teksten er lettere at læse - hvis du udprinter:





Den psykologiske synsvinkel
ønsker trin for trin at lære dig mere, og noget nyt
om denne skræmmende og oftest meget smertefulde
livslammende lidelse, der som en stor sort tågede sky
forpester utrolig mange menneskers hverdag.

Vi vil hellere lære dig noget nyt,
end bilde dig ind at løsningen blot er i en lille pille.
Selve det, at du igen får skruet hovedet lidt bedre på
og opdager - at der er en egen ond logik i det, som sker.
Og at andre har været dér før dig - og har fundet vejen ud
af mørket, fangehullet og helvede kan i sig selv virke opmuntrende
og kan forhåbentligt også tænde nogle nye ideer og tanker i dig
end dem, som du måske nu piner og plager dig selv med ?

Vi ved godt at det hele lige nu føles håbløst og umuligt,
- hvilket dog ikke betyder at det reelt set er håbløst
eller at der ikke er et lys for enden af tunnel.

Så lad os nu starte helt forfra
og prøve at forstå, hvad det mon er, som sker.
For derved at hitte ud af, hvad der mon så er brug for,
når - og hvis tågen eller mørket en dag sænker sig over dig
eller nogle, du holder af og godt vil hjælpe.



1. Lidt om forskellen
imellem at føle sorg, at være ulykkelig
og at have en kulsort dyb tung depression

Disse tre mere eller mindre mørke og triste følelsestilstande
kan godt minde meget om hinanden. Og der ér
en vigtig forskel. - Kan du gætte den?


1. At sørge på grund af
et reelt og dybt smerteligt kærlighedtab

f. eks. ved et dødsfald, en konkurs etc. Eller hvis du mister dit job, en arm,
dine øje, helbredet og et barn. Eller en kæreste, du har satset alle dine håb på.
Eller når en god familefar, som du (trods alt!) troede, at du kunne stole på
- i det mindste indtil børnene var fløjet hjemmefra - pludselig forsvinder.
Eller
din Mor - eller far - dør, imens du er barn. osv. osv.

Oplever du et sådant tragisk smerteligt og eksistentielt tab,
så er det helt normalt og ja uundgåeligt, at du i lang tid derefter
vil føle sorg og en større ensomhed end du måske tidligere har oplevet
eller følt i dit liv. Det, som du da står overfor er ikke en depression,
men det, som vi psykologer kalder for
en sørgeproces.


Sorgens mange svære emotioner kan godt ligne
denne anden - lige så intense - smertelige oplevelse, det er
2. At være blevet såret i hjertet og i din tillid.
Dvs. skuffet, svigtet, forrådt, forsmået, ja blive brutalt forladt.
som det f. eks. sker ved utroskab eller andre typer tillidssvigt..
Det slår næsten lige så hårdt, som når du svigter dig selv
og gør noget, du virkelig skammer dig over.

At have lidt et Nederlag
netop der, hvor du havde håbet på så meget!

Alle, der godt tør leve livet kender - med årene, til disse mere
"almindelige sorger" og kan sige: "Jeg er-ked-af-det-i-dag, fordi ....."
Forklaringen på at du er i sorg eller du føler dig ulykkelig er klar.
Vi kunne måske kalde dette Hverdagslivets bluestilstande,
- der sørme også kan være intense, mere eller mindre barske
tragiske, sørgelige og meget svære at give slip på
.
men de er forståelige og mere flydende ...

end isen, dødslængslen og fastlåsningen,
som der er i denne 3. type mere forstenede sorg,
der er en kvalitativ anderledes formørket livsløs tilstand,
end de 2 andre mere aktive emotionelle ulykkelighedstilstande:


3. At lide af en depression.
er en langt mere skræmmende og fastlåst tilstand,
fordi du totalt taber følelsen af håb, fornuft og selvkontrol.
se f. eks. www.psykoweb.dk/research/depress5-HJ.htm
Det og du ser ikke blot sort ud, du føler dig låst inde
og fanget af noget, som du ikke selv kan kontrollere.


Det ens og fælles
ved disse 3 triste sindstilstande er,
at du uanset årsagen, simpelhen har det
ad helvede til !


Og hvordan er de 3 blues-diagnoser så forskellige?
Forskellen ligger i, at i de to første tragiske sorte blues tilstande
er du i stand til at tage imod trøst og varme, fornuft og forståelse,
- imens du i den kulsorte tilstand ( 3. ) hellere vil isolere og fastlåse
dig selv helt alene i mørket via
Selvhad, .Sortsyn :..sorte-hvide tanker
og en vildtvoksende håbløshed , ja en total afmagt og pessimisme
der fastlåser dig, som om du sad på dødsgangen i et fængsel.
( Se f. eks. disse depressionsbilleder
+ .se 2 , der viser
dybden af den kulmine, vi her taler om.)


Billeder og
tanker skaber følelser,

ligesom Følelser skaber tanker
i en god - eller en ond spiralproces,

som du selv kan lære at styre mere og
mere med i, end du i dag tror - og ved!
Det er basis for det, der kaldes Kognitiv Terapi,
som beviseligt er mere virksom end en pillekur.


Kognitive terapeuter siger:
"Du kan ikke kontrollere dine følelser,
men du kan godt lære dig kunsten at dreje
dine tanker hen i en helt ny og bedre retning."
Vi kunne også sige, at du skal lære at tænke
mere
med, end imod dig selv.

Og vejen hertil er
at du opfatter dine følelser, som et direkte resultat af,
hvordan du tænker og hvordan du taler med dig selv, indeni.
Hvad du ser, mærker og tænker om livet, dig selv - og andre mennesker.
Kort sagt ser vi på hele din Livs-indstilling, som vi
tillader os at stille kritiske undersøgende ? til..

Der er der ingen nemme svar,
men prøv alligevel en dag at se disse websider om
Kognitiv terapi: www.psykoweb.dk/selvtillid/5KognitivTerapi1.htm
.

+ 2 + 4 + 5 + 6 + 7... 8 .+ 9 + 10 + 11 ..+12 + 13 + 14 + 15
+ se disse artikler om konsekvensen af Lavt selvværd


Set fra denne Mentale og Kognitive,
dvs. meget fornuftige synsvinkel,
er kuren
at træne dig i at
blive bedre til at styre dine tanker,
-
fordi at du derved kan forandre på, hvad du føler.




Vi eksistentialister siger:
Ja, det er rigtigt. Og - du har sørme også brug
for at nyopdage og nytænke, hvad "det X" mon er
som gør, at livet trods alt er værd at leve/ikke leve - for dig
i netop den situation, som du er i nu og her, nu i dag.
Her bliver meningsaspektet sat i sammenhæng
med livsværdier og evnen til at fange nu´et.

Uanset om du mest tænker pessimistisk
eller optimistisk på fremtiden, så er og bliver
den jo i sidste ende anderledes end du i dag tror,
fordi ... hvem af os kender dog fremtiden?
Kun nu ´et, lige NU og HER, er virkeligt
.


Set med de store
Kultur-briller på,
spørger jeg stilfærdigt::
Når livet i alt for høj grad er blevet til en umulig kamp
med sig selv, de andre - og diverse markedsmekanismer.
Fremfor den urgamle, og livsfornyende opdagelserejse
som vi mennesker (helt enestående i dyreriget! ) evner.
Når vi ikke mere tør drømme eller håbe, satse og ?
Er det da underligt, at vi føler os afmægtige
og siger vi har tabt os selv?



Kort sagt:
Er pessimismen,
fremtidsfrygten
og den alt for udbredte afmagts følelse overfor det
som sker i verden, den mentale og kulturelle baggrund
for, at vi nu har 2 - 300.000 depressioner
her i et af verdens rigeste lande?

Er det egentlig ganske normalt
at føle sig trist og lidt skør i en trist og skør verden?
Er det harmen over det liv, vi ikke lever, der slår indad
og som knockouter os, som vi nu kalder for en depression?
Er det dybest set en politisk harme, der egentlig burde
rases udad i form af krav om et bedre samfund
med bedre og sundere arbejdspladser?

Er en depression dybest set et tavst oprør,
via en stille - og desværre ordløs - sitdown strejke
imod "det hele". -
Hvad står der da på strejkebanneret?
"Nu er det sørme nok! Stop karusellen, eller jeg er stået af."
"Lad mig være for helvede, jeg vil ikke kun være et arbejdsdyr
eller en robot af alle andres krav og forventninger mere!
Eller ... hvad tror du der står, når et menneske
sætter sig ned og bare nægter at "fungere"
og leve op til noget som helst, mere?


Åh, alle disse forvirrede sort-hvide Domme
og håbløse tanker, som blot kører rundt og rundt.
I stedet for at finde løsninger, grubler du dig bare dybere
og dybere ind i en hård selvpinerisk og helt uløselig knude.
der blot handler om at "finde årsagen og dermed skylden",
fremfor at begynde at lede efter løsninger, der virker.

Ja, du overvældes måske til sidst
af tanken om at DU rent faktisk ER totalt HÅBLØS og
kalder da dig selv for: Håbløs, umulig, et stort nul = ingenting.
"Jeg er bare helt forkert skruet sammen: genetisk, biokemisk
og mentalt!" osv. osv. - og så føler dig snart helt fortabt.
"Jeg har altid vidt, at der var noget helt galt fat med mig.
Det får jeg bekræftiget, hver gang jeg er depressiv",
som en mand engang sagde til sin psykolog.

"Nåååh . og hvad gør den tro, den konklusion
ved dit humør?" spurgte den kognitive psykolog.
"Den får for alvor lyset til at slukkes i mine øjne."
Tanker og dumme fordomme kan skrue dig nedad
- eller give dig en god harme, der giver dig et løft.


Tankens kraft:
Der er mange forskellige beviser på
at udover tyngdekraften, så er den stærkeste
påvirkning vores sind, sjæl og krop udsættes for
de tanker vi tænker - og dem, vi ikke tør tænke.

Se dig omkring. Fly, byer, tv og computeren
ja næsten alt, hvad du ser i dag, er menneskeskabte
og var engang blot en tanke, en ide, en vision og en tro
inde i hovedet på en andet menneske.

Blot det at tænke på at danse, løbe sig en tur,
og se noget helt klart for sit indre syn, virker ca. 50%
lige så effektivt mht. at styrke din gang og bevægelighed,
som det reelt at løbe sig en tur. Det har forsøg vist.
Smerteniveauet, humøret og immunitetssystemet
er ligeledes yderst påvirkelig af dine tanker.
Dette er ikke blot tro mere, det er fakta.

Pas derfor på, hvad du tænker!
Det kan utrolig let blive til din Virkelighed.



Hvad ser du her?
A. Det, som sker mennesker imellem = to ansigter?
B. Det, som sker i den materielle verden = vasen?

Hvor hurtigt kan du skifte imellem at se A - og B?
Eller hænger du mest fast i den ene brille = kun at se
den ene, af ovenstående to vidt forskellige verdener?


Følelses-logisk set betyder alt denne snak,
at hvis du mest har
en udpræget sort-hvid livsopfattelse
af dig selv, dine plusser, minusser og evner + af livets muligheder.
kan du en dag ende med at tro at livet kun er et Sort-Hvidt fjernsyn
- og ikke noget værd. Og derfor ender du alt for let op med at vende
verden ryggen, og trække dig endnu dybere ind i den beskyttende skal.
Og så - logisk nok - bliver livet for alvor koldt, ondt og ensomt.
Der er en egen ond - eller en god logik i det, du føler.

Vi ser ikke verden sådan som den er.
Vi ser kun den del af verden, som vi er indstillet på
at se. Hvis vi ser anderledes på os selv eller verden,
ja så ser jeg og den også anderledes ud.

F. eks. tendensen til at isolere sig,
at være alene med sin smerte - og kun få det værre
derved - er eet af de allervigtigste kendetegn ved dem,
som har en af de virkelig barske depressioner.

Og derfor er det
i sig selv, et meget stort trin ud af fængslet
igen at turde række ud, og give
andre
- ja måske kun een,
måske flere? lidt mere tillid ... end du lige nu for tiden, har til dig selv.

Hvad har du dog at miste
andet end dit dårlige humør, måske nogle illusioner,
et par møllesten om halsen og en falsk tryghedsfølelse?
Hvis det virker at sove og døse hen i et par dage,
fint! Nyd det, helt uden dårlig samvittighed,
Og hvis det ikke virker, prøv da noget nyt.

Een af de mange døre ud af fænglet,
og smerten ved indelåstheden, fastlåsningen
er at droppe skammen, skylden og igen focusere på
at få etableret kontakt med andre mennesker.

Det er oftest
denne manglende kontaktevne
som kvalitativt adskiller en depressiv tilstand
fra andre ulykkelighedstilstande, siger flere forskere.
Hos dem er kuren derfor: "Bryd ud af isolationen!
Lær at række ud, bliv lyttet til og find løsninger
sammen med en anden. Alene går du
bare helt i stå - eller i selvsving."


Forvirret?
Ok - vent bare, det bliver snart værre.
"Det skal jo blive værre, inden det bliver godt igen",
som de engang sagde i gamle dage - og det tror
desværre mange endnu på er sandt.

Men er det nu også det?
Du kan f. eks. opløse den forvirring, som du måske
lige nu føler, ved at læse ovenstående afsnit een gang til
- eller udprinte disse gratis websider og så læse dem
helt stille og roligt bagefter på papir.
Det hjælper f. eks. overblikket.

Eller du kan bare vælge at læse videre nu.

Hvordan har du det med at vælge?
Går du bare helt i stå? Eller kan du vælge frit?
Som nu, hvor du kan vælge at rulle siden her "op igen".
Eller "rulle den videre ned". Mærk efter,
hvordan
det føles
at kunne vælge - og så bare gøre det,
som du i frihed valgte at gøre.



"Men hvem
gider dog at snakke med mig
,
når jeg har det sådan?", spørger du så måske.
Og svaret er: "ja - det har du måske ret i - måske?.- Men prøv
inden du opgiver på forhånd, lige
først at pudse brillerne og tænde
for nysgerrigheden - ved at se lidt nøjere på disse links til nogle,
mere eller mindre, søde, rare, viise og forstående mennesker:

1. Depressions Foreningen
......som har en god telefon-samtalelinie hver tirsdag,
......torsdag og fredag kl. 19 - 21 på tlf.: 33. 25 47 24.
......Og vil du vide mere om foreningen? Ring hver dag
......kl. 9 - 16 på tlf: 33 25 47 - og tal med Jette Balslev.

Selve det at genkende sig selv i andres historier,
har tit en dejlig opløftende effekt på humøret!


2. www.DepNet.dk/ med en god brevkasse

3.
NetDoktors depri dagbogs- og mødested

4. Per Gråskægs
Depressionsgruppe

5 . se: www.sindnet.dk/_brevkasse.asp
+ brevkasse specielt om depressive tilstande.

6. eller besøg og prøv at tal med
... en psykolog + se vores forskl. websider
....Eller se i telefonbogen under "psykologer",
....hvem der bor lige i nærheden.

Du er kort sagt ikke alene
om at have det, som du har det !
Og - mærkeligt nok - er der også nogle,
som har tid og som godt vil tale med dig.



Mange depressionsforskere
taler om at en middelsvær - og svær depression er
at ligne
med at blive idømt et tidsubestemt fængselsophold,
hvor du både er den lidende fange - og samtidig er den jernhårde og
nådesløse fangevogter - ja i nogle tilfælde, måske din egen bøddel.

Og når vi udvider problematikken ang. "at bryde sammen"
og taler om
apati, sløvhed, resignation = Selvopgivelse,
(frygtsom selvundertrykkelse og andre tegn på en langvarig ulykkelighed),
kan jeg meget let blive enten trist, vred - eller føle en stor rasende afmagt,
når lægerne og pilleindustrien kun kan se "beklagelserne" som en sygdom
og derved reducere et kompleks Menneske liv til en genetisk-biokemisk fejl.
Er vi da alle sammen "syge" i deres øjne?

Prøv dog at se dig omkring
og læg mærke til, hvor få voksne der ler, griner,
smiler, og er glade og godt tilfredse med deres liv.




>Klik på Leonard Cohen, og læs hans digte<

"Jeg er blevet kaldt for en pessimistisk sanger.
For mig er en pessimist et menneske, der går ud i solen
iført en regnfrakke og parably. Når jeg går med regnfrakken på,
så gør jeg det, fordi jeg faktisk synes, at det styrtregner!"
som Leonard Cohen sagde i et interview.

.

Hvor mange kender du,
som er glade og ovenpå hele tiden?

Vi siger opmuntrende disse trøstende floskler til hinanden
- uden at stoppe op og høre efter, hvad vi dog egentlig siger
derved om "det at være menneske i vores samfund i dag".

Den barske sandhed, sådan som jeg ser den,
er at fleste voksne gror ikke, personlighedsmæssigt set.
De visner bare mere og mere - og kalder det "at falde til ro".
Selvopgivelsen og tabet af sin sjæl "volder ikke nær den samme
uro, bekymring og angst, som hvis nogen stjæler dine penge",
som Søren Kierkegaard engang sagde.

De, som evner at arbejde sig op at stå igen
fra
en Selvopgivende tilstand, ved noget
om sig selv og om kunsten at overvinde livets barskheder,
som de, der blot skøjter hen over overfladen, ikke ved.

Den viden og viisdom synes jeg, at de skal være mere stolte af.
Du blev ikke bare liggende. Eller gemte dig væk bag tv, bingospil,
alkoholtåger, overarbejdet, pligterne og hensynenes blide tyrani
- eller den dunkle tomhed, som blot voksede sig stor indeni,
indtil alt det ufødte, ufølte og ulevede liv i dig en dag
pludseligt væltede dig helt omkuld, indefra.
Du brød ikke kun sammen og visnede,
du brød ud og begyndte at leve påny.



Manden i huset,
(henslængt ovre fra sofaen til konen, inspireret
af det, som de lige nu snakker om på TVskærmen):

"Tror du også på et liv efter døden?"

Hun ser overrasket op ...
for det er sjældent, at han spørger hende
om noget. Hun tænker sig godt om og svarer:

"Hvad vil du ellers kalde det liv, vi to lever?"



Der findes ingen danske undersøgelser over antallet,
men flere depri-forskere regner med at omkring 2 - 300.000
danskere
hver dag, klinisk set lider af en depression.

Hvor mange danskere, som er ulykkelige,
selvopgivne og føler sig dybt afmægtige vides ikke.
Et forsigtigt gæt er, vi måske taler om ca. 1 million danskere,
hvor glæden, friheden og selvtilliden er en alt for sjælden gæst.
Kun at kalde denne fattigdom for en Sygdom, er at pakke
et samfundsskabt problem ind i en ukritisk pillesnak.

Man skønner, at mindst 16. - 20. 000 danskere
hvert år forsøger og gør et alvorligt selvmordsforsøg.
Og for
ca. 900 lykkes det! Ingen ved hvor mange, som i længere tid
hver dag går og kun tænker på "at få fred" = at dræbe sig selv
eller som på anden måde leger med selvmordstanken.
Hvor mange bilulykker, er mon reelt set selvmord?


Mærkeligt ikke?
Vi er jo trods alt et af verdens rigeste lande!
Betyder det da, at vi bliver ulykkelige ved at tjene for mange penge?
Tja -
"Det er utrolig hårdt for helbredet at være børsmægler.
Det viser en amerikansk undersøgelse, der omfatter 26 mandlige børsmæglere.
Med en arbejdsdag på mellem 10 og 12 timer og en til to sygedage om året
udsatte de undersøgte mænd sig for et meget hårdt dagligt pres.

38 procent af dem fik stillet diagnosen depression,
og mindst 23 procent af dem havde formentlig en dyb depression.
Som sammenligningsgrundlag er det kun 7 procent af amerikanske mænd,
som ellers lider af en klinisk depression. P. Weiss, Kristeligt Dagblad,
(Set i Netdoktor den 16 - 2- 2001).

Og hvor gode er vi til
lige at se efter og få øje på hinanden,
når den ene deadline overlapper den næste?




Er det arbejdspresset?
Selve den måde vi bor, tænker og lever på?
De lange mørke vintre? Eller er det "en hjernelidelse"?
En genetisk fejl, der som en slægtens forbandelse slår ud?
En sygdom? Eller hvad tror du, der ligger bag den udbredte surhed,
tristhed og selvopgivelse, som så utrolig mange
også danskere, lider under i dag?


Der er - selvfølgelig,
mange bud på et godt svar

fordi ... at vi endnu ikke kender hele sandheden !
Og da slet ikke, hvis vi kikker på den enkelte persons
personlige depressionshistorie, som nok ligner de andres,
men som også hver gang - er helt enestående.

En ting ved vi dog, nemlig at der altid er nogen,
som både er klogere og mere vidende end både du og jeg,
nemlig Os-allesammen, tilsammen - og hvis vi fortsat søger efter
nye udveje og løsninger på de mange vidt forskellige livsproblematikker,
som der næsten altid ligger gemt - og glemt? - i den store rodekasse,
som alt for ofte hurtigt blot rubriceres som: "en depression"
ja så er der måske håb forude.


Lidt om mit eget personlige "Hvorfor" ?
Det var harmen over al den eenøjethed Lykkepille snak, som fik mig
til i 1997 at skrive denne interaktive, ultrakoncentrerede Netforelæsning,
Starte en dansk DepressionsPortal, hvor du kan se mere psykologisk
og eksistentielt på depressioner, end den nuværende alt alt for eenøjede
genetiske biokemiske orienterede psykiatri og kognitive psykologi gør.
Depressioner handler om meget mere end piller og dumme tanker.

I lægernes teoribøger medtænker de godt nok i dag også jobbet,
sociale forhold, den personlige historie, som knytter sig til depressionen
osv. osv., men i praksis uddeler de jo blot tabletter og små trøstende ord
imod den "folkesygdom", som mere overordnet set ss. er et symptom
på at vi midt i travlheden, tids- og forbrugerræset har glemt
at leve og elske - og at vi mennesker ikke er robotter.


Er du blevet nysgerrig?
Godt, så klik videre til de næste websider,
hvor Else Marie og jeg vil fortælle dig essencen af, hvad vi har fundet ud af
ved at snakke med depressive i nu over 25 år, læse fagbøger, gå på efteruddannelseskurser
+ nu i over 10 år har klikket rundt på internettet




Tilbage
til index



Videre til næste side


Tilbage igen til oversigten
over alle depresssions siderne.



Til link-reolen