Når du føler dig usikker, bange,
    urolig, truet, kritiseret, bedømt og angrebet
    eller sidder afmægtig fast i en situation

    - hvad gør du så?



    Prøv her at blive mere klar over,
    hvilken måde du TYPISK reagerer på,
    når du føler dig presset eller føler afmagt.
    Hvis du er i et parforhold, så se også her hvordan
    jeres typiske reaktionsmønster passer godt sammen
    - eller negativt forstærker hinanden i en ond spiral.

    A. Jeg går til modangreb, og bliver vred.
    B. Jeg bliver let overvældet, og flygter væk.
    C. Jeg prøver på at udarbejde en brugbar plan.
    D. Jeg distancerer mig, og skubber følelserne væk.
    E. Jeg sætter mig ned, og bevarer bevidst roen ved
    .....at trække vejret roligt, lytte åbent og venligt indad.
    F. Jeg søger kontakt, og får forståelse hos en anden.
    G. Jeg reagerer på en helt 7. eller 8. måde.



    Dette er dine og mine 7 - 8 valg
    Lad os derfor se lidt nøjere på disse "coping strategier",
    "mestrings værktøj" eller valgmuligheder, som de også kaldes:

    A + B. er rene Emotionelle reaktionsmåder,
    der i mange situationer er yderst forståelige og vældig gode,
    fordi dine følelser og følelsesudbrud her hjælper dig
    til at opnå netop det, som du gerne vil have sker.
    (Hvis dette sker hyppigere end det modsatte,
    så skal du endelig ikke ændre på noget der).

    Nogle skruer per refleks blot op for Panik-knappen
    der, hvor de i stedet for skulle øve sig i at bevare roen.
    Desperat, som en flue, der er fanget i din stue, dunker
    du da bare hovedet imod vinduet og væggene, igen,
    igen, uden at stoppe op og overveje om der mon
    er en anden og bedre måde at komme ud på?

    Ang. at miste - eller give slip.
    Der er en meget stor følelses forskel på
    at nyde at koble hovedets mange tanker fra,
    slippe kontrollen og blot føle det, som du føler lige nu.
    Det kan føles vældig befriende endelig at få luft og give slip
    ligesom det kan føles rart og befriende at turde slappe af
    og give sig hen til øjeblikket, du er i netop nu.
    .
    Og det samme Selvkontrol-tab
    kan opleves som ren panik og Rædsel
    "helt at tabe hovedet"
    / gå totalt fra snøvsen - sådan helt at miste selvkontrollen.
    Det kan vække større og mindre flodbølger af adrenalin
    der let kan give dig jævnlige raseri- og panik-anfald.

    I situationer, hvor du reelt set opnår det stik modsatte
    resultat af det, som du startede ud med at ønske skete
    - fordi dine følelser helt overvælder eller knockouter dig,
    så du bare fløj forvirret, bange og desperat omkring?
    Da er du "et offer for strategi A eller B." og du bør
    øve dig i en anden måde at tackle stress på.

    Ikke blot for at komme ud af
    et selvforstærkende negativt desperations-mønster,
    der blot forøger sandsynligheden for at du igen går fra snøvsen
    men også fordi hele din måde at opleve andre - og dig selv på
    snart vil blive forandret fra Tillid- til Mistillid-reaktioner
    Du går fra Trygheds position - til "den paranoide-position",
    hvor du føler dig "helt alene i en ond fjendtlig verden."
    Andre, opleves nu mere som krav, som fjender
    end som venner - og nogle du kan stole på."

    - Jeg tager nu alt hvad folk siger meget personligt.
    - Jeg græder let eller får ofte en stor lyst til at græde.
    - Jeg får ondt i maven, hovedpine eller rødmer helt vildt.
    - Jeg føler mig helt overvældet. Jeg bliver diffus og forvirret.
    - Jeg bliver skuffet, trist og har alt for let ved at opgive alt.
    - Jeg ser det som en bekræftigelse på at ingen forstår mig.
    - Jeg lukker mig surmulende inde i mig selv og bliver trist.
    - Jeg undgår andre, isolerer mig og behøver ro og fred
    ...for igen at få samling på mig selv og hitte på et svar.

    Dvs. din selvkontrol "bryder sammen"
    Hvilket både er godt - og måske en forskrækkelse for dig?
    Forhåbentlig fik du luft ved at græde, eller ved at råbe og skrige.
    Hvis dette virkelig letter trykket - og bagefter gør dig rolig, godt,
    ja så er reaktionen sund, men hvis du derved kun forøger
    din stress og afmagtsfølelse, er det ikke ok, ja usundt
    og kan let føre dig endnu dybere ind i mørket.


    Du kan hidse dig op
    og afreagere mere udadvendt:
    - Jeg er kendt som en hidsigprop.
    - Min lunte er meget kort, sådan er jeg.
    - Jeg slår tilbage, og bliver let meget vred.
    - Jeg hidser mig op for at få andre til at holde kæft.
    - Når nogle gør mig ondt, så gør jeg også dem ondt.
    ...så de derved kan mærke, hvor ondt at jeg har det."
    - Jeg bliver let grebet af en hævntørst, som er farlig."

    - Jeg lader ofte mit stress, mine skuffelser og irritationer,
    ....gå ud over uskyldige andre - der er så dumme at de
    ....nu befinder sig i min nærhed, når jeg har det sådan.
    - Jeg tror, at det at jeg råber højere end den anden,
    . ..også vil betyde, at den anden så giver mig ret.

    eller du kan vende den afmægtige vrede indad.
    - Jeg føler mig ofte helt uduelig, dum og betydningsløs.
    - Jeg føler mig meget hurtig hjælpeløs - og opgivende.
    - Det er selvklart mig, der er dum, skør - og forkert.
    - Jeg er hurtig til at kritisere og skælde mig selv ud.
    - Jeg giver alt for let mig selv skylden for alt muligt.
    - Jeg bliver let skuffet og græder bare hjælpeløst
    - Først et par dage efter ved jeg, hvad jeg skulle
    ...have sagt eller gjort, men jeg gik blot i sort.
    Og der er flere tilsvarende sorte blues-sange
    her www.psykoweb.dk/depression/4.htm

    Og du kan skifte imellem gråd og vrede.
    Nogle gange er det helt ok, og andre gange ikke:
    - Det hele kører i mig, men jeg kan holde balancen.
    - Jeg er ikke bange for at føle intenst, det er liv for mig.
    - Jeg synes ærlig talt alt for ofte at det er enormt synd for mig
    ...at næsten ingen tager passende hensyn til mig og mine sårbarheder.
    ...Men i stedet for at sige det, græde ud og bede om at få trøst,
    ...bliver jeg i stedet for vred, hidsig, rasende og anklagende.
    - Jeg kan ikke give slip på det eller udtrykke det jeg føler
    ....på en forløsende måde, og i stedet for gennemtænker
    ....jeg derfor igen og igen, hvad jeg og andre gjorde galt
    .....på en selvpinerisk facon, der blot forøger afmagten.


    Hvis du kan genkende nogle af disse afmægtige
    "jeg er i mine følelsers vold og tænker typisk imod mig selv"
    udsagn, kan du måske finde råd og.1. hjælp til selvhjælp her:
    www.psykoweb.dk/par_termometer/feelings.htm
    www.psykoweb.dk/par_termometer/feelings1A.htm
    www.psykoweb.dk/selvtillid/1b.htm

    /www.psykoweb.dk/selvtillid/1c.htm

    www.psykoweb.dk/selvtillid/5KognitivTerapi1.htm
    www.psykoweb.dk/research/feelingsresearch0.htm

    www.psykoweb.dk/research/feelingsresearch1.htm
    www.psykoweb.dk/research/feelingsresearch4.htm


    Andre bruger typisk,
    og næsten per refleks denne reaktion:
    C. Jeg prøver at udarbejde en plan,
    der kan bringe mig ud af denne umulige situation,
    som jeg lige nu i øjeblikket befinder mig i.

    I så fald genkender du måske disse reaktioner:
    - Jeg ved at nu, hvor alt er kaos og går helt forkert
    ...at jeg må gøre noget andet end det, jeg gjorde lige før.
    - Jeg går hurtigt igang med at sætte mig ind i manualer og
    ...opsøger information om, hvad andre har gjort og opdaget.
    - Jeg opsøger hurtigst mulig hjælp hos en god ven/ ekspert
    ....som jeg håber kan hjælpe mig med at finde en løsning.

    - Jeg koncentrerer mig om at se det positive i situationen.
    - Jeg focuserer bevidst mest på, hvad der stadigvæk er muligt,
    ...end på mine følelser og det, som synes at være helt umuligt nu.
    - Jeg prøver at finde en enkel logisk måde at forstå problemet.
    - Jeg deler problemet op i mindre trin og focuserer på 1. trin.

    - Jeg føler, hvad jeg føler - uden at styrke afmagten,
    ...fordi jeg oftest hitter ud af det, når hovedet er klar igen.
    - Jeg giver mig tid til at tænke nøjere over, hvad der er ok,
    ...hvad der er godt - og hvor helt præcist, at det går galt,
    ...hvorefter jeg kan gå mere logisk og systematisk frem
    - Jeg tænker på, hvad jeg mon gjorde sidst det gik galt.
    - Jeg prøver at se problemet fra flere synsvinkler.

    - Jeg ønsker at mit hoved skal styre mit hjerte.
    - Der er altid en logisk grund til at noget går galt.
    - Jeg er meget bange for at miste min selvkontrol.
    - Jeg opfatter umulige problemer som en udfordring,
    ...og ikke som værende "min eller din skyld?" eller lignende vrøvl.
    - Jeg nægter simpelthen at se i øjene at situationen, opgaven er umulig
    ...og prøver igen og igen stædigt at finde en udvej eller en løsning
    ... også selvom jeg egentlig godt ved, at jeg skal give slip nu.

    - Jeg prøver at forberede mig på det værst tænkelige,
    ...og gennemspiller igen og igen diverse katastrofescener,
    ....i håbet om bedre at kunne tåle det, hvis det en dag sker.
    - Jeg er bange for følelser og foretrækker verden er logisk.
    - Jeg kan altid finde på gode begrundelser for det, jeg gør.
    - Jeg får tit at vide, at jeg ikke er god til at vise følelser.

    Der kan siges meget godt om denne strategi
    omend den også godt kan overspilles - og misbruges,
    hvis den anvendes på tidspunkter, hvor planer er absurde.
    Du kan se et par eksempler på denne trin for trin strategi her,
    der er effektive, hvis du f. eks. ønsker at genvinde livsmodet
    www.psykoweb.dk/depression/9a.htm:
    www.psykoweb.dk/selvtillid/2.htm


    D. Jeg bruger strudsens taktik, distancerer mig
    og lader blot somom der ikke er noget problem.
    Nogle gange kan det faktisk være en god og brugbar løsning
    ikke at lade sig rive med, og blot lade tiden klare problemet,
    - og andre gange kan det være helt katastrofalt.

    Typiske reaktioner i denne konflikt-stilart er:
    - Jeg opfatter situationen som ubehagelig, men tålelig.
    - Jeg siger at jeg ikke gider hidse mig op over småting.
    - Jeg nægter at lade verdens turbulens påvirke mit humør.
    - I stedet for at føle hvad jeg føler eller lede efter en plan,
    ....svæver jeg væk i abstrakte ord og mystiske systemer.
    - Jeg tror på skæbnen, genernes og gudernes magt
    ...og på at tingene nok skal ordne sig til det bedste.

    - Jeg lader somom der intet er galt og at jeg har det godt
    ....også selvom nogen nær på, spørger hvad der er i vejen.
    - Jeg holder mine følelser og inderste tanker for mig selv.
    - Jeg kalder mig selv "et meget privat og stille menneske."

    - Jeg bestemmer mig for, at det er nyttesløs at blive ked af det
    ...eller hidse mig op i vrede - og forsøger at komme videre.
    - Jeg konstaterer hurtigt at jeg ikke kan klare problemet nu,
    ...hvorefter jeg blot glemmer det og gør noget andet i stedet.
    - Jeg tænker at når jeg ikke kan se en løsning på problemet nu,
    ....ja så er der simpelthen ikke noget problem, og går videre.

    En konstruktiv variation af denne distancede stilart er:
    - Jeg adskiller mig selv følelsesmæssigt fra problemet og ser på
    ...det udefra, somom det drejer sig om en andens problem.
    + se www.psykoweb.dk/par_termometer/Empati1.htm


    E. Den undvigende taktik,
    går ud på at jeg sørme ikke har glemt problemet
    og stadigvæk føler mig afmægtig, men jeg afleder mig selv
    og prøver desperat at få de mere behagelige følelser frem,
    førend jeg er parat til en forsoning eller problemløsning.

    - Jeg griner helt hysterisk og løber hurtigt væk.
    - Jeg gemmer mig bag en coolness eller klovnemaske
    ...eller overspiller min hjælpeløshed for at få andre til
    ... at løse problemet for mig - eller blot købe mig tid.

    - Jeg tænder for Computeren eller TV og leder efter noget,
    ...der kan aflede mine triste tanker og afmægtige følelser.
    - Jeg prøver at udslette mine følelser i alkohol eller mad.
    - Jeg skynder mig at tage en Stesolid eller en sovepille.
    - Jeg vil gøre alt - undtagen at føle, hvad jeg reelt gør
    ...og derpå lægge en god plan til at få det godt igen.
    - Jeg beder en bøn om at alt vil blive anderledes.

    - Jeg siger til mig selv og andre at tiden heler alle sår.
    - Jeg håber på at i morgen ser det hele anderledes ud.
    - Jeg dagdrømmer mig væk i gode oplevelser i fortiden.
    - Jeg får mere ud af mine fantasier, end af virkeligheden.
    - Jeg bruger ofte pornofilm, shopping eller tom chatsnak.
    - Jeg dagdrømmer om at vinde i lotte eller blive opdaget
    ...og endelig blive værdsat efter fortjeneste - og tror
    ....samtidig ikke en dyt på at det nogensinde sker.

    Egentlig ved jeg godt at konflikter og overfald sker, men:
    - Jeg opfatter konflikter og ufred som en personlig trussel
    ...og synes at livet skulle være let, retfærdigt og smukt.
    - Jeg er ofte overvenlig overfor nogle, jeg er vred på.
    - Jeg bliver meget let fornærmet, såret og skuffet.
    - Jeg fatter simpelthen ikke at andre ikke ser på
    ...og opfatter verden, ligesom jeg gør.

    En mere moden udgave af stress-strategi D og E
    er at meditere sig frem til en rolig mere afklaret stemning.
    løbe en tur for at brænde adrenalinet af og føle sig stærkere
    eller at udvikle en filosofisk og måske humoristisk livsholdning
    til de uheld og irritationsøjeblikke livet jo er så fyldt med.
    Nogle gange hidser vi os op over småting, som vi gør
    klogt i at kunne se på ud fra et større perspektiv.


    F. Jeg søger kontakt og forståelse hos en anden.
    Det er en stress og konflikt-strategi som kvinder især bruger
    og mange mænd kan med stor fordel også lære at bruge den.

    Se mere herom i www.psykoweb.dk/stress/stress4.htm

    - Jeg taler med min mand/kvinde om mit problem.
    - Jeg ringer til en ven/veninde og får luft og forståelse.
    - Jeg samler min familie og fortæller dem om mit problem.
    - Jeg opsøger div. grupper, forums eller chatrum for at møde.
    ...andre, der har samme problem og har det ca. ligesom mig.
    - Jeg besøger en psykolog eller en anden, som gider lytte
    ...til mig med et åbent sind - og finder derved lettere ud
    ....af den afmægtige situation, som jeg nu befinder mig i.

    Det at søge sammen, når det stormer, lyner og tordner
    og søge støtte, accept og bekræftigelse hos hinanden
    er en mindre ensom måde at klare stress og kaos på,
    end de 5 andre overlevelses-strategier oftest er.

    Og mange gange er det langt mere effektivt,
    at søge kontakt end blot at vænne sig til at gøre alting selv.
    Ægtefæller, venner og kollegaer er helt uundværlige for dig,
    når du typisk bruger denne 6. stress og konfliktløsnings-metode
    men - som du sikkert ved - er det desværre ikke altid nok.
    se f. eks. www.psykoweb.dk/kurser/sommerkursus.htm


    Ovenstående oversigt
    opleves måske først lidt overvældende,
    hvilket blot beviser mangfoldigheden i de mange måder,
    hvorpå vi mennesker kan reagere på i den samme situation.
    (Og der er helt sikkert mange flere, end ovenstående!)

    Grundlæggende set, handler det såmænd blot om
    at når du bliver presset, overrasket, står overfor en fare
    eller løber ind i noget, som ser helt uoverskueligt ud for dig,
    at så vil din organisme signalere "FARE!" og frigive adrenalin
    der så bruser rundt i dit blod, hvilket tænder dig til kamp
    imod "angriberen" - eller give dig exstraenergi til flugt
    væk fra "det farlige". Sådan virker adrenalin på os.
    Det er derfor du skælder ud, når du bliver bange
    eller flygter væk i computeren, når du er stresset.

    Som sagt er disse emotionelle, rationelle og ofte irrationelle
    konflikt-stilarter nogle gange helt ok, fordi de virker
    og bliver forstået rigtigt af dem, som du omgåes.

    Andre gange ønsker du seriøst at du kunne
    lære at reagerer anderledes, end du plejer
    - og her er ovenstående "et værktøj"
    fordi oversigten viser dig dine valg.

    A. Jeg går til modangreb og bliver vred.
    B. Jeg bliver let overvældet og flygter væk.
    C. Jeg prøver på at udarbejde en brugbar plan.
    D. Jeg distancerer mig og skubber følelserne væk.
    E. Jeg sætter mig ned, og bevarer bevidst roen ved
    .....at trække vejret roligt, lytte og være tillidsfuldt.
    F. Jeg søger kontakt og forståelse hos en anden.
    G. Jeg reagerer på en helt 7. måde.





    Det mest
    interessante spørgsmål her er:
    Virker din strategi (den måde du møder en udfordring på) ?
    eller virker den ikke for dig - i den pågældende situation?

    Hvis din erfaring siger at du plejer at lykkes
    mht. at opnå det, som du siger at du gerne vil opnå
    ja så Mestrer du dit liv! - og hvis den måde du reagerer på
    ikke fører dig nærmere dine mål, men tvært imod væk fra dem,
    så din reaktionsmåde rent faktisk ødelægger noget for dig,
    - ja så er det nok en god ide at skifte konflikt-strategi.

    Det nye og forhåbentlig interessante er
    at ikke alle mennesker reagerer sådan som dig.
    Nogle er som du ved, bedre til at holde hovedet koldt
    og de siger tit at de tvært imod bliver helt stille indeni
    og meget klare i hovedet, når "det hele brænder på".

    De har lært sig (- måske meget tidligt i barndommen?
    eller senere i livet via hårdt personligt arbejde i terapi
    eller via andre personligheds udviklende måder)
    at styre og kunne ride på deres adrenalinbølge
    og drukner derfor ikke så let i følelserne hav.

    Den gode nyhed er at denne mere Problemløsende
    måde at klare stress og diverse ophidsende situationer på
    rent faktisk kan læres - også af dig, der nu per refleks
    reagerer alt for emotionelt, rationelt eller undvigende
    - hvis du øver dig deri og ved hvordan.

    Og ... lad ikke nogle bilde dig ind, at det er let.
    Det er det ikke, da det kræver et valg, en beslutning, øvelse,
    øvelse og atter øvelse, en masse stædighed og en god lærer.
    Ganske som hvis du vil skifte Oboen ud med et klaver,
    fordi du er ved at være godt træt af de få melodier
    som sådan et smukt blæseinstrument kan spille.
    Noget af det gamle kan du stadig godt bruge
    - og meget af det nye, er helt nyt for dig
    og må indøves og trænes igen og igen.
    Sådan er det at lære nye vaner.



    Et eksempel:
    Hans og Grethe, samliv i 8 år, datter 5 år.
    Jeg mødte dem et par timer en eftermiddag,
    hvor de beskrev deres situation således.

    Grethe: "Jeg kan bare ikke holde Hans ud mere.
    Han siger ikke noget om, hvad han føler eller mener,
    men synes helt at være gået i stå, når han kommer hjem.
    Ikke engang sex synes at interesserer ham mere.
    Jeg tror simpelthen ikke på at han elsker mig
    mere og at han kun er sammen med mig,
    fordi det er han vant til og så har vi
    en yndig datter på 5 år sammen."

    Hans: "Det er noget vrøvl og sludder!
    Jeg bliver hele tiden skældt ud og rettet på.
    Intet jeg gør, er rigtigt og ligegyldigt hvad jeg gør,
    så lykkes det mig ikke at gøre Grethe glad og tilfreds.
    Hun er hele tiden efter mig og vil blot lave mig om
    så jeg passer ind i hendes idylliske glansbillede af
    hvad en god far og en familie er."

    Og sådan fortsatte de den næste time
    med skiftevis at angribe og forsvare sig,
    inden jeg greb ind og styrede kommunikationen,
    hvilket bestemt ikke var let, da de ikke lyttede mere
    og sad godt fast i dette fælles kontrol- og afmagtsspil:
    "Det skal være på min måde! - "Nej du, på min måde!".
    www.psykoweb.dk/par_termometer/feelings1C.htm

    Denne 1. time gav mig et levende billede af,
    hvordan Grethe og Hans havde det sammen og
    forudsigeligt sluttede den 1 time med at de begge sad
    udmattede, afmægtige og sårede - og så tavse på hinanden.
    I den næste time forsøgte jeg at skitsere en plan ud
    af de skyttegrave de sad fast i - men hørte de mig?

    Derfor skrev jeg bagefter denne email til dem,
    til vores næste session 14 dage senere:

    Hej Hans og Grethe
    Som I tydeligt viste i vores 1. session,
    står I overfor et alvorligt kommunikations problem,
    som I desværre har fælles med mange stressede par
    - og som heldigvis er til at løse, hvis I begge vil det.
    Det kan deværre ikke klares på kun et par timer,
    lige så lidt som nogen kan lære at spille klaver
    efter kun et par timers undervisning.

    Det at finde hinanden igen kommer til at tage noget tid,
    da der oplagt er meget at nytænke og lære for jer begge to.
    Derfor foreslår jeg en trin for trin strategi til et højere samtaleniveau,
    hvor I begge to igen kan blive glade for hinanden
    - og ikke kun er sammen for at lege plastikFar
    og være en Stresset Mor for jeres datter.

    1. trin fremad kunne være
    at du Hans lærte nogle af de svære ord,
    som kan klarlægge det, som du kokser på indeni
    og her kan vedlagte måske bruges som inspiration?
    www.psykoweb.dk/par_termometer/feelings.htm

    Jeg synes det vil være en god start Hans,
    hvis du en aften satte dig foran computeren
    og prøver at skrive et personligt brev til Grethe
    om hvordan du ærlig talt tænker på jer to,
    hvad du værdsætter og hvad du savner.

    + Hvad du selv synes at du kan forbedre
    og andet mere personligt, som du - desværre
    ikke får sagt tydeligt og klart i hverdagen.

    Hvis du får tid vil det også være godt
    om du har læst disse 2 websider, til vi ses:
    www.psykoweb.dk/kontakt/lytte1.htm
    www.psykoweb.dk/kontakt/lytte.htm


    Og du Grethe
    Vil du prøve at tænke ind i,
    hvad du selv kan forbedre på, sådan
    at du ikke bare trækker dig opgivende væk,
    eller lader frygten og tvivlen om Hans kærlighed
    dominerer dig, så du ikke hører, hvad han reelt siger.

    Måske du kan få et lidt større syn på,
    hvor mange faktorer, der spiller sammen
    for at udløse kærlige - eller negative følelser
    ved at udfylde dette spørgeskema til næste gang:
    www.psykoweb.dk/par_termometer/partermo1A.htm

    Jeg håber du får tid til at lytte til den afstresnings CD,
    som jeg gav dig, så du får stressen lidt mere ned.


    Kort sagt til jer begge: Spørg dig selv:
    Hvad kan jeg gøre for at forbedre vores parforhold?
    Hvad kan vi begge to gøre uafhængigt af, hvad den anden gør,
    eller ikke gør, kan - eller ikke kan, som vil kunne gøre
    mig og dig bare lidt mere spændende og attraktive
    afstressede og kærlige at leve sammen med?

    Det du svarer, kunne vi så tage udgangspunkt i
    at forbedre, når vi ses den 16. marts kl 14 - 16
    Og så kan vi derefter tale om, hvad
    det næste trin så kan bestå i.

    Hilsen fra Ebbe


    PS. Jeg så lige denne artikel
    i mit efterhånden store computerbibliotek:

    Til magtkampene os skiller
    Af Louise Pagsberg, www.kvindeguiden.dk
    Sidste år stod 37.210 danske par foran en præst
    og lovede hinanden troskab, til døden dem skiller.
    Samme år gjorde 15.304 ægtepar det modsatte
    – de ophævede alle løfter og blev skilt..

    Hvert andet par har haft en krise i parforholdet viste en undersøgelse
    om familie- og samliv som Gallup fornyelig foretog for Kristelig Dagblad.
    Ifølge undersøgelsen er det skænderier og magtkampe om det huslige arbejde
    - og den manglende tid til hinanden, der er blandt de hyppigste årsager
    til disse ofte smertefulde overvejelser om skilsmisse.

    Men parterapeuter anser magtkampene for nødvendige
    og oftest uundgåelige i ethvert forhold og vi mener at de
    ligesom forelskelsen, er naturlige elementer i parforholdet.
    Magtkampen viser, at der er engagement og peger på de områder,
    hvor der er brug for at udvikle forholdet. Oftest er begge parter ulykkelige
    over magtkampene, men ved ikke, hvad der skal til for at forbedre kommunikationen.
    Flere og flere par henvender sig derfor til parterapeuter hvor de får hjælp
    til genfinde den gode kommunikation og følelsesmæssige kontakt.

    Hos terapeuten får de hjælp til at forstå
    hvad det er, der sker i parforholdet, hvorfor skænderierne
    bliver så voldsomme og hvorfor det hele bliver så smertefuldt.
    Udover denne forståelse får de "værktøj" og hjemmeopgaver,
    som kan optræne og udvikle andre måder at snakke sammen.
    Kommunikationen og forståelsen er jo fundamentet for
    at en dybere følelsesmæssig kontakt kan ske.







Tilbage igen til Index