Opdateret: 16. juli, 2017
Nye fakta om Angst,
Søvnløshed og Impotens
Sidste nyt om piller imod angst:
se pro.medicin.dk/angst + om Benzodiazepiner
+ Apotekets gode artikel om angst behandling.
+ kritisk webside ang. Benzodiazepiner.
+ se disse gamle nyheder fra:
2012: En opgørelse, som Statens Serum Institut har foretaget
for sundhedsminister Astrid Krag (SF), at ca. 221.000 personer i 2011
og ca. 211.000 personer i 2012 havde købt benzodiazepiner og
benzodiazepin-lignende lægemidler i mængder, der oversteg
30 døgndoser, hvilket svarer til fire ugers normal behandling.
i 2011 var der 382.000 personer i behandling med Benzodiazepin.
I 2012 var det faldet til 363.000 danskere. Andelen, der indløste piller
til mere end en måneds forbrug er og var konstant, ca. 58 procent.
»Vi har konstant fokus på benzodiazepiner og har haft det i årevis.
Heldigvis ser vi et fortsat fald i antallet af brugere og langtidsbrugere,«
siger Søren Brostrøm til Ugeskrift for Læger.
set i Dagens Medicin, Almen praksis
sådan her så nervepille-billedet ud i 2005:
Alt alt for mange danskere er på nervepiller
Forbruget af stærkt vanedannende nervepiller og sovepiller faldt
kun med 1%, én procent i første halvdel af 2004, selv om sundhedsmyndighederne
for et år siden iværksatte en kampagne imod overforbruget af denne type medicin.
En analyse fra Sundhedsstyrelsen viste ved årsskiftet, at mange danske læger
stadigvæk var alt for rundhåndede med receptblokken i forhold til nerve
- og sovemidler af typen benzodiazepin, som kan skabe afhængighed
efter kun få ugers brug. Dette til trods for, at der i flere år har været
skærpet opmærksomhed om disse pillers vanedannende virkning.
I 2003 var 355.000 personer i behandling med benzodiazepin piller,
langt de fleste med nervepiller, der sælges under navne som bl.a. Stesolid
og Valium. 23.000 er storforbrugere - det vil sige at de igennem
mindst en måned fik ordineret mere end den dobbelte dosis
i forhold til den anbefalede.
Ifølge Lægemiddelstyrelsen er der en stor forskel på,
hvor løst receptblokken sidder hos lægerne. Over halvdelen af forbruget
udskrives hos omkring 20 procent af lægerne. Og selv om benzodiazepin
ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning kun bør udskrives i to-tre uger
som sovemedicin og højst i fire unger som angstdæmpende
- netop på grund af risikoen for afhængighed - er der
stadig mange, som får recepter, der rækker længere.
»Der er åbenbart sat en del i gang for at få forbruget ned,
men faldet på kun én procent i første halvår af 2004 viser,
at det ikke er godt nok«, siger Lone Møller.
»Problemet er især den gruppe, der blev sat i behandling
for 15-20 år siden. Dem kan vi ikke uden videre trappe ud af medicinen.
Det kræver specialiseret hjælp, og jeg hører fra mange kolleger,
at de savner tilbud at henvise til«. fra
www.politiken.dk 10. jan 2005
2012:
Antallet af brugere falder år efter år, og at faldet er størst
for de langtidsvirkende og mest afhængighedsskabende benzodiazepiner,
som det generelt frarådes at bruge. Kun omkring 45.000 personer er i daglig
behandling med et benzodiazepin eller et benzodiazepinlignende middel
- heraf er halvdelen med et af de korttidsvirkende sovemidler.
Det samlede forbrug er endnu ikke er halveret, som var målet fra 2003,
men der er sket meget store reduktioner op til 80 procent - i forbruget
af de midler, der anses for at være mest afhængighedsskabende.
De senere års intensive indsats for at nedbringe forbruget,
især af de langtidsvirkende præparater, har således overordnet set
haft den tilsigtede effekt, og der er grund til at rose lægerne for indsatsen.
+ se mere i Fup og Fakta om danskernes brug af Sovemedicin
der nuancerer og uddyber ovenstående.
Medicinafhængige føler sig ofte svigtet !
(se mere i: www.danskmisbrugsbehandling.dk/fakta-om)
De 1- 200.000 danskere, som er afhængige af sove- eller nervemedicin
føler sig svigtede, fordi lægerne ikke gør nok for at få dem ud af misbruget.
Det konkluderer Ebba Holme Hansen fra Danmarks Farmaceutiske Højskole
og psykolog Stig Helweg-Jørgensen fra psykiatrisk afdeling på Hvidovre Hospital.
De har undersøgt 50 mennesker
som har været afhængige af medicin mod angst og uro.
"Nogle vil ikke gå til deres egen læge, fordi de føler det er lægens skyld.
Mange læger har ikke forstand på at behandle medicinafhængighed.
Det kræver enorm tålmodighed og tid. Man kan ikke bare sige
til patienten, at nu skal hun/ han gå hjem og holde op.
Det er livsfarligt, fordi folk kan dø af kramper",
siger Ebba Holme Hansen.
Formanden for de praktiserende læger, Jørgen Lassen,
er enig i at lægerne har et medansvar, men lægerne ordinerer
kun den vanedannende medicin til patienter, der har behov for den.
"Der, hvor vi virkelig skal gøre en indsats, er i forbindelse med
opstarten på medicin. Her skal man gøre opmærksom på,
at det er en kort kur for at afhjælpe nogle problemer,
indtil problemet er væk, eller en anden behandling
kan sættes i stedet", mener han.
Jyllands-Posten, 1. sektion, 9
Mellem 200.000 og 300.000 danskere menes at være afhængige af medicin,
og hos de fleste er det sove- eller nervemedicin, der har skabt afhængigheden.
De såkaldte benzodiazepiner kan være lige så afhængighedsskabende
som heroin eller morfin. + se Nedtrapnings skemaer til din læge.
Tilsynet kan for eksempel ske gennem en indførelse
af kopieringspligt for sove- og nervemedicin. Det vil sige, at lægen,
der udskriver medicinen, og den patient, der køber den på apoteket,
bliver registreret hos Lægemiddelstyrelsen. Den strategi har vist
sig at være effektiv i forbindelse med slankemidlet Letigen.
Jyllands-Posten, 16. januar, 2003
420.000 danskere fik i 2001
mindst én recept på et lægemiddel med benzodiazepiner.
Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsstyrelsen skal desuden undersøge,
hvilke patientgrupper, der bruger denne type medicin,
og hos hvilke grupper afhængighedsproblemet opstår.
Ydermere skal også lægeprofiler undersøges for at finde ud af
hvilke læger, der hyppigst udskriver benzodiazepiner.
Politiken, 27 - 1 - 2003
Se også gode artikler, brevkasse etc hos
Dansk site om Valium, Stesolider, sovepiller etc.
+ dette fra Institut for Rationel Farmakoterapi.
+ artikel i Dagens Medicin Almen praksis
+ triste fakta: Stort overforbrug i Danmark
+ Bezodiazepiner bliver Årsag til angst! +
+ se flere faglige artikler: www.benzo.dk
Tandlægeskræk:
Psykologisk hjælp er godt imod tandlægeskræk.
En tysk undersøgelse, hvor 50 voksne med tandlægeskræk
fik enten psykoterapi, beroligende medicin eller ingen hjælp.
Den beviste at det var psykoterapien, der var mest virksom.
Mange tandlæger er i dag uddannet til at give dig hjælp:
70 procent af de patienter, der havde fået god psykologisk hjælp,
overvandt skrækken for tandlægen, mens medicinen kun formåede
at få 20 procent tilbage i tandlægestolen. Kristeligt Dagblad.
Set i Netdoktor den 8. december, 2000
Eksamensangst:
se: www.psykoweb.dk/stress/eksamen1.htm)
+ Mange studerende tager beroligende medicin op til eksamen
på grund af eksamensangst. "Det er rystende, men studerende er i dag
meget fokuseret på at få succes", siger socialrådgiver Peter Repstock
fra Odense Studenterrådgivning. Landets studenterrådgivninger
og studievejledere melder om et stigende antal henvendelser
fra studerende med eksamensangst.
Socialrådgiver Josephine Evald fra Københavns Studenterrådgivning
anbefaler ikke beroligende medicin. "Medicin behandler kun fysiske symptomer,
der er fremkaldt af måske alvorlige psykiske problemer", siger hun.
Hun mener desuden, det grundlæggende er forkert, at studerende
er nødt til at tage medicin for at kunne gennemføre et studie.
Studerende opfordres i stedet til at opsøge psykologer
og andre rådgivere for at løse problemerne.
(Jyllands-Posten) + Netdoktor 28, maj
((Et godt afspændingsbånd
giver dig oftest det samme resultat - og du
vil der kunne glæde dig over, at det faktisk var DIG
som selv godt kunne bestå prøven - og ikke pillens skyld!
Få Gratis afspændingslydfiler + selvtillids øvelser, klik her
+ se også: Præstations angst-siderne, ebbe)
Socialfobi + Generthed
Er dette en god nyhed?
1. Ny pille hjælper hæmmede danskere
"Medicinvirksomheden SmithKline Beecham er nu klar
med lindrende piller til de tusindvis af hæmmede unge danskere,
som er bange for at være sammen med andre mennesker",
skriver De 3 Stiftstidender og JydskeVestkysten søndag.
I den kommende uge sætter koncernen gang i PR-maskinen
for at henlede danskernes opmærksomhed på præparatet Seroxat
til behandling af såkaldt socialangst, som blandt andet
udløser rødmen, kvalme, åndenød, sved, impotens
og i værste fald et panikanfald.
Administrerende direktør for den danske afdeling
af SmithKline Beecham, Peter PopoWicz afviser, at der er tale
om en generthedspille eller en ny livstilspille til forlegne unge,
som har svært ved at score kærester, eller som lider
af eksamensnerver.
»Men vi erkender, at der er en reel fare for,
at raske mennesker vil efterspørge midlet - ligesom
det skete, da impotenspillen Viagra blev introduceret«,
siger han til ritzau/ Set i NetDoktor,
den 24. oktober 1999.
Og kort efter (28. november 1999):
100. 000 danskere lider af socialangst !
"Jørgen er en flittig ung mand, dygtig og har et spændende job.
Har en god og stabil social baggrund. Har med andre ord
tilsyneladende har alle de gode odds med sig.
Og alligevel går det helt galt.
En dag skal han fremlægge nogle resultater af sit arbejde
for en lille forsamling af kolleger. Der er ikke noget i vejen
med indholdet, heller ikke med forberedelserne, men Jørgen stivner
af skræk, da det bliver hans tur til at rejse sig op og tale til kollegerne.
Han bliver ildrød i hovedet, sveder, ryster, får kvalme
og kan næsten ikke sige et ord.
Det uløser en stor skamfølelse og tab af selvtillid.
Og Jørgen kan meget let derefter sige til sig selv:
"Det gør jeg simpelhen aldrig mere!"
Og hvad sker der så?
Episoden er starten på
en stor nedtur i Jørgens arbejdsmæssige karriere.
Angsten for nye angstanfald lammer ham, og til sidst
mister han sit job." Og artiklen fortsætter:
"Jørgen tør ikke søge arbejde igen,
af angst for en gentagelse af de mareridtsagtige oplevelser.
Han ender på førtidspension i en ung alder og guderne må vide,
hvad der så sker med ham og angsten. Den bliver sikkert
ikke mindre deraf:
Og artiklen
fortsætter således: "Formentlig findes der
alene her i Danmark tusinder af lignende historier.
Jørgen er nemlig ikke et sjældent tilfælde. Han er en af de mere end
100.000 danskere, som lider af den psykiske sygdom socialangst
også kaldet socialfobi.
Diagnosen socialangst og ikke mindst behandlingen
af sygdommen (sic ? esk) er for alvor blevet genstand for
lægelig interesse efter en offentliggørelse i 1998 af
den svenske læge Christer Allgulanders studier.
»Det er en alvorlig sygdom,
som fuldstændig kan ødelægge folks liv.
Nogle tror, at de måske er ved at blive sindsyge
og undersøgelser i USA viser, at personer med socialangst
har en meget større risiko for at udvikle andre svære lidelser
som f. eks. depressioner - eller alkoholisme", fortalte
Christer Allgulander på en konference i København.
Hovedbudskabet på konferencen var,
at personer med socialangst nu kan få en effektiv
medicinsk behandling, som i langt de fleste tilfælde
næsten fuldstændig kan helbrede personen, (lover han).
Medicinen hedder Paroxetin, bedre kendt som (u)lykkepillen.
Det har vist sig, at nogle af de personer, som har fået ordineret Paroxetin
mod depression også oplevede, at de blev kureret for problemer med socialangst.
Christer Allgulander besluttede da at undersøge om det kunne være rigtigt, og
gennemførte et større forsøg med 92 personer, som led af socialangst.
Det viste sig, at mere end 70 procent af de 44 personer,
som fik Paroxetin - de øvrige fik placebo - havde en positiv effekt
af behandlingen. For de fleste var der allerede efter seks til otte uger
en dramatisk forandring. (på grund af pillen, eller fordi der
blev givet dem mere opmærksomhed? esk)
På konferencen blev det understreget både af Christer Allgulander
og adm. overlæge på Psykiatrisk Hospital i Risskov, Raben Rosenberg,
at Paroxetin ikke er en erstatning for en psykoterapeutisk behandling.
»De to ting er ikke modsætninger.
Patienten bør være med til at bestemme hvilken form for behandling,
der skal anvendes, men som regel er det mest effektive en kombination
af flere behandlingsformer, som kan supplere hinanden«, siger Rosenberg.
Christer Allgulander peger også på, at et forsøg i USA
hvor man har vidoefilmet personer med socialangst har
en stor effekt, fordi personerne ofte har en helt forkert forestilling om,
hvordan de fremtræder og bliver opfattet af andre mennesker.
(Gruppeterapeutiske resultater blev slet ikke omtalt! esk)
læs her om en virksom kur ud af "frygten for de andre"
+ mere om generthed i www.psykoweb.dk/ )
Socialangst er kendetegnet ved, at personen har en stærkt
overdrevet frygt for andre mennesker. Personen frygter intenst,
at andre mennesker finder ham utilstrækkelig, pinlig eller mindreværdig.
Typisk er det ikke bare selve mødet med andre mennesker,
der fremkalder symptomerne. Udsigten til en begivenhed kan være nok.
Der er mange situationer, som kan fremkalde angstreaktionerne, men
det fælles er at personen bliver genstand for andres opmærksomhed.
Bare det at skulle skrive, tale eller telefonere, når andre kan se det,
kan være nok.
Ifølge Christer Allgulander er det meget vigtigt,
at både befolkningen og lægerne er opmærksomme på,
at socialangst er en sygdom, som kan kureres, og som den
sygdomsramte (? sic! esk) ikke skal forsøge at bekæmpe i ensomhed.
Han frygter, at lidelsen vil blive mere og mere almindelig, fordi det
vil blive sværere og sværere for de personer, som lider af socialangst,
at undgå de situationer, som fremkalder symptomerne.
»Både i skolen og på arbejdspladserne stilles der større
og større krav til vores sociale egenskaber, fordi undervisning
og arbejde bliver mere og mere projektorienteret. Det er vigtigt
i dag lynhurtigt at kunne skabe en gensidig kontakt«, siger han.
De to læger frygter ikke, at Paroxetin nu vil blive misbrugt
af unge mennesker, der er for generte til at kontakte det andet køn.
(Er det ikke lidt naivt at tro? esk) Ifølge Raben Rosenberg har Paroxetin
ingen effekt på raske menneskers almindelige generthed.
Der er endnu ikke
konstateret alvorlige langtidsbivirkninger af Paroxetin,
bortset fra, at ca. to procent af alle mennesker
slet ikke kan tåle præparatet.
Vi ved dog, at
een af de mest almindelige
bivirkninger er på det seksuelle område.
"Ca. en tredjedel mister lysten og evnen til sex! Det kan medføre
et svært dilemma for den i forvejen usikre", fortæller Christer Allgulander.
Nogle af hans patienter har nemlig fået en kæreste, som en indirekte følge
af behandlingen. Hvor længe behandlingen bør foregå, kan lægerne
endnu ikke sige, men det vil formentlig variere meget.
»Normalt vil jeg sige, at man i første omgang
bør tage medicinen i 1 år - og så prøve at holde en pause for at se,
om medicinen kan undværes. Det kan jo være den supplerende psykiske
og mentale behandling - i mellemtiden har gjort medicinen unødvendig«,
fortsætter Raben Rosenberg (ritzau/ Politiken den 28. oktober 1999).
Kombinationskur hjælper mod social Angst:
På grund af de mange danskere der lider af angstpanik, har
Rigshospitalet i København oprettet en angstklinik, der arbejder
efter en international anvendt behandlingsmetode. Patienterne bliver
under et tre måneder langt øvelses forløb trænet i at turde det, som
de frygter allermest, samtidig med at de får ordineret medicin.
(Set i Politiken, og NetDoktor den 22. okt. 1999)
------------------------------------------------------------
Bemærk at der her tales om en kombinationskur,
fordi uden psykoterapi går det ofte let bare vildt derudad:
år 2000. Brugen af nerve-og sovemedicin skal reduceres.
Omkring en halv million mennesker indløser årligt mindst én recept
på sove- eller nervemedicin af typen Benzodiazepin. Det er en form for
medicin, der er meget stærk vanedannende, og derfor vil en arbejdsgruppe
under Social- og Sundhedsministeriet nu se på, om det er nødvendigt
at gøre denne form medicin kopieringspligtigt. Dvs. embedslægen
skal have kopier af alle recepter, der udskrives, for
derved at kunne følge med i udskrivningerne.
Det anslås, at mindst 100.000 er afhængige af Benzodiazepin,
men der er dem, der mener tallet er det dobbelte eller tredobbelte.
Siden 1995 har reglerne ellers været sådan, at vanedannende sovemedicin
maksimalt må ordineres i to uger, og hvad angår nervemedicinen er det fire uger,
men alligevel er der flere eksempler på, at folk har fået fornyet recepten
i op til 20-30 år ved blot at henvende sig telefonisk. Siger Jens Frydenlund,
der tidligere har arbejdet med afvænning af medicinafhængige på
Amtssygehuset i Nykøbing Falster. (Radioavisen, Politiken)
Set i NetDoktor 12. april 2000
Godt nyt i år 2012:
Antallet af brugere falder år efter år, og at faldet er størst
for de langtidsvirkende og mest afhængighedsskabende benzodiazepiner,
som det generelt frarådes at bruge. Kun omkring 45.000 personer er i daglig
behandling med et benzodiazepin eller et benzodiazepinlignende middel
- heraf er halvdelen med et af de korttidsvirkende sovemidler.
Det samlede forbrug er endnu ikke er halveret, som var målet fra 2003,
men der er sket meget store reduktioner op til 80 procent - i forbruget
af de midler, der anses for at være mest afhængighedsskabende.
De senere års intensive indsats for at nedbringe forbruget,
især af de langtidsvirkende præparater, har således overordnet set
haft den tilsigtede effekt, og der er grund til at rose lægerne for indsatsen.
+ se mere i Fup og Fakta om danskernes brug af Sovemedicin
der nuancerer og uddyber ovenstående.
+ læs mere her på
stor dansk hjemmeside om Valium, Stesolider etc.
+ læs mere om afhængigheden - og risiko her.
+ mere om angst her + Sådan føles et panikanfald.
+ www.psykoweb.dk/angst/0.htm
Fakta om Søvnløshed
Hver tredje dansker sover elendigt
Føler du dig heller ikke veludhvilet, når dit vækkeur ringer om morgenen?
Du er ikke den eneste. Hver tredje dansker sover elendigt om natten, og det skyldes
ganske enkelt for meget usammenhængende søvn samt stress og bekymringer.
Langt de fleste mennesker har brug for mellem 7 og 8 timers uafbrudt søvn,
og det behov er genetisk bestemt og kan ikke laves om. Men selvom vi kan
vænne os til at få for lidt søvn, kan det være farligt i det lange løb.
"Hvis du for eksempel sover en halv til en hel time for lidt,
så går du rundt i et permanent let søvnunderskud og bliver derved simpelthen blind
for dine præstationsforringelser, siger Jan Ovesen, der er søvnekspert og medstifter af Scansleep.
»Det er tegn på, at du ikke har fået den søvn, du skal have. Og selvom du godt kan få dig selv
sparket i gang ved at tage et brusebad og en kop kaffe, så har det nogle konsekvenser,
hvis det sker jævnligt. Så præsterer du ringere, er ikke så god til problemløsning
er ukoncentreret og diffus og er i dårligere humør, end du behøver at være«.
Men hvad skyldes det,
at vi ikke kan sove uafbrudt i 8 timer hver nat?
Ifølge stressekspert Lis Lyngbjerg Steffensen handler det om, at vi tager vores bekymringer,
overbelastning og stress med under dynen. "Groft sagt er vores krop indrettet sådan,
at den har en speeder og en bremse, så vi er i stand til at give den en skalle
og til at slappe af. Men når man har været i aktivitet hele dagen
og skal skifte til kroppens afslapningssystem, kan det være svært,
hvis man er alt for meget oppe at køre. Så er det, man ligger og
vender og drejer sig i sengen", siger Lis Lyngbjerg Steffensen.
Inden for de seneste 20 år er vi ifølge amerikanske undersøgelser
begyndt at sove mindre. Det på trods af at mennesker ikke i samme periode
har fået mindre behov for søvn. Søvnproblemerne kan således også være en bivirkning
af det moderne samfund. Der er alt for mange forstyrrende faktorer, som vi ikke har kontrol over.
Der er computere, mobiltelefoner, tv, etc. Og vi skal være på 24 timer 7 dage om ugen.
Derfor er det også de færreste, der sætter tilstrækkelig tid af til at sove, siger Jan Ovesen.
Med mindre der er tale om en decideret søvnsygdom,
kan langt de fleste lære at sove godt igen. Det kræver dog,
at man gør en indsats for at finde ud af, hvad der virker for en,
fastslår Jan Ovesen. Set i NetDoktor og Politiken
Kilde: Maj Bjerring Sørensen, Tjek.dk, 21. marts 2011.
Interessante websider om Søvn:
+ Kender du 4+7+8 åndedræts-teknikken? + se B.
+ 4+7+8 på dansk + videoer. + udvidet på engelsk.
+ Hvad sker i hjernen, når du ikke får sovet? + se B.
+ se Illustrerede videnskab´s 7 effektive sove tricks.
+ 17 måder at falde i søvn - i løbet af 10 minutter.
+ 21 tips til en bedre søvn - 16-facts-about-sleep.
+ poor-sleep-quality-comes-from-all-the ...
+ 10 gode tips til at kunne sove.
+ 8 gode grunde til at sove godt.
+ 10 apps imod søvnløshed.
De fleste danskere sover mindre end syv timer
Ny undersøgelse viser, at vi i Danmark sover mindre end i vores nabolande,
men der er ingen grund til bekymring. Ifølge søvneksperter lever dem,
der sover 6-7 timer, nemlig længst.
»I en stor, californisk undersøgelse har man i en periode på 20 år
sammenlignet en million menneskers angivne søvnlængde med længden af deres liv,
og dem, der sover mellem seks og syv timer, er dem, der lever længst«,
siger overlæge og søvnspecialist Jan Ovesen, søvnlægecentret Scansleep.
Han forklarer samtidig, at søvnens kvalitet, dvs. at man sover roligt og uforstyrret,
er vigtigere end selve længden. Blot skal vi ikke sove mindre end fire timer per nat.
»Søvn har betydning for forskellige funktioner i hjernen, f.eks. problemløsning
og hukommelse. Først hvis man kommer ned under fire timers søvn,
så fungerer man dårligere, både i det sociale liv og arbejdsmæssigt,
og man lever kortere«, siger han.
Mange tyr til søvnmedicin
Poul Jennum, der er overlæge og leder af søvnlaboratoriet på Glostrup Sygehus,
fortæller, at søvnkvalitet i høj grad handler om, hvordan man har det
både fysisk og psykisk. »Hvis man har en dårlig opfattelse
af sin livskvalitet, så sover man dårligere«, siger han.
I Sverige viser undersøgelser, at der siden 1995
har været en markant stigning i søvnrelaterede sygdomme,
f.eks. insomni (søvnbesvær), søvnapnø og narkolepsi, og ifølge Poul Jennum
er billedet formentlig det samme i Danmark. »Der er cirka 300.000 danskere,
der bruger søvnmedicin, og det er et højt tal i forhold til de lande,
vi normalt sammenligner os med, f.eks. Sverige«, siger han.
- fra www.politiken.dk Tirsdag 13. sep 2005
Kvinder sover dårligere end mænd.
En ny undersøgelse fra forskningsinstituttet SIFO viser,
at hver sjette kvinde lider af generende søvnproblemer,
imens det kun er hver 16. mand.
"En vigtig årsag er sandsynligvis, at kvinder har en anden ansvarsfunktion.
De har dårligere muligheder for at koble af fra stress og uro, når de skal sove",
siger søvnforsker og professor Torbjørn Åkerstedt, Karolingska Institutet i Stockholm.
Især kvinder der lider af PMS (præmenstrueltsyndrom) har sværere ved at sove.
Flere undersøgelser viser, at søvnmangel foruden at give træthed og koncentrationsbesvær,
også kan forringe immunforsvaret. "Sovemedicin helbreder ikke, men kan hjælpe for en stund.
Jeg synes, at man i stedet skal se at få et overblik over årsagerne
og forsøge at eliminere de problemer", siger Torbjørn Åkerstedt.
Han foreslår at indføre en bekymringsfri time inden sengetid
og at undgå kaffe og nikotin. NetDoktor, 20. september, 2002.
Hørt hos lægen...
- "Jeg kan ikke sove om natten."
- "Ok - prøv om du ikke kan lade være
....med at tage dine problemer med i seng."
- "Jo, men han vil ikke sove på sofaen."
Mindst 600. 000
danskere lider af alvorlig søvnløshed-
Dvs. ca. hver femte voksne dansker lider af søvnproblemer.
som kan kureres uden brug af sovemedicin. God kost er meget vigtig
for at få en sund søvn, siger Sheila Levery, der netop har udgivet
en bog om søvnens helbredende kraft.
Hun siger bl.a. at en fedfattig kost
med et højt indhold af kulhydrater kan mildne
den søvnløshed, der opstår ved depression. Desuden
vil hun ikke anbefale alkohol i det daglige, men understreger
samtidig, at en enkelt drink ikke skader en god nattesøvn og at
indtagelse af f.eks. vin i forbindelse med et måltid kan have
en behagelig varm og afslappende effekt.( se B.T. søndag,
Dig & Dit helbred, side 20-21 og NetDoktor, maj. 1999).
Og hvis det - desværre
er nødvendigt med medicin:
Zelaplon:
Læge Erik Münster, anbefaler i Ekstra Bladet en ny sovemedicin,
der hedder Zelaplon. Der opstår ingen problemer, når man holder op
med at tage denne sovemedicin. (NetDoktor fra Ekstra Bladet 13. juni 1999 )
Melatonin pillen "Circadin" + 2mg + på 3mg + sundhed.dk
kan også anbefales. + se debat forum +
10-9-2010 - Værd at prøve?
Super Sleep Plastre - Sov godt og bliv sund og smuk.
I filmen Sex and The City 2 fortæller Samantha (Kim Cattrall),
at hun bruger et melatonin-plaster, så hun kan få sin skønhedssøvn
og holde sin krop sund. Nu kan du opnå det samme med Super Sleep-plastret.
Sæt et plaster på kroppen 30 minutter inden du skal sove, og du sover godt
og naturligt hele natten eller dagen, hvis du har natarbejde.
Påstanden om at der ingen bivirkninger er ved daglig brug
over længere tid, er sandsynligvis ikke sand. Ang. bivirkninger:
Der er ikke rapporteret om alvorlige bivirkninger af melatonin,
og præparatet regnes som helt ufarligt ved korttidsbehandling.
Bivirkninger, som kan være forbundet med melatonin,
er døsighed, træthed, svimmelhed, forvirring, kvalme, hovedpine,
for lav kropstemperatur, hæmning af ægløsning, mavesmerter,
ændret søvnmønster, humørændringer, kløe og irritabilitet.
Sandsynlige langtidseffekter er slet ikke undersøgt."
Så det er som sædvanlig, en afvejning af fordele og ulemper.
Det er jo helt sikkert heller ikke supersundt at ligge søvnløs
nat efter nat i længere tid. ... så prøv dig frem, mærk efter
om din krop har noget imod disse plastre? - Virker de?
Ang. graviditet.
Det er ikke undersøgt, om melatonin kan have skadelige virkninger
på fostret ved brug under graviditet. Så lad være for barnets skyld. "
2016
Ny forskning: sovepiller kan slå dig ihjel!
videnskab.dk/krop-sundhed/slar-sovepiller-os-ihjel.
+ www.netdoktor.dk/nyheder/kan-sovepiller-slaa-ihjel.htm
+ Kan du blive afhængig af sovemedin. +
Nattepisseri:
75 pct. af alle danskere over 60 år
må jævnligt afbryde deres nattesøvn for at gå på toilettet. "Det er et problem,
fordi det giver en dårlig søvn, og derfor kan du let føle dig ret uoplagt og træt,
og dermed forringes livskvaliteten", siger professor dr. med. Jens Chr. Djurhuus
fra Institut for Eksperimentel Forskning ved Aarhus Universitetshospital.
Men det værste er, at der også er risiko for flere faldskader
i forbindelse med de mange natlige toiletbesøg. Jens Chr. Djurhuus påpeger,
at der faktisk kan gøres noget ved problemet med al det nattetisseri,
og opfordrer ældre med problemet til at søge egen læge herfor.
(Jyllands Posten, og NetDoktor den 19. juli 1999)
Snorken:
Et menneskes snorken er farlig for sengekammeratens helbred.
Det viser skotsk forskning. En snorkende person vækker i gennemsnit
sin partner 26 gange i døgnet, og udover irritation medfører
det også nervøse reaktioner og depression. Bl. a. derfor
er det ofte et godt tips at sove i hvert sit værelse.
(Berlingske ) NetDoktor 28-2 2000
Snorke kure:
Tandlæge Natashia Ingemarsson-Martzen har opfundet en tandskinne,
der undertrykker snorken og de højlydte pauser i vejrtrækningen under søvnen.
Natashia Ingemarsson-Martzen kalder sin opfindelse Noisselezz, og hun er
ved at få den patenteret i Europa. "Skinnen svarer til en dobbelt bideskinne,
der gør at underkæben rykkes frem, så tungen ikke kan falde tilbage i svælget".
Man regner med, at der i Danmark findes 80.000 mennesker, der lider af
søvnløshed på grund af snorken. Noisselezz kan købes på apoteket
og koster omkring 500 kroner. (M. Ebdrup, BT)
Set i Netdoktor den 2. maj 2000
Andre anti-snorke metoder:
Set i YouTube: Silent Partner quiets the snoring noise like magic.
+ how to stop snoring + Et stop snorke program + se ude til højre
+ en god åndedræts teknik (4-7-8) til hurtig indslumring + se B.
+ Søvnløs? hør "Guided sleep talkdown - gentle rain.
+ flere guidede indslumrings etuder + se 4+7+8
Søvnmangel medfører, at du har det
ligesom dagen efter, at du har drukket lidt for meget.
se dog: Mangel på søvn skader ikke hjernen
+ se www.sleepnet.com/tips.html
+ se www.Sleepnet ....
Besøg også NetDoktor´s SøvnCenter
www.netdoktor.dk/centre/soevn/index.shtml
+ www.netdoktor.dk/sunderaad/fakta/soevnbesvaer.htm
Her er nogle flere gode links
med råd og tips til at sove bedre:
Start med 1. .+ se mere i .go2sleep little thing
+ 3 + 4 + 5 + 6 .+ se NetDoktor´s søvnsider.
+ politiken.dk/hver-tredje-dansker-sover-elendigt/
+ 6-easy-steps-to-falling-asleep-fast
+ sjov indslumrings lydfil "Go the fuck to sleep"
+ se i /sleepfoundation.org/
+ /www.drtedzeff.com/tips/insomnia/
+ National sleep + 11 ..12 ...13 ...14 + 15 +
+ /www.sleepingtricks.com/
Uro i benene? + se B
+ For ofte oppe og tisse om natten?
+ Har din Baby svært ved at sove?
søg på "søvn" + God Nat sange + Sengevædning.
+ Rul lidt ned - og se en masse gode sov tips her.
+ en sjov webside Om sovemønstre og personlighed.
+ www.sleepnet.com + Om søvnmønstre og sov godt råd.
www.sleepingtricks.com + 2 + 3
Hvis du kender en god "godnat og sov godt metode" - som virker,
så send den til mig via en email ved at klikke her.
og så ellers
... blot et blidt: "God Nat, og sov godt" fra mig.
Tænk på noget rart og fremkald derved et indre billede af noget,
som du føler varme, glæde, tryghed og ro ved at se for dig.
Focuser også på dit åndedræt og træk vejret roligt og dybt
+ husk varme sokker, så dine fødder er varme.
tilbage til Index
over alle mine hjemmesider
Til de mere underholdende
eller se mine Superlinks
Til Ebbe´s mange andre
Psykologiske links