Hvordan ser du - på dig selv?




Hvordan ser din kæreste på dig?
- og hvad siger dine venner om dig?

Og hvordan passer disse opfattelser mon sammen?


(Klik - og se forstørrelsen af denne tankevækkende forside
på et af
psykiatribrugernes gode blad: Outsideren


Nysgerrig? - find svaret på disse websider:

1. En introduktion + kender du Johari-Vinduet?
2. Opgave til dig, der ønsker at finde dine egne svar.
3. En oversigt over ord, som vi går og kalder hinanden.
4. Krop og selvværd - hvordan ser du på din krop
? + 2
5. En mere flydende - her og nu måde - at se på sig selv.
6. Er du også en mangfoldig, udefinerlig personlighed
?





Hvordan ser du egentlig på dig selv?
Ser du dig selv som en, der endnu har mange gode år
foran dig? Eller som en person, hvis liv snart er forbi?

Som et grundlæggende godt, rart og kærligt menneske
eller som en tossegod uselvstændig person, ingen desværre forstår?
Som et hyggeligt, hjælpsomt og ganske almindelig menneske
eller som en person, der virkelig er "noget helt for sig selv"?
Selve din Selvopfattelse kan være afgørende for
hvilken person, du en dag ender med at blive.

Føler du dig mere - eller mindre værd
end de mennesker, som du omgåes og kender?
Måske Over- eller Undervurderer du blot dig selv
eller måske aner du ikke et dyt om, hvem du egentlig er?

Eller måske ser du dig selv, som et rimeligt ambitiøst menneske,
der ihærdigt forsøger at nå dine mål og drømme - og gøre noget godt,
op imod din kærestes opfattelse, der siger at du sørme altid er utilfreds,
helt grundlæggende er vred på tilværelsen - og er alt for sårbar?
Eller ...? Har I begge to ret? Hver fra sin synsvinkel.

Vi lever alle - mere eller mindre bevidst,
et eller andet sted inde bag vores egne øjne og hjerter
i hver vores egen forståelse af os selv, andre og verden.

Dette medfører selvklart, at vi igen og igen ramler ind i
at andre - mærkelig nok - har et helt andet portræt af os
end vi selv har - ligesom vi andre sandsynligvis
opfatter resten af verden anderledes, end dig.
Sådan er det bare at være menneske



Denne barske men reele erkendelse af vores basale forskellighed
er i mine øjne udgangspunktet for al kommunikation os mennesker imellem
(Det kan du læse meget mere om i Netkurset om Personlig Kontakt).


Johari Vinduet, vi nu skal se på
stammer fra psykologerne Joseph Luft og Harry Ingham
(Luft, J. "Human Interaction", Palo Alto, National Press, 1969).
I al enkelhed giver denne enkle Model, en "Brille" ,en sjov oversigt over,
hvad der sker - og ikke sker, når du møder, eller lever sammen med
eller i årevis på et job samarbejder - med et andet menneske.

Joseph og Harry havde lagt mærke til
at der er "noget, jeg er åben om" og "noget, jeg ikke fortæller",
når vi er sammen med et andet menneske - eller flere af slagsen.
Ligeså er der selvklart "noget, som du er åben med og fortæller"
og "noget, som du enten ikke ved - eller ikke siger noget om",
når du er sammen med mig. Og sådan har vi det begge to.

Denne opdagelse sammenfattede de således:
(og blev verdensberømte indenfor management træning derved!)


Når jeg
møder DIg ...

ser, hører
og kender JEG:

ser, hører
og kender JEG ikke

ser, hører
og kender DU:




A. Vores
fælles Rum.





C. Mine blinde pletter
og alt det, kun du ser.



ser, hører:
og ved DU ikke

noget om:



B. Mine private
tanker, følelser, fantasier
- og mit intime Rum.




D. Mine - og vores
ukendte muligheder





Denne helt basale (ikke banale) 4 delte Brille at se med
viser de 4 Kommunikations-muligheder, der altid er, når 2
eller flere mennesker mødes. Derved åbnes op for noget sjovt,
værdifuldt og interessant, som du forhåbentlig vil opdage
på de næste websider: Men her kommer først
en kort uddybning af Johari - Vinduet:


A. Det Fælles Rum
omfatter alt det, du og jeg frit og åben kan tale om.
Psykologisk set indeholder dette Fælles rum også det ,
som jeg har det helt ok med at vise og fortælle dig
- og andre, der er interesseret. Der er ingen filtre.

F. eks. kender du mit navn, ved at jeg er psykolog,
er en ældre mand på snart 67 år, gift med Else Marie
og hvis du har klikket rundt på mine mange websider,
kender du også nogle af mine interesser, værdier
og den livsholdning, jeg stadigvæk arbejder på
at få til at fungere bedre for mig selv og andre,
der synes jeg kan give dem inspiration .
(Det forstår jeg ikke altid selv, så
det er rart at høre - udefra.)

Ved at sige dette til dig, gør jeg det fælles rum større
og vi kan der fra tale om vores evindelige behov for ros,
der måske skyldes at .... eller vi kan blot smile af
denne tilståelse af det åbenlyse.

Eller jeg kan fortælle dig om
min operation eller om et smukt øjeblik,
som jeg sansede og oplevede i dag, eller fortælle dig
om en drøm, en følelse, en tanke, en fantasi
jeg har eller noget andet "privat."

jeg ser
Du ser

Det fælles Rum.


I starten af et møde er det Fælles rum ikke særlig stort.
da vi selvklart ikke har set eller ved særlig meget om hinanden
Efterhånden som vi kender hinanden bedre, som vi ofte letkøbt siger,
er det ofte ønskværdigt at dette fælles rum vokser og bliver større.
Dette sker ved at de 3 andre rum gradvis bliver mindre og mindre,
via åbenhed og feedback, peger Johari-vinduet tankevækkende på.

Når jeg
møder dig
ser jeg

ser jeg
ikke
Ser du



Det fælles rum
hvor vi begge ser og forstår
hinanden, fordi vi begge ved,
hvad vi taler om.




ser du ikke



Forudsætningen for at dette kan ske, er
1. at jeg fortæller lidt mere åbent om mig, mine tanker, følelser og synsvinkel.
og 2. at du fortæller mere åbent om, hvad du tænker, føler og ser.
samt at vi begge lytter nysgerrigt, fordi vi godt vil forstå.

Gevinsten er at vi begge to derved bedre kan udforske
og opdage vores skjulte ukendte muligheder
- hvad enten dette så er godt eller skidt.
(Dette siger teorien ikke noget om)


B. Det private og Intime rum
indeholder alle de tanker, følelser, behov, drømme og fantasier,
som jeg godt selv kender til, men af forskellige gode og dårlige grunde
ikke vil fortælle til hvem som helst - måske ikke til nogen som helst.

F. eks. har jeg ikke fortalt dig, hvilken slags slik eller film
jeg godt kan lide. Eller om den opvækst, som jeg har haft, eller ...
Nogle mennesker er meget private og ja hemmelighedsfulde
og derfor er dette Private rum også meget stort hos dem,
imens andre mere er som en åben bog og de har derfor
meget få hemmeligheder og mystisk aura om sig.

Der er i mine øjne en meget stor forskel
på ægte blufærdighed - versus indeklemthed eller generthed.
Nogle tanker, følelser, gøremål og fantasier gør vi vist alle bedst i
at holde for os selv, men for det meste er de faktisk ikke så farlige
eller uforståelige, som mange går og bilder sig selv ind, at de er.

Frygten for ingenting at have, ikke at vide noget særligt
eller ikke at indeholde noget værdifuldt, som er en skid værd
er blot et opgivende udtryk for hvor lidt, du kender til dig selv
eller et udtryk for selvhad, skuffelse og frustrerede ambitioner.

Hvorfor så mange går og putter sig forpint inde i sig selv
i en selvvalgt ulykkelig indeklemthed, der ikke gør nogen glade.
er et evigt mystisk spørgsmål, som der sikkert er mange svar på.
Oftest er det en slags Selvforsvar for at beskytte noget værdifuldt,
- som de efterhånden med årene helt glemmer, hvad "det" var.


Ægte blufærdighed er at ligne
med Salome, der danser de 7 slørs dans.
En trin for trin træden frem nøgen og åben, som jeg er
Dertil kræves tryghed og kærlighed for hvert nyt slør der falder.
Indeklemthed, lukkethed og generthed er langt mere frygt-baseret
end Blufærdighed, der er en gave, du vælger at give din partner.

Mange triste parforhold, hvor begge føler
at de er gået helt i stå eller har låst hinanden fast
i en utilfredsstillende gold magtkamp, kan med stor fordel
overveje, om de mon ikke skulle begynde at fortælle lidt mere
om alt det, som de går og tænker indeni. Men ikke tør sige,
af frygt for at den anden skal misforstå - eller blive såret.
Du kan læse et forslag til en start her.


Og så er det tid til en joke:
Søster Anna var død efter et langt liv i klostret.
og nu stod 3 af hendes nonneveninder hos Stenhuggeren
hvor de hurtigt blev enige om, den enkle sten hun skulle have,
men derpå vildt uenige om, hvad der skulle stå på den.

Efter en livlig debat i over 3 timer
afbrød Stenhuggeren dem utålmodigt og spurgte:
"Må jeg komme med et forslag?" - "Ja", sagde Nonnerne.
"Ok - hvad siger I til, at jeg blot skriver:
"Hvil i fred. Sendes retur uåbnet ?"



Størrelsen af dit Private Rum
handler selvklart om, hvor stor tillid, du har til os andre,
som så igen spejler, hvor stor en tillid du har til dig selv,
men dybest set afgøres graden af Privathed af dit svar
på dette tankevækkende spørgsmål:

Hvad nu, hvis du en dag dør
og ingen - ikke engang du selv,
havde haft mulighed for at kende dig rigtigt?
dvs. sådan som du i virkeligheden er.

Kun i den udstrækning at vi åbner os selv op
for hinanden, kan vi mennesker blive set og forstået.

og se os selv klart. Jeg bliver født og udviklet ved at spejle mig i
og blive set i dine øjne, som jeg er - fremfor som jeg burde være.
Ellers løber vi mennesker så let døve og blindt rundt i os selv.
Ja nogle bliver sågar skøre af deres forpinte indelukkethed.

Vanskæbne
Digt af Charles Baudelaire i
"Helvedsblomsterne", nr XI - fra 1861

"Det kræver, Sisyfos, så stort et mod som dit
hver dag at rulle den sten op på bjergets top med et smil.
For at se den rulle ned igen. Selv for den brave,
den håbefulde er kunsten lang og tiden kort.

Fjernt fra famøse grave, slår du på din skjulte tromme, hjerte.
En sørgemarch så dyster, her på ensomhedens kirkegård,
hvor mange ædelsten er blevet glemt. I jordens mørke
dybder gemt. Kan ikke nåes af bor og hakker.

Så mange usete og ukendte blomster
vil nødig stå og blomstre ensomt for de få
i fjerne dale, skjult bag bakker." Og alligevel
det blev deres vanskæbne.



C. Det Skjulte
og det uopmærksomme Rum
er alt det, som andre ser, hører og lægger mærke til,
men som de ikke fortæller dig - af vidt forskellige grunde.

Dette blinde rum kan indeholde noget så enkelt, som
at du ikke kan se dig selv bagfra - eller dit ansigtsudtryk etc.
Ligesom det - mere alvorligt - kan være svært for os alle,
at opdage vores indgroede vaner - og fordomme,
og misforståelser etc etc uden at andre gør
os opmærksomme derpå.

Ligesom du sikkert kender nogle mennesker,
der siger, at de accepterer dig og andre - ganske som de er.
Hvorefter de ulogisk overfor 3. person fortæller løs om alt det,
som de ikke kan lide eller lide, eller føler sig generet af ved dig.
Vi kan sige at de nok ser dig, men blot lader dig
forblive i uvidenhed om deres syn på dig.
Det bliver du ikke klogere af!

Imens nogle andre
næsten ikke lægger mærke til andre mennesker, som personer
fordi de har alt for travlt med at holde deadlines, og knokle løs
måske for at skjule - eller blotlægge deres private rum?
(Man mærker ikke sin ensomhed eller ulykkelighed,
når du hele tiden har så travlt med noget udenfor.

Eller kender du dem. som ser meget meget mere,
end de tør sige til os andre - der selvklart da også
blot fortsat lever i lykkelig? uvidenhed. Dette er
et stort dilemma for mange af os terapeuter.

Vi ser alt for let dine blinde pletter.
Der er en ret skræmmende sandhed i det,
som Gestaltterapeuten Tony Horn engang sagde:
"En neurotiker er en, der er ved at falde over sine egne ben
af angst for, at vi andre skal opdage netop det hos dem,
som de tror - kun er deres hemmelighed. Det de ikke
ved, er at det kun er en hemmelighed for dem selv."

Vi andre ser da med det samme at du er usikker,
frygtsom og nærtagende - eller superkritisk, dum, klog osv."
Det som du skammer dig over og hvad du end føler,
det er ikke den dybeste hemmelighed, du har.

En Mor, der i sine egne øjne var en superkærlig Mor
og satte en ære i at bevare selvkontrollen, blev overrasket,
da hendes datter en dag spurgte hende, om hun var vred?
"Nej da da, jeg er sørme ikke vred - hvad får dig til
at tro det, min skat?" - Hvortil den lille pige sagde:
"Jo, fordi du går så vredt."


Disse blinde pletter i vores Selvopfattelse
gør let at vi uvidende lever på nogle falske illusioner.
Hvad enten vi går og bilder os selv ind at vi er vildt geniale
eller totalt mislykkede - eller hvad vi nu end hver især
går rundt og tror i vores indre private tanker.

Og det gror der sjældent et kærligt parforhold
eller et gensidigt givende og godt samarbejde ud af.
Så pointen her er, at når dette "Andre ser - Rum" bliver mindre,
at så vokser såvel det Fælles rum, som helt nye muligheder
frem for at forstå hinanden bedre - imellem os.

I management-teori tales der her
om feedback og større åbenhed mht. tanker og følelser.
I parforhold hedder dette "at give sig tid til at tale mere om,
hvordan du egentlig har det med at leve sammen med mig
- og hvordan jeg har det med at leve med dig?"


En påstand:
Ethvert menneske indeholder en hemmelighed
og den bruger vi megen tid og energi på at finde
ud af - her i dette vores alt for korte liv.

Hemmeligheden vil
desværre altid forblive ukendt for os,
indtil vi en dag - med stor lettelse - opdager,
at de, der holder af os - umiddelbart i os kan se
det , vi selv troede var vores mest pinlige hemmelighed.
Den virkelige hemmelighed ligger omme bag ved
og søgningen efter den - er en spændende rejse
ind i og en dag ud af dette alt for korte liv.


D. Det ukendte imellem os to
og de Ufødte Muligheders Rum

indeholder alt det ingen ved om dig - ikke engang du selv,
Ukendte sider af din personlighed. Eller noget du godt ved,
men som du bare ikke huske, at du ved. Eller af en eller
anden grund, evner du ikke har fået udviklet og opøvet.

Når dine ukendte sider,
møder mine og andres ukendte sider
kan der opstå noget hidtil uset og nyt, ingen af os
overhovedet kunne ane eksistensen af, før.

førend vi mere
eller mindre tøvende og nysgerrigt begynder
at åbne op for mere af det, vi tænker på som "noget Privat"
og får klarere information om "Det, du ser, og jeg ikke ser",
som jo altid er et sted imellem os, når vi enten ikke tør
eller ikke kan være åbne og ærlige i vores udtryk.
Stå ved hvem vi er - nu i dette øjeblik..


At tage bedre vare på sig selv
ved at træde tydeligere frem og kunne svare for sig.

De ord lyder i mine ører bedre end det tunge pligtord:
"Nu er du blevet voksen så du må tage ansvar for,
hvem du er og hvad du så end siger og gør."


Når et menneske dør,
så dør ikke blot en unik person, men et helt univers.
(Hvor det meste desværre forblev ukendt og uopdaget
hos langt de fleste af os. Se digt eherom her: A + B )

Nogle gange sker der dog noget totalt overraskende,
et menneske du troede du vidste alt om, gør noget nyt
som du ikke i din vildeste fantasi havde troet muligt
og vi opdager i et meget intens klart øjeblik,
hvilke muligheder, vi derved overser.
midt i dagligens trummerum.


En god nuancering
og ide til tilføjelse, så jeg her hos:
ultibase.rmit.edu.au/Articles/aug99/hase1.htm
hvor det foreslåes at vi nuancerer Vinduet
så det indeholder endnu flere ruder:

- Noget, jeg ved om mig selv - og godt vil fortælle.
- Noget jeg godt ved, men ikke vil fortælle om mig selv
- Noget, som jeg slet ikke ved og kender til - om mig selv.
- Noget som jeg kun vil fortælle til ganske få.

- Noget om mig, som Du godt ved, men ikke vil fortælle mig
- Noget du godt ved, som du ikke siger - på grund af mere eller mindre
..falsk hensynsfuldhed eller af høfligheds grunde.

Gode manerer, takt og tone, høflighed etc er oftest
at ligne med at du alt for godt har lært at praktisere denne urgamle kunstart:



Hertil kommer
- Noget du godt ved, men som du ikke tænker på lige nu.
- Noget jeg har fortalt dig om mig, som du har glemt.
- Noget som du slet ikke ved om mig.
- Noget, du og jeg aldrig opdager.
osv.

men så bliver det let alt for kompliceret, og nuanceret.
Måske er det derfor, at Johari-Vinduet er så populært
på mange af disse dyre Management-kurser?

Jeg bringer Johari-vinduet igen her, med ovenstående uddybning
fordi jeg godt kan lide enkelheden - og perspektivet::

Når jeg
møder dig
ser jeg
ser jeg ikke

ser du

Det fælles Rum
Blindt område

ser du ikke

Mit Private Rum
Ukendt område


Du kan læse mere om denne nyttige Brille, og måde
at se på din kommunikations-stilart med andre mennesker,
her:
www.chimaeraconsulting.com/johari.htm
www.noogenesis.com/game_theory/johari/johari_window.html
www.trainer.org.uk/members/theory/process/johari_window.htm
knowmegame.com/Johari_Window/johari_window.html
www.augsburg.edu/education/edc210/johari.html
www.businessballs.com/johariwindowmodel.htm
ultibase.rmit.edu.au/Articles/aug99/hase1.htm



Vidre til den næste side,
hvor der er en konkret Selvopdagelses -opgave
så det abstrakte derved kommer mere ned på jorden:

Hvordan ser du dig selv?
Hvordan ser din kæreste og venner dig?

Og Hvordan passer disse opfattelser sammen?


Eller du kan her klikke dig
TILBAGE TIL OVERSIGTEN
over hele www.psykoweb.dk