Hvis du vil printe disse websider:
Kan Downloades, som pdf-fil her + se: Kropvurderings-skemaet.
Indledning:
Har du også på TV set, hvordan kirugerne
skærer og omrokerer på folks ansigter og kroppe
og undret dig over, hvorfor så mange, der ikke behøver
dette ret farlige indgreb, dog gør det? De siger at det er for
bedre at kunne lide sig selv - også i en bredere sammenhæng end rent kropslig set, men meget tyder på, at nok ser de anderledes ud
bagefter - men de føler stadigvæk det samme overfor sig selv, som før.
Før kunne de ikke lide sig selv i en tyk krop, og bagefter kan de ikke lide sig selv i en fedtsuget, rynkede eller opstrammet krop.
Derfor lad mig forklare dig forskellen på Selvopfattelsen
og Kropsopfattelsen, der tit rodes sammen.
F. eks. var jeg i min pubertet helt drønsikker på,
at min nakke var endog utrolig meget for stor og at jeg så underlig ud. Og derfor gik jeg længe med hue på indendørs. Sidenhen har jeg
heldigvis opdaget, at den såmæn er, som folks nakker er flest.
Det var ikke dette X, der gjorde mig til "et helt specielt tilfælde" af menneskearten. I bagspejlet kan jeg godt forstå at jeg så min nakke, som underlig. Jeg måtte jo se den i et spejl ved at holde et andet spejl op bagfra for at kunne se min nakke - og så, ser den selvklart underlig ud.
At jeg allerede dengang ofte følte mig "underlig" og "anderledes" mere generelt set som person, (som de fleste andre unge, opdagede jeg sidenhen). I stedet for at forstå den der "underligheds-følelse", kastede jeg blot bevidstløst skylden på min uskyldige helt normale nakke.
Og mange andre mænd er overbevist om,
at deres phallos er exstraordinær lille, ligesom mange kvinder syntes, at deres bryster etc. er anderledes, end de burde være. Det kan så være utroligt svært at se sig selv som et seksuelt væsen, uden uro og skam men med glæde og stolthed. Den alt for velkendte usikkerhed/Mindreværdsfølelsen,
har egentlig ikke noget at gøre med om din pik eller bryster er for store eller små,
men afhænger af, hvilke briller du har på, når du iagttager dig selv.
Vi har alle mange forskellige, mere eller mindre vage
og uklare opfattelser af, hvem vi egentlig er og hvad vi kan,
incl. hvordan vores krop fungerer - og allervigtigt: ser ud.
Og da Selvopfattelsen er ret svær at få et overblik over, ja så er det meget lettere at tale om Kropsopfattelsen,
så lad mig starte med at gøre det:
At være "alt for lille", "for stor", "for fed", "grim" og "underlig" eller på anden vis, at se FORKERT ud, bliver desværre let til "MIG".
Kropsbilledet bliver næsten lig med min Selvopfattelse, "mit syn på mig"
og mit Selvværd => den holdning, jeg møder såvel mig, dig og livet med,
kommer på den måde til at afhænge af, hvordan jeg rent kropslig ser ud. Og det, kan der opstå mange misforståelser og smertelige følelser ved.
F. eks. er det ansigt du daglig ser i spejlet, anderledes end det ansigt, jeg og andre ser, når vi ser på dig. Vi ser dig udefra. Har du f. eks set en smuk pige, der ser sig i spejlet og laver grimasser imens hendes superkritiske øjne som en falk, scanner ansigtet for fejl? Hvor ser hun dog grim, fjendtlig og selvhypnotisk nedstirrende ud i det øjeblik. Det uhyggelige er, at sådan ser hun oftest sig selv ... og sådan tror hun derfor også, at vi andre ser hende.
Jeg synes det er tankevækkende at se på kvinder, der iagttager sig selv i et spejl. Ind imellem tror jeg, hun får øje på sin værste fjende. Eller et monster, noget forkert, som hun lige nu opdager,
checker af - og får udryddet. Jeg og andre ser heldigvis ikke kun hendes ansigt, når hun er selvkritisk og fejlfindende. Vi ser hendes ansigt i bevægelse, levende. Med stemninger, der skifter henover hudens mimik. Følelser, udtryk der kommer og går i hendes øjne og mimik, Vi zoomer ikke kritisk ind på, som hun
for at finde fejl og noget, der skal forbedres - vi ser helheden.
Vi ser et ansigt, der ser ud i verden. Du ser på mig, du ser på andre og bliver fanget af noget der. Og så noget helt andet derhenne. I bevægelse. Vi ser et omskiftelig ansigt. Vi ser ikke kun et forvrænget kritisk ansigt
i et spejl, der leder efter fejl. Vi, der ser dig, ser mange andre udtryk,
som du/personen desværre ikke selv ser. Dette lyder måske banalt,
men den indsigt er basal, hvis du ønsker at forstå kommunikation.
George Bach fandt i en undersøgelse, at der er en nær sammenhæng
imellem at have et fastlåst indre negativt Kropsbillede af sig selv - og Selvhad. De, der kun fandt fejl og short comings, var selvfølgelig ofte usikre på sig selv.
De, der drømte om at være helt fantastisk attraktive, hadede egentlig at være til.
De, der synes at de nogle gange var ret attraktive, og andre gange ikke, de var ...
Måden, du opfatter din krop på, siger noget vigtigt om din holdning til dig selv.
Og nu kan du alt for let gå hen og tro,
at blot fordi, at der er en tæt og nær sammenhæng
imellem dit Kropsbillede og dit Selvbillede, at så er det nok det samme. Tja - der er mange eksempler på mennesker, der ikke er særlig tilfredse
med den krop, de nu engang har, der har en meget høj selvfølelse. Og iøvrigt er glade for sig selv, deres m/k, børn og deres liv.
Og der er nogle, der selv synes de ser ganske godt ud, er smukke
og helt ok, uden at de af den grund, indeni føler sig smukke og ok.
Så der er reelt set
2 forskellige indre portrætter af os selv,
der kan være mere eller mindre forskellige, selvmodsigende
- eller Selvnedgørende. Selvværdsfølelsen, din vurdering af dig selv
som person, kan således godt være større - og mindre end Kropsbilledet
.. som vi skal se nøjere på i de 5 opgaver, du om lidt, vil kunne se.
Og det bliver endnu mere kompliceret, hvis du tænker på at egentlig, handler det slet ikke om "det, du ser", når du betragter dig selv i et spejl.
Din opfattelse, dit indre billede og deraf afledte følelse for dig selv og din krop
er en indvendig fortolkning og reaktion på det, du ser gennem et filter. Din følelse,
når du ser på dig selv, afhænger af om du fortæller dig selv at du ser godt ud eller ser helt forkert ud. Er du for lille, stor, tyk eller tynd, pæn eller grim? - og ja du har ret, egentlig burde du se helt anderledes ud. osv. osv.
Det er altså din egen vurdering med din ubevidste målestok,
din prioritering og fortælling om din krop, der er afgørende.
Kort sagt: Forandrer du på dit syn og din samlede vurdering, af dig selv, også kropslig set, forandrer du derved også Selvfølelsen og Kropsoplevelsen. Du ser simpelhen dig selv anderledes!
En erfaring, der er vital, hvis du
f. eks. ønsker at slanke dig eller kunne lide dig selv.
Det er umuligt at slanke sig, hvis du sidder fast i en selvopfattelse
om dig selv, som "slap, doven og en, der totalt mangler selvdisiplin"
og iøvrigt næsten ikke kan lide dig selv. Du har tabt kampen,
førend du overhovedet er begyndt!
Dette er den vigtigste psykologiske forklaring på,
hvorfor slankekure og diverse andre "Selvforbedrings-kure"
desværre kun virker i starten - og sidenhen slår fejl og skuffer.
De, der først ændrer deres Selvopfattelse i en mere positiv retning har meget lettere ved at motionere, tabe diverse overflødige kilo,
holde op med at ryge og gøre noget sundt og godt for sig selv.
Når du ser anderledes på dig selv, her på din krop,
så vil du også føler anderledes, end før. Og så vil du lettere
kunne gøre noget, der forstærker denne nye gode følelse.
Du tror på, at du bør have det godt. Og gør derfor
det, som er nødvendigt for at opnå dette.
Du giver ikke bare op, alt alt for let
fordi - "jeg er jo bare en taber."
osv. Tanker skaber følelser.
|
Tja - suk, og hvordan
arbejder du så videre med det?
Start med at mærke og sanse din krop,
lige nu, imens du læser dette, Rejs dig op
og efter 20 hop på stedet, mærk da forskellen
på at mærke selve kropsfølelsen - og vurderingen, der jo først kommer, når du vurdere det, du sanser.
De følgende 5 opgaver drejer sig om at opdage din mere eller mindre rigtige vurderinger af din krops plusser og minusser. Det er en nøjere undersøgelse af, hvad du mon egentlig ser på, når du konkluderer, sådan som du gør nu.
Håbet er at støtte dig i at se med nysgerrige nye øjne - og gøre op med nogle af dine uskarpe, ja måske forældede Briller.
Du må først opdage at du ser på dig selv
igennem et fjendtligt og ufølsomt hårdt Filter, førend
du kan udskifte dette syn, med et venligere mere blødt syn.
Du kan ikke forandre på noget, førend du anerkender
eller accepterer at ja, her er et problem, jeg vil løse:
Opgave 1
Tegn et selvportræt af dig selv, med særlig focus på KROPPEN.
Tag en rulle hvidt tapetpapir og lav en skitse af din krop - i stor størrelse.
Læg dig evnt. ned på tapetrullen og få en ven til at lave streger om din krop.
Tag let på, om det nu også ligner perfekt eller er helt, som du ønsker det
eller lignende undvigelser. Det er svært fordi dette billede ikke er noget, du endnu har set særligt skapt eller tydeligt før, for dit indre syn. Det skal ligesom "hentes frem" og vil langsomt "træde frem."
Tegn dig selv som krop, sådan som du helt ærligt forestiller dig du kropsligt set, ser ud. Eller sådan som du oplever din krop indefra.
Du kan altså vælge imellem at tegne din krop og dens udstråling, sådan som du tror, at vi andre ser dig - eller som du selv ser dig, indefra.
Og du kan selvfølgelig vælge at tegne begge disse to forskellige tegninger/ dine indre billeder af, hvordan du "ser ud" ...
Prøv om du kan få fat i, hvordan benene skal stå, Hvordan ser armene, hænderne - og du ud. Gør du noget ...?
Står, løber, sidder eller ligger du ned? Livsholdning kan aftegnes derved.
Ser du ud til siden eller væk fra papiret? - eller ser du direkte ud af papiret? Overvej, hvordan du hyppigst og mest "typisk er dig her i verden."
Er der nogle dele af din krop, du særlig vil fremhæve,
og derfor måske vil tegne større? end du godt ved, de fysisk set er. Det er helt fint at du overdriver, hvis dette område er særligt følelsesladet for dig. Og at du undertegner de områder, som du ikke sanser til daglig.
Du kan variere opgaven og tegne et farvefyldt billede af dit emotionelle
ja dramatiske forhold til din krop. Og måske en dag via malerier, tegninger, fotoes forsøge at skildre din krops lange historie ...
( + se Frida Kahlo, som inspiration. + ? )
Opgave 2.
Tegn 5 - 20 billeder af dit ansigt,
med 5 - 20 forskellige udtryk, følelser og stemninger.
Start med at indtegne det faste: Hovedformen, munden, øjnene, kæben og næsen .
Nu har du Grundformen, du kan fotokopiere og genbruge i den række Selvportætter,
du derpå nuancerer - med farver og diverse symboler, ganske som du har lyst.
(En dag du har tid, søg på "selvportrætter" i Google.)
NB. Brug bagefter noget tid på at se lidt nøjere
på din egen og hinandens tegninger - med eller uden farver og spørg nøjere ind i, hvad den anden selv har at sige herom. Spørg. Lyt - og se mere, end du gjorde før!
Du får mere ud af Foto- og vurderingsøvelserne, hvis du starter med selv at tegne sådan en frihåndstegning, før du går videre. Derved kan du fremkalde de Indre billeder,
du har - og som kun du selv kan se for dit indre blik. De spejler din Selvopfattelse og Kropsopfattelse,
som vi her ser lidt nøjere på.
Opgave 3 Når du har tydeliggjort dine egne indre billeder af dig selv
få da din kæreste (eller en god ven) til at tage mindst 10 Fotoportrætter af dig. Selve det at se et foto af sig selv, vækker mange slags følelser. Nogle elsker det, imens andre frygter at se det indre Selvportræt, som er brændt fast inde i hovedet, derude på fotoet. Og bliver sure, når det indre og ydre Portræt ikke stemmer overens. Der er mange sjove historier gemt omme bag folks emotionelle reaktion ved at se på sig selv, via et særlig godt, smukt og sjælfuldt fotografi.
Det er måske mærkeligt at se sig selv med venlige øjne?
Hvis du har et meget negativt Selvbillede
af, hvordan du ser ud, såvel i ansiget som i nøgen helfigur,
så kan det stærkt anbefales at du får en dygtig proff. fotograf
med gode erfaringer i portræt og Nudefotoes til at tage rigtig gode fotoes af dig.
Forstør det foto, du bedst kan lide op i en MEGAstor størrelse og hæng det
lige ved siden af dit spejl eller over din seng - eller et andet velvalgt sted.
I løbet af kort tid vil du kunne smile til hende, du ser i spejlet.
fordi du har ændret på hele den måde, hvorpå du ser på dig selv.
Opgave 4 + 5
Klik videre her til den næste webside,
hvor du skal give hver eneste del af din krop en karakter,
samt opdage, hvad din kæreste eller veninde synes om din krop.
|
Lidt forskningsnyt:
Om at være utilfreds med sit udseende
To amerikanske psykologer, Gianine Rosenblum og Michael Lewis,
har fulgt 115 unge fra 13 til 18 års alderen. På tre forskellige alderstrin
som 13-, 15- og 18-årige blev de unge bedt om at udfylde et spørgeskema
om blandt andet deres tilfredshed eller utilfredshed med deres eget udseende.
Desuden lod man en helt anden gruppe unge mennesker vurdere de pågældendes
udseende på en skala fra "meget dårligt udseende" til "særdeles godt udseende."
Af resultaterne fremgik det bl.a. at de,
der var utilfredse med deres udseende i 13-års alderen,
som regel også var det i 15- og 18-års alderen. Det er altså typisk
en utilfredshed, der forfølger de unge i årevis. Desuden viste det sig,
at pigerne blev jævnt hen mere utilfredse imens drengene blev
mere tilfredse med deres udseende med stigende alder.
Men det mest interessante var nok, at der stort set ikke var nogen som helst sammenhæng mellem på den ene side
hvor godt de unge så ud i andres øjne, og på den anden side
hvor godt de så ud i deres egne øjne, altså hvor tilfredse eller utilfredse
de var med deres eget udseende. Det var altså lige så meget de,
der blev bedømt som smukke, som de, der blev bedømt
som mindre smukke, der led under en vedvarende
utilfredshed med deres udseende.
Referat ved Thomas Nielsen.
Forskningsnyt fra Psykologien, 2000, 9 (4)
Kilde: Rosenblum, G.D., & Lewis, M. (1999).
The Relations among Body Image, Physical Attractiveness,
and Body Mass in Adolescence. Child Development, 70(1), 50-64.
+ se disse interessante artikler i Psychology Today:
+ søg "body+image" i /www.psychologytoday.com
+ body image, det uperfekte spejl inde i vores hovede.
+ søg på "kropsopfattelse", "bodyimage" i Google
Klik videre her til den næste webside,
hvor du skal give hver eneste del af din krop en karakter, samt opdage, hvad din kæreste eller veninde synes om din krop.
|