opdateret: 14. september, 2015

Sådan føles et panikanfald
-
samt lidt om angsten for igen at få sådan et anfald
fyldt med rædsel + download en gratis anti-panik kur - på dansk.



"Desperat at prøve at undgå et problem,
vil blot føre dig længere væk fra løsningen. Det er en forkert metode.
At engagere sig dybere i at forstå det svære, er den rigtige måde."
(A desperation to escape a problem is the wrong way.
A passion to understand it, that is the right way.)
- Dalai Lama.



På de næste 14 websider kan du
få inspiration og gratis tips til at forstå det,
der i den barske udgave kan opleves ca. sådan:

»En lørdag aften forsvandt mit liv fra mig.
Pludselig blev jeg grebet af en vanvittig angst. Jeg var bange for at dø
og turde ikke bevæge en muskel. Jeg kunne intet fornuftigt foretage mig.
Ikke ringe efter hjælp. Jeg vidste dårligt, hvad en telefon var
og var ude af stand til at huske telefonnumrene
selv på mine bedste venner. Alt gik i stå.

Da min mand kom hjem ved 23-tiden, fandt han et vrag,
der var ødelagt af angst. Jeg sad sammenkrøbet i et hjørne af soveværelset
og lignede en B-skuespiller fra en dårlig amerikansk skrækfilm.
Jeg har altid troet, det var ret overdrevet, når psykisk syge
blev fremstillet med vanvittige øjne og strittende hår.
Men pludselig var det mig selv,
og følelsen var reel.«


Angst har mange ansigter
Selv om du i diverse psykiatri- og psykologibøger
kan læse om næsten de samme symptomer og reaktioner
fra menneske til menneske, når vi en dag "kortslutter"
... så er der også altid en helt personlig historie
og årsag bagved ethvert angstanfald.

Jeg fik f. eks. denne email, som
ganske godt udtrykker det pinefulde, ja skamfulde
og skræmmende, som mange kan nikke genkendende til.
(0g læs bagefter om: "At få et panikanfald i bussen")


1. "Jeg er en ung mand på 26 år,
som i længere tid har lidt af en sær form for angst.
I korte træk kan jeg fortælle, at jeg er en succesfuld ung mand
med masser af mod på livet. Jeg har faktisk haft succes med næsten alt,
jeg har rørt ved, lige fra jobs til hobbys - også på det personlige plan.
Jeg har masser af venner, og bekendte, som ikke skorter på
at fortælle mig, hvor godt de synes om mig.

Jeg nyder respekt hos kollegaer og folk generelt.
Jeg elsker at være sammen med mennesker - og opsøger
gerne sociale og festlige arrangementer. Jeg er glad for livet,
og har kort sagt masser af mod på livet og indre dynamik.

De sidste 1/2 år er jeg hoppet ud fra mit lønjob,
og satser nu alt på min musikkarriere, og alt tegner lyst.
Jeg føler mig glad, priviligeret - og mener, jeg gør en forskel
i denne skøre verden. Ja, mange siger at de misunder mig,
at jeg er så stærk og selvstændig og modig,
fordi jeg sådan tør bryde normerne
og vove mig ud i utrygheden.

Ikke dårligt - vel?
Men jeg har altså et problem.
I de sidste 5 -7 år har jeg med jævne mellemrum oplevet det.
For ca. 7 år siden skulle jeg præsentere mig selv i en forsamlig,
og der blev jeg pludselig grebet af en frygtelig stor angst.

Præsentationen, som var meget banal, foregik efter tur,
og efterhånden som det blev min tur, blev jeg mere og mere bange.
Jeg rødmede, fik hjertebanken, havde svært ved at trække vejret og alt kørte
bare rundt. Jeg havde ikke sovet så meget om natten, og var ude af balance,
da jeg lige havde været igennem et hårdt og svært brud fra et forhold.
Dette første angstanfald havde selvfølgelig sine gode grunde.

Men jeg blev chokeret over min stærke reaktion,
og var nødt til at forlade lokalet - før det blev min tur.
Jeg var simpelthen bange for at besvime, og gøre mig selv til grin.
Det har sandsynligvis at gøre med lavt selvværd på dette tidspunkt,
men det var alligevel chokerende sådan helt at miste selvkontrollen.

Jeg havde aldrig oplevet dette før.
I mine yngre år, i eksamenssituationer, har jeg endda været fantastisk
til at bruge min charme og selvtillid. Men min angst for at komme i søgelyset,
har siden den dag siddet fast i mig. Angsten har dukket op i små doser før,
men den har ikke været der så konstant og mærkbar, som nu.


For nylig gik det nemlig galt igen.
Midt i en præsentation på mit nye arbejde, begyndte det igen.
Det var bare en præsentation for mine kolleger - som til daglig
kender mig som en stærk, selvstændig og underholdende person.
Men jeg fik hjertebanken, klappen gik totalt ned, det svimlede
og sortnede for øjnene. Kroppen rystede og jeg fik koldsved,
og måtte sætte mig ned - under en dårlig undskyldning af,
at jeg vist havde feber

... men alle kunne se, at der var noget andet galt.
Jeg kunne se at de havde ondt af mig og så bekymrede ud.
Aftenen inden havde jeg forberedt mig meget, og overbevist mig selv om,
at dette var "a piece of cake" og jeg INGENTING havde at være nervøs for.

Situationen med at skulle præsentere noget for en flok mennesker,
hvor kravet jo selvklart er: "Og NU er det så DIG, der er på"
kan altså få mig til at flippe helt ud!

........


Og disse frygtelige panikanfald hænger fandme ved!
Jeg gruer for næste gang det sker. Bare en tale for familien
kan gøre mig bange, eller hvis jeg ser en person i fjernsynet
som selv er nervøs - så kan jeg mærke det i maven.

MEN jeg ved også, at udover frygten
har jeg også en fornemmelse inden i mig af,
at hvis jeg kan komme over denne ting, kunne jeg
måske endda nyde at underholde og brillere for folk,
da jeg har megen humor, livslyst og ordet i min magt.
Hvis jeg dog bare kunne krydse denne angst af", ja frygt
for angsten, kunne jeg komme videre med alt det, jeg vil
og indeni føler at jeg godt kan.


Jeg har tænkt og tænkt ind
til roden af det, som sker med mig.

Jeg blev mobbet meget i 5-7. klasse, men det ophørte,
da fandt jeg ud af at lave en "Dygtige Mig-rolle" folk kunne lide.
Dengang da jeg var yngre (i folkeskolen), og ikke særlig stærk,
græd jeg ofte alt alt for let. Det var nok ikke noget særligt,
men alligevel bed det sig fast - da jeg fandt ud af,
at det var farligt at være svag.

Jeg kommer fra et pænt borgerligt hjem,
hvor der har været megen kærlighed, og store krav.
Min far havde mange drømme og ambitioner på mine vegne,
så jeg har en hård arv fra ham at slæbe rundt på - også i dag.

Ord som: "Ret dig op", "Spis pænt", "få gode Karakterer",
"Pas dine pligter", "Bliv til noget stort" og "Opfør dig eksemplarisk"
er ikke helt ukendte hypnosesætninger for mig. Men min far lærte mig også
at være kritisk, og har trods alt givet mig masser af kærlighed og støtte.
Jeg mindes aldrig at have følt mig så utilstrækkelig som nu, før,
da jeg altid tidligere har kunnet leve op til det meste,
men det føler jeg ikke at jeg kan mere.


Det svar jeg søger , er bare:
Hvad kan jeg gøre for at afhjælpe mit problem?
Snart kører min karriere, og pressen er allerede begyndt at banke på.
Jeg er IKKE nervøs for at blive interviewet. Jeg er meget stolt af,
hvad jeg har opnået - men selve tanken om et pressemøde ...
eller en TV-optræden, gør mig meget nervøs.

Man kan godt spørge sig selv,
hvad der dog har fået mig til at vælge denne svære "sti"
- med masser af bevågenhed fra andre. Men jeg har ikke
i sinde at lade min drøm blive bremset af denne dumme "fobi".

Det er især frygten for at bryde sammen igen,
og alle de der åndsvage tanker om angsten, som myldrer frem hele tiden
- og som alt for ofte spolerer, hvad jeg end har besluttet mig til.
Måske fremkaldt i dette uskarpe utrygge rum, jeg føler
at jeg befinder mig i nu for tiden - som så igen
udløser frygten for at få det næste anfald
i en stor ond cirkel.

Kan du give mig et råd?
På forhånd tak.
hilsen fra Z

(bringes her med tilladelse, tak Z.
Du kan se mit svar på den næste side
.. svar til Z, klik her)



2. En kvinde fortæller:
"Jeg sidder i bussen på vej til arbejde.
Det er en almindelig morgen, hverken værre eller bedre
end så mange andre morgener. Pludselig og uden at jeg aner,
hvor det kommer fra, bliver jeg grebet af en panisk følelse.
Det føles ligesom om jeg er ved at blive kvalt.

Halsen snørrer sig sammen,
hjertet dunker i brystet og jeg sveder helt vildt.
Kan ikke mere få vejret, tankerne hvivler bare rundt.
Bliver svimmel - vil ud, vil væk, væk fra det der sker.
Ansigterne forvandler sig til truende masker,
som blot ser koldt og forundret på mig.

Bussen bare kører og kører.
Hvad vil der ske, hvis jeg besvimer?
Har bare lyst til at skrige, og skrige højt.
Men ikke et ord kommer ud af munden.

Er det sådan det føles at blive sindsyg?
Hjælp - jeg har aldrig før følt sådan.
Rædslen og skammen går i eet - og
dette er i sandhed rædselsfuldt.

Jeg vil bare væk, væk - helt væk
- og samtidig kan jeg ikke røre mig.

Jeg føler mig totalt hjælpeløs og svag.
Hvorfor er der dog ikke nogen,
der kommer mig til hjælp?"


......


Svar:
Ja, sådan kan et panikanfald opleves

første gang. Uden varsel, og tilsyneladende uden grund.
Ja blot eet enkelt anfald kan sætte sig så fast i et rædselsspor,
at frygten for måske at opleve det ske igen - nu bliver
til en daglig bekymring, der som en stor knude
i brystet bliver til angsten for angsten.
Hjertet lukker sig i, ja alt lukker sig
og livet bliver noget, du frygter.

Selvklart medfører denne daglige frygt
via bekymringstankerne et konstant forøget stressberedskab.
Adrenalinet suser jo rundt i blodet - og du bliver endnu mere
anspændt, end du var tidligere. Kroppen bliver stivere
åndedrættet næsten usynligt - og alt dette gør dig blot
endnu mere sårbar overfor at få det næste anfald,

... som måske overvælder dig i et supermarkede næste gang,
hvorefter du nu hverken kan køre i bus eller handle ind mere.
Og guderne må vide, hvor det så sker den 3. gang.
se en række videoer om angst, især socialfobi.
+ Psykiatrifonden +s Mentale motionscenter

For hvert et nyt anfald, stort eller lille
indsnævres livsudfoldelsen mere og mere.
Til sidst tør du måske ikke engang gå ud af døren mere.
Livet indskrænkes, bliver et sandt helvede, hvor hele din tid
og alle dine tanker og planer nu blot går ud på at undgå,
at det der rædselsvækkende anfald sker igen.

(+ se også mine mange links om tvangstanker, OCD, senere,
som er en særdeles hårdnakket panikflugt fra livet).
+ om OCD, + se Angstforeningen + i NetDoktor.
+ mere om Ruminering/- Tankerne kører i ring.
+ Bekymrer du dig? - så du ikke kan sove?
+ se What if ? + what if? + hvis nu? + ???


Psykiatrifonden
regner med at ca. 120. 000 danskere,

(ja sandsynligvis endnu flere) i dag godt ved, hvad jeg
her taler om - ud fra deres egen personlig erfaring.

Alt for mange lukker sig blot inde
med deres frygt - og lider i stilhed, fordi
at de ikke mener at der kan gøres noget ved det
og /eller fordi de skammer sig over at have det sådan.

Mange drikker - blot for "at dæmpe nerverne". Andre tager
dagligt nervepiller imod - eller dulmer uroen ved at foræde sig.
Flertallet sløver foran tv eller lever kun foran computerskærmen.
eller løber forvirret rundt og prøver at dæmpe angsten med sex.

Kun nogle få er modige nok til at lade "sammenbrudet"
blive starten på en psykoterapeutisk selvopdagelse,
hvor de lærer og øver sig i at gå igennem angsten
og ud på den anden side. De fortæller meget tit
at de aldrig før har oplevet livet så intenst
og stort, som efter den "bratte opvågning".

"Før angsten brød igennem mit forsvar,
levede jeg ikke, jeg fungere blot og troede
at søvngængertilstanden var det normale liv.
Nu oplever jeg verden og mig selv i farver
og tør føle, hvad jeg reelt føler, fremfor
alene at føle det jeg bør føle."

"Mine panikanfald viste mig
at jeg var vokset fra den livsstil, jeg var ved
at dø af stress over. Ja, jeg mistede kontrollen
og i dag siger jeg heldigvis - for ellers ...
ville jeg aldrig have fået det liv,
som jeg har nu."

En almindelig og højst interessant erfaring
når du igen er i bedring, er at noget nyt blev født
og/ eller at noget som var forældet, blev forladt.
Bagved angsten er der oftest en overraskelse
og en masse nye livsimpulser og udbrud
som blot var ved at bryde frem - før
angsten blev vendt til engagement.


Angst er liv
som ikke leves.


Meget ofte er det ikke så meget det,
som du nu går og gør, der er galt med - men det er alt det,
som du ikke gør, som du ikke giver dig tid til og savner at gøre.
Alt "Det" du overhører og holder væk med travlhed og træthed
kalder måske en dag på din opmærksomhed via et angstanfald.
Måske er "panik- og angstanfaldet" et indre ringeapperat,
der prøver at vække dig - for lære dig noget nyt?

Ja undertiden er angstanfaldet ganske enkelt
din krop og sjæls måde at få dig til at stoppe op på,
fordi ... at du alt for længe har glemt at gøre og sige noget,
som det er vigtigt for dig at turde sige et klart Nej - eller Ja til.

Angst er liv, som ikke leves.

Så jo mere du tør leve ærligt og frit igen,
jo mindre vil angsten derfor gradvis blive.
Så enkelt - og svært er det at vende angst
til en større nysgerrighed og et nyt engagement.


"Desperat at prøve at undgå et problem,
vil blot føre dig længere væk fra løsningen. Det er en forkert metode.
At engagere sig dybere i at forstå det svære, er den rigtige måde."
(A desperation to escape a problem is the wrong way.
A passion to understand it, that is the right way.)
- Dalai Lama.


+ se disse link om
og imod Panikanfald:

Hør Ebbe´s Lydfiler, især om Åndedrættet.

+ læs mit svar til Z



+ se disse videoer med gode råd om,
hvordan du enkelt kan stoppe et panik anfald:
S
e en række videoer om angst, især om socialfobi.
i Psykiatrifondens + Mentale motionscenter

+ se og hør:
Installer en Panic aps i din iPhone.
+ Barry McDonagh + sådan gør du
+ i supermakedet + på jobbet + på cafeen
...+ Harry Barry + Rossman + Carles Linden +
...+ Noah Elkrief + Overcome fear + socialfrygt

+ se videoer i YouTube + der er flere ude til højre.
f. eks. personlige fortællinger om at overvinde sin frygt.
+ til de øjeblikke, hvor du bare er skide bange.
+ en sensitiv ung pige fortæller om sin måde.



+ her er mere fra www.panicaway.com
se: /blog/how-to-turn-fear-into-excitement
+ www.panic-away.com + www.panic-anxiety.com/
+ se www.panicend.com/ + panicattacktips.com/
+ www.panicreliefcenter.com/ + stop anfaldet.

+ et godt selvhjælps program i 8 trin + trin 2 + trin 3 osv
+ www.anxieties.com/panic.php + www.healing-anxiety.com/
+ en.wikipedia.org/wiki/Panic_attack




se mit svar til Z, klik her


Eller læs mere om Angst og uro - klik her


Tilbage til Index