"Ja, vi har længe befundet os
på afgrundens rand, men nu går det bedre.
Fordi - vi har taget et stort skridt fremad!"
- som Poul Schlüter engang sagde.
Lidt at tænke over
Verdens militærudgifter
steg dengang i 2003 med 11 procent.
og kom derved op på 5. 850 milliarder kroner.
(Det tal så jeg i Politikens netavis, den 9. juni, 2004).
I 2005 brugte verden
mindst 6.600 milliarder kroner på militær.
USA´s såkaldte kamp imod terrosterne er hoveddrivkraften
USA solgte og brugte i 2005 ca 48% af militær-forbruget
af disse utrolig kostbare nye mordvåben.
Dernæst følger England, Frankrig.
Tekst-TV 15-6-2006
(Læs det igen - og sig tallet højt et par gange.
Højt, fordi det er ret svært overhovedet at fatte,
hvor mange penge, dette rent faktisk er, 6600 milliarder kr
- som kunne bruges meget bedre!)
Den såkaldte Krig imod terror
kostede USA 1. 200 milliarder kroner i 2004!
(set i TekstTv - 27. maj, 2004) Hvor meget tror du
at terrorkrigen kostede i år 2005 - og nu i 2006?
For ikke at tale om 2012?
27. januar, 2005:
De amerikanske militæroperationer i Irak koster i øjeblikket
rundt regnet en milliard dollar (5,7 milliarder kroner) om ugen,
og demokratiske politikere har længe kritiseret Bushregeringen
for ikke at tage krigens omkostninger med
i de økonomiske fremtidsudsigter.
4. januar 2012
Den samlede pris for Danmarks deltagelse
i Libyen-krigen blev 620 millioner kr, viser nye tal fra forsvaret.
Pengene gik især til Bomber og ammunition til danske F-16-fly.
www.information.dk
15. april, 2011
Danske kampfly i F-16-klassen flyver for tiden mission over libysk luftrum,
men skal sendes på pension om senest 10 år. Derfor vedtog et bredt folketingsflertal
i 2009, at Danmark finder den store pengepung frem og investerer i nye kampfly.
Disse nye kampfly ville koste statskassen imellem 30 og 40 milliarder kroner.
/ritzau/ 15-4-2011
18. jul. 2010, fra Politiken.dk
Danmark, Tyskland, Storbritannien og USA har nu tilsammen
brugt mindst 1. 925 milliarder kroner på at føre den efterhånden
9 år lange krig - og den udgift er kun for at føre krig i Afghanistan..
Beløbene stammer fra de enkelte landes Forsvarsministerier.
Beløbet er ni gange så stort som den sum, hele verden har brugt
på konstruktiv civil udviklingshjælp til Afghanistan i samme periode.
Selv Peter Dahl Thruelsen fra Forsvarsakademiet mener, at tallene viser,
at prioriteringen imellem det civile og det militær ikke er afbalanceret.
+ Følger du med i Wikileaks dokumentation?
Krigen, som er den længstvarende, USA har deltaget i,
har alene kostet de amerikanske skatteborgere 1.752 mia. kr.
+ ca.200 mia. kr. ekstra, som Barack Obama netop har bedt om.
Til sammenligning har Irakkrigen dog kostet USA det dobbelte.
I det lys er Danmarks ekstraudgifter på i alt 7, 28 milliarder kroner
fra 2001 til 2010 en dråbe i havet. Men udviklingen herhjemme ligner
den amerikanske. Beløbet er faktisk steget markant de seneste år.
Valget er:
Skal vi fortsat vælge at betale til en håbløs Terrorkrig
eller for alvor vinde kampen imod fatttigdommens sygdomme?
En sjettedel af verdens befolkning lever i dag i slum, og FN forudser,
at uden ændringer i udviklingen, vil tallet være steget til 3,5 milliard i 2050.
Næsten en milliard mennesker - 1.000.000.000 - lever i elendige forhold.
Det der kaldes i slum. Det er livs vilkårene for en sjettedel,
dvs. 1 ud af 6 af jordens befolkning.
Og sker der ikke drastiske ændringer,
vil dette tal være mere end fordoblet i år 2050,
anslår FN, skriver BBC online, så 3,5 milliard mennesker vil leve i slum.
Tallene stammer fra FNs program for menneskets bosættelse,
som har lavet den hidtil mest omfattende rapport om slum.
Rapporten offentliggøres 6. oktober.
Ufattelig mange lever i slum i udviklingslande
Rapportens forfattere kan efter studier af 37 byer verden over fortælle,
at i 2001 bor 924 millioner mennesker i slum. Det er 31,7 procent af den del
af verdens befolkning, som bor i storbyer. De fleste lever i udviklingslande.
Rapporten kan også fortælle,
at selv om antallet af slum-beboere højst sandsynligt steg gennem 1990'erne,
var det også en periode, hvor indstillingen til slummen ændrede sig.
Fra at regeringer forsøgte at ignorere problemet til forsøg på selvhjælp,
hvor beboerne ikke skal flyttes fra slummen, men hvor slummen
skal opgraderes, så den ikke længere er slum.
www.politiken.dk Tirsdag 7. okt 2003
2006
Aids er endnu en af verdens største sygdomskatastrofer
med over 20 millioner døde af sygdommen på verdensplan
og yderligere 38 millioner smittede. Afrika er blevet et dødstruet kontinent.
I Kina og andre asiatiske lande, I Østeuropa og Centralasien
stiger tallene hurtigere end nogensinde. I 2004 antog man,
at 1,5 procent af Ruslands befolkning er blevet smittet.
AIDS- kampen er langt fra forbi,
Det, vi kan lære af 11. september tragedien,
er at fremtiden i høj grad er bestemt af, at verden nu
er blevet mindre. Vi er alle kun passagerer på rumskibet Terra
- og hvad enten vi kan lide det eller ej, deler vi en fælles skæbne.
Lad os derfor først se lidt udover vores egen navle mht. fred og sundhed
og se på "Kampen for at bevare roen og sit helbred" med den store brille på:
Imens vi rige nationer
hele tiden forøger vores rigdom + stress, kure og store pilleforbrug
imod livsstils "sygdomme", skriger flertallet af jordens mennesker på mad,
rent vand + basal sundhedspleje og medicin. Imod en alt alt for tidlig død:
Denne gigantiske ulighed i sundhed vil blive en af de største udfordringer
i fremtiden - og den vej der vælges nu, vil påvirke os alle sammen:
Gad vide om vi her i Danmark
ikke vil kunne opnå mere fred, sikkerhed og glæde
ved at helt at afskaffe militæret (for hvem truer os egentlig?)
og i stedet bruge pengene på at udvikle den Malariemedicin
som danske forskere har udviklet, og uddeler den gratis til
de lande, der stadigvæk plages med denne massedræber.
Eller skal vi sørge for frisk drikkevand i slumkvartererne.
Eller rykke ud med nødhospitaler og bliver bedre til
at bygge gode skoler, som børne kan lide at gå til
.... osv. osv
Hvorfor dog fortsat spilde 20 milliarder kroner på miltæret?
Terroristerne kommer jo ikke som en hær, men i små grupper,
så hvad f. skal vi dog med en hel hær med tanks, fly, miner, nu?
Der må da være andre, mere effektive og bedre måder
verden kan hjælpe til fred - for 6600 milliarder kroner!.
Her i Danmark bruger vi hvert år mindst 20 milliarder kroner
på Militæret. Til glæde for hvem? - Hvor længe endnu
vil vi tro på illusionen om, at der kan komme fred
ud af et geværløb? Derfra kommer der kun død.
At tænke på de globale konsekvenser og se ud over sin egen næsetip
er oftest en god vej til at åbne grænser og kunne hjælpe hinanden.
Hvis det er dette, de mener med "globalisering", er det godt.
Jeg er bare utryg ved, om vi mener det samme med ordet?
"Globaliseringen
har en negativ indflydelse på sundheden i verden",
mener Speciallæge Nils Rosdahl, Professor fra Panuminstituttet,
& Professor fra Rigshospitalet Niels Michelsen og embedslæge fra Vejle
Arne Poulstrup: " Der er en klar sammenhæng mellem social velstand
og folks sundhedstilstand, og man kan reelt måle middellevealderen
i et land ud fra bruttonationalproduktet".
Den globale velfærdsstigning
er blevet mere og mere ulige fordelt i de sidste år,
og det er stadigvæk mest til de vestlige landes fordel.
F. eks. mange af de læger fra U-landene, der uddannes i vesten,
forbliver her i vesten - efter at de har fået deres eksamen,
så vi dræner dem faktisk for deres kvikkeste hoveder.
Og lægerne kritiserer den måde, hvorpå blandt andet
Verdenshandelsorganisationen (WTO) og Verdensbanken
har påvirket folkesundheden negativt i de udviklingslande, som
de har handlet med. - Handelsaftaler, som har åbnet markeder,
har stillet ulandende ringere end de vestlige lande, og de krav,
som stilles af banken for at yde lån, har givet en forringelse
af de sociale og dermed sundhedsmæssige kår i landet.
Berlingske Tidende, Netdoktor den 12- 2- 2002
I udviklingslandene dør
hvert år 2 millioner børn af sygdomme
som polio, malaria, difteri, stivkrampe og mæslinger,
fordi de ikke har adgang til de vacciner, der er tilgængelige i Vesten.
Det fremgår af en ny rapport om immuniserings- og vaccinationstilstanden i verden,
lavet af Verdenssundhedsorganisationen (WHO), Verdensbanken
og FNs børnesundhedsprogram. (NetDoktor 21-11-2002)
Her er lidt mere om
manglen på vacciner til fattige lande
UNICEF, FNs børnesundhedsprogram og WHO vurderer,
at de kunne redde tre millioner mennesker om året, hvis alle ulande
fik de basale vacciner, de behøver.
UNICEF mangler på verdensplan en fjerdedel
af vaccinedoserne mod difteri og stivkrampe. Manglen på vacciner skyldes,
at det kan ikke betale sig for de store medicinalvirksomheder at producere vacciner,
da patenterne på de store vacciner er udløbet for mange år siden. Der er flere penge i
at udvikle nye versioner med et nyt patent - og de er for dyre for ulandene.
Dagen + NetDoktor 22-11-2002
Og dog - noget trækker den anden vej:
Mere medicin til de fattige lande!
I kølvandet på den medieombruste aidsretssag i Sydafrika
giver medicinalbranchen nu en række indrømmelser til de fattige lande.
Det sker i det såkaldte TRIPS-råd under verdenshandelsorganisationen WTO.
Det er TRIPS-aftalen, der regulerer intellektuelle rettigheder herunder patentregler
på det internationale område. Medicinalfirmaerne vil nu tillade fattige lande
at købe billig kopimedicin til de store epidemisygdomme
på såkaldte tvangslicencer.
Desuden er de store medicinalfirmaer
gået ind i en række støtteprojekter for medicin til den tredje verden.
Vicedirektør i Lægemiddel-industriforeningen Poul Erik Pyndt påpeger,
at retssagen var en øjenåbner for branchen. "Vi må erkende, at de fattige lande
er ramt af ganske alvorlige epidemier, som vi ikke kan tillade os
at lukke øjnene for", siger han. Jyllands-Posten,,
Hvis du vil læse mere om
hvad der ligger bag denne gode nyhed, så læs
Historien om HIV-AIDS og Sydafrika´s retsal derom.
Og endnu en god nyhed:
Fattige lande må nu udvikle og eksportere medicin
Verdens fattigste lande, hvor befolkningerne i vid udstrækning plages
af AIDS/HIV, malaria og tuberkulose, får alligevel adgang til billig medicin.
Handelsministrene ved Verdenshandelsorganisationens (WTO) møde i Sydney
i år blev i går enige om, at visse af verdens fattigste lande selv skal have lov til
både at udvikle patenteret medicin og til at eksportere den til andre fattige nationer.
Hvert enkelt tilfælde skal dog vurderes selvstændigt, oplyser kilder
til det franske nyhedsbureau AFP.
På WTO-topmødet i Qatar sidste år fik de fattige lande ikke lov til
at eksportere medicinen, og dermed er medicinen i dag fortsat
uden for rækkevidde for lande uden egen medicinalindustri.
15 - 11- 2002 /ritzau/AFP
Og
der god grund til at holde skarpt øje med
dem der sætter mere pris på profit end på menneskerettigheder
og som ikke bruger deres kæmpestore overskud til at hjælpe dem,
der ellers ikke har en chance: F. eks. en livsforlængende medicin Nelfinavir.
Organisationen Læger uden Grænser opfordrer til protest mod medicinalgiganten,
fordi den ikke hjælper med at standse aids-epidemien.
Information, NetDoktor 21- 11-2002
Roche: Trods løfter om at tilbyde ulande billig aids-medicin,
tager det schweiziske medicinalselskab Roche mere for sin medicin
i Guatemala og Ukraine end i Schweiz.
BAGGRUNDEN:
Start med at læs et interessant interview
med Zimbabwes Sundhedschef her: www.newscientist.com/opinion/
og se kampen for at få billigere Hiv-medicin
Hvilke nye lægemidler
vil der blive udviklet fremover?:
I de sidste ti år er lægemiddelindustrien rykket til USA og væk fra Europa.
I 1990 stod Nordamerika for 31 procent af hele verdens medicinsalg
imod Europas 38 procent. I 2001 var Nordamerikas andel vokset
med 16 procent. Denne tendens er blevet forstærket siden.
Industrien advarer, at hvis det fortsætter vil de fleste nye lægemidler
blive udviklet specielt til det amerikanske marked. I USA er medicinen dyrere,
men prisen falder drastisk efter patentet ophører.
Der er en fundamental forskel i opfattelsen af ny medicin i USA og Europa.
I USA er det salg og markedsføringskraft, der afgør et lægemiddels skæbne,
og meget lidt sundhedspolitisk styring. "Spørgsmålet er, hvad vil vi betale for.
Hvor mange ressourcer vil samfundet eksempelvis kaste ind i
at forlænge et liv med tre måneder?
Hvis ikke vi tager fat om det fundamentale problem,
vil diskussionen fortsætte i det uendelige", siger Jens Peter Kampmann,
leder af Institut for Rationel Farmakoterapi under Lægemiddelstyrelsen.
Medicinalindustrien forsøger at få patienterne til at øge presset på politikerne
for at forandre praksis. For det er kun patienterne politikerne lytter til,
siger topchef i GlaxoSmithKline Jan Leschly.
Børsen, 18 - 11- 2002
Fremtiden - ?
Jo den gror ud af nutiden
Nogle ser optimistisk frem mod fremtidens lykkeland,
imens andre næsten kun ser de mange katastrofer, der venter på os forude.
Sandsynligheden er meget stor for, at begge vil få ret.
Den morsomme sandhed er jo, at ingen kender dagen i morgen
og da slet ikke Fremtiden. Og alligevel kan vi i bagspejlets ulidelige klarhed
se, at der er nogle nyheder og tendenser i nutiden, som peger frem
imod det, der viser sig at blive imorgens Virkelighed.
F.eks. har computerens og internettets sejrsgang (med div. settbacks)
megapræget de sidste 20 års samfundsforandring i en grad, som kun nogle få
anede dengang. Sideløbende med IT-revolutionen er der også sket en mere
stille revolution indenfor medicin- gen- og bioteknikken,
(som i dag indtjener over 135 milliarder dollars!)
De fortæller os, at de snart kan helbrede os
for hvad som helst - selv alderdom - og
selvfølgelig gør de det mest for money.
I fremtiden bliver det kort sagt,
temmelig sikkert meget dyrere end i dag
at forblive et sund, rask og glad menneske.
Som det er i dag
skabes fremtiden i disse fjerne laboratorier.
Politikerne kommer løbende forvirret bagefter
og prøver blot at undgå de værste bivirkninger.
Derfor bliver vi også i fremtiden overhalet højre om
igen og igen, af det næste store + kostbare "gennembrud".
Så lad os starte med at se lidt nøjere på
sidste nyt fra medicin industrien:
|
De vigtigste Nyheder:
Ny effektiv Malariavaccine er parat!
Det kan dog blive svært at få den ny malariavaccine udbredt
til de mange mennesker i fattige lande, der har mest brug for den.
Det er Danske forskere,
der står bag den nye vaccine mod sygdommen,
som stadigvæk hver år slår mindst 3 millioner mennesker ihjel
- men der er ikke stor interesse fra medicinalselskaberne
for at udvikle og producere vaccinen, fordi brugerne
af den livsreddende medicin ikke kan betale for den.
Det schweiziske medicinalselskab Novartis
tilbyder at levere en ny malariabehandling, Coartem,
til verdenssundhedsorganisationen WHO til en overkommelig pris.
I Danmark har udviklingsminister Anita Bay Bundegaard tilkendegivet,
at hun og S gerne vil give midler til udvikling af en malariavaccine,
men at medicinalselskaberne også bør være med til at betale.
Politiken, Information, + NetDoktor 31. maj, 2001.
Mere om malaria-medicin:
Det tager lang tid, inden de kommende malariavacciner
kan komme afrikanske børn til gavn. Det siger Søren Jepsen,
der er forsker på Statens Serum Institut og leder af EMVI.
som er det europæiske initiativ til udvikling af malariavaccine.
For det første skal der udvikles vacciner uden alvorlige bivirkninger,
og for det andet skal de afrikanske læger have kendskab til vaccinerne.
Søren Jepsen foreslår, at de europæiske lande producerer noget vaccine,
og derefter oplærer afrikanerne i selv at stå for produktionen.
Han mener også, at afrikanerne selv bør fremstille dem,
men det koster 100 millioner dollars at opbygge en fabrik,
og mellem fem og syv år, før den fungerer.
Information, den 1. juni, 2001.
DERFOR FORSKES DER IKKE MERE I MALARIA!
Problemet er blevet kraftig forværret ved at Malariabacillen nu
er blevet resistent overfor Klorakin, der tidligere blev delt ud
som forebyggelse. Dette virker ikke mere i mange lande!
Danske forskere har udviklet en ny malaria-medicin
baseret på en kinesisk lakridsrod, der rimelig let
kan massefremstilles - og som virker.
Men projektet er skrinlagt, da der
ikke er nok profit i den kur.
Lidt om medicinprisernes himmelflugt:
Markedsføringen af ny medicin i USA er steget markant,
og dette får forbruget og priserne til at stige stort. På kun et år
er salget af receptpligtig medicin steget med 20 procent. F. eks. har
Schering-Plougs allergiprodukt Claritin et større reklamebudget end Coca Cola.
I USA koster en Claritin-pille derfor 2,13 dollars, i Canada er prisen 70 cent.
De massive markedsføringer betyder, at billigere produkter presses
ud af markedet, og der er fare for, at lægerne snart siger stop.
De føler ikke, de kan rådgive ordentligt, fordi patienterne
spørger efter bestemte produkter fra reklamerne.
Jyllands-Posten, Set i NetDoktor 16-5-2001
Baggrunden:
Se Politikens gode artikler!
+ Informations faktaspækkede artikler.
+ Bukopharma´s globale webside
......+ 2 + Action siden her ++ www.haiweb.org
'Medicinalbranchen bruger de fleste ressourcer på at forske
i præparater til behandling af hiv frem for at finde en vaccine,
fordi det er der mange flere penge i." mener Carol Holm-Hansen
fra Statens Institut for Folkesundhed i Norge. Derfor opfordrer hun
regeringer, internationale organisationer og medicinalindustrientil
at bruge flere ressourcer på området.
Sidste år blev kun 160 millioner kroner ud af 2,8 milliarder krone
brugt på at forske i den type aids, som er den mest udbredte i Afrika,
og som 95 procent af alle aids-smittede har. (Information,
Set i Netdoktor 12 - - 3 - 2001.
Lundbeck og Novo hævder uden at blinke,
ligesom de andre, at de gør det fordi at de ellers
ikke kan tjene penge nok til at forske videre i nye piller!
Hmm? - og hvordan pokker passer dette så sammen med:
MEDICINALAKTIERNE STIGER - OG STIGER!
Nyheden om et samarbejde med det israelske medicinalfirma
Teva Pharmaceuticals fik i går Lundbecks aktie til at stige
til kurs 850. + Novo Nordisk aktien sluttede i kurs 1.635,
hvilket var en stigning på 2,5 % og årets højeste kurs.
(Set i Netdoktor den 16 - 2- 2001).
Sidste nyt: År 2000 blev det bedste år for Lundbeck.
Lundbeck nåede op på 5.623 millioner kroner i den totale omsætning.
Det er især depressionsmidlet Cipramil, der er skyld i den store omsætning.
Salget af Cipramil i Europa er steget med 64 procent og udgør nu halvdelen
af Lundbecks omsætning. Den største udgiftspost var forskning og udvikling,
hvor omkostningerne steg med 1, 4 milliarder kroner. Selskabet har blandt andet
startet projekter til behandling af skizofreni og Alzheimers sygdom.
Den 6 - 3 - 2001 rundede Lundbeck-aktien 70 kroner til kurs 930,
hvilket er en rekord. Kilde: Børsen, Berlingske Tidende, Ritzau,
Politiken, Information. Set i Netdoktor den 7 - 3- 2001.
"Medicinalvirksomhederne fastholder stædigt deres patentrettigheder,
men de nyder godt af det offentliges finansiering af uddannelse og forskning."
understreger afdelingslæge Lars Hutters. Han sætter spørgsmålstegn ved,
hvem der ejer resultaterne af forskningen. Medicinalindustrien står jo
i gæld til den befolkning, der gennem skatterne har været med til
at betale for industriens patenter via uddannelse af læger
og biokemikere via vores gratis universiteter.
Derfor bør medicinalvirksomhederne give plads til produktion
af livsvigtig medicin uden at tjene på det, mener Lars Hutters.
Politiken, Set i Netdoktor den 7 - 3 - 2001.
Ebbe´s stille kommentar:
Vi er nu over 6 milliarder mennesker her på Jorden.
1 milliard har det økonomisk set ok , ja faktisk kanon godt,
men vi har meget svært ved at bruge vores store frihed godt.
Imens lider over 5 milliarder andre mennesker økonomisk og
ud af disse, er 5 ud af 6 røvfattige = 3 milliarder mennesker
tjener i dag under 2 dollar ( 15 kr) om dagen, i et lortejob,
som du og jeg ikke ville ønske vores værste fjende!
Viser vi
i de rige lande vejen frem - eller?
Den kritiske sans, den evige tvivl, trodsen og dumme spørgsmål
er vores bedste værn imod grådighedens, dårskabens og hovmodets
magt, så vi en dag måske kan styre udenom fremtidens fejltagelser.
Medicinindustrien
mangler en etik, men sørme ikke penge!
Se f. eks. denne nyhed om (u)lykkepillen:
Lundbeck forventer et resultat før skat, der er 90 procent større end i 1999.
Dette indebærer at resultatet fra sidste år, som lå på 926 millioner kroner,
nu bliver fordoblet til omkring to milliarder kroner.
Lundbecks vækst skyldes overvejende salget af Cipramil/Celexa.
Salget af det antidepressive middel er fortsat størst i Europa, hvorimod
prisen er langt bedre i USA. Celexa solgte for 1,1 milliarder kroner,
og Cipramil solgte uden for USA for 2,5 milliarder kroner
Og fremtiden tegner økonomisk set godt:
I december måned forventer Lundbeck at få de første afgørende resultater
fra de kliniske undersøgelser af SCitalopram. Dette lægemiddel har Lundbeck
hele tiden regnet med skulle afløse Cipramil, der snart mister patentbeskyttelse.
Børsen, Berlingske Tidende, Jyllands-Posten. Kristeligt Dagblad.
Set i Netdoktor den 7 - 11- 2000
--------------------------
Lægemiddelindustrien lever ikke
op til sit etiske og sociale ansvar i globaliseringen
fremhævede apoteker Peter Kielgast på en verdenskongres for farmaceuter
og apotekere i Singapore. Formanden for de danske farmaceuter, Majken Juul,
er enig. "I dag ser vi virksomheder, som igennem fusioner har opnået
en økonomisk formåen, der langt overstiger kapaciteten hos flere regeringer.
Og med den formåen følger et ansvar, som rækker udover hensynet til aktionærerne",
sagde Peter Kielgast på kongressen til de 3.000 forsamlede farmaceuter
og apotekere fra hele verden. (Set i NetDoktor.dk, den 10 - 9 - 2001)
Og desværre tror jeg ikke
at der er sket en dyt forandring på det område,
så ja, der vil fortsat mest blive forsket i lidelser og sygdomme
som de rigeste 10% i verden kan få glæde af - og de andre 90%
må vente i mange år, måske får de det aldrig? - på medicin,
som dækker deres behov for sundhed og velstand.
Verden blivere mere og mere ulige og det,
vil ramme os alle - på forskellige måde.
-----------------------------------
Flere glimt
af det, der venter os i fremtiden:
Depressioner
bliver i fremtiden den næststørste folkesygdom!
Det psykiske helbred bliver ikke plejet på samme måde
som det fysiske, og derfor spår verdenssundhedsorganisationen
WHO nu en stor stigning i antallet af depressioner i de rige lande.
Inden for de næste 20 år vil de samfundsmæssige omkostninger
i forbindelse med depressioner, kun blive overgået af hjerte-karsygdomme.
"Og du har fire gange så stor risiko for at dø af en blodprop, hvis du bliver ramt
af en depression. Så det hjælper ikke så meget, at du har spist sundt hele livet"
siger formand for PsykiatriFonden, overlæge Jes Gerlach.
Gerlach mener derfor, at det ss. er bedre
at have det godt psykisk end at spise fedtfattigt
og roser i den forbindelse den senere tids fokus på arbejdsmiljø og stress.
Der er i dag 2 - 300.000 danskere med depressioner, og mange af disse
kan ifølge Jes Gerlach have stor gavn af at lære at stresse af.
Kristeligt Dagblad, Set i Netdoktor den 26 - 1- 2001.
Fremtiden tegner altså lyst for pilleindustrien,
og temmelig sort for utrolig mange mennesker:
4 milliarder kroner!
Verdenssundhedsorganisationen, WHO
har i store annoncer i Ugeskrift for Læger advaret om,
at depressioner i løbet af 15 - 20 år kan blive samfundets sundhedsbyrde
nummer 1. I annoncen citeres PsykiatriFonden for, at samfundet
allerede nu bruger 4 milliarder kroner! på depressioner.
Formand Jes Gerlach bekræfter tallet,
og frygter at WHO har ret i sin depressive spådom,
men han håber, at der bliver gjort noget for at bremse udviklingen.
Hans vurdering er, at det er det tiltagende pres i folks dagligdag
blandt andet i arbejdslivet - som sandsynligvis er hovedårsagen.
Ritzau, Politiken, Kristeligt Dagblad.
Set i Netdoktor den 19 - 12 - 2000
Kommentar:
Sidste århundrede blev kaldt for "Angstens århundrede".
Bliver det 21. århundrede mon en dag kaldt for
"Depressionens århundrede ?"
Angst skyldes liv, der ikke leves.
Hvad er det for et liv, vi endnu ikke tør leve?
Depressioner skyldes, at vi ikke evner at elske
og at selvrespekten, tilliden og kærligheden har trange vilkår.
Vi har mistet fællesskabet, og ensomheden gør ondt.
I den sammenhæng, så læs også denne advarsel,
som jeg tror, at vi kommer til at høre flere af fremover:
Overlæge og Psykiater Jytte Willadsen
skriver i anledning af sin nye bog om depressioner i Information:
"Depression er efterhånden blevet en folkesygdom, og vi behøver en debat
omkring den. Alene Prozac solgte for over 2. 4 milliarder dollars i 1996.
Et voldsomt stigende medicinforbrug - som tyder på, at depressionerne
og den medicinske behandling nu er blevet alt for kommercialiseret!".
(set i Information. febr. 1999).
Og sidenhen er tallene blot steget støt opad.
-------------------------------------------------
Ebbe´s kommentar:
(for at undgå at blive misforstået)
Dvs. at nu koster det os 4 milliarder kr økonomisk set
at udholde det liv, som vi knokler løs for at få bedre styr på
og som vi hver især ihærdigt prøver at gøre endnu mere effektivt.
Gad mon vide om vi knokler så hårdt, fordi vi kan lide det
- eller om vi gør det, fordi at vi ikke ved, hvad vi ellers
skulle gøre? Er vi at ligne med en flok lemlinge
på vej lige lukt ud over afgrunden?
Jeg ved det ikke. gør du?
Hvad jeg ved er, at bag disse mange grumme tal
gemmer der sig stressede, bange og ulykkelige mennesker,
som set med globale øjne faktisk skulle være glade og lykkelige.
Er løsningen på fremtidens tragedier kun mere, og mere
og endnu mere raffineret og dyr medicin ?
Et suk:
Selvfølgelig er det ok at tjene penge på
at kunne hjælpe andre. Men hvis pengene alene
skal bestemme, hvordan vi handler og lader os behandle
samt hvilken kurs, kure og børskurser vi vælger at følge
ja så er det ikke spor sikkert mere, at det kun - og mest
handler om vores sundhed, liv og velvære.
Så handler livet kun om at tjene penge.
Og da helbredet og humøret
i mine øjne, er det mest kostbare vi ejer,
ja så har vi alle et meget stort medansvar for,
hvilken fremtid de, som bestemmer over vores liv,
vælger for os her. Det er et politisk spørgsmål
om det næste århundrede skal ende med
at blive: "Depressionens århundrede"
- eller starten på menneskets ophør.
Derfor er det vigtigt at holde kritisk øje med,
hvad der sker dér, hvor fremtidens sundhedspolitik
reelt skabes. På nogle områder ufatteligt godt og løfterigt,
og på andre mere ondt og pengekoldt end nogensinde før.
Og tro endelig ikke at jeg her taler om FN og Folketinget.
jeg taler om Bestyrelsesmøderne i megakoncernerne.
Der er utrolig mange milliarder dollars i at lindre nød og lidelser,
- så her er der selvklart en megastor økonomisk kamp igang,
som ikke nødvendigvis er til din, min og det
store menneskelige fælledskabs fordel!
Vil vi bruge pengene på at bekæmpe nød og elendighed
med militær, eller vil vi her i Europa lære os at udvikle
en anden - og forhåbentlig mere vellykket - måde
at give U-landshjælp på end at udsende soldater?
Hvad venter os forude?
Hjælp til nervemedicin afhængige danskere:
Landsforeningen Sind har startet et landsdækkende netværk,
der skal hjælpe medicinafhængige med at komme ud af afhængigheden.
Det drejer sig især om mennesker, der er afhængige af benzodiazepin,
(Valium, Stesolid etc) som findes i mange sove- og nervepiller.
"Abstinenserne kan være forfærdelige, når man holder op,
men vi kan fortælle folk, at de overlever dem," siger Erik Svendsen,
leder af styregruppen i Sinds støtteprojekt. Indtil videre har Sind
etableret en telefonlinje, der formidler kontakt til støttepersoner.
+ se også ny dansk hjemmeside om benzodiazepin misbrug.
+ Om risici ved langvarig brug af Valium, Stesolider etc.
Mere end 100.000 danskere skønnes at være afhængige af lægemidler,
herunder benzodiazepin. Lægemiddelstyrelsen oplyste i 1996, at der
dengang var over 100.000 storforbrugere af denne type medicin.
NetDoktor, 18. marts 2000
Mere om Bivirkninger:
Mange danskere lider af bivirkninger af alt for meget nervemedicin.
Det har i lang tid været kutyme at udskrive piller til psykisk syge patienter
og patienter, der lider af depression eller er inde i en livskrise
uden at der bliver talt om andre muligheder.
"Dansk psykiatri er den rene middelalder.
Det bygger på fordomme, myter og gamle vaner - ikke på videnskab.
Vi har faktisk nu i over 40 år vidst, at nervemedicin skaber afhængighed
og nogle bivirkninger, som er langt værre end folks oprindelige problemer.
Alligevel bliver vi ved med at bruge det", siger psykiater Jens Frydenlund,
der hjælper psykisk syge patienter med at nedtrappe deres medicinforbrug.
I mange tilfælde er antipsykotisk medicin nok for de psykisk syge
- beroligende medicin og sovepiller gør bare ondt værre."
( Jyllands-Posten,)Set i Netdoktor den 30. maj 2000
Mht. fremtiden
så se også disse fakta,
som viser det, som er på vej:
Læs f. eks. denne interessante artikel om:
Hvad sker, når genteknologien slår igennem?
+ se en ny smart markedsføringside
|
3. Flere barske tegn på
at det i dag langt mere handler
om at tjene penge, end om sundhed:
Om Sygdomsforskning:
Der er stor ulighed på verdensplan i fordelingen af penge
til forskning i sundhed og sygdom. Det viser en ny rapport fra
det uafhængige Global Forum for Health Research i Genéve, som er
finansieret af Verdenssundhedsorganisationen WHO, Verdensbanken m.fl.
I dag bruges mere end 90 procent af verdens samlede forskningsmidler på
sundhedsproblemer, der kun vedrører 10 procent af verdens befolkning.
Hvert år dør mellem 1,7 og 2,5 mennesker af malaria, men da forskning
i malariamidler ikke er økonomisk interessant, har medicinalindustrien
stort set trukket sig ud af arbejdet med at udvikle ny medicin.
Et af formålene med Global Forum, der blev stiftet sidste år,
er godt og kort at fremme forskning der gavner fattige.
(Ritzau, Politiken og NetDoktor den 29. november 1999)
Og det er sørme ikke,
fordi at de mangler penge:
Storkoncern opgiver dyr forskning i génterapi
Grundet manglende resultater er skepsis over for behandling med génterapi
begyndt at brede sig. Den schweiziske koncern Novartis, der ellers har
investeret syv milliarder kroner i forskning og udvikling af
forskellige génterapier, stopper nu forsøg på mennesker.
Patienterne levede ikke længere end personer,
der fik traditionel behandling. Man finder, at der er behov for
mere grundforskning. Et stort projekt, der skulle lede til en kur mod hjernekræft,
gliobastoma, er ligeledes stoppet. Tendensen breder sig. "Det har været et stærkt
opreklameret område, som ikke kan leve op til sine løfter af helt klare tekniske grunde",
har forskningsdirektør hos SmithKline Beecham, George Poste, udtalt for nylig.
En vanskelighed ved terapien er, at det er svært at levere
tilstrækkeligt med sunde géner præcist nok til de rigtige steder i kroppen.
For at helbrede f. eks. cystisk fibrose, anslår forskere at der skal sprøjtes géner
ind i én milliard defekte celler i lungesystemet. Et dødsfald i USA har også rejst tvivl.
En 18-årig døde kun fire dage efter at læger havde sprøjtet genetisk udviklede vira
ind i hans krop. Den ledende læge i behandlingen, James Wilson er beskyldt
for at have personlige finansielle interesser i sagen, men han afviser og siger,
at det mere handler om faglig anerkendelse: "Man er nødt til være med
i frontforskningen og tage risici, hvis man vil holde sig på toppen".
Sagen undersøges af myndighederne,
og det har fået andre firmaer, blandt andet Schering-Plough Corporation,
til at stoppe alle génterapeutiske forsøg på mennesker.
(Information, NetDoktor 29. november 1999)
----------------------------------------
Og så til
et lidt enfoldigt spørgsmål:
Er det korruption - og derfor etisk foragteligt?
eller er det en værdifuld hjælp til videreuddannelse?
Lægerne beder selv medicinindustrien om penge!
Der har i mange år været kritik af medicinalindustriens sponsorering af
de praktiserende læger, men en ny undersøgelse viser, at det er de praktiserende læger
selv, der beder industrien om penge til deltagelse i dyre foredrag og kurser.
Undersøgelsen, der er foretaget af Institut for Almen Medicin
ved Aarhus Universitet, forventes offentliggjort i løbet af foråret, og den peger på,
at op til 60 procent af lægernes efteruddannelse er finansieret af medicinalindustrien,
og langt størstedelen af efteruddannelsen er arrangeret af lægerne selv.
Det oplyser lektor og dr.med. Jørgen Lous,
der står bag undersøgelsen. Informationschef hos GlaxoWellcome,
Finn Ziegler, siger, at der hver eneste dag er ansøgninger om støtte til seriøse
såvel som useriøse formål, Han har f. eks. oplevet, at en hospitalslæge
søgte tilskud til en kopimaskine.
Formanden for Dansk Selskab for Almen Medicin, Hans Kallerup er
ikke glad for, at industrien har så mange penge involveret i lægernes efteruddannelse.
Langt størstedelen af medicinudgifterne betales af det offentlige,
derfor kan det også mærkes, at det samlede salg af medicin er steget
fra 8,7 milliarder kroner i 1997 til 10,7 milliarder i 1999.
Lægemiddelindustrien bruger 750 millioner kroner på at markedsføre sig
i Danmark for at få del i disse penge, og når lægerne kun har 30 millioner kroner
i deres egen kasse til efteruddannelse, så er der et stort marked for industrien,
der ønsker at påvirke lægerne til at udskrive recepter på netop deres produkter.
45 procent af den samlede efteruddannelse foregår i tæt samarbejde
mellem lægerne og medicinalindustrien, ja de københavnske læger har solgt
hele deres efteruddannelsesprogram til GlaxoWellcome.
Indsatsen bærer frugt,
viser undersøgelser. En undersøgelse offentliggjort i Journal
og American Medical Association konkluderer, at lægerne er tilbøjelige
til at udskrive flere recepter på en sponsors produkter. (Radioavisen.
Jyllands-Posten, 1. sektion, forsiden + Indblik, 2-3)
Set i Netdoktor den 8. oktober.
|
Hvilken morale
kan du se i disse historier?
4. BHOPALS mange ofre er stadig syge.
En halv million mennesker blev indhyllet i en giftsky
for 15 år siden i den indiske by Bhopal. 21.000 døde og 200.000
blev uhelbredeligt syge. Den kemiske fabriks amerikanske ejer, Union Carbide,
er sluppet billigt, mens ofrene svigtes. Mange klager over lungeproblemer,
hoste, mavesmerter, ledsmerter og synsforstyrrelser. Union Carbide
blev i 1991 dømt til også at bygge et hospital med 500 senge til ofrene.
(Set i Politikens nyhedsbrev den 3. december 1999).
4a. Livsvigtig medicin er uinteressant:
Læge Jens Hillingsø mener, at udviklingen af nye lægemidler
er på tilbagegang, fordi at u-landene ikke er købestærke nok.
Eksempelvis kan et nyt lægemiddel mod tropiske sygdomme
undlades at blive markedsført i u-landene, hvis medicinalfirmaet skønner,
at landene har en for ringe købekraft. Læger Uden Grænser opfordrer derfor
til internationale aftaler på området. Jens Hillingsø anmoder danske politikere
til i gennem EU at arbejde sig hen mod en lovgivning for kommercielt uinteressante
lægemidler. Og at der i Danmark med øremærkede midler sikres
bedre forskning i tropiske sygdomme. Kilde:Aktuelt.
Set i Netdoktor den 10. oktober, 2000
5. Danskernes helbred er også skævt fordelt.
Fattige danskere bliver mere overvægtige, ryger mere, dør tidligere
mens velhavende danskere forbliver slanke og ikke ryger så meget.
Det er konklusionen i en ny undersøgelse, som
Arbejdsmiljøinstituttet har foretaget.
Undersøgelsen viser, at den skæve udvikling i helbredet hos danskerne
har tendens til at fastholde sociale uligheder. Det fører blandt andet til
nedsat livskvalitet og invaliditet.
Ifølge forskningsleder fra Arbejdsmiljøinstituttet, Vilhelm Borg,
kan omkring halvdelen af den sociale skævhed forklares med arbejdsmiljø,
mens livsstilsfaktorer som for eksempel rygning forklarer en sjettedel.
(Radioavisen) NetDoktor 17. marts 2000
6. Hvorfor får flere og flere f. eks. sukkersyge?
Handler dette om fedme, dårlig kost og manglende motion
eller om blot at give medicin efter ulykken er sket?
Novo mister markedsandele:
Den amerikanske medicinalkoncern, Eli Lilly, fremviste
i går regnskabstal, der viser at salget af diabetesmedicin er en succes.
Firmaet er Novo Nordisks største konkurrent indenfor diabetesmedicin.
I hele år 2000 steg diabetes salget med 22 procent til 1,8 milliarder dollars.
Indtjeningen for hele året endte på cirka 24 milliarder kroner.
H. Tüchsen, Børsen, Set i Netdoktor den 26-1-2001.
Novo vil nu samarbejde med staten:
Novo Nordisks administrerende direktør Lars Reiben Sørensen
ønsker at have sundhedsminister Arne Rolighed (S) som medspiller
og ikke modspiller, når problemer på sundhedsområdet skal løses.
Han lægger med andre ord op til,
at ægemiddelindustrien skal spille en ny rolle og samarbejde
med myndighederne om at løse problemer eksempelvis på diabetesområdet.
Lars Reiben Sørensen mener at problemet med sukkersyge vil eksplodere
om 10 til 20 år, og lægemiddelindustriens rolle kunne være at give
myndighederne økonomiske beregninger på konsekvensern
af ikke at behandle i tide. Børsen, ñ26 - 1- 2001.
Forskes der mon også i andre muligheder?
Osv. osv. spørgsmålene er mange.
--------
Min foreløbige konklusion:
Der er helt sikkert meget godt og positivt
at sige om fremtidens muligheder for at leve længere
og sundere - uden mange af de lidelser, vi kender i dag.
Medicinindustrien spiller selvklart en meget stor rolle her
og deres opdagelser er mindst lige så spændende,
som de sidste nye opdagelser ude fra rummet.
Men ovennævnte barske fakta
overses desværre oftest. Vi glemmer
let fortidens fejltagelser - og gentager dem,
hvis ikke vi ser kritisk på det, vi gør i dag.
Måske er folk så deprimeret
fordi at fremtidens kurs allerede er taget
udenom vores demokratiske beslutningsprocesser?
Så vi nu mest fungerer via økonomiske markedsregler
og mere føler os som forbrugere - og som lønslaver,
end vi er stolte og glade for det liv, vi lever til daglig.
Hvor ofte stopper du f. eks. op og spørger:
Hvilken betydning har det, som jeg bruger
min tid, løn, evner og følelser på - ja mit liv på
Hvad vil være et reelt fremskridt for dig?
Min frygt består i,
om der stadigvæk vil være nogle tilbage,
som sætter det at leve sundt, kærligt og godt
over det at tjene hurtige penge - også i fremtiden?
Eller om enhver en dag, har nok i sit eget liv
og blot sluger en pille for at udholde det?
Hvad gør folk ensomme, ukærlige,
stive + koldere og koldere = ulykkelige?
Og hvad gør os gladere og mere lykkelige?
Det forskes der ikke en grønært i.
Jeg foreslår derfor
at der flyttes et par hundrede millioner kr
fra Pille-kontoen over til nye boligeksperimenter.
Alene for at undgå Ensomhedsdøden blandt de mange ældre,
kvinder, som snart banker på i Sundhedssektoren i 2010 - 2040.
Dette vil sandsynligvis kunne spare en masse medicinudgifter.
Men ... jeg vil gætte på, at vi nok går ud ad samme linie,
som de hidtil har gjort, tror du ikke?
Vi brugte 10. 7 milliarder kroner
på medicin i år 2000 - og nu her i år 2010?
Kan nogle af disse penge mon ikke bruges bedre
end på, at vi blot skal nøjes med at sluge en pille
udover udvikle et samfund, hvor den ene halvdel
plejer og passer den anden ?
Jeg savner at se forslag til fremtidens nye boliger,
fordi at den måde, hvorpå vi bygger vores hjem, byer
og arbejdspladser på, betyder mere for vores sundhed,
for fælleskabet og humøret, end samtlige behandlere
piller og behandlingstilbud nogensinde kan tilbyde.
Det er nemlig de RAMMER, hvor livet
og samlivet kan - eller ikke kan,
folde sig ud til fælles glæde.
|
Mit gæt på Fremtiden?
mht. vores psykiske velvære?
Flertallet bliver sandsynligvis nødt til
at være mere eller mindre dopede med uppers
og downers, som de siger i USA - hvor næsten alle
nu er på medicin imod diverse stressrelaterede lidelser.
En dag er vi alle underlagt intens læge- og psykolog behandling
+ alt muligt andet for at kunne "følge med udviklingen"
frem imod ... ? Ja imod hvad?
De er f. eks. godt på vej til
at udvikle den berømte Soma-pille,
som Aldoux Huxley forudsagde ville ske i sin alt for
Nutidige fremtidsroman: i "Fagre nye verden" fra 1932 !
Prøv at læse denne gyservision i din næste ferie
og le, bliv forundret - og gys.
Godt nok frygter jeg for fremtiden,
- men samtidig har jeg det jo helt godt nu
så derfor glæder jeg mig også til i morgen.
Fakta er, det er sgu en mærkelig tid, vi lever i.
Fremtiden
- og jo, den er ved at blive født nu
|
|