Lev 100% op til
den gamle kvinderolle
eller prøv at blive perfekt i den nye.

og du vil - næsten med garanti!
udvikle en svær depression
inden du bliver 40 år.

Start med at vælge imellem
følgende roller her i livets teater:

1. Lev stille og roligt, se blot på livet - og bliv overset.
....Lev op - eller ned - til at blive en rigtig sød, artig, forstående
...---.og nem pige, som kun vil det samme, som din mand vil.

2. Hold dig til livets biroller: Forbliv uselvstændig, spil frk. hjælpeløs
..... og undgå omhyggeligt at tage dit eget liv og humør i dine egne hænder.

3. Få dig et røvkedeligt, lidet værdsat og lavtlønnet job.
.....Det har aldrig været særlig sjovt at være nederst i hierakiet + se 2

4. Bliv rigtig god til at bære alle andres kriser, fejl og sorger.
.....Bliv læge /psykolog /sygeplejerske - og vær det døgnet rundt.
. .. (Dette er der mange kvinder, der føler at de er,
......- også selvom de gør det helt gratis).

5. Vær overansvarlig. Stræb efter at blive perfekt
.... Dvs. være fejlfri udadtil.og uansvarlig - overfor dig selv.
......(Meget ofte fortæller du dig selv at du er Perfektionist,
.......og sandheden er, at du bare er skide bange for kritik)

6. Prøv at indrette dig
....under en sur, evig utilfreds og enøjet mands ledelse.
....Føl at du kun arbejder for at glæde ham, og nøjs med at glæde dig
.....over at han ikke kan undvære dig - trods alle hans fejl og brokkeri.
. COg hvis du ikke har fået "martyr-smerte" nok på jobbet?
Col.så find dig en evig utilfreds, sur og krævende mand

7. Bliv tidlig gift og skynd dig at få børn
Comed en umoden mand, som ikke er til at tale med om følelser.
. ...(Du ved: sådan en, som kræver alt - men ikke giver dig noget igen).

8. Bliv hjemmegående husmor uden at tjene din egen løn.
.. . .Især farligt, hvis du isolerer dig og overdyrker Moderrollen,
.......ligesom du ikke senere skal brokke dig over, at du og din mand
.......derved mærkelig nok, lever i hver sin verden og har svært ved
........at finde noget fælles at tale om. - Ligesom fanden er løs,
........hvis han om nogle år finder en anden kvinde på jobbet
........og du står der alene med 2 børn og føler dig snydt.

9. Bliv enke - og sværg, at du aldrig mere vil kunne elske en anden.
CoEller kald dig selv "Fraskilt"= og føl dig forladt, og isoler dig fra andre.

10. Bliv en enlig superMor til et eller flere børn,dvs. isoler dig
.......og glem.alt om at få dig en uddannelse. Overse dine andre behov
.. ....f. eks. for at bruge din tid og mange andre evner meningsfuldt.

11. og bliv ved at gøre noget,
......som du egentlig ikke kan lide at gøre,
.......ligesom din egen depressive mor gjorde?

og fortsæt selv ...

At dette, alt for eensidige liv,
en dag vil kunne køre dig ned,
er i vores øjne ikke særlig mærkeligt.
Fordi - som du sikkert ved - så forventes det og indlæres tidligt.
via ros, belønning, skyld og udskamning + Mor´s eksempel, osv.
ja det "fremelskes" ligefrem i diverse flinke-, artig- og modelskoler!
Og er en guddommelig selvfølge i diverse kirkelige kredse,
i sekter og andre tilsvarende Talebaner-familier...,


at du, som kvinde:

- hellere undskylder, end fremhæver dig selv.

- er ansvarlige for alle andres humør, men ikke dit eget.

- går vældigt op i børnenes, mandens og andres helbred.

- er mæglere og ansvarlige for roen, freden og harmonien.

- altid er til rådighed, når andre har det skidt eller råber op.

- føler dig som eneansvarlig for kærlighedens pleje og krav.

- føler, "at hvis jeg ikke bekymrer mig", så er jeg ikke kærlig.

- bærer på andres krav, sorger og bekymringer uden at klage.

- hurtigt lægger skylden på dig, fremfor at slå udad og stille krav.

- sjældent siger Nej til andre, og har svært ved at sige JA til sig selv.

- i valget mellem tryghed og det risikable, altid vælger trygheden.

- er vellidt, givende, tålmodig + god og kærlig. Helst hele tiden.

- er eftergivende, dvs. lader alle de andre spise først her i livet.

- er sødest, flinkest - og dejligst, når du er lidt hjælpeløs.

- føler dig skamfuld, hvis du opfører dig som mænd gør.

- først har tid til dig selv lørdag aften kl. 21 - 23.

Kvindeundertrykkelsen
er langt over 5. 000 år gammel.
Først nu, igennem de sidste 60 år
er nogle kvinder begyndt at tænke nyt
om hvem og hvad kvinder også kan være.
Se dig omkring - og se, hvor langt vi er kommet.

Sten Hegeler sagde det godt engang i 60´erne::
"Jo vi har fået knappet kønsrollernes spændetrøje
et par huller op, og tak for det. Men tro endelig ikke
at spændetrøjen er kommet helt af, blot fordi
at den ikke sidder helt så stramt mere."

Kvinderne og pigerne i U-landene
er oftest i den rædselsvækkende situation, at de
(udover at være fattige og uuddannede) ofte totalt er underlagt
dumme egoistiske mænds tyranni, idet disse jo - i langt højere grad
end de tror på diverse guder - selv tror, at de er kvinder overlegne.
Det er sørme ikke let at føle glæde/stolthed ved sig selv og sit liv,
når du lige fra fødslen regnes for at være meget mindre værd,
ja en byrde og dagligt behandles som et avls- og et husdyr.
At kvinder i disse kulturer går klædt i sort
spejler måske deres triste humør?

Og her nogle jokes
som modgift til ovenstående:
se sjove/triste noter + flere noter + endnu flere.
......+ 4. + 5. + 6.

+ Kender du dine personlige rettigheder?

I vores kultur
er "en rigtig kvinde"
i nogle mænds øjne, stadigvæk
en sød, nem, sexet, flittig og sej pige
- som du sikkert allerede ved fra din egen erfaring?

Du er blevet det, du er opdraget til at være:
Kærlig, flittig - og ja lidt forfængelig? Overansvarlig,
lydig og alt for afhængig af mænds ros. Hjælpsom udadtil
- og hjælpeløs indadtil. Barnlig, sårbar og evigt kærlighedssøgende?
Nogle fædre og mænd elsker stadigvæk kun disse få sider af dig
- og bekæmper de andre, mere vilde og udfarende sider.
Dit livs højeste mål er da at glæde dine børn og mand
og hvordan du så selv har det? - det er underordnet,
fordi du opfører dig som en undersåt.

Og derved bliver især de kvinder,
som overdriver Moder-rollen og den alt for artige kvinderolle
let til "syge" tryghedsnarkomaner, bekræftelsessultne, aseksuelle,
anti-aggressive, ukreative, usanselige, ikke-krævende, ulykkelige
- og evigt skyldsbetonede "piger" + langt oftere syge, end mænd.
De svigter jo deres eget humør og liv - og indre mangfoldighed!
Det kan du læse meget mere om her:





For at kunne leve op
til din barndoms - og kulturs - krav og idealer
(som er en ret enøjet Selvopfattelse => i dit Job og Familie rolle,
fremelskes og belønnes kun ganske få af dine personligheds kvaliteter,
imens andre - især de mere vilde og livskraftige sider af dig, neddæmpes
og anses for at være "alt for barnlige" og "for vilde", dvs helt forkerte.
Du undertrykkes, enten brutalt - eller blot ved totalt at blive overset.

Først foretages operationen udefra - og siden sker det mere indefra
ved at du udvikler en jernvilje (= en alt for stor selvkontrol)
og et ofte helt ubærligt, diffust og helt meningsløst skyldskompleks,
hvor du føler dig ansvarlig for alt og alle, bort set fra dig selv

Og et uforløst raseri ulmer i dig, og frygten
for at vi andre ikke kan leve op til dine idealer, krav, ønsker
og din egen afmagt over de alt for høje krav, du har til dig selv
og din sorg over - at du ikke bliver værdsat som DU ER!
Kort sagt: Det hele eksploderer pludselig en dag:



Du lever ikke ud fra dit hjerte og sjæl, men gør blot
det, som du bør gøre ligesom en robot, uden Selvfølelse
og en ægte følt stolthed ved at vide at du sørme er god nok..
Du siger du er helt fantastisk til dig selv, men du føler det ikke.
Og når du endelig føler det, forsvinder den følelse hurtigt igen.

Kun meget sjældent
er "en rigtig 100% kvinde" derfor rigtig tilfreds med sig selv
Dette psykiske tanke-korset svækker dig værre end 20 cigaretter
om dagen og et evnt. overforbrug af diverse trøste midler.
Det er den gamle kamp imellem dit billede af dig selv
versus dig, som du rent faktisk er.

I valget imellem at turde leve sit liv mere ærligt og frit
versus at tilpasse sig noget, du ikke burde finde dig i,
vælger du at tilpasse dig det, som forventes af dig.
Også selvom dette gør dig syg i krop og sind.


Kort sagt:
Du bliver smadder neurotisk !
dvs. frygtsom, angst, forudsigelig, og forkrøblet => grå og kedelig.
Ikke DIG SELV, som du er og kunne blive. Men kun sådan, som de andre
vil have dig. Hvis du ikke vågner op og begynder at lære din mangfoldighed
bedre at kende, roser og værdsætter dig selv mere. Og mere eller mindre
barsk og beslutsomt øver dig i at kunne sige STOP og NEJ, tak
til ... kun at leve i de andres krævende øjne.
incl. din mands og børns.

Gør du det - på din helt egen måde - ja så forandres dit humør
og dit livs historie kan derfor blive helt anderledes livsbekræftigende
end hvis du blot affinder dig med "at blive endnu en sygehistorie",
der blot spises af med et livslangt overforbrug af hjernemedicin
- imod at du mere generelt set har ondt i livet, for højt stress
og bag det hele, ikke kan lide dig selv eller det du gør.

Denne eensidige Kvinderolle, og Flinkheds-problemet
overses meget let i debatten om Depresionens årsager.
og for at bryde ud af denne alt for snævre Skal/Rolle
ja så er en nervepille altså ikke nok.

Denne mere sociale
psykologiske depressionsteori
siger, "at når livet bliver svært og belastningerne øges,
samtidig med at alle ens kræfter mest bliver brugt til at overspille
en alt for ensidig livsrolle - ja så reagerer de depressions-sårbare
per refleks blot ved - som i et slags selvforsvar - helt at overspille
denne selvfornægtende sårbare "martyrrolle" endnu mere!"
I stedet for at vågne op og begynde at tage ansvar for sit liv,
kollabser de blot yderlig ned i afmagtssumpen og håbløshed.

Og så er det, at humøret, tankerne og sindstilstanden
meget let kan udvikle sig til en depression i 2. og 3. grad
ja måske til en kronisk neurose - som vi psykologer opfatter,
som "et symptom på afmagt, og en protest imod noget fastlåst".
En opgivelse af sig selv, som snart kan ses i kropsholdningen,
humøret og ansigtet - og efterhånden også i hele i adfærden.
At det ikke er rart eller trygt at leve sådant, at glæden
ved livet fordamper, det kan vel ikke forundre nogle?


Selv ikke den bedste plastikkirug
kan forvandle et trist menneske til at blive et glad menneske.
Den indre udstråling - selvfølelsen og selvtilliden - vil mangle
og ansigtet bliver da blot en Maske, og ikke et udtryk for
et glad tilfreds menneske, der lever - og har levet sit liv.




En depression,
- såvel som en psykose og en neurose,
kan altså forstås som et liv, der er røget ind i en blindgyde.
Det kan være en honningfælde, som "den perfekte hustru/ MOR/kvinde",
som du i starten får en masse ros for - for siden blot at overses, som en selvfølge.
Eller det er en blind vej som du - selvfølgelig helt uforskyldt! - er havnet i.

Livet er sandt nok barsk, alt for stort - og ikke retfærdigt.
Nogle vågner brat op til det omgivende samfunds junglelov,
hvis de har gået og småsovet i deres trygge hjemlige idyl.
Læger taler da lidt for let om "du har en depression".
Vi kunne også kalde tilstanden "tab af uskyld"

En depression kan være et tiltrængt Wake-Up-Call.
Det er smukt at være et ydmyg menneske og bevare naiviteten.
Det er blot dumt at gøre disse personegenskaber til dine dyder.
Der skal ligesom meget mere til for at blive et helt menneske,
som kan klare sig i mange forskellige og svære situationer.


Kort sagt:
Oveni disse hurtige svar på "Hvorfor er du depressiv?",
er depressionen altså også et signal om, at din Selvopfattelse,
dvs. dit syn på "det, at være dig", "at være kvinde" - eller "mand",
ja måske endog "at være menneske" - nu er blevet alt for snæver?

Depressionen er også et indeklemt smerteligt budskab om
at et gammelt rollehefte, ja måske dele af dit livsmønster og kulsorte livssyn
- nu er blevet forældet? Ovenstående "pæne" Kvinderolle er da en spændetrøje
og som rødstrømperne engang sagde: "Bryd ikke sammen, bryd ud!"
En flot parole, som i høj grad skyldes, at de havde gennemskuet
deres mors - og mange andre ulykkelige kvinders tragedier.

Og er en vigtig og dyrekøbt erfaring, der ikke må gå tabt
her i vores moderne tidsånds flygtighed, det materielle ræs
og denne "depressive folkesygdoms" hektiske overfladiskhed.

Savnet, oprøret og længslen efter et andet og bedre liv
er mere eller mindre fælles for de fleste tænkene mennesker i dag.
Livssituationer kan være mere eller mindre fastlåst og lavet af stål.
Nogle vælger at bryde nye veje - og andre bryder blot sammen.
Nogle gange er vores valg så enkelt - og så svært.