mere behagelig, afslappet og mere spændende oplevelse, end de sædvanlige
    torturscener, du ellers plejer at køre af på din indre video, så er det en god ide
    at undersøge, hvordan de, der irriterende ofte klarer sig godt til en eksamen,
    egentlig bærer sig ad med det? Dette har jeg prøvet at beskrive nedenfor:


    10 nyttige råd
    imens du læser til eksamen:

    Det, jeg har fundet ud af via mine egne erfaringer
    (og som akademiker har jeg vel prøvet mere eksamensræs end de fleste)
    og ved at læse undersøgelser i div. studenterrådgivningers rapporter,
    er at de såkaldte "heldige" oftest adskiller sig fra de "uheldige"
    på flere af disse 10 studietekniske måder:

    1. De "heldige" har fundet eller lært sig
    en afslappet holdning til selve det at gå til eksamen.
    Hvad enten denne ses som et show, en sportsturnering
    en øvelse i at styrke sin selvtillid eller en teaterforestilling,
    så synes "de heldige" at have fundet sig en mening med oplevelsen.
    De lader sig ligesom ikke rive med af den almene panikstemning
    og vilde scener, der tit opstår, når læsefeberen bryder ud.

    2. De starter deres forberedelse i god tid,
    dvs. forbereder sig mentalt og begynder at læse små dagbidder
    af pensumet ca. 2 - 3 måneder forud for en vigtig eksamen.

    Det er ligesom at løbetræne. Du skal starte med at gå en tur,
    gå så lidt hurtigere og så i slowmotion .Og så op i tempo igen.
    Efterhånden vil du vænne dig til at holde et vist tempo og det,
    skal du så bare støt og roligt holde fast i - indtil slutspurten.

    De, der f. eks. gennemfører et marathonløb,
    eller en stor turnering gør dette, fordi de har lagt en plan
    - og fordi at de har været gode til at holde fast i den.

    Hvis du oplever eksamenspensum som en stor elefant,
    du først nu skal til at spise, ja så vil du selvklart hurtigt give op.
    Det er bedre om du forestiller dig et ristaffel og opdeler det pensum,
    du skal op i, som en lang række ensartede "dagsportioner".
    Spørgsmålet er: Hvordan spiser man en elefant?
    Svaret er: Bid for bid.

    Start stille og roligt med at bladre
    hele pensum igennem i løbet af den første uge.
    Find ud af, hvad du kan - og ikke kan godt nok.
    Og find ud af, hvor mange timer i træk, at du kan koncentrere dig
    om kun at sidde læse i en bog og suge viden til dig - ?

    - Hvad kan forstyrre dig?
    - Hvordan kan du indrette dig bedst?
    - Er det noget du kan undgå eller forandre?
    - Hvilke arbejdsbetingelser er optimale for dig?

    - Hvad kan du f. eks. lide at gøre ind imellem?
    - Er det bedst med - eller uden, musik i baggrunden?
    - Skal det være helt stille musik - eller er stilheden ok?
    - Hvornår i døgnet er du kvikkest? Læs det sværeste stof dér.
    - Er det nemmere at huske det du læser, hvis du laver noter?
    ..(Hæng de sværeste op over din seng eller ude på toilettet)


    3. De "heldige"
    holder mange "fri-kvarterer",

    imens de læser - og kører derfor ikke mentalt træt.
    Pædagogisk forskning peger på, at hvis du læser mere
    end 45 minutter i et stræk, så daler din hukommelses- og indlæringsevne
    markant på grund af mental træthed. Hjernen kører simpelhen træt efter 45 minutter.
    De, der går i sort ved eksamensbordet har oftest læst 6 - 10 timer
    i et langt stressende stræk - dagen før en eksamen!

    Dårlige eksamensgængere læser uden plan
    og læser alt for meget - på alt for kort tid. De kortslutter
    fordi at de lige pludselig en dag skal nå "det hele", lige nu og her.
    Hukommelsesforskning har påvist, at holder du ca. 20 minutters pause
    ind imellem i din læsning, så flytter du det, du har læst
    lettere over fra korttidshukommelsen

    ... til langtidshukommelsen.
    Det er næsten ligesom, når du laver backup
    på din computer for at undgå at noget bliver slettet.
    Dvs. at hvis du tager "et psykisk frikvarter" hver time,
    vil dette mærkbart kunne styrke din hukommelse.

    Denne backup-faktor i sig selv adskiller
    meget ofte de "heldige" fra de, der går i sort og kokser ud.
    De stresser i stedet for sig selv op med indre gyserfilm om fiasko,
    der forvandler deres eksamensliv til et mareridt. De tager for få pauser
    og læser pensummet igennem som en fuld mand på en motorcykel.
    Det der mangler er en prioritering af, hvad der er vigtigt
    og hvad der ikke er så vigtigt, dvs. en klar læseplan.

    Det fænomen, der kaldes "at klappen går ned"
    og oplevelsen af at ens hjerne går helt i stå, kan forståes
    som en logisk konsekvens af stress, 8 - 15 timers læsning,
    dårlig nattesøvn og mangel på motion og frisk luft
    = ilt til hjernen. Så læs mere med vinduet åbent.

    Det er selvklart vigtigt at lære at kunne koncentrere sig.
    Det er en styrke! Men det er mindst lige så vigtigt at lære sig
    at kunne slappe dybt af ind imellem - og tage sig god tid til
    at fordøje alt det, du har fyldt på din indre harddisk.
    Så husk at tage dig tid til denne mentale backup!


    4. De "heldige" arbejder kroppen
    godt igennem hver dag, forud for en eksamen.

    Hovedet kan så nemt blive større og større, tungere og tungere,
    mens kroppen bliver glemt.

    Søvnløshed skyldes tit mangel på motion og frisk luft,
    ligesom du bliver mere og mere diffus og ukoncentreret,
    når din krop efterhånden ender med at være et stort sammenfiltret bundt
    af spændinger. Det at føle panik, føle en rastløs uro - eller brække sig
    og være søvnløs handler meget ofte om, at du helt
    har glemt kroppens behov i denne stressperiode.

    Du har brug for at afreagere og løsne op i kroppen
    f. eks ved at råbe, danse, dyrke sport, bokse eller løbe dig en tur.
    Sæt noget vild musik på og dans dig fri af trætheden og stivheder.
    Find din helt egen måde at kaste dine spændingerne af på
    + få mere frisk ilt til hjernen med en daglig gåtur.


    Og nogle undersøgelser peger på
    at der måske også er en genetisk faktor
    med i billedet af, hvorfor nogle klarer sig bedre
    end os andre i særlig stressfyldte situationer:

    5. Tolerancen = tåletærsklen
    overfor adrenalin er nok højere
    , end de, som "kokser ud".
    Men om det er arveligt, eller mest et spørgsmål om opdragelse er stadig uklart.
    Bevidst eller pr. instinkt har de udviklet deres helt egen kreative måde at klare stress på
    og fundet sig en stil til at klare den ekstrabelastning, det jo altid er at skulle stå helt alene,
    og skulle bevise sit faglige værd foran nogle dømmende autoriteter, som man frygter
    - også fordi man ikke kender dem. Dette er en svær situation at føle sig tryg i.
    Og det kan selvklart især være utroligt svært, hvis du er opdraget
    til at få tæsk af autoriteterne (din far?) - eller altid møder kritik
    og skæld ud i hverdagen, og næsten aldrig får ros. osv.
    Men ok - nogle af os er sandsynligvis mere sårbare
    overfor adrenalin, end andre og kræver derfor
    særlige hensyn. Tag højde for det
    - ved at opøve din robusthed.

    Een af de mest nyttige nøgler
    dertil, som Kognitive psykologer igen
    og igen har påvist vigtigheden af, er

    6. De "heldige" er bedre
    til at tænke optimistisk og selvstøttende.

    De gode eksamensgængere ser eksamen som en rimelig udfordring af deres evner.
    De fleste af de, som kokser ud eller kommer til at fungere langt under deres standard
    ved eksamensbordet, har i lang tid tænkt tvangstanker som: "Nej, Nej, Nej! - jeg vil ikke!"
    "Det er jo håbløst! Jeg dumper, det er dødsikkert." - "Jeg får ikke de point, jeg skal ha´!"
    Eller udtrykker opgivelsen med sukket: "Det her klarer jeg fandme aldrig!"
    Dette kommer så utrolig let til at virke som en form for selvhypnose
    og det ender med at du tror, du kender "dommen" på forhånd.

    Tanker skaber følelser,
    dvs. frygt, panik og håbløshedstanker forstærker kun stressen.
    Du kan ikke forandre på det du føler, blot på det du tænker og gør.
    Prøv som et eksperiment - at sige denne sætning højt for dig selv
    50 gange: "Det her klarer jeg aldrig, nogensinde!"
    eller"Jeg er håbløs og helt umulig" - og mærk,
    hvad der så sker i din krop og med dit humør.

    Der er faktisk nogle mennesker, der tænker sådan hele tiden
    - og resultatet bliver selvfølgelig derefter.

    De gode eksamensgængere
    tænker betydelig mere med sig selv, end imod sig selv.
    De benyttede sig bevidst eller ubevidst af nøjagtig de samme metoder,
    som gode sporttrænere i årevis har benyttet sig af for at styrke sig og støtte selvtilliden,
    nemlig positiv tænkning. De har opøvet en blid selvstøttende optimisme
    - ligesåvel som de også har gjort sig mere barske erfaringer
    via afvisninger, dumpninger og nederlag.

    Pointen er, at de har lært sig
    kunsten at tage imod en udfordring uden panik
    - og at tåle skuffelse og nederlag. Det sidste er slet ikke
    så let at lære, som nogle "blåøjede optimister" påstår og prædiker.

    Hvor stærkt frygt- og paniktanker kan virke,
    kan du få dig et indtryk af ved at læse Wayne Dyer - og Bob Siegel.
    Han nævner bl. a. et barsk forsøg, hvor han gav nogle raske mennesker
    nogle fæle grønne kalktabletter og fortalte dem, at det var
    en ny stærk kemoterapi, som nogle cancerpatienter fik.

    Deres opgave var at rapportere om bivirkninger,
    så man kunne skelne mellem det, der skete på grund af pillerne
    - fra det, der skete fordi de andre var cancerpatienter.
    40% mistede store dele af deres hår efter 1 månede,
    alene på grund af selvindbildt frygt og skræk!

    Du kan altså køre dig selv helt op
    eller helt ned alene via den måde, du bruger
    eller misbruger dit gode hoved. Hvis du derfor opdager, at du har et problem med,
    at du nedvurderer eller for-dømmer dig selv alt for hårdt, så er det vigtigt
    at du lærer at stoppe disse tvangstanker og katastrofetanker og erstatter
    dem af en mere selvaccepterende, venlig og mere modig indre stemme.
    Det kræver en masse øvelse, fordi du dels skal aflære dig noget
    - og samtidig lære et nyt upgraderet computerprogram.


    Et perspektiv
    som modgift imod eksamens vanviddet.


    Nogle tror stadigvæk
    det kun er dem med de bedste karakterer,
    der ender med at blive rige, få de gode job
    og at der er en sammenhæng imellem at få et godt liv
    og få en god karakterbog i skolen. Det passer ikke!

    Flere tror stadig at gode karakterer
    udelukkende handler om held eller særlige evner.
    Men der er ikke den helt store sammenhæng imellem
    f. eks. en høj intelligenskvotient og topkarakterer, lige så lidt
    som ens eksamenskarakter synes at have den afgørende betydning
    for hvilket job, man sidenhen får - og for hvordan
    ens fremtidige liv og arbejdskarriere bliver
    - og en dag ender.

    Ude i erhvervslivet betyder f. eks. disse 5 faktorer
    langt mere end dit endelige karaktergennemsnit
    mht. hvilken jobkarriere du har om 10 år:

    - 1. Er du en pige eller en dreng? Læs ligestillingsrapporterne.
    - 2. Støtten hjemmefra. Hvilken opvækst og liv, du har haft i barndommen.
    - 3. Hvem du bliver gift med - og om I er gode til at støtte og inspirere hinanden.
    - 4. Din evne til at knytte venskaber er ofte vigtigere end en høj eksamenskarakter.
    - 5. Om du udvikler positive eller negative tanker og indre billeder om dig selv.
    ......Denne faktor alene kan virke utrolig stærkt ind på ens præstationer.

    Pointen i disse 6 første almene råd
    mht. til at kunne score bedre karakterer er,
    at eksamens præstationer hænger nøje sammen med
    din robusthed eller sårbarhed overfor stress, din opvækst,
    den måde du er blevet opdraget på, din selvtillid og Selvopfattelse.


    7. Spis let og sundt.
    Spis hellere mange små måltider i løbet af dagen, end eet eller to store.
    Du bliver træt efter et stort tungt måltid, fordi kroppen bruger energi på at fordøje.
    Drik meget vand - og pas på med de sukkerholdige colaer etc, da du nok derved
    vil opleve et kort energiløft, men kort efter bliver du blot mere træt end før.
    Væn dig til at drikke en masse mineralvand - med eller uden citrus.
    Spis druesukkertabletter, hvis du har brug for mere energi,
    de feder ikke og er god mad til dine hjerneceller.

    Spring aldrig morgenmaden over.
    Din krop og hjerne skal have energi til at arbejde i dag.


    8. Hold dig langt væk
    fra alkohol, hash og beroligende medicin.

    I eksamenstider går mange rundt med "nerverne udenpå tøjet". De bliver rastløse,
    får hurtigt hjertebanken, bliver tørre i munden, ryster og kan ikke sove - og derfor ...
    Fristelsen til at sluge en beroligende pille, drikke lidt for meget eller "fyre den fede"
    kan være meget stor og fristende - men resulatet er oftest katastrofalt!

    Måske føler du dig midlertidigt beroliget.
    Du føler dig rolig og synes selv at du er herre over situationen.
    Ok, du er måske ikke så følsom og irritabel, men der er en regning.
    Det vil afgørende svække såvel din koncentration som din hukommelse.

    Forsøg med studerende, der har indtaget divere beroligende midler,
    har klart påvist, at deres evne til at præstere og deres hukommelse er blevet nedsat,
    ligesom selvkritikken og vurderingsevnen er blevet ændres
    på en undertiden temmelig uvirkelig og urealistisk facon.




    9. Sørg for at sove
    ekstra længe natten før din eksamen.

    Hvis det er svært for dig, så gå dig en god lang tur, svøm og få dig en masse motion.
    Når kroppen er træt og udmattet er det betydelig lettere at falde i søvn.


    10. Lav en generalprøve
    en prøve-eksamen i klassen. Eller øv dig med et par studiekammerater,
    hvor I skiftes til at spille elev, lærer og censor, ligesom til en prøve til et skuespil.
    En ide kan være, at alle skal sige eller nedskrive mindst 3 positive ting,
    som du gjorde godt - og ligeså ærligt pege på mindst 3 fejl
    eller kritiske punkter hos hver især + giv gode råd,
    hvis sådanne haves. Disse kan så indøves
    og forbedres i det næste rollespil.

    Træk et spørgsmål fra en bunke og leg
    at du nu er til eksamen. Tal bagefter om diverse plusser
    og minusser ved din præstation. Bed de andre om at være dødærlige
    både mht. ros og kritik! Det er langt bedre at dine kammerater giver dig kritik,
    end at det, som du gør galt eller ikke selv ser - sker ved eksamenssbordet!

    Og så er du vist mentalt klar
    til at tæppet går op. Publikum klapper
    allerede - og du skal nu snart ind på scenen:






    Tillykke med din eksamen.
    Dit bevis på, at du nu kan noget mere,
    end da du i sin tid startede på din uddannelse.

    Pøj pøj fra Ebbe
    Scheel Krüger, cand. psych. Århus V.
    ebbe@psykoweb.dk


    PS.
    Enhver kultur har sine indvielses ritualer
    mht. at markere "at nu er du altså voksen"
    og parat til at blive set som sådan en.
    Se mere om den dimension her.



Klik her og
hop op til start igen


Læs om min CD og cassettebånd
med 4 x 20 min. eksamensøvelser

Eller se Oversigterne over
Webkursus til at få mere Selvtillid.

flere websider om stress

Mere om præstationsangst.


til Index