|
||||
Jeg fik et brev fra en 49 årig kvinde med en mand og 11 års datter. Hun havde sygemeldt sig fra et job, der var evigt stressende og hvor arbejdsklimaet var meget dårligt. |
||||
|
||||
3. HVORFRA KOMMER SÅ DE NEGATIVE TANKER, DER GIVER DEPRESSION ? I dag forskes der meget i sammenhængen mellem negativ tænkning og depression, Men det er først for nylig, at man er begyndt at spørge: "Hvorfra kommer egentlig denne tendens til negativ tænkning?", som ifølge stort set alle undersøgelser er så skadelig med hensyn til risikoen for at komme til at lide af depression? Hvorfor tænker vi ikke alle sammen positive tanker, når det nu er så sundt og giver meget bedre beskyttelse imod senere depression ved ydre modgang i tilværelsen? Der er næppe nogen, der tror tendensen til negativ tænkning er medfødt, så den må jo være indlært på en eller anden måde. Men hvordan? Det spørgsmål er nu blevet sat under grundig belysning af et stort forskerhold ledet af Lauren Alloy fra Universitetet i Pennsylvarlia og Lyn Abramson fra Universitetet i Wiseonsin. Forskerholdet gennemførte først en teoretisk analyse af spørgsmålet om, hvordan indlærte tankevaner kunne være indlærte og fandt frem til tre oplagte muligheder, som de bagefter undersøgte mht. om de hold stik: 1) Imitation af forældrenes tankegang. Denne hypotese går ud på, at mennesker med negative tankemønstre som børn har hørt deres forældre tale på den måde, fyldt med negative tankemønstre. Da børn som bekendt efterligner deres forældre på mange punkter, er det tænkeligt, at tendensen til negativ tænkning simpelthen går i arv fra forældre til børn via børnenes "automatiske" efterligning af forældrenes tankemønstre. (ligesom de lærer at tale dansk - og spise med kniv og gaffel) 2) Negativ indlæring fra tankeløse forældrene. Denne hypotese går ud på, at forældrene direkte "træner" deres børn i negative tanker ved at belære børnene om at de uheldige ting, der sker i deres liv, beror på deres - altså børnenes - egen dumhed eller uduelighed. Således at børnene så at sige indlærer et negativt tankesæt vedr. dem selv (selv om forældrene måske ikke i øvrigt har negative tanker om sig selv, som i den 1. hypotese). 3) Negative erfaringer med forældrene. Den tredie hypotese går ud på, at nogle børn lærer at tænke negativt, simpelt hen fordi, at der sker mange negative ting i forhold til de vigtigste personer i deres liv = forældrene. Hvilket så måske får børnene til at tænke og tro på, at sådan er jeg - og sådan bliver jeg ved at være resten af livet. Denne 3. hypotese handler altså ikke om, hvad forældrenes livssyn og tanker om livet, mere generelt (som i 1.hypotese) eller udsiger noget om konsekvenserne af konstante nedgørende kommentarer til deres børns adfærd (som i 2. hypotese), men om hvordan forældrene i det hele taget behandler deres børn, specielt med hensyn til hvor "kolde og straffende" de er. Forskerholdet testede de tre hypoteser på følgende måde: Først udsatte de ca. 5.000 mandlige og kvindelige studerende for to almindelige tests for "negativ tænkning", nemlig en test for negative ideer - og en test for negative fortolkningsmønstre. Ud fra besvarelsen af de pågældende spørgeskemaer udvalgte forskerne ca. 700 høj-risiko personer, der havde scoret højt på begge skemaer og derfor måtte formodes at være i høj risiko for senere hen at udvikle depression. Tilsvarende udvalgtes 700 lav-risiko studerende, der havde scoret lavt på de to mål for negativ tænkning. Derved fandt man frem til to mindre grupper på 150 personer, som opfyldte følgende betingelser: De studerende skulle acceptere, at forældrene blev inddraget i undersøgelsen, og forældrene skulle også være villige til at lade sig interviewe grundigt om deres tidligere opdragelse af de unge mennesker. Desuden skulle forældrene være villige til at udfylde en række spørgeskemaer om deres egen tendens til negativ tænkning, både i form af negative ideer og i form af negative forventninger. Endelig blev forældrene bedt om at forestille sig en række uheldige adfærdsformer hos deres børn, da de var små, og så skulle de notere, hvad de mente, at de ville have sagt til deres børn i de pågældende situationer. På denne måde fik et mål for forældrenes typiske "feedback" til deres børn i de negative situationer. Der blev fundet støtte til alle tre hypoteser om indlæring af negativ tænkning, men de to forældre spillede tilsyneladende lidt forskellige roller i den forbindelse: Den første hypotese blev nemlig især bekræftet for moderens vedkommende De unge, der havde en negativ tankestil, havde også typisk mødre, der udviste en klar tendens til negativ tænkning (mens det ikke var så udpræget for fædrene). Den anden hypotese blev også bekræftet - for begge forældrenes vedkommende. De unge, der havde mange negative tanker om livet og især om sig selv, havde typisk haft forældre, der var tilbøjelige til at give dem negativ "feedback", når de som børn kom galt afsted ("Du er altid så klodset" eller "Hvorfor skal du altid gøre mig så ked af det?" ligesom der var flere eks. på endnu barskere Domme - og 0 forståelse.) Den tredie hypotese blev især bekræftet for fædrenes vedkommende. De unge, der havde høj tendens til negativ tænkning, havde typisk haft fædre, der var straffende og temmelig kolde over for dem, mens dette aspekt ikke i samme grad gjaldt for mødrene. Kort sagt tyder undersøgelsen på, at vi især får negative tankevaner ved 1) at imitere = efterligne. Især mors negative tankegang er vigtig. 2) at indlære negative tanker om os selv ud fra begge forældres kritik af vores adfærd især når denne kritik ikke modsvares af en tilsvarende positiv og rosende omtale. samt 3) vi kan indlære en negativ selvdestruktiv tankegang ved at have mange negative erfaringer, især via fædrenes kulde og straffe. Efter denne første del af undersøgelsen ventede forskerne nu i 2 1/2 år og testede da graden af depression hos alle disse unge. Som ventet viste det sig, at de med en høj tendens til negativ tænkning 2 1/2 år tidligere også var de, som led af - eller havde lidt af en depression i mellemtiden Det viste sig også tydeligt, at forældrenes adfærd alene kunne forudsige depressioner hos de unge. Både fars og mors negative kritik af deres unge under opvæksten gav flere depressioner senere hen i livet, Især Mors opgivende tankegang og faderens straffende behandling af sine børn gav en større risiko for depression senere hen. Det ser altså ud til, at depressioner i høj grad kan forebygges ved en bedre forældreadfærd! Thomas Nielsen lektor på Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Forsknings-nyt fra psykologien 2001, oktober, nr. 10 (5) Forsknings-nyt fra psykologien Kilde: Alloy, L.B., Abramson, L.Y., Tashman, N.A., Berrebbi, DL.S., Ilogan, M.E., Whitehouse, W.G., Crossfield, A.G., & Morocco, A. (2001). Developmental Origins of Cognitive Vulnerability to Depression: Parenting, Cognitive and Inferential Feedback Styles of the Parents of Individuals at High and Low Cognitive Risk for Depression. Cognitive Therapy and Research, 25(4), 397-423. Den værste dag i året er den 24 Januar Den 24. januar var den mest deprimerende dag for briterne, fortæller professor i psykologi Cliff Arnalls, Cardiff universitet. .Hans beregninger medtager forskellige faktorer: En elendig vejrudsigt, bunden slået ud af økonomien og forværret af januarudsalget, nytårsforsætterne er nu kikset, man mangler motivation, og juleånden er nu forsvundet. Han har ligeledes påpeget, at nytårsforsætterne i gennemsnit holdt i en uge, og at de var efterfulgt af en tilbagevenden til de dårlige vaner. ( fra Cyril Malka) + se Mange kender ikke selv deres negative tanker. For nogle er dette "blot verden og mig, sådan, som vi nu engang er". 2 teorier om "negative tankers" magt over vores humør. + Vil du vide mere om Kognitiv terapi? + se www.psykoweb.dk/selvtillid/5KognitivTerapi1.htm |
||||
|