STRESS føles slemt i samfundets øverste lag og dræber i de nederste sociale lag.

Danmarks farligste brancher: 1. bygge og anlæg. - 2. renovation. - 3. transport. 4. industriarbejder. - 5. forsvaret og politiet. - set i Fagbladet 3F. Jeg så en god artikel i Weekendavisen, af Tine Eiby den 22- 28 - november, i 1996, som jeg her tillader mig at viderebringe, da de fakta fra undersøgelser og konklusioner, som hun skriver om, meget let kan blive glemt og forsvinder i mediestrømmen. "STRESS er noget, man føler i samfundets øverste lag. Man dør af jobbet i de laveste sociale lag. Mange tror stadig, at stress og blodpropper kun er noget farligt, der især findes blandt karrierefolk af den slags, der løber fra møde til møde, kaster sig ind i taxaer og slutter dagen af med et direktionsmøde om de røde streger på bundlinjen, imens der indtages rigelige mængder af fasan med svampesovs og drikkes dyr bourgogne. Men blandt arbejdsmedicinerne og hjertelæger har det allerede igennem mange år stået helt klart, at det er håndens og ikke åndens arbejdere, der hyppigst dør af en blodprop i hjertet og beslægtede diagnoser - også kaldet de iskæmiske hjertesygdomme. Noget tilsvarende viser en ny dansk undersøgelse om psykisk arbejdsmiljø, som netop er offentliggjort. Her tager man et skridt videre, og mener at have påvist en sammenhæng mellem dårligt helbred og nogle særlige forhold, som især gør sig gældende blandt de lavest stående i arbejdshierarkiet. De to forskere bag undersøgelsen, sociolog og dr. med. Tage Søndergaard Kristensen fra Arbejdsmiljøinstituttet og dr. med. Bo Netterstrøm fra Arbejdsmedicinsk klinik i Hillerød, konkluderer således, at »det psykiske arbejdsmiljø, og specielt arbejdets organisering, har en stor betydning for de ansattes psykiske og somatiske helbred«. For eksempel peger de på, at en lav indflydelse - og en lav kontrol over arbejdets kvalitet er væsentlige risikofaktorer, som man typisk finder i de laveste sociale lag. Det har også en stor betydning, om man har mulighed for at bruge sine evner, om man får opbakning fra kolleger og overordnede, og tryghed i ansættelsen. Og netop disse faktorer er meget langt fra optimale i bunden af systemet. + se hvorfor den gamle kvinderolle er depressions skabende Dårlige nerver - hed det engang i 1950´erne. I Bo Netterstrøms og Tage Søndergaard Kristensens materiale indgår godt 1100 mennesker fra den såkaldte Østerbroundersøgelse - allesammen af folk i arbejde. De to forskere har set på en stribe helbredsmæssige faktorer. De har set på fysiologiske forhold som f. eks. blodtryk, kolesterol og blodsukker. De har set på livsstilen - det vil sige rygning, alkohol og motion. Og de har interesseret sig for forbrug af forskellig medicin, søvnbesvær, + hvordan folk selv vurderer deres helbred, og om de har lidt af forskellige sygdomme som for eksempel angina pectoris = smerter og trykken for brystet, der skyldes mangel på ilttilførsel til hjertet. Alle disse konkrete kropslige faktorer har de sammenholdt med det psykiske arbejdsmiljø. Som f. eks. krav til, hvor hurtigt eller koncentreret der skal arbejdes, hvor meget indflydelse man har på arbejdssituationen, hvilke kvalifikationskrav, der stilles, samt hvor store muligheder den enkelte har for at udvikle sig på sit arbejde + om man får støtte fra kolleger og overordnede, og om der er tryghed i ansættelsen. Blandt de mange interessante resultater kan nævnes, at der er et meget tydeligt sammenfald mellem forbrug af nervemedicin og lav indflydelse. Smertestillende medicin tages helt specielt meget blandt folk med lav indflydelse og utryghed på deres arbejdsplads. Også forbruget af mavesårsmedicin falder sammen med lav uddannelse, lave kvalifikationskrav, høj utryghed og dårlig støtte fra kolleger og overordnede. Der er også et interessant sammenfald mellem folk med angina pectoris og så lav indflydelse kombineret med meget høje præstationskrav (f.eks.et højt tempo) på arbejdet. "Kronisk stressede omgivelser kan enten medføre et forhøjet eller sænket dopamin, men det fører altid til et sænket serotonin niveau. "Abnormt lave niveauer af serotonin kan resultere i umotiveret vrede, forøget aggressivitet og forøget impulsiv opførsel. Det er også associeret med fedme, stor lyst til kulhydrater, alkoholisme og depression. Hvis man helt fjerner serotoninen fra en rottes hjerne, fører det til en tvangmæssig seksuel aktivitet og en utrolig ædelyst, som ikke fører til nogen mæthed." - fil.dr. i immunologi Sanna Ehdin: Er dræberen især Arbejdet eller Livsstilen? Det er karakteristisk for mange af de resultater, der hidtil er fundet, at det kan være meget svært at af gøre, hvad der er hvad. Det er for eksempel svært at skelne, når man ser på fibrinogen i blodet - et protein, der siger noget om, hvor hurtigt blodet koagulerer. For meget fibrinogen giver beviseligt en forøget risiko for blodpropper. I undersøgelsen viser der sig en tydelig sammenhæng imellem forhøjet fibrinogen og lav indflydelse på arbejdspladsen. Den sammenhæng forsvinder imidlertid, hvis man inddrager forhold som rygning og fedme. Med andre ord: Det er utroligt vanskeligt at afgøre, om det er arbejdet, der giver forhøjet fibrinogen, eller om det slet og ret skyldes en generel dårlig livsstil. For det første ved man, at rygning er en væsentlig risikofaktor med hensyn til iskæmisk hjertesygdom. For det andet har tidligere undersøgelser vist, at rygning i meget høj grad er socialt bestemt. En undersøgelse fra 1991 påviste en moderat forskel i rygevaner hos danskere fra øverste statuslag og folk fra statuslag 5, altså det nederste. Af Bo Netterstrøms og Tage Søndergaard Kristensens undersøgelse fremgår det, at den tendens er markant forstærket. I deres undersøgelse er der 28 procent rygere i Øverste statuslag og 65 procent rygere i nederste statuslag. »Man skal være varsom med at betragte arbejdsmiljøet som direkte årsag til at folk ryger, blandt andet fordi de fleste begynder at ryge, længe førend de kommer ud på arbejdsmarkedet«, siger Bo Netterstrøm. På den anden side er der undersøgelser, som viser, at i jobs, hvor folk keder sig og samtidig er under hårdt pres, findes der mange rygere, tilføjer han.' Tidligere danske undersøgelser har påvist en meget tæt sammenhæng mellem statuslag og risikoen for at dø af en blodprop i hjertet. På Rigshospitalets arbejdsmedicinske klinik undersøgte man i begyndelsen af 90'erne hvordan 5.000 københavnske mænd havde klaret sig igennem en 16-årig periodest. Og her viste det sig, at iskæmisk hjertesygdom har absolut social slag-side. Ifølge undersøgelsens resultater har man cirka 3,5 gange så høj risiko for at dø af en blodprop i hjertet, hvis man tilhører de laveste sociale lag, sammenlignet med eliten. Da undersøgelsen om de københavnske mænd blev offentliggjort i 1993, konkluderede de tre forskere bag undersøgelsen, Poul Suadicani, Hans Ole Hein og Finn Gyntelberg, blandt andet, at når man ser på psykisk arbejdsmiljø og risikoen for at få iskæmisk hjertesygdom, er det meget vigtigt at kontrollere for social status, »da det kan have en helt afgørende betydning«. Dog tilføjer Bo NetterstrØm, at hvis man for eksempel ser på, hvem der får angina pectoris, så går den kurve på tværs af statuslagene. Det afliver teorien om, at det hele kun er et spørgsmål om social klasse.” Et eller to glas vin - er faktisk sundt. For seniorforsker Poul Suadicani, der sidder og skriver på en doktordisputats om undersøgelserne af de københavnske mænd, står det helt klart, at risikoen for at dø af en blodprop er meget nært forbundet med statuslag og den livsstil, der knytter sig hertil. For eksempel viser flere undersøgelser af kvinder, som ikke har haft langvarig og tæt tilknytning til arbejdsmarkedet, samme skævhed i risikoen for tidlig død. Det ikke nok "blot" at være stresset. Stressfaktorerne må nødvendigvis virke gennem en biologisk mekanisme«, som han siger. Hvis stress for alvor skal slå igennem, skal der altså være tale om, at man i forvejen via en usund levevis - er dårligt beskyttet mod åreforkalkning og blodpropper. Efter Poul Suadicanis mening er det væsentligt at gå ind og studere socialt homogene grupper for at se, om arbejdsbelastning dér slår specifikt igennem. I nogle af hans egne studier har han set to arbejdsrelaterede forhold slå igennem. Udsættelse for lodderøg - der i sammensætning kan minde lidt om cigaretrøg - og så en manglende evne til at slappe af, når man kommer hjem fra arbejde. En af de livsstilsfaktorer, som Poul Suadicanis mener går kraftigst igennem, er om man drikker et glas vin. Ifølge hans beregninger kan vinindtaget forklare omkring 25 procent af den store forskel, der er mellem risikoen for blodpropper i de Øverste og de Nederste sociale lag. Et moderat forbrug af vin virker nemlig beskyttende. Samtidig viser undersøgelser, at det i høj grad er socialt bestemt, hvorvidt man drikker vin eller øl. Æbler, vindruer etc versus slik. Sammenlagt mener.han at kunne forklare 70 procent af forskellen i risiko mellem høj og lav social status. Udover vindrikkeriet spiller bl. a. rygning, motion, selen i kosten og udsættelse for lodderøg en rolle. "Altså ikke-direkte arbejdsbetonet risikofaktorer" siger han. Kilde: Tine Eiby i Weekendavisen, den 22- 28 - november, i 1996 ----------------------------- .......> Klik på, billedet - og se det større og tydeligere< Stress blandt lavtuddannede ignoreres. De svageste samfundsgrupper er ikke så gode til at råbe op og derfor får problemet lov at vokse i ubemærkethed. Denne stress er langt mere omfattende, end de veluddannedes stress. Der er et problem i, at vi begynder bare at snakke om det grænseløse arbejde. Fordi så glemmer man, at der stadig er mange i den traditionelle stress-situation, hvor man er i mangel på indflydelse og kontrol«, siger direktør i Arbejdsmiljøinstituttet Palle Ørbæk. HK’s butiksansatte og FOA’s plejepersonale tegner sig for en stor del af de i alt 4.246 tilfælde af arbejdsbetingede psykiske lidelser, som er anmeldt til Arbejdstilsynet mellem 2000 og 2005. »De ufaglærte og gruppen med kortere uddannelse har sværere ved at sætte ord på, hvad der er galt. Ofte skal der kropslige symptomer på stress til. Hovedpine, ondt i skuldrene og nakken. Så er det op til lægen at fange det«. Politikens netavis, 17. oktober, 2006. Lidt mere om Arbejdsskader: I Danmark har antallet af arbejdsbetingede lidelser i bevægeapparatet været nogenlunde konstant i de seneste år. I 1999 udgjorde disse lidelser omkring 50% af alle de anmeldte arbejdsskader. Kilde: Ritzau, Jyllands-Posten, Politiken, Kristeligt Dagblad, Set i NetDoktor, oktober 2000. Danmarks farligste brancher: 1. bygge og anlæg. - 2. renovation. - 3. transport 4. industriarbejder. - 5. forsvaret og politiet. Mens de højtuddannede sidder i tryghed bag deres skriveborde, lever murere, skraldemænd, chauffører og industriarbejdere livet farligt. Det er faktisk de faglærte og ufaglærte, der oftest bliver ofre for arbejdsulykker. Det viser "de seneste tal om fravær" - fra Danmarks Statistik. Omregnet svarer tallene til, at alle danskere i gennemsnit vil have 6 sygedage på grund af en arbejdsulykke i løbet af 40 år på arbejdsmarkedet. En chauffør eller murer derimod vil i løbet af 40 år have 15 sygedage efter en ulykke på jobbet. Lønnen mistes ofte. "Det er et chok for mange arbejdere, når de finder ud af, at de ikke får fuld løn under sygdom.", siger socialrådgiver Lene Nielsen. Derfor kører hun mange civile retssager for at få mester til at betale den tabte løn. Men det kræver, at 3F's advokater kan bevise, at chefen har et direkte ansvar for ulykken. Og det kan ikke altid lade sig gøre. Nye tal om nedslidning, hypokondri og stress Fakta og nyheder om angst, søvnløshed og impotens. Fakta om alkohol + fedme + og andre slags misbrug.

Hvis - og når stress er blevet et problem for dig eller nogle du holder af, så er her nogle tankevækkende og måske nyttige websider: Nyheder, tal, undersøgelser og fakta om stress. + Se her en barsk, men tankevækkende illustration af, hvad et stigende press og stress kan gøre ved din krop. Og se sammenhængen imellem de forandringer, der sker i dit liv - og chancen for at dette medfører, at du bliver syg. 10 websider - et gratis cyberkursus om angst og panikanfald. 22 websider - et gratis cyberkursus om Depressioner. Gode websider om Meditation og andre stresskure: ...1 + 2 + 3 + + se en dag min store oversigt over internettets bedste websider vedr. stress med forskellige effektive kure imod stress og overbelastning.

Undersøgelser viser, at ca. 1 ud af hver 5. dansker næsten dagligt har gule og røde stresssymptomer! I et af NetDoktors nyhedsbreve , har jeg set flg: "Vedvarende stress kan bl.a. føre til blodprop i hjertet, forhøjet blodtryk, mavesår og astma. Men stress kan også forårsage psykiske lidelser som depression", påpeger overlæge Jes Gerlach, formand for PsykiatriFonden. Han kalder stress for »vor tids kulturelle udfordring«. »Vi bliver qua vores opdragelse indkodet en slags perfektionisme - en ambition om at være værdifulde i kraft af det, vi yder. Vi svinger en indre pisk over nakken - og sætter det højest i livet at demonstrere over for vores omgivelser, hvor værdifulde vi er. Dét bliver vi stressede og syge af«, siger han. Allerede i 1992 havde Danmark udgifter for ca. 900 millioner kroner i forbindelse med stressrelaterede hjerte-kar-sygdomme. Hvad det koster i sygedage at have søvnløshed, ondt her og der i kroppen, depressioner, alkoholproblemer etc. etc. etc. er uvist, men vi taler her om flere milliarder kroner her. Og i en anden ny undersøgelse blev det afsløret, at stress er årsag til at 1 ud af 5 danskere mere eller mindre jævnligt tager sig en pjækkedag. Om vi egentlig ikke skulle glæde over, at disse 20% tør dette, og undre os over, hvorfor de andre 80% ikke gør det ind imellem - er et åbent politisk spørgsmål. Stress handler ikke kun om at arbejde alt for længe og for meget! Arbejdsløse har en større risiko for at få stress og andre sygdomme, end mennesker, der arbejder for meget. Fordi en arbejdsløse føler sig låst fast i en umulig situation, som det ikke er til at komme ud af, hvorimod den arbejdende lettere kan arbejde sig ud af sine problemer. Det påpeger professor dr.med. Lars Iversen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab. En undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet viser desuden, at børn af arbejdsløse forældre også har større tendens til at udvikle stresssymptomer end børn, hvis forældre arbejder meget. (L. Bondesen, Politiken, Set i Netdoktor den 23-2-2001) Stress og Børnefamilier: Mange børnefamilier er plaget af stress, og det kan føre til dårligt helbred og for stort medicinforbrug. En løsning på stressproblemet er en konkrtet tidsplan, hvori der helt bevidst afsættes tid af til at holde fri og være sammen med familien. "Vinterferien, som vi lige har overstået, er et godt eksempel på, at folk har mistet evnen til at holde fri. Vi fortsætter med at være hyperaktive og overgå os selv og andre", siger speciallæge i børnepsykiatri Gideon Zlotnik. Han forsker i stress hos småbørn og har skrevet en debatbog, "De stakkels forældre - menneske dit navn er stress", om de stressede familier, som netop er udkommet. A. Dohm, Jyllands-Posten, Set i Netdoktor den 23-2-2001. Hvis du vil se flere nyheder, fakta og undersøgelser af hvad stress og nedslidning gør ved os mennesker, så klik her.

Tilbage til side 1 Til en masse sjove og afstressende Humorlinks Eller se min store kunst og foto linkreol Eller flyv ud i universet og se det hele i et lidt større perspektiv Tilbage igen til Index