De bedste ideer til at stoppe en dum vane,
som jeg endnu har set her på nettet, er:
www.stoplinien.dk/
+ Om at droppe en dårlig vane og opbygge nye.
+ Vil du stoppe?, køb Dr. Emmett Miller: Stop Smoking
+ og på dansk: Bobby Zachariae: Rygestop- cd
Den bedste bog du kan læse
når du en dag beslutter dig for at stoppe
med at forgifte dine lunger er:
Allen Carr: "Endelig ... ikke-ryger!",
den lette vej til at stoppe med at ryge, Storm forlag, 2003. Du vil opdage at egentlig er det ret let - efter de første 14 dage og at det at ryge, svarer til, at du har et sår, der klør, og hvis du bare kan lade være med at klø i såret i 2 - 4 uger, ja så forsvinder kløen/abstinenserne, ret hurtigt - og varigt.
At ryge svarer til at du smører en salve på såret, der fjerner kløen i 5 - 30 minutter. Og derefter opdager du at det rent faktisk er selve salven, der får kløen til at bryde frem. I ca. 5 - 30 minutter opnår du den rare tilstand, som ikke-rygere
har hele tiden: Du tænker slet ikke på tobak og har det godt uden. Du fjerner blot abstinenserne! - som du fastholder ved at ryge.
Du mister ikke noget - du vinder faktisk en masse.
Og jeg ved, at dette lyder komplet tosset for en ryger,
men læs Allen Carr, eller tal med en eksryger - og opdag
selv hvilken dum selvhypnose, du hidtil har lidt under!
Det, der er rigtig svært i dag er ... at være en ryger.
Rygere er i dag en forfulgt gruppe, der mobbes
så almindelig voldelig mobning i skolegården
er at ligne med det rene ingenting.
Der er nu 100.000 færre rygere i Danmark
100.000 danskere har lagt smøgerne på hylden i 2004.
Det betyder at andelen af danskere over 13 år,
der ryger dagligt er nede på kun 25 procent.
Dette tal var sidste år 27 procent,
Sundhedsstyrelsen, 2005.
Og syng så med på sangen::
"Se min kjole, den er gul af tjære,
Alt hvad jeg ejer, det er gult som den.
Det er fordi jeg ryger for mange smøger
og fordi at Marlboro-manden var min ven."
BARSKE TOBAKS NYHEDER !
Farligere end hidtil troet
En ny stor britisk undersøgelse fastslår,
at det koster 10 år af et menneskes liv at ryge tobak.
Men gevinsten ved at kvitte tobakken er til gengæld stor - selv i en høj alder.
Rygere mister endnu mere levetid som følge af deres usunde vane, end man
hidtil har ment. Nu viser en af de største og mest unikke undersøgelser
at en ryger må regne med at leve 10 år kortere end en ikkeryger.
Indtil nu har man antaget, at forskellen var 7,5 år.
»Man skal gøre sig klart, at de 10 tabte leveår ikke betyder,
at man som ryger kun bliver eksempelvis 72 år i stedet for 82 år.
Det er et gennemsnitstal, og den skræmmende virkelighed er,
at mange rygere lever 25 - 30 år kortere end ikkerygere«,
siger konsulent Jørgen Falk, Sundhedsstyrelsen.
27 pct. af den voksne danske befolkning
ryger stadigvæk tobak hver dag..
Rygere dør oftest 10 år for tidligt!
Rygere dør i gennemsnit ti år tidligere end ikke-rygere,
Det viser en stor britisk undersøgelse, som har fulgt 34.500 mandlige
britiske lægers rygevaner fra 1951 til 2001. Undersøgelsens omfattend
materiale har givet forskerne mulighed for med en temmelig nøjagtighed
at sige hvor meget levetid, man kan vinde ved at stoppe med at ryge
på et bestemt alderstrin. Dropper man smøgerne som 50-årig,
vinder man eksempelvis seks år. En 40-årig, der vælger
at blive ikke-ryger, kan regne med at få ni år foræret.
Holder man op med at ryge som 30-årig,
kan man regne med at blive stort set lige så gammel som en ikke-ryger.
30. juni, 2004 Radioavisen, Politiken, .
Danske mænd er de mest rygende i Norden.
Det viser en svensk undersøgelse fra Statistiska Central Byrån.
30 procent af de danske mænd ryger dagligt mod blot 17 procent
af de svenske. Sverige er i det land, der har været mest lydhør
over for anti-rygekampagnerne, de ryger langt mindre
end deres nordiske naboer.
Blandt kvinderne er det Norge der har den rygende førertrøje på
med 25 procent rygere. Ritzau, Jyllands-Posten, 28.09.2004.
Rygestop hjælper
Det er typisk lungekræft, rygerlunger, hjertesygdom
og blodpropper, der forkorter en rygers liv.
Den nye vurdering af risikoen ved rygning
er baseret på den britiske undersøgelse Doctor's Study
og netop publiceret i det ansete tidsskrift British Medical Journal.
Doctor's Study har fulgt 34.500 mandlige britiske læger gennem 50 år,
og undersøgelsen giver derfor ifølge Jørgen Falk en enestående mulighed
for præcist at klarlægge rygningens risici.
Politiken.dk, 29. juni, 2004
Omkring tre ud af fire europæiske rygere
foretrækker at droppe sex i en måned - og beholde cigaretterne,
hvis de skulle vælge iflg. en undersøgelse fra engelske rygestopgruppe SCAPE.
Undersøgelsen viser, at der er psykologiske årsager til at blive ved med at ryge
og det skal der meget mere fokus på, mener psykolog Henning Damkjær,
der er leder af Center for Rygeafvænning i Københavns Kommune.
Han mener, de engelske resultater kan overføres på Danmark,
og at omkring halvdelen af de halvanden million rygere
herhjemme faktisk gerne vil kvitte cigaretterne,
hvis de kunne. NetDoktor, 12-12, 2002
Det er sgu hårdt at holde op med at ryge
De rygere, der er holdt op med at ryge, eller som
i det mindste har prøvet på det i nogle dage, ved, at det er
særdeles ubehageligt at stoppe denne vane. Disse mennesker kan nu
få bekræftet denne erfaring i en rapport fra en canadisk forskergruppe,
der på en enkelt dag målte psykologiske reaktioner og hjernebølge
hos en gruppe rygere, der på denne dag afholdt sig fra at ryge.
Disse afholdende rygere blev sammenlignet
med en gruppe ikke-rygere og en gruppe rygere,
der fik lov til at ryge som sædvanlig, og de forskellige målinger viste,
at det virkelig var hårdt at komme gennem denne dag for de røgløse rygere.
Tre gange i løbet af den pågældende dag
fik de ti personer i hver af de tre grupper undersøgt deres psykiske befindende
ved at udfylde et spørgeskema, og derudover fik de målt deres hjernebølger
og hjernens reaktion på bestemte sanseindtryk. De pågældende målinger
viste, at rygerne, der var berøvet deres cigaretter, på alle tre tidspunkter
var i meget dårligere humør, og at de led af usædvanlig nervøsitet,
irritabilitet og især træthed og uoplagthed.
Målingen af hjernebølger støtte det sidstnævnte vedr. træthed.
Der blev fundet betydelige afvigelser i hjerneaktiviteten hos de afholdende rygere,
afvigelser der især peger på en nedsat eller hæmmet hjerneaktivitet.
Det kan både forklare den udtalte træthed og den ringere evne
til at beherske følelsesmæssige reaktioner som vrede og nervøsitet.
De rygere, der fik lov til at ryge videre på dagen,
adskilte sig ikke på noget punkt fra ikke-rygerne,
så den ubehagelige psykiske tilstand og de afvigende hjernefunktioner
hos gruppen af afholdende rygere må formodentlig opfattes
som "abstinens-symptomer", der opstår, når kroppen
berøves et giftstof (nikotin), som den er vant til igennem længere tid.
Et nærmere kendskab til disse uundgåelige abstinens-symptomer
vil formodentlig gøre det lettere for mange rygere at holde op med at ryge,
fordi abstinenssymptomerne nok virker mindre skræmmende,
når man er forberedt på dem.
Fortalt af Thomas Nielsen
lektor på århus Universitet.
Kilde. Knott, V.J. & Griffiths, L. (1992).
Day-long smoking deprivation: Mood, performance
and EEG/ ERP comparisons with smoking and non-smoker controls.
Psychophysiology, 29, S45.
Flest danske mænd ryger
Danske mænd er de mest rygende i Norden.
Det viser en svensk undersøgelse fra Statistiska Central Byrån.
30 procent af de danske mænd ryger dagligt
mod blot 17 procent af de svenske.
Sverige er i det land, der har været mest lydhør
over for anti-rygekampagnerne, de ryger langt mindre
end deres nordiske naboer. Blandt kvinderne er det Norge
der har den rygende førertrøje med 25 procent rygere.
Ritzau, Jyllands-Posten
Rygestop kan være forbundet med en række gener
ud over abstinenserne, siger britiske eksperter bag en ny undersøgelse.
Forskerne mener, at rygere fremover skal informeres om generne,
der heldigvis er kortvarige og forsvinder igen, når en ryger
har været røgfri i cirka seks uger.
Mindst en ud af tre inden for to uger efter rygestop vil blive forkølet
eller få ondt i halsen på grund af et midlertidigt nedsat immunforsvar.
Der kan desuden komme små sår i mundhulen, da røgens
antibakterielle virkning ikke længere er tilstede.
NetDoktor 26-3-03
10. 000 danskere, der er holdt op med at ryge,
er i stedet blevet afhængige af rygestopprodukter, viser en undersøgelse.
I alt bruger 60.000 danskere rygestopprodukter, og undersøgelsen viser,
at det er cirka hver sjette, der derpå er blevet afhængig af produkterne.
Ifølge overlæge fra Kræftens Bekæmpelse Inge Clemmensen
er det bedre at være afhængig af antirygemidler end af tobak, Hun mener,
at der burde forskes mere i, om rygestopprodukterne kan virke skadelige
på længere sigt. 3. februar, 2004, NetDoktor, Politiken,.
Flere og flere
kvinder får lungekræft,
og tallet vil - måske - først falde om tyve år.
Det vurderer overlæge Hans Henrik Storm fra Kræftens Bekæmpelse
på baggrund af nye tal fra Cancerregistret. Det er rygning, som er skyld i
de mange tilfælde af lungekræft hos kvinder. Til gengæld falder
antallet af lungekræfttilfælde hos mænd. ( Ritzau,
Kristeligt Dagblad, Netdoktor 14 - 6 - 2001.
Fakta om rygeradfærd:
Det er primært rygningens sociale funktion,
man bliver afhængig af som ryger. Det peger en ny afhandling
om rygeres adfærd på. Rygningen er med til at strukturere dagens gøremål.
Afhandlingen er skrevet af læge Charlotte Tulinius, der sætter fokus
på rygernes motiver, adfærd og identitet frem for på nikotinen
som afhængighedsskabende faktor.
Hun mener, at især stress og et liv med hurtigt skiftende relationer
er medvirkende til, at folk bliver ved med at ryge trods sundhedsrisikoen.
( Jyllands-Posten, Set i Netdoktor den 25 - 1- 2001.
Storrygere kan ikke stoppe!
Storrygere stopper ikke med rygningen,
viser beregninger fra Statens Institut for Folkesundhed.
Det er næsten kun de rygere med et lille tobaksforbrug,
der effektivt, dvs. i mindst 1 år, stopper med at ryge.
Antallet af storrygere er desuden steget stødt.
"I 1950erne var under 10 procent af rygerne storryger,
det vil sige, at de røg mere end 15 cigaretter om dagen.
I år 2000 gjaldt det tæt på 60 procent af de mandlige
og halvdelen af de kvindelige rygere", iflg
Statens Institut for Folkesundhed.
Den seneste undersøgelse viste, at antallet af danske rygere
er faldet fra 39 til 32 procent af befolkningen. Men det er ikke storrygerne,
der stopper. "Samtidig bliver der en stadig større social slagside
i tobaksrygningen. Storrygerne findes især blandt den ufaglærte
del at befolkningen", siger Knud Juel. - 18. marts, 02, Politiken.
Mænd og kvinder ryger forskelligt,
og trangen til en cigaret melder sig på forskellige tidspunkter.
Mænd ryger, når de er vrede, men kvinder tager en cigaret, når de er i godt humør.
Det viser forskning fra University of California. Derfor bør de, der vil hjælpe personer
med at holde op med at ryge, tage hensyn til om det er en mand eller kvinde,
siger Ralph Delfino, der ledede undersøgelsen.
B.T., Set i Netdoktor den 28 - 8 - 2001
Nedtrapning med stærkere tobak?
Det er sandsynligvis mindre farligt at ryge færre men stærkere cigaretter,
hvis man er afhængig af et dagligt kvantum nikotin. Det siger læge
Charlotte Pisinger fra Center for Sundhedsforebyggelse
på Glostrup Amtssygehus.
Hun står bag en stor befolkningsundersøgelse,
der handler om effekter af rygestop og rygereduktion.
Som følge af det lave indhold af nikotin, suger rygerne røgen
dybere ned i lungerne, og derfor opstår der oftere lungekræft
mere yderligt i lungen. Keld Østerlind, der er lungekræftspecialist
på Amtssygehuset i Herlev, siger, at denne type kræft er sværere at operere,
og derfor er sygdommen mere dødelig. fra Jyllands-Posten,
Set i Netdoktor den 10-5-2001
Rygestop tynger sindet - Af Kaare Skovmand
Mennesker med tilbøjelighed til depression har stor risiko for
at løbe ind i en ny depressiv periode, hvis de forsøger at holde op med at ryge.
Denne sårbarhed er høj i mindst et halvt år efter starten på rygestoppet,
viser ny amerikansk forskning.
Danske erfaringer med rygeafvænning viser ligeledes,
at mange mennesker oplever en tilstand, der kan betegnes som depression,
når de prøver at kvitte tobakken:
»Vi får årligt henvist 150 mennesker til individuel rygestoprådgivning
fra privatpraktiserende læger og fra Hovedstadens Sygehusfællesskab.
I en fjerdedel af disse samtaler fortælles om oplevelser og følelser,
som man vil kunne betegne som depressive«, siger lederen
af Københavns Kommunes Center for Rygeafvænning,
Henning Damkjær, og fortsætter:
»I 35 procent af de cirka 2.200 rådgivende telefonsamtaler,
der fra 1999 til 2000 blev ført på vor STOP-linje, anførte folk,
at forhold som ensomhed, kedsomhed og krise ville kunne få dem
til at genoptage deres rygning«.
En amerikansk undersøgelse, offentliggjort i tidsskriftet The Lancet,
peger ligeledes på en klar forbindelse mellem depression og rygestop.
Forøget risiko for depression:
Undersøgelsen viser, at der hos mennesker
med tilbøjelighed til depression er en meget stor risiko
for at løbe ind i en ny depression under et rygeafvænningsforløb.
Disse mennesker kan simpelt hen ikke undvære cigaretterne.
Det samme billede tegner sig i hverdagen på Center for Rygeafvænning.
Det fortæller rygestopinstruktør og psykologistuderende Johanne Andersen.
Hun er netop nu ved at skrive speciale om depression efter rygestop.
Hendes erfaringer stammer både fra gruppeafvænning
og fra en lang række samtaler med individuel rådgivning til mennesker,
der gerne vil være ikkerygere. »Mange mennesker opfatter deres cigaret
som en slags ven. Når de holder op med at ryge, opleves det som et tab
af en tryg og god ven, næsten en sorg, og det kan føles meget stærkt.
Mange har slet ikke været klar over,
hvor meget deres cigaretter egentlig betød for dem,
og derfor oplever de en krise, på flere måder en slags depression,
når de lægger cigaretterne væk«, siger Johanne Andersen.
Johanne Andersen mener at tilbagefald til egentlige kliniske depressioner
formentlig også må hænge sammen med rent fysiologiske forhold
for eks. påvirkninger i hjernen - og ikke kun er mentale.
Vi finder trøst og støtte i smøgerne.
Depressionspatienter oplever ofte rygning som en stok, de kan støtte sig til.
Og når den fjernes, kommer der problemer. »Sådan er det for mange«,
siger Johanne Andersen og fortsætter: » Jeg har mødt mange mennesker,
der har været mentalt nede og nærmest deprimerede i de første 14 dage
efter hvert eneste forsøg på rygestop.
Tristhed er et typisk abstinenssymptom,
men i reglen forsvinder det igen efter nogen tid.
Men vi ser flere, der henvender sig til centret, netop fordi
at de oplever en dyb tristhed, når de forsøger at holde op med at ryge.
Folk oplever nogle følelser, der er anderledes end før
og det er noget, som de skal lære at tackle«.
(Netdoktor 10. jul 2001)
Københavnerne er bedst
til at lægge cigaretterne på hylden end resten af Danmark.
En undersøgelse fra PLS-Rambøll viser, at for hver gang 11 rygere
i provinsen holder op, så er der 16 københavnere, der gør det samme.
I 1999 røg 31 procent af københavnerne, hvor det i 1991 var 38 procent.
København har som det eneste sted i Danmark et center for rygeafvænning, og
den form for rådgivning og hjælp vil Sundhedsministeriet gerne udbrede til resten
af landet. "Ideen er, at vi skal overføre vores viden, erfaringer og tilbud til andre
kommuner og amter", siger Henning Damkjær, der er leder af Center for
Rygeafvænning. JP København, Netdoktor, 23 - 2- 2001.
Hvorfor dog ikke
lave en stor festlig Landskonkurrene ?
imellem alle danske kommuner - ala en fodboldsdyst.
Den der vinder, får en eller anden formue til helt konkret
at få lavet deres kommune lidt grønnere og sjovere.
Det kunne også være en firmadyst.
En fælles kamp imod rygning vil ss. rykke meget mere
end endnu en dumsmart, kostbar - og nyttesløs kampagne!
Hvis nu hver firma stiller op med et hold på 12 rygere,
der ønsker at holde op. Det er så firmaholdet,
som lover hinanden at holde ud i mindst 1 år.
Nu mødes de så med de andre firmagrupper,
der måske vil prøve at "friste dem over evne",
til at begynde at ryge igen? - men holdånden holder
dem tilbage, måske? osv. Hver gang 1 falder i, trækkes
der så point fra. 1 år efter kåres vindergruppen,
- fordi efter 1 år som røgfri, er du næsten
sikker på at kunne vedblive dermed.
Misbruget koster 11 milliarder kroner!
Røg og alkohol koster nu hvert år det danske samfund
imellem 7 og 11 milliarder kroner - ikke i indkøb og forbrug,
men alene set ud fra misbrugets konsekvenser.
Det viser tal fra regeringens sundhedspolitiske nye redegørelse.
Redegørelsen tager både hensyn til de sundhedsmæssige og sociale omkostninger
ved alkohol samt omkostningerne ved alkoholrelateret kriminalitet, forskning,
information m.m.. Storforbrugere af alkohol kostede i 1996 samfundet
mellem 7 og 10 milliarder kroner, mens rygerne kostede mellem 4
og 7 milliarder kroner. Ritzau, Berlingske Tidende,Politiken,
Børsen, og NetDoktor 31. maj, 2001
Nye facts om rygeradfærd:
Det er primært rygningens sociale funktion,
man bliver afhængig af som ryger. Det peger en ny afhandling om
rygeres adfærd på. Og rygningen er med til at strukturere dagens gøremål.
Afhandlingen er skrevet af læge Charlotte Tulinius, der sætter fokus
på rygernes adfærd og identitet frem for på nikotinen
som afhængighedsskabende faktor.
Hun mener, at især stress og et liv med hurtigt skiftende relationer
er medvirkende til, at folk bliver ved med at ryge trods sundhedsrisikoen.
( Jyllands-Posten, Derhjemme, 4, Set i Netdoktor den 25 - 1- 2001.
Godt nyt om lungekræft:
Danmark er på vej til at få overlevelsestiden for lungekræftpatienter op.
I år 2000 fik færre konstateret lungekræft, og de danske hospitaler opererede
et rekordstort antal patienter. Flere læger håber derfor at den positive udvikling
medfører, at Danmark om nogle år er på niveau med Sverige, hvor 7 - 8 procent
af lungekræftpatienterne lever fem år efter, de har fået stillet diagnosen.
I Danmark er tallet fem procent, mens det er det dobbelte i USA.
(Det er kort sagt sort ud, esk). Set i Netdoktor den 25 - 1-2001
Danskerne ryger og drikker mere end svenskerne.
Det viser nye tal fra Nordisk Medicinalstatistisk Komitée (NOMESCO).
Komiteen har set nærmere på ryge- og alkoholrelaterede dødsårsager.
Set i Netdoktor den 7 - 11 - 2000
Tror du på dette?
"At kunne manipulere med nikotin, så rygerne optager mere end det,
der er angivet på pakken", kender man udmærket til i Skandinavisk Tobakskompagni,
" - men det har aldrig været anvendt", siger direktør, Claus Bagger. Det siger han efter,
at det er kommet frem, at firmaet først i 80'erne forskede i ph-værdier i tobaksrøg.
Ph-værdien i en cigaret kan nemlig justeres ved hjælp af stoffer, man tilsætter,
og det styrker rygerens nikotinoptag. Mange firmaer har anvendt metoden
til at give rygerne mere nikotin i takt med, at der har været pålæg om
at nedbringe indholdet af nikotin.
Claus Bagger siger, at Skandinavisk Tobakskompani
alene har anvendt forskningen i ph-værdier til at regulere smagen.
J. Høberg og M. Stenvei, Jyllands-Posten, 1. sektion, 7.
Set i Netdoktor den 27 - 10 - 2000
-----------------------------------
Rigtig god nyhed: Drik mere TE!
Både sort og grøn te har et højt indhold af antioxidanter,
og kan derfor forebygge en række sygdomme, for eksempel
åreknuder og hjerte-kar-sygdomme som rygning også medfører.
Set i Netdoktor den 15 - 12- 2000
-----------------------------
Om rygeradfærd:
Hvis man skal give antirygekampagnerne effekt,
kan det være et godt udgangspunkt at forstå, hvorfor rygerne ryger.
Denne holdning danner baggrund lægen Charlotte Tulinius' Ph.D.-afhandling,
som hun forsvarede den 19. oktober. Det centrale materiale stammer fra
undersøgelser af fem børnefamilier fra Københavns vestegn.
Disse har hun fulgt i dagligdagen og interviewet grundigt.
Desuden har hun foretaget observationer i S-tog og cafeterier.
Undersøgelsen afslørede, at alle rygerne havde et reflekteret forhold til det at ryge,
og at der mange forskellige forklaringer på, hvorfor de røg; fra "jeg har ingen rygrad"
til "jeg kan lide det". Desuden afslørede Tulinius, at rygningen ofte var forbundet
med bestemte tidspunkter og steder. Endelig skelner rygere mellem de cigaretter,
de nyder, og dem de bare ryger. A. Knudsen, Weekendavisen, Kultur, 8
Set i Netdoktor den 27 - 10 - 2000
+ Rygere skal kæmpe med både den fysiske rygetrang
men også med de psykologiske behov, der ligger til grund for rygningen.
Oftest tændes cigaretterne for at dulme usikkerhed og stress. Rygningen er
også med til at skabe et socialt fællesskab, som kan være nyttigt i forbindelse
med møder på arbejdspladsen. Desuden legaliserer rygningen også små pauser
i hverdagen, hvor man kan strække benene og slappe af.
Jyllands-Posten, Netdoktor; 9. november, 2000
--------------------------------------------------
Rygning er i høj grad socialt bestemt.
De veluddannede har lettere ved at lægge cigaretterne på hylden,
mens størstedelen af ufaglærte stadig ryger. Mens kun 10-20 pct.
af de danske ingeniører og tandlæger ryger, gælder det for hele 60-70 pct.
af de ufaglærte arbejdere i medicinal- og papindustrien.
70 pct. af de rygende tandlæger er holdt op, mens det
kun er lykkedes for 20-25 pct. af arbejderne.
Det viser en ny undersøgelse fra Arbejdsmiljøinstituttet,
der er i gang med at kortlægge sammenhængen mellem arbejdsmiljø og livsstil.
Men Forskningsleder på Statens Institut for Folkesundhed Niels, Kristian Rasmussen,
tror, at normen om at det er godt at være røgfri, vil brede sig fra de veluddannede
til alle dele af samfundet. Kilde: H.H. Heidemann, Berlingske Tidende,
Set i Netdoktor den 14. oktober, 2000
75 procent af rygerne
dør inden 75-årsalderen!
En hollandsk undersøgelse fra 1997 viser,
at de samlede sundhedsudgifter over hele livet
er 15-18 procent lavere for en ryger, fordi rygerne dør tidligere,
og derved spares der udgifter til plejehjem, hospitalsophold og pensioner.
Kilde: Radioavisen, Information, forsiden
Set i Netdoktor den 3. august, 2000
Lev længere uden tobak:
En ny omfattende amerikansk undersøgelse har påvist
en væsentlig længere levealder - seks et halvt til ni år,
hvis man helt kan holde sig fra cigaretterne samt
har et lavt kolesterolindhold og et lavt blodtryk.
Undersøgelsen omfattede 360.000 kvinder og mænd,
som er blevet fulgt i mellem 16 og 22 år. Det er et forskerhold
fra Northwestern University Medical School i Chicago, der har
analyseret den helbredsmæssige udvikling i deltagergruppen.
(Jyllands-Posten, NetDoktor 17. januar 2000)
Risikoen for at dø af lungekræft
som følge af rygning falder betydeligt,
selvom man først lægger smøgerne på hylden som 60-årig!
viser en ny britisk undersøgelse. Hvis rygerne kvitter smøgerne som 60-årig,
er deres risiko for at dø af lungekræft, før de fylder 75 år, reduceret til 10 procent,
mens risikoen er 16 procent, hvis de fortsat pulser videre efter 60-årsdagen.
Blandt rygere, der lægger tobakken fra sig som 30-årige,
risikerer kun to procent at dø af lungekræft, før de
bliver 75 år. Kilde: Politiken, NetDoktor,
3. august, 2000
De, der kan stoppe
og ikke rygere har
sørme fortjent at få en belønning
i form af f. eks. en ekstra uges ferie, mener flere norske amter.
De sparer nemlig sundhedssystemet for en masse udgifter!
Set i Netdoktor den 10. august, 2000
Danskerne er blevet overhalet af nordmændene
som den mest rygende nation i Norden, viser en svensk undersøgelse.
34 procent af de norske mænd ryger mod kun 33 procent af de danske kvinder.
Svenskere er de mest røgfri, konkluderer undersøgelsen. Kun 20 procent
af de svenske mænd og 21 procentaf de svenske kvinder ryger.
Kilde: Ritzau/NTB, Kristeligt Dagblad, NetDoktor, 3/8-2000
klik her, og se flere Fakta om os rygere fra Politiken
-----------------------------------------------------------------------
Mere om
Rygningtrangen:
Nikotin er beviseligt
lige så vanedannende som heroin og kokain.
Det viser en blindtest foretaget af amerikanske læger.
F. eks. 10 narkomaner, som samtidig var rygere, troede
de fik kokain eller heroin, selvom de kun fik nikotin.
Deltagerne fortalte de blev "højere" af at tage nikotin end kokain.
Forsøgspersonerne fik desuden større bivirkninger af nikotinen.
Oplysningerne kommer ikke som en overraskelse for danske læger.
Dr.med. Jørgen Vestbo fra Klinik for lungemedicin og allergi
på Hvidovre Hospital ser ofte, at meget dårlige lungepatienter
alligevel tager en cigaret, fordi de simpelthen ikke kan holde op.
(Jyllands-Posten) Set i Netdoktor den 28. maj, år 2000
"Næst efter heroin og kokain er nikotin
det mest afhængighedsskabende rusmiddel, der findes.
Derfor er den politiske kamp mod tilsætningsstofferne lidt pjattet",
siger socialoverlæge Peter Ege. Set i Netdoktor den 26. august, 2000.
Mere om Nikotinafhængigheden:
Nogle mennesker skal kun ryge få cigaretter,
før er de afhængige af nikotin. Det viser en undersøgelse
foretaget af forskere fra University of Massachusetts i 1998.
I et år blev 681 teenagere på 12-13 år fulgt. 95 fortalte, at de var
begyndt at ryge i det små, det vil sige mindst én cigaret om måneden.
Af disse viste 60-63 procent afhængighedssymptomer, og en fjerdedel
af denne gruppe fik symptomerne i løbet af en til to uger.
"Vi er nødt til at advare unge mennesker om, at man ikke
bare kan eksperimentere med cigaretter i nogle uger
og så holde op igen", siger Joseph DiFranza,
der ledede forskerholdet fra University of Massachusetts.
Kilde: E. Ross, Jyllands-Posten, 17. september, 2000
En ny undersøgelse, som PLS-Consult har foretaget viser,
at færre danskere end nogensinde før ryger. Hver tredje dansker er ryger,
og halvdelen af dem vil gerne holde op med at ryge. Hvor det før især
var mændene, der holdt op med at ryge, er kvinderne nu også ved
at være med. (Kristeligt Dagblad, Netdoktor 14. januar 2000).
Færre ryger i dag end før.
Kun 34 procent af befolkningen over 13 Âr ryger i dag,
og dermed har Danmark det færreste antal rygere nogen sinde.
Undersøgelsen er foretaget af Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse,
Danmarks Lungeforening og TobaksskaderÂdet, og den viser samtidig,
at 100.000 danskere er blevet røgfri det seneste År.
(Politiken, og NetDoktor 30 december 1999)
----------------------
Danske forskere arbejder
med et nyt stof imod narkomisbrug!
Et dansk forskerhold fra Panum Instituttet er gået i samarbejde
med fem amerikanske forskergrupper i forsøget på at finde frem
til et stof, der kan anvendes imod misbrug af rusmidler
på samme måde, som antabus bruges til alkoholikere.
De har fået tildelt 25 millioner kroner
fra det amerikanske National Institute of Drug Abuse.
De fire millioner er gået til København, hvor de skal finde frem til de stoffer i hjernecellerne, der får kokain og amfetamin
til at virke vanedannende.
Forskningsprojektet er stadig i sin vorden, men man har allerede gode resultater.
Den danske leder, forskningslektor Ulrik Gether, Medicinsk-Fysiologisk Institut
ved Københavns Universitet, fortæller, at forskerne allerede har fået ny viden om,
hvordan hjernens såkaldte transportsystemer fungerer. NeuroSearch og Lundbeck
er også gået med i samarbejdet, der har videre perspektiver. Blandt andet kan
et øget kendskab til transportsystemerne måske bedre behandlingen af
andre sygdomme i centralnervesystemet. (Berlingske Tidende
og NetDoktor 16. nov. 1999)
--------------------------------------
Måske der skulle forskes mere i
et anti-heroin middel fra Vietnam: "Heantos",
De påstår at 70% bliver stoffri ved denne kur,
der kun koster 40 - 80 kr pr behandling.
Ligesom koka-blade (der sørme ikke er kokain!)
forøger iltoptagelsen og dæmper "nikohungeren".
Kan købes for små penge i Peru og Bolivia
Kokablade kan tygges og drikkes som te.
-------------------------------
Indtil da,
er der måske lidt hjælp at hente
for os tobaksrygere i at tage en støttepille: Zyban,
der ikke indeholder nikotin, men bupropion, der antages
at påvirke de signalstoffer og receptorer i hjernen, der skaber afhængighed
og abstinenser. Midlet blev oprindeligt udviklet som et antidepressivt middel,
men viste sig ikke særlig effektivt. I stedet opdagede man, at stoffet fjernede
trangen til nikotin. Ifølge en amerikansk undersøgelse er ca. 30 procent
af dem, der forsøger et rygestop med Zyban, stadig røgfri efter et år."
(Berlingske Tidende, NetDoktor 29. december 1999)
|
MIN MENING?
er et suk: Åh, bare de dog snart vil opfinde en ganske ufarlig pille,
der effektivt kan slukke for smøgtrangen,
you know - the nikoHunger! som de skyldsbetonede
skræmmekampagner helt overser styrken af, når de blot tordner frem
som tidligere tiders Afholdsmissionærer imod alkoholens djævelskab!
Med det samme dårlige resultat.
På trods af en række store kostbare røgkampagner
og div. hjælpemidler, viser de fleste STOP RYGNING effektundersøgelser
(desværre) at kun ca. 20 - 25 ud af 100 højtmotiverede rygere
stadigvæk er "ikke-rygere", hvis man 1 år efter undersøger,
om de nu stadigvæk er holdt op med at ryge!
Mit budskab er et håb om Tolerance, Hensynsfuldshed
og mere forskning fordi: Så længe nikotinafhængigheden,
nikotinsult-følelsen - er så stærk! så venter jeg, Ebbe, altså
med at droppe min pibetobak, og stopper fortsat piben med fryd.
Disse "Rygestop- kampagner" minder mig lidt for meget om
f. eks. slankekurenes skæbne eller Moralsk oprustning, der
blot medfører Nederlag på nederlag, dårlig samvittighed
og en stigende følelse af afmagt og håbløshed, der så
blot fører til en større trang til endnu en smøg. osv.
Den onde cirkel brydes ikke. Den forstærkes.
De millioner, der i dag bruges på skrækoplysning
og på at give os skyldsfølelser er simpelthen spild af penge.
Og det eneste alle disse - ofte vildt intolerante tobakshadere,
opnår er nederlagsfølelser og et stort tab af selvtillid.
- og det er jo ikke lige hvad vi trænger til, vel?
Pengene kunne bruges bedre på forskning!
Fordi
over 75% går jo i nikotinfælden igen!
jvnf. f. eks. Simon Hansen, direktør i Statens Information:
"Kampagnernes betydning for befolkningens sundhed er aldrig
bliver undersøgt, fordi institutionerne ikke tør, da resultatet ville vise,
at de ikke har nogen effekt." Professor Anker Brink, der har skrevet doktordisputats
om sundhedskampagner, mener, at de mange kampagner er udtryk for afmagt.
"De skal vise statens gode vilje, men reelt er de uden effekt!"
(Jyllands-Posten) Set i Netdoktor den 9. juli, 2000.
Vores afhængighed af nikotin
er næsten lige så stærk, og langvarig
som den 2 - 4. 000 ulykkelige sjæle har af heroin!
Det viser såvel museforsøg, som de barske tal om
hvor mange der prøver at stoppe - og ikke kan.
Se mere om anti-nikotin forsøg i dette arkiv.
eller hos Cochrane - (skriv "tobacco" i søgefeltet)
Og mht. diverse kure ´s effektivitet, se denne oversigt
www.cochrane.org/cochrane/revabstr/TOBACCOAbstractIndex.htm
I bedste fald opnåes der en positiv effekt hos 25 - 30%!
Så ...
indtil vi kan få en mere effektiv "ryge-antabus"
eller noget endnu bedre at erstatte smøgerne med,
så slap dog lidt af - og læs denne tankevækkende bog:
Debatbog:
"The Tyranny of Health:
Doctors and the Regulation of Lifestyle"
er navnet på en bog skrevet af den engelske læge Michael Fitzpatrick.
Han mener lægerne i stigende grad er regeringernes advokater og ikke patienternes,
fordi lægerne skal efterleve regeringens holdninger på sundhedsområdet.
Derfor bliver rådene til patienten måske mere et udtryk for,
hvad statsmagten mener, end hvad lægen selv mener.
Ifølge forfatteren er regeringerne så fokuserede på sundheden,
fordi at de derved får en undskyldning for ikke at gøre noget ved de sociale problemer,
og stressen på arbejdspladserne - som muligvis er årsag til sundhedsproblemerne.
Kristeligt Dagblad, Set i Netdoktor den 27. oktober
-------------------------------------------------------
Da der
desværre - ikke findes
gode nyheder til os rygere, så lad
mig i det mindste minde tobakshaderne om:
1. at Samfundet tjener godt på rygerne.
Faktisk er indtægterne 3 gange så store som udgifterne til hospitaler
læger og medicin. Om kort tid offentliggøres en afhandling fra Århus
Universitet i Ugeskrift for Læger, hvor tallene fremlægges:
Mens den samlede udgift til sundhedsvæsenet i 1996 var på 3,2 milliarder,
betalte rygerne over 9 milliarder i afgifter og moms til staten. Afhandlingens forfatter,
Susanne Reindahl Rasmussen, der er Master of Publich Health, er i øjeblikket ved
at undersøge, hvilke samfundsøkonomiske konsekvenser det har,
at rygerne i gennemsnit dør 7 .til 9 år før ikke-rygere.
(Ekstra Bladet) og NetDoktor, 27. september 1999.
2. En ny undersøgelse
fra Institut for Sundhedsvæsen viser,
at det kan betale sig for staten at folk ryger."Der er et stort overskud
i størrelsesordenen 3,9 til 5,6 milliarder kroner, alt efter beregningsmetoden,
når udgifter til hospitaler, pensioner og sygedagpenge er fraregnet",
siger forsker Susanne Reindahl Rasmussen, som har ledet undersøgelsen.
Hun er nu ved at kortlægge de samfundsøkonomiske konsekvenser
af rygning, som for eksempel rygeres dødelighed.
75 procent af rygerne dør inden de bliver 75-år!
En hollandsk undersøgelse fra 1997 viser, at de samlede sundhedsudgifter
over hele livet er 15-18 procent lavere for en ryger, fordi rygerne dør tidligere,
og dermed sparer staten udgifter til plejehjem, hospitalsophold og pensioner.
Kilde: Radioavisen, Information, forsiden
Set i Netdoktor den 3. august, 2000
---------------------------------------
3. Lidt om PASSIV RYGNING:
Risikoen for at få lungekræft af passiv rygning er stærkt overvurderet,
hævder britiske forskere i en undersøgelse, der offentliggøres
i lørdagsnummeret af British Medical Journal.
NetDoktor 11. februar 2000.
----------------------------
Vil du holde op med at ryge?
+ så følg med i debatten om rygning på NetDoktor
Mit råd?
Drop cigaretterne og ryg pibe i stedet for.
Du vil opdage at du halverer dit tobaksforbrug,
(fordi din pibe hele tiden går ud efter et nikobøv
Cigaretrygere ryger hele smøgen helt ned til filret
- også selvom du bare behøver et puff) .
Basisk kost som melon, pærer. agurk
dæmper nikotintrangen, imens kaffe øger den
Og giv dig selv andre små afkoblingspauser i hverdagen.
Gå en tur og træk vejret dybt og godt, lær at meditere
og le lidt oftere f. eks af disse joke om os rygere:
fra USA: 1 + ? - og her fra Danmark: ?
(Indtil nogle laver en ryge-joke side,
må du nøjes med min Humor-side.)
--------------------------...........------
To keep the body in good health, is a duty.
Otherwise we shall not be able to keep our mind
strong and clean. It is that simple". Dalai Lama
Hvem kan være uenig med ham herom? Problemet er blot
at de færreste af os tager os tid til at meditere som han
og forøvrigt er han ugift, har ingen børn og har et job
der giver ham stor glæde og anerkendelse osv.
Mon han ville sige det samme, hvis han
var kassedame eller havnearbejder?
|
Fakta om ungdom
hash, diverse piller og stoffer:
1. Æblet falder sjældent
særlig langt væk fra træet:
En ny undersøgelse viser, at allerede i 9. klasse har 18%
af alle unge prøvet at ryge hash, og 2% har prøvet rygeheroin.
Vedr. alkoholtallene - klik, og se her
Danskere ryger mere hash
end de andre befolkninger i EU.
Det fremgår af en rapport fra Det Europæiske Overvågningscenter
for Narkotika og Narkotikamisbrug, som blev offentliggjort i Bruxelles.
Det skønnes, at 45 millioner EUborgere har prøvet at ryge hash,
og at 1,5 millioner mennesker er afhængige af hårdere stoffer
som for eksempel heroin. Kilde: Ritzau, Berlingske Tidende.
Set i Netdoktor den 11 - 10 -2000
Og se her, hvor stort misbruget reelt set er.
Indtast søgeord som >hash< eller >ecstasy< og klik derefter videre på :
"Publikation. Nøgletal om forebyggelse og folkesundhed 1999"
som nu står øverst. Ser vi kun på hardcore som ectasy, kokain etc
er antallet af "brugere og misbrugere" pænt under 2 - 3 % !
Et forbavsende lille antal!
Sammenlign f. eks. med antal trafikdræbte i Figur 9.8.
"Dræbte og tilskadekomne i trafikken, se 15-24 årige, 1996"
- men disse barske tal sælger vel ikke så mange aviser.
--------------------------------------
Hashen bør legaliseres.
Det mener tidligere justitsminister Ole Espersen.
Det er dobbeltmoralsk, at det er lovligt at besidde hash til eget forbrug,
mens det ikke er lovligt at sælge det. Det burde sælges med skatter og afgifter
ligesom tobak og alkohol. Ligeledes ville dette svække HA etc betydeligt,
økonomisk set. Ole Espersen mener, at dobbeltmorale hænger sammen
med, at politikerne bedre kan distancere sig fra et hashforbrug
- end fra det støt stigende alkoholmisbrug.
"Men at vi alle sammen drikker, og mange af os endda alt for meget, det gør ikke noget".
Han beklager, at Narkotikarådet er blevet nedlagt, da der i høj grad
er behov for et råd, der stiller spørgsmålstegn ved den nuværende narkotikapolitik.
* De Konservative ønsker dog hverken at legalisere hash
eller lægeordineret heroin til narkomaner.
Det understreger partiets retspolitiske ordfører Helge Adam Møller.
Venstres Ungdom i Storkøbenhavn har ellers opfordret regeringen
til at legalisere hash og lægeordineret heroin.
Folketinget skal på onsdag diskutere et forslag
fra Karen Jespersen (S) om at opretholde Narkotikarådet.
Set i Netdoktor den 26 - 2-2002. + Information, B.T.,
------------------------------
1b. Om misbrug af kokain og VIAGRA:
I England tager unge på diskoteker Viagra-piller sammen
med kokain, ecstasy og andre midler, viser en ny undersøgelse.
(Set i NetDoktor, 1999)
Ecstasy er blevet et stort problem i USA
og sidste år konfiskerede myndighederne 450 procent mere ecstasy end i 1998.
Ecstasy har derfor fået topprioritet i bekæmpelsen af narkokriminalitet.
Myndighederne forudser, at forbruget vil blive 15 gange større på et år.
Kilde: Berlingske Tidende, Set i Netdoktor den 3. august, 2000
Ectasyproblemet er langt mindre udbredt end først antaget !
Afledt af Sundhedsministerens kampagne mod brugen af ectasy blandt unge
har Jyllands-Posten lavet en undersøgelse, der viser at brugen af ectasy er langt
mindre udbredt end først antaget. Undersøgelsens resultat undrer ikke Marianne
Zibrnadtsen, formand for Gymnasiernes Rektorforening, der hele tiden har haft
på fornemmelsen, at ectasy kun bruges af en ganske lille gruppe af unge.
(sandsynligvis under 2% ! esk). Set i Netdoktor den 20. august, 2000.
Kommentar.
Det dødensfarlige amfetamin, kokain
og ecstasy misbrug blandt unge skyldes vores skøre kultur.
Hvor vi bare tager piller for alt. Fra hovedpine til mindre psykiske problemer,
uden omtanke og med en meget lille indre følelse af kærlighed til os selv.
Næsten alle er på "et eller andet usundt" - for at holde humøret oppe
i en hverdag, hvor vi bare knokler løs for at forbruge og misbruge.
Æbler falder ikke særlig langt fra stammen. esk
Ecstasy kan føre til den dødelige sygdom Parkinsonisme,
viser en ny amerikansk undersøgelse. Ecstasy-brugere udvikler symptomer,
der svarer til Parkinson-symptoner. Undersøgelsen viser, at 60 - 80 procent
af nerveenderne i de dopamin-producerende neuroner i hjernen bliver ødelagt
ved indtagelse af selv få doser ecstasy. Disse neuroner bliver også ødelagt ,
hvis man får Parkinson. Sygdommen fører til rystelser
og ender med en næsten total lammelse - og død.
Berlingske Tidende, NetDoktor 30 - 9 - 2002
--------------------------------------------------
Og det bliver meget værre i fremtiden:
Brugen af stoffer indenfor EU er stigende
En ny rapport fra EUs Narkotika-Agentur (EMCDDA) konkluderer,
at brugen af euforiserende stoffer blandt EUs befolkning er stigende.
3 til 5 millioner af de 375 millioner mennesker i EU har prøvet
at tage heroin mere end én gang.
Heraf vurderes 1,5 millioner at være deciderede stofmisbrugere,
hvor særlig behandling er påkrævet. Disse tal kan ses i forhold til,
at der registreres omkring 7.000 dødsfald om året på grund af overdoser.
Det langt mest udbredte stof inden for EU
og for den sags skyld Danmark er Cannabis. I rapporten
fra EMCDDA fremgår det, at over 40 millioner europæere har prøvet
at ryge hash eller pot. Med hensyn til misbruget af disse stoffer placerer
Danmark sig i den knap så glamourøse TOP, som nr. 5. Det viser sig
nemlig, at mere end hver 3. voksne dansker
har prøvet at ryge cannabis.
Ifølge EMCDDA-rapporten er der især stigning i brugen af speed blandt de unge europæere, imens de såkaldte syntetiske stoffer,
som for eksempel ecstacy - tilsyneladende har stabiliseret sig.
Brugen af kokain og amfetamin er også mere udbredt end tidligere.
(Politiken, Jyllands-Posten. Ritzau, Berlingske Tidende,
set i NetDoktor den 23. nov. 1999).
2. Risikofaktorer:
Socialforskningsinstituttet har undersøgt risikofaktorer i barndommen.
Den største enkeltfaktor, der giver størst risiko for, at børn selv ender i misbrug,
bliver voldsmænd eller forsøger selvmord, er mødrenes misbrug af alkohol
eller narko. Af andre grupper med tilsvarende problemer er børn,
der har oplevet vold i familien, der udsættes for vold,
der er børn af psykisk syge og børn
der anbringes uden for familien.
NetDoktor 20. januar 2000
Forældrene spiller en vigtig rolle
i at forhindre, at deres børn ender i et misbrug.
Det mener kriminalassistent Bjarne Svarre Nielsen,
"Al erfaring viser, at jo tidligere alkoholforbrug jo større risiko for anden form
for misbrug senere. Det er, mens de er små, vi kan nå dem. Når de først er 25 år,
bestemmer de jo selv, om de vil tage sig en pille", siger han.
Hans holdninger støttes af Henrik Rindom fra Hvidovre Hospital.
"Ser man på en gruppe på 400 narkomaner, kan man se, at ingen er startet på
misbruget efter det 25. år. 60 procent er derimod debuteret som stofmisbruger
i 14 til 16-års alderen", siger han. Set i Netdoktor den 3. august, 2000
Se mere om Misbrug og de hårde stoffer her
www.misbrugsnet.dk/ + www.hope.dk/
+ www.mindblow.dk/ og Center for Rusmiddelforskning
|