ssri
..0pdateret: 12. april, 2013


Bivirkninger
ved brug af SSRI-piller


Peter C. Gøtzsche, fra Cochrane centret:
Der er mange bivirkninger ved lykkepiller
+ Kun 1 ud af 10 får en god effekt af en u-lykkepille.
Følg med i forskningen: Cochrane +. 2.. 4.. 5 .+ se 6 + 7
+ bliver du afhængig af at tage "lykke-piller"?
+ se cms.psychologytoday.com/articles/
+ Hør et foredrag af Emmerett Miller

+
Lesley Stahl fra "60 min"
Interview om placebo-effekten.

og læs mere om Placebo-virkningen her



Sidste nyt:

2013
Op mod 455.000 danskere tager nu lykkepiller.
Men SSRI-pillerne har kun sjældent (kun 1 ud af 10) en positiv effekt.
Faktisk er pillernes virkning utrolig ringe, siger professor Peter Gøtzsche
"Effekten af lykkepiller er meget lille. 9 ud af 10, som man behandler,
har slet ingen glæde af lykkepiller", siger Peter Gøtzsche i DR2
fra Cochrane Institute i programmet 'Danmark på piller".

"Det er som om, man ikke kan få nok patienter
i det her samfund", siger Peter Gøtzsche. "Lykkepillen" blev udviklet
af den amerikanske medicinalindustri i 1971. Oprindeligt var pillen udviklet
imod forhøjet blodtryk og fedme, men den viste sig at virke imod depression.
I 1980 blev antidepressiver introduceret på det danske marked. Antallet
af danskere på lykkepiller er siden steget støt, så der i dag
altså er 455.000 patienter i Danmark.
dr.dk/Nyheder/Indland/2013/

2011: Tag ikke "lykkepiller", når du er gravid!
Lægemiddelstyrelsen har anlagt sag mod Medicinproducenterne,
fordi at de har skjult data om at gravide kan risikere aborter,
dødfødte børn og misdannelser hos deres baby, hvis de*
under graviditeten tager SSRI-præparater.,
Tv-avisen, 28. oktober, 2011

2012: Lykkepiller til børn og unge virker ikke!
Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at ud af cirka 2800 nye unge brugere
af lykkepiller i 2010 - fik over halvdelen pillerne ordineret af deres egen læge.
Børn og unge bør som udgangspunkt slet ikke få lykkepiller.De virker nemlig
stort set ikke på de unge, til gengæld er selvmordsrisikoen større end hos voksne,
og så aner man ikke, hvilke skader medicinen kan gøre i en hjerne,
der endnu ikke er færdigudviklet.

Formanden for de praktiserende læger Henrik Dibbern
mener, at lægerne ikke skal udskrive pillerne til unge.- "Løsningen er,
at den her opgave ikke skal ligge hos os. Det har været forsøgt mange gange
at instruere og indskærpe og så videre, og det er åbenbart ikke noget,
vi har kræfter til at gøre på den rigtige måde", siger han.
Så dopingen af vores børn og unge fortsætter bare.


Flere eksperter sår nu tvivl
om effekten af de anti-depressive piller,

der hver dag bliver spist af en kvart million danskere.
Kun een ud fem personer på den antidepressive medicin
får det bedre i kraft af pillernes indhold. Resten kunne lige så godt
spise kalktabletter, skriver metroXpress. »Problemet er, at vi ikke ved,
hvem der får gavn af pillerne. Stort set al den hidtidige viden om pillernes effekt
stammer fra undersøgelser, der er sponseret af den industri, der fremstiller pillerne,«
fortæller afdelingslæge Mats Lindberg fra Institut for Rationel Farmakoterapi.
»Desuden har der vist sig en række bivirkninger ved de antidepressive piller
som hovedpine, kvalme og seksuelle problemer,« fortæller Mats Lindberg.
Nogle patienter får oven i købet abstinenser, når de holder op.

"Min personlige opfattelse er, at samfundet i højere grad
burde satse på psykoterapi og motion imod depression og udbrændthed,«
siger Lektor i psykologi ved Aarhus Universitet, Thomas Nielsen, medforfatter
til en dansk kortlægning af den antidepressive medicins effekt: »Vi har
en håndfuld undersøgelser, der viser, at pillerne ikke blot kan dæmpe
de negative følelser. De kan desværre også mindske glæde, lyst
og seksuel stimulans. Der er i dag ingen tvivl om, at terapi
på længere sigt virker bedre end medicin,« siger han.
Jyllandsposten, 23. november 2005

+ læs mere om Placebo-virkningen her + se B
+
Lesley Stahl fra "60 min" interview om placebo-effekten.

Dette sagde de i 2003
Kun 17 har været på nedtrapning siden 1989
Siden 1989 har Lægemiddelstyrelsen fået melding om i alt 17 tilfælde
af det såkaldte nedtrapningssyndrom, en række fysiske og psykiske ubehageligheder,
som kan optræde, når en person ønsker at afvikle brugen af "lykke"-pillerne.
Dette syndrom har fået fem danske kvinder til at sagsøge GlaxoSmithKline.
De mener de er blevet afhængige af firmaets lykkepille, Seroxat.

»Et totalt antal af disse bivirkninger på blot 17
er ikke sindsoprivende voldsomt. Det er jo trods alt over 200.000 mennesker,
der årligt er i behandling med medicinen«, siger Per Helboe.
Ifølge Helboe er de fleste kun i behandling i et år eller mindre.

Efter 15 år med lykkepillerne i Danmark
er der kun indberettet relativt få virkelig alvorlige bivirkninger,
det viser en helt ny opgørelse. Kun 8 selvmordsforsøg på 15 år
Indtil nu der der kun anmeldt fire tilfælde, hvor brugen af lykkepiller
muligvis kan have ført til selvmordsforsøg.

Lykkepiller anvendes af over 200.000 danskere årligt, og til dato har
Lægemiddelstyrelsen registreret 1.599 indberetninger om bivirkninger,
siden pillerne blev introduceret på det danske marked i 1989.
Set i Politikens Netavis, 29. nov. 2003

Sandsynligvis har flere fået bivirkninger,
men deres læger har ikke villet indberettige det,
fremgår det af en artikel i Politiken et par dage efter.
Set i Politikens Netavis, 30, oktober, 2003.


23. juni 2010
Gravide videregiver bivirkninger til børn
Børn af gravide, der tager antipressive lægemidler,
risikerer at få bivirkninger af medicinen. Det viser et nyt dansk studie.
”En række alvorlige bivirkninger som misdannelser, lav fødselsvægt,
for tidlig fødsel, udvikling af neonatale abstinenssymptomer (NAS)
og hjertefejl blev rapporteret hos danske børn under to år

- formentlig på grund af moderens indtagelse af psykofarmaka
under graviditeten”, siger lektor Lise Aagaard, der er en af forskerne
bag undersøgelsen. I samarbejde med professor Ebba Holme Hansen
har hun gennemgået 4.500 indberetninger om bivirkninger vedrørende børn
i perioden 1998-2007. Der har især været indberetninger om bivirkninger
ved såkaldte psykostimulerende lægemidler, som man eksempelvis
bruger til behandling af ADHD (42 procent).

Dernæst følger indberetninger for antidepressiver (31 procent)
og antipsykotiske lægemidler (24 procent).

Lise Aagaard mener, at undersøgelsens resultater bør føre til,
at der skabes større opmærksomhed på området – både blandt
de praktiserende læger og i samfundet som helhed.

”Psykofarmaka bør ikke ordineres i almen praksis
- der er tale om lægemiddelstoffer med lang halveringstid.
Hvis man tager sin medicin som ordineret, vil dosis være høj konstant,
og det kan tage flere uger for en enkelt tablet at komme helt ud af kroppen.

Tre ud af fire af alle graviditeter er planlagt, og det er derfor vigtigt,
at samfundet tager ansvar og informerer kvinder om den overhængende fare
for at overføre bivirkninger til sit ufødte barn”, siger Lise Aagaard og tilføjer
”Der er alt for lidt viden på området, og i dag kan vi se, at morens forbrug
af psykofarmaka har stor betydning for børns udvikling. Alkohol og rygning
er skadeligt under graviditet - det bliver vi informeret om i stor stil
- men der informeres ikke om faren ved psykofarmaka.
I de fleste indlægssedler står der blot, at man skal
'rådføre sig med egen læge', før man begynder behandlingen”.

Kilde: Mikkel Aabenhus Hemmingsen, dagensmedicin.dk, 23. juni 2010


Seroxat: Retssag på vej
om fortielse af bivirkninger

Medicinalvirksomheden GlaxoSmithKline,
der producerer antidepressivet Seroxat, skal i retten
for at have fortiet bivirkninger og risikoen for afhængighed
ved brugen af deres produkt, mener flere danske kvinder.

Virksomhedens kommunikationsdirektør Morten Frank Pedersen
afviser anklagen og gør opmærksom på, at denne risiko er oplyst
på produktet og indberettet til Lægemiddelkataloget. Han fortæller
at der ikke har været lagt skjul på, at en væsentlig del af brugerne
får bivirkninger når de holder op med at tage Seroxat- pillen.

Bivirkningerne kan være svimmelhed, hovedpine eller søvnbesvær.
Abstinenssagen startede, den engelske psykiater dr. David Healy påstod,
at virksomheden har hemmeligholdt et forskningsresultat,
der viser, at omkring 85 procent af Seroxat-brugerne
bliver stærkt afhængige af produktet.

Morten Frank Pedersen siger om dette afhængigheds-tal,
udelukkende er Healy’s egen udlægning, og hvis tallet holdt stik,
ville produktet straks være blevet taget af markedet.
Berlingske Tidende, Ritzau, Børsen
Set i NetDoktor 25. oktober, 2003.


De SSRI-depressionsmidler, (u-lykke-piller)
der anvendes i dag, er ikke i sig selv afhængighedsskabende.
Dette betyder dog ikke at de er problemfrie, siger de fleste andre forskere:
Problemet er at det næsten kun er medicinindustriens
egne forskere, der står bag denne modsatte påstand.

Mest almindeligt gives der "u-lykkepiller"
i de første 8 - 9 måneder EFTER den første måneds tid,
hvor du bare venter på at "ulykkeligheds-pillen" skal virke.
Kommer der en ny episode senere hen i livet, behandles der i 2 år.
Kommer der en 3. episode, må du påregne en livslang behandling
for at undgå, at angsten / depressionen kommer igen. Og først da,
kan du vel siges at være blevet afhængig af denne medicin.

Med hensyn til risikoen for at få flere end eet anfald
ser statistikken således ud: Ca. 50% af de depressive får kun en episode,
10 - 15% får 2 episoder, og 35-40% af de depressive får 3 eller flere.

Du må ikke nedtrappe depressionsmedicin på egen hånd,
men følge lægens anvisninger, da der ellers kan komme en stor angst
eller ske et tilbagefald - eller du kan føle andre ubehageligheder.


Pas på med SSRI-piller,
hvis du har gigt og mavebesvær!

En stor dansk undersøgelse bekræfter mistanken om
en sammenhæng mellem brugen af antidepressiv medicin og maveblødning.
Undersøgelsen er foretaget blandt 18.300 brugere i perioden fra januar 1991
til december 1995. Den viste, at nyere antidepressive midler (serotoninhæmmere, SSRI)
mere end tredobler risikoen for maveblødninger. Indtages pillerne sammen
med gigtmedicin er risikoen endnu højere.

Professor dr.med. Henrik Toft Sørensen har foretaget undersøgelsen
i Nordjyllands Amt i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse.
Den understøtter tidligere udenlandske undersøgelser.
Berlingske Tidende, 17. januar, 2003

Du kan godt få abstinenser,
især hvis du tager SSRI alt for længe.

Forskere er nu begyndt at tvivle på "Lykke-pillerne"
og forbrugerne klager over bivirkninger og afhængighed.
Hver tredje, der stopper med antidepressive midler, får abstinenser,
mener nu The Royal College of Psychiatrists, en sammenslutning
af engelske psykiatere. De har ikke tidligere ment at der
var beviser for, at SSRI-medicin er vanedannende,
men det er der nu.

Erfaringer fra Europa og USA viser at abstinenser
som kvalme, angstanfald, hedeture og influenza-lingende
symptomer er direkte forbundet med at stoppe med midlerne.
I England er 60 mennesker blevet afhængige af midlet,
og vil nu lægge sag an mod producenten.

I USA påstod 35 mennesker, at de havde abstinenser
efter at have stoppet med "Lykkepillen". Der blev i september ført en retssag
imod producenten af de antidepressive midler, GlaxoSmithKline,
som disse 35 vandt.

I ovennævnte rapport skriver psykiaterne også,
at midlerne ikke er nær så effektive, som man regnede med.
Ny forskning har således vist, at kun hver anden patient
reelt set oplever en forbedring af deres situation
.

Set i Netdoktor den 22. februar, 2002.


Farligt ved psykoser!
22 - 28. februar, 2002, side 6
Der er et højst interessant interview med David Healy,
(en af verdens førende forskere indenfor psykopharmaka).
Heri siger han, at det faktisk kan være farligt at give SSRI-piller
til de, som er særlig følsomme overfor at blive psykotiske.
Fordi at det især er iblandt disse, at der er høj risiko for
at de derved nemmere begår selvmord - eller drab.
Faktisk er der nogle tragiske eksempler derpå!

En yderst negativ bevirkning som Medicinfirmaerne
ihærdigt prøver på at benægte, trods flere eksempler derpå.
Ligeledes peger han på, at selvom dette heldigvis kun sker
i een ud af tusinde tilfælde, så løber det jo ligegodt op,
når der nu globalt er ca. 100 millioner mennesker,
der tager - eller har taget SSRI-piller.
100.000 selvmord er skræmmende.

Ligeledes bekræftiger hans effektforskning,
at kun halvdelen af de, som nu spiser "Lykkepiller"
reelt set får noget positivt ud af dem, udover bivirkningerne.
"Men når firmaerne i øjeblikket tjener 10 milliarder pund på dem,
er de selvklart ikke særlig interesseret i at publicere forskning,
der peger på, at markedet egentlig burde halveres."

"Vi er ikke længere psykiatere i gammeldags forstand.
Vi har ladet os reducere til udskrivere af medikamenter.",
sagde han provokerende til sine fremmødte kollegaer
på en nylig afholdt konference herom i London.
Weekendavisen, 22- 28- 2- 2002, side 6.
-----------------------------------


Tidligere nyheder:

Forringede pensionsvilkår!
Hvis du bruger antidepressiv medicin, så
kan du først tegne en invalidepension fire år efter!

Som kommentar til en konkret sag siger informationschef Hans Dam,
AP Pension, at invalidedækningen falder fra, hvis man har brugt anti-
depressiv medicin i en måned inden for fire år, og selskabet vil sandsynligvis
forlange dobbelt præmie for dækning på dødsfald. Han understreger,
at disse retningslinier er fælles for alle forsikringsselskaberne!
(Set i Netdoktor 18. maj 1999, (fra Jyllands-Posten))

En canadisk undersøgelse offentliggjort i december 1998
i Canadian Medical Association Journal viste, at de nye
antidepressive piller har
færre og mildere bivirkninger
end mange af de gamle præparater.

Undersøgelsen er baseret på
84 kliniske forsøg fra hele verden
og omfatter
mere end 3000 patienter. Iflg. undersøgelsen er der dog
8 typer bivirkninger, der ses hyppigere ved brug af de nye midler
end med de gamle antidepressions-piller =
Kvalme, anoreksi,
diarre, søvnløshed, større nervøsitet, uro og angst
- og desværre også en forringet orgasmeevne.


Lundbecks nye pille mod depression, Cipralex, giver formindsket
sexlyst hos otte til ni procent af patienterne. Undersøgelser viser, at det
antidepressive middel kan give impotens og forringet sædafgang hos mænd
og problemer med orgasme hos kvinder. De ældre præparater mod depression
har samme ulemper. Ifølge amerikanske undersøgelser får et langt højere antal
problemer, men det afviser Lundbecks direktør, Claus Bræstrup.
Set i Netdok2tor den - 4- 2001.

Lykkepillerne kan skade tænderne
Af Louise Pagsberg, www.kvindeguiden.dk/
En af bivirkningerne ved lykkepiller er mundtørhed
og tandlægerne opfordrer patienter der tager lykkepiller
til at være opmærksomme på problemet. Medicinen hæmmer spytsekretion,
hvilket kan føre til at der opstår caries.

"Jeg møder ofte patienter, der har haft caries i mange år,
og pludselig får de masser af huller på meget kort tid. Det viser sig tit,
at de er begyndt på at tage en ny slags medicin, eller at de kombinerer flere præparater,
og ikke har været klar over, at det udgør en risiko for tænderne", siger tandlæge
og forsker i tandsygdomme Allan Bardow fra Københavns Tandlægehøjskole til BT.
Patienter, som plages af problemet, kan nedsætte risikoen for huller
med Tyggegummi , der kan hjælpe til at øge dannelsen af spyt
og tandlægerne anbefaler flourbehandling og, kostændringer.
7. november, 2003
---------------------

Ebbe´s kommentar:
Folk reagerer forskelligt, og for nogle er det oplagt en god ide
at lukke op for serotonin-pumperne, imens det for mange andre
blot er spild af penge, tab af håb om et hurtigt fix og "pillekuren"
medfører faktisk kun en yderligt forringet livskvalitet
- på grund af bivirkningerne, der desværre er alt,
hvad du får ud af "lykke-kuren"

Hovedproblemet med Lykkepilerne er
at alt alt for mange blot nøjes med at tage en pille
imod en livssituation, der gør dem syge og depressive
(" undertrykte" kaldte vi det engang) og hvor det er situationen,
der skal forandres - og ikke din hjerne.


SAGSANLÆG MOD LYKKEPILLER
Producenterne af lykkepiller kan være på vej ind i en byge af retssager.
En gruppe amerikanske lykkepillebrugere vil trække GlaxoSmithKline
i retten, fordi de ikke blev godt nok informeret om bivirkningerne.

Flere tusinde andre brugere står nu på spring
for at være med i sagen, der kan føre til tilsvarende sager i Europa
og Danmark, hvor forbruget af lykkepiller vokser år efter år.

Ifølge brugerne, har GlaxoSmithKline ikke fortalt om bivirkninger,
herunder at milde depressioner blev kraftigt forværret efter brugen,
at nogle mister koordinationsevnen og får migræne-lignende hovedpine
og at mange er blevet helt afhængige af pillen.

"Pillerne er blevet benyttet i over ni år og er blevet brugt af omkring
70 mio. patienter i verden. De bliver betragtet som et sikkert lægemiddel af os
og af myndighederne«, siger kommunikationsdirektør Camilla Sort
fra GlaxoSmithKline i Danmark.

»Ligesom alt andet medicin, kan man blive afhængig af lykkepiller.
Hvis man standser brugen, er det nødvendigt med en nedtrapningsperiode,
og det gælder også for lykkepillerne«, siger Raben Rosenberg, der er professor
i biologisk psykiatri på Psykiatrisk Hospital i Riskov ved Århus.
Set I Politiken, 7. september, 2001.
-----------------------------------

Selvmordsrisikoen er størst,
når depressionen er ved at lette
og den ulykkelige, afmægtige og forpinte sjæl igen får
kræfter til at fuldende det, som før var en mere passiv dødslængsel.

Husk derfor - hvis du tager en SSRI-kur -
at besøge din læge eller psykolog lidt oftere netop
i den ofte svære og angstfyldte Opvågnings-tilstand,
= lige dér, hvor kræfterne til at vælge at dø - eller leve
på en anden måde, vender tilbage.

En depression er et kraftigt kropsligt og sjæleligt signal
om, at du er helt ude af balance, har ondt i livet
og mangler "noget", som er livsvigtigt
for dig og for din livsglæde.
----------------------------

3. De nyeste tal fra WHO
(verdenssundhedsorganisationen) viser
at 1460 personer i hele verden er meldt døde efter brug af lykkepillerne.
Verdenssundhedsorganisastionen har dog ikke på den baggrund set grund til
at udsende advarsler af nogen art til medlemslandene. Lægemiddelstyrelsen
siger hertil, at de forsat vil følge situationen tæt. (NetDoktor, 1999).


Erstatning: Lundbeck og Forest Lab kan forvente erstatningskrav
fra de pårørende til en patient, der efter kort tids brug af lægemidlet Celexa
begik selvmord. Forest Lab sælger Celexa for Lundbeck på det amerikanske marked.
Et andet medicinalselskab, GlaxoSmithKline, er blevet dømt til at betale
en erstatning på 70 millioner kroner til pårørende i en lignende situation.
Det sker, efter at en bruger af selskabets lægemiddel Seroxat/Paxil
skød tre medlemmer af sin familie og derefter sig selv.
Denne medicin er i samme kategori som Celaxa
- begge er såkaldte SSRI-præparater.
Børsen, Jyllands-Posten, Politiken,
Set i Netdoktor den 19-6-2001.

4. Lægemiddelstyrelsen vil nu undersøge, om man i andre lande
har erfaringer med om
lykkepiller og alkohol er en livsfarlig blanding.
(NetDoktor den 2. august 1999) ( Det mener man nu er tilfældet! esk)
-------------------------------------------------------------------------------
-


5. (U) lykkepillerne kan give abstinenser.
Forskere med tilknytning til Danmarks Farmaceutiske Højskole
arbejder ud fra, at anti-depressiver på langt sigt har samme effekt
som de traditionelle nervepiller de såkaldte benzodiazepiner.
Disse nervepiller er kendt for at være afhængighedsskabende.
Hypotesen er dog endnu ikke videnskabeligt bevist.
(Ekstra Bladet, og NetDoktor den 29. okt. 1999).
------------------------------------------------------
5a. Langtidsvirkningen kendes ikke.
Professor ved Danmarks Farmaceutiske Højskole,
Ebba Holme Hansen er meget betænkelig ved at udskrive piller
til patienter, der ikke lider af depression. Dels frygter hun, at de derved
ikke får bearbejdet deres problemer rigtigt - og dels kendes de langsigtede
bivirkninger ved lykkepillerne endnu ikke!!! (NetDoktor 28 juni 1999).


6. ADVARSEL IMOD 'LYKKEPILLER' .!
Ny forskning afslører, at de såkaldte lykkepiller kan give livstruende
maveblødninger. I Lægemiddelstyrelsen tolkes resultatet af en spansk
undersøgelse som så alarmerende, at patienter og læger nu skal advares
om, at de populære anti-depressive midler af typen SSRI (Selektive
Serotonin Genoptags Hæmmere) kan have alvorlige bivirkninger
i form af blødninger fra mavesæk og tolvfingertarm.

Hvis disse anti-depressive tabletter tages sammen med
bestemte typer gigtmedicin eller med smertestillende midler,
der indeholder acetylsalicylsyre, mangedobles risikoen for blødninger
fra mavesæk og tolvfingertarm, viser undersøgelsen. 1. 900 patienter
med maveblødning og blødende mavesår samt en kontrolgruppe
på 10. 000 personer indgik i den spanske undersøgelse,
der netop er offentliggjort i British Medical Journal.

Undersøgelsen viste, at 'lykkepillerne' alene
tredobler risikoen for maveblødning! Det betyder, at 1
ud af hver 1. 300 brugere af 'lykkepiller', risikerer en maveblødning.
Tager man både 'lykkepiller' og specielle former for gigtmedicin som
f.eks. Ibuprofen 15-dobles risikoen for maveblødning! En cocktail
af lykkepiller og aspirin (smertestillende medicin med
acetylsalicylsyre), syvdobler risikoen.
(Set i Politiken, 1. november 1999).

Og da storforbrugerne af gigtmedicin
og (u)lykkepiller er ældre kvinder, er dette vigtigt at vide.
--------------------------------------------------------------

7. ADVARSEL MOD DE GRØNNE LYKKEPILLER
Naturlægemidler med perikum (Johannesurt) kan være en livsfarlig
cocktail, hvis de indtages samtidig med blodprophæmmende midler.
Advarslen kommer fra den svenske lægemiddelstyrelse, der mistænker
perikumpræparater for at svække effekten af wafarin, som gives for at forhindre
blodpropper. Ligesom perikumpræparater kan være livstruende for patienter,
der tager antidepressiv medicin eller har fået en organtransplantation.
De svenske sundhedsmyndigheder mener, at midler med perikum
får den blodprophæmmende medicin til at miste sin virkning.
(Set i Politiken, den 21. oktober 1999).

PERIKUM KAN MODVIRKE MEDICINS VIRKNING
Lægemiddelstyrelsen udsendte i går en advarsel imod at indtage naturlægemidler,
der indeholder perikum, samtidig med, at man også tager bestemte lægemidler.
Der foreligger nu dokumentation for, at perikum kan nedsætte virkningen
af en række lægemidler, heriblandt livsvigtig medicin.

Lægemiddelstyrelsen advarer specifikt imod at bruge perikum sammen med
følgende lægemidler: hjertemedicinen digoxin, astmamedicinen theophyllin,
den blodfortyndende medicin warfarin, p-piller, medicinen cyclosporin,
og indinavir der bruges af HIV-smittede. (Ritzau, Jyllands-Posten,
Ritzau, Berlingske Tidende, Information,Politiken, Aktuelt,
Kristeligt Dagblad - og Netdoktor 22. februar 2000.

7a. Et alternativ? Se denne side om St. Johns urten


8. Overlæge og Psykiater Jytte Willadsen
skriver i anledning af en ny bog om depressioner i Information:
"Depression er efterhånden blevet en folkesygdom, og vi behøver en debat
omkring den. Prozac alene solgte for 2. 4 milliarder dollars i 1996. Dette
voldsomt stigende medicinforbrug - tyder på, at sygdommen
og behandlingen er blevet alt for kommercialiseret!".
(set i Information. febr. 1999).

Klik her, og læs mere herom



    Kommentar:
    Nu må du endelig ikke tro,
    at jeg (ebbe) er imod at du som lider, at du via
    en pille kan få det bedre. Det er da en velsignelse,
    hvis de rent faktisk hjælper - og hvis bivirkningerne
    er til at leve med. Det er da smaddergodt, at der hele tiden
    sker en forbedring og nyudvikling i behandlings-buketten.

    Men erfaringerne fra
    tidligere tiders "lykke- og mirakelpiller" ,
    som f. eks.
    benzodiazepinerne (stezolid, valium osv),
    maner jo ærlig talt til at vi holder øje med effektforskningen
    - for at se om den første begejstring nu også holder.

    + SSRI pillerne
    er ofte uden virkning !

    Mellem halvdelen og to tredjedele af virkningen
    af antidepressiv medicin skyldes såkaldte placebo-reaktioner.
    Det konkluderer tre psykologer efter en gennemgang af en række undersøgelser.
    Placebo er en virkning, som kun skyldes patientens tro på at få det bedre af medicinen,
    men ikke selve medicinen. Derfor kunne mange mennesker med depressioner få det lige så godt,
    hvis man gav dem virkningsløse kalktabletter. Det fastslår undersøgelsen,
    der netop er offentliggjort i Ugeskrift for Læger.

    Jes Gerlach, formand for Psykiatrifonden
    bekræfter placeboeffekten ved antidepressive midler.
    "Men man må ikke glemme den tredjedel eller op til halvdelen,
    der virkelig får det godt takket være medicinen. Det er dem, vi tænker mest på",
    siger han. Han påpeger desuden, at der i undersøgelsen er inkluderet et stort antal patienter,
    som ikke har en biologisk betinget depression, og derfor slet ikke skulle have haft medicinen.
    Det er en medvirkende forklaring til, at der er så stor placeboeffekt. Jes Gerlach mener,
    at det er forholdet mellem lægen og patienten, der er det altafgørende i et
    behandlingsforløb (som psykologer længe har sagt.esk).
    (Jyllands-Posten) Set i Netdoktor den 18. april 2000
    ----------------------------------------------------

    75% af effekten af SSRI er måske placebo?
    Antidepressives positive virkning er aldrig kemisk bevist,
    hævder læge Søren Ventegodt. Han refererer til en undersøgelse
    af Irving Kirsch fra University og Connecticut og Guy Sapirstein
    fra Westwood Lodge Hospital i Needham. Denne undersøgelse viser,
    at ca. 75 procent af den positive virkning ved antidepressiver
    er ren placeboeffekt. (fra Ekstra Bladet, og
    set i Netdoktor den 2. november 1999)

    Andre undersøgelser tyder på, at kun 15 - 20 % af dem,
    som nu får (u)lykkepiller reelt set har glæde af dem, når vi
    trækker placeboeffekten ved at tage en pille fra, som man
    i folkemunde kalder for "lykkepillen". Alene Navnet
    lover jo godt ... så placeboeffekten er meget sto
    r.
    Ca 75% er ss placebo, siger disse forskere!


    Placebo-effekten er
    langt større end tidligere antaget
    (1993, 2(6))
    Troen på en behandling har i sig selv en betydelig helbredende virkning.
    Denne kendsgerning har været kendt i århundreder og er blevet
    mere nøjagtigt bestemt efter anden verdenskrig.

    Det var især amerikaneren Beecher, som sammenholdt 26 undersøgelser
    og fandt placebo-virkninger på mellem 15 og 58%. Beechers artikel gav stødet
    til de såkaldt dobbelt-blinde undersøgelser, hvor hverken læger eller patienter
    ved, om medicinen er virksom. Denne undersøgelsesform er i dag anerkendt
    over hele verden og anses for at være en metode,
    hvormed placebo-effekten kan kontrolleres.

    Forståelsen af placebo-effekten er dog endnu begrænset,
    og det er svært at kontrollere dobbelt-blinde forsøg 100%.
    En vigtig fejlkilde ved dobbelt-blind forsøgene er den optimisme,
    stærke overbevisning og de overtalelsesevner, som lægen har,
    når den nye behandling skal afprøves.

    Denne vigtige faktor er aldrig før
    blevet isoleret og målt ved dobbelt-blinde undersøgelser.
    Det er imidlertid nu lykkedes for fem amerikanske forskere at bestemme
    størrelsen af placebo-effekten inden for det medicinske område på en helt ny
    og meget overbevisende måde. De bad en række kolleger hjælpe sig med
    at finde medicinske behandlingsmåder, som ved deres fremkomst hurtigt
    blev almindeligt anerkendte, men hvor senere forskning med sikkerhed
    har kunnet vise, at de var virkningsløse.

    De fandt frem til fem behandlingsmåder for hhv. astma (glomectomi),
    mavesår (nedkøling), herpes (levamisol lysbehandling) og etylæter. For alle fem
    behandlingsformer gjaldt det 1) at der forelå mindst to meget positive undersøgelser
    fra forskellige forskergrupper, 2) samt mindst én velkontrolleret negativ undersøgelse
    og 3) at behandlingsformen er helt opgivet i dag.

    Ved at bruge disse kriterier får man
    et godt mål for den "ægte" placebo-effekt.
    Forskere, læger og patienter har på et tidspunkt troet på
    den pågældende behandlingsform, men siden misten den.

    Når resultaterne fra de fem behandlingsformer kombineres,
    viser det, at for de godt 7000 patienter, som deltog, var der
    40%, som blev mægtig godt hjulpet, 30% blev godt hjulpet,
    og 30% havde ingen glæde af behandlingen.

    Undersøgelsen som helhed bekræfter betydningen af positive forventninger,
    tro og overtalelse. Når dobbelt-blinde forsøg almindeligvis viser placebo-effekter
    der kun er halvt så store, skyldes det sandsynligvis, at de positive forventninger
    er reduceret betydeligt. Undersøgelsen understreger betydningen af
    psykologiske faktorer i den almindelige sygdomsbehandling.
    Ask Elklit

    Kilde: A.H. Roberts, D.G. Kewman, L. Mercier & M. Hovell (1993).
    The power of nonspecific effects in healing: Implications for psychosocial
    and biological treatments. Clinical Psychology Review, 13, 375-391.


    Læs mere om Placebo-forskningen her.
    -----------------------------------------------------


    Kort sagt:
    På godt og ondt er vi allerede
    startet på fremtiden og hovedkursen er lagt.
    Sundhed bliver mere og mere et individuelt anliggende,
    som flere og flere af os kommer til at lide kollektivt under.
    Der vil blive brugt flere og flere penge på medicin
    og kortsigtede løsninger - måske blødet lidt op
    med 12 timers psykologhjælp til de få,
    der ikke blot vil lade sig nøjes
    med at få en tør pille.

    Nogle af os ser dette som symptomatisk for et samfund
    uden andre værdier og andet mål end at tjene så mange penge
    som muligt - så hurtigt som muligt, uanset
    de menneskelige omkostninger.

    Hvis vi virkelig tog den store folkelidelse,
    som depressioner og udmattelseslidelserne er
    alvorligt, ville vi begynde at nytænke hele den måde
    vi lever livet på - men hvem har dog tid til det?


    Udover at se på Selvmordsrisicien,
    som vi i dag ved er reel og stor ved depressioner,
    se f. eks:
    1 ..2 ..3 ..4

    hører der på plussiden også
    at du kan genoptage dit arbejde hurtigere, end før.
    Uanset om årsagen så mest er biokemi eller placeboeffekten.

    Og det er også en helt indlysende fordel, at vi nu
    kan "tø en depression op" med en rimelig ufarlig pille,
    (hvis det altså skønnes nødvendigt!) og derved forkorte
    "
    den sorte nats rædsler" i et terapeutisk forløb. Håbløsheden
    letter, og vi kan derfor oftere opnå en bedre terapeutisk kontakt
    via dette suplement. Der er kort sagt mange plusser !


    Men ... i debatten om
    "De bedste måder at lette de mange
    angst og depressionslidelser på",

    må vi også se lidt mere på dette nye
    molboagtige dilemma:

    Samtidig med
    at der nu føres intensive kostbare kampagner
    for at vi får mere motion, laver bedre mad, rygestopper og lignende

    Stop Misbruget -kampagner - åbnes der desværre
    samtidig op for en kemisk Pillefremtid, som vi knap nok
    aner styrken og konsekvenserne af, endnu.

    Denne eenøjede focusering på en nem og hurtig
    kemisk løsning gør det f. eks. meget svært for forældre
    og for os andre at argumentere imod, hvis de unge misbruger
    og afprøver div. humørændrende piller.

    Det er altså lidt svært at tro på, at
    det er klogt at holde sig fra smøgerne, øllet, hashen
    og alt det, som er meget værre - når ens far er skidefuld
    hver weekend, og mor er på den nyeste hjernemedicin.
    Everybody is on something! Budskabet er: Du må
    tage et eller andet for at kunne holde dette liv ud

    Men måske er de langsigtede konsekvenser
    meget bedre, end vi tør tro på nu? Eller måske bliver
    fremtiden langt værre end selv gamle A. Huxley forudså ?


    Jeg ved det simpelhen ikke. Gør du?
    Det, som jeg ved er, at den mest almindelige
    måde at få det bedre på i dag er
    at tage en pille,
    og så håbe på at fordelene vil overskygge ulemperne.
    Vi er jo toptrænet til at tænke kortsigtet, og tror stædigt på
    myten om at vi altid kan købe os til frihed for alle problemerne
    og måske finde lykken i en lille magisk pille.


    Danmark er på 1. pladsen
    her i Skandinavien og i Europa
    mht. at spise hjernemedicin !


Hvor mange danskere
vil du gætte på spiser nervemedicin i dag ?

Engang - i 1995 - var totalforbruget af diverse psykofarmaka
(nerve- og hjernemedicin) "kun" oppe på
776 millioner kroner!
Sundhedsstyrelsen: "Det svarer til, at 12 % af den danske befolkning
(inkl. børnene) indtager en fuld døgndosis nerve/hjernemedicin - hver dag."
(Sundhedssstyrelsens tal fra 1996)


Et spørgsmål om livsholdning:
Skal vi være stolte af disse tal, skamme os, acceptere dem eller ???
Måske er vi bare foran alle de andre og tallene er et tegn på, vi har råd til det?
Gad nok vide, hvordan de tal ser ud her i år 2005 ?



Kort sagt:

På godt og ondt er vi allerede
startet på fremtiden og hovedkursen er lagt fast.
Sundhed bliver mere og mere et individuelt anliggende,
som flere og flere af os kommer til at lide kollektivt under.
Der vil blive brugt flere - og flere - penge på medicin
og på kortsigtede løsninger, blødt lidt op med
lidt ekstra psykologhjælp til de få,
der ikke blot vil lade sig nøjes
med en pille.

Nogle af os ser dette som symptomatisk for et samfund
uden andre værdier og andet mål, end at tjene så mange
penge som muligt - så hurtigt og nemt som muligt,
uanset de menneskelige omkostninger.



eller se mit Cyberkursus:
Hvad er en depression ?

eller vil du nu hellere læse om:
Selvtillid eller Angst ?


til Index



..Tilbage til Tema-Oversigten

..Om det store overblik - og fremtiden.

..Fakta om ulykkelighedspillen

..Flere nye fakta om SSRI-.

..Om unge .og Børn på piller.


Til de mere underholdende
Superlinks


Se Ebbe´s
mange andre
Psykologiske links