Fjaltring-kurset,
en uge ved Vesterhavet


 

 
Dagens program:
Vi starter hver dag med opvarmning Kl. 9 - 10
Hvis vejret er til det, danser vi på græsset ude foran huset
til stille meditativ og energetisk musik. Det er en oplevelse
i sig selv - og giver en god kropslig start på dagen.

Du vil blive forundret over, hvor nemt og
sjovt det er at genfinde kroppen og glæden i dansen!
Senere i ugen øver og danser vi fri tai chi i stilhed og til musik.
(Tai chi er en blid og rar måde at blive bedre ven med sin krop).


Kl. 11 - 14
. Den første formiddag danner vi 3 eller
4 mindre mad- og støttegrupper. Dette giver hurtigt tryghed og
muliggør et dybere individuelt arbejde i den store gruppe senere,
hvor alle deltagere vil få mulighed for at få mindst
en større individuel psykodrama session.


Meget ofte afslutter vi en psykodrama-session
med en speciel dans, der passer til hovedpersonens tema.
At kombinere psykodrama og gestaltterapi med dans - og derved
få kroppen mere med i det, som sker - har vi siden 1980 udviklet
i vores helt egen personlige stilart, som vi stadig fornyer
og vidreudvikler år for år.



Efter frokost, som er ca. kl 14,
holder vi fri ... frem til at aftensmaden er klar ca. kl 18.
Hvis du har lyst til en lang gåtur - eller til at snakke, tegne,
tage solbad eller svømme , ja så venter klitterne, stranden
og Vesterhavet på dig - kun 100 meter foran huset.






kl 19. 30 - mødes vi igen
i den store gruppe, hvor de - som den aften
har lyst og mod til at gå på opdagelse i deres emotionelle
og sociale liv bliver
Hovedperson i aftenens psykodramaer.
Hvis solen er til det, begynder vi med at danse udenfor
som opvarmning, hvilket giver en god start.

Ca. kl. 23
.er der te, vin, øl og natmadder
+ tid til en eftersnak og sange i køkkenet.

Tag en dagbog, en tegneblok, dine yndlings cd´er
og yndlingssange med - måske også et musikinstrument?
+ tomme casettebånd
til at optage din session og musikken.
+ Glæd dig til en spændende og livsbekræftigende uge





ialt koster dette
intensive psykologikursus dig: 5.000 kr

incl. logi + fælles bustransport t/ r fra Århus Banegård.

( Og det er sørme ikke dyrt for et kvalificeret terapeutisk kursus
+ for at bo 1 uge i et sommerhus på 1. parket ved Vesterhavet
i højsæsonnen - uden andre turister end os i området ).

------------


Sådan tilmelder du dig:
Ring til os på: 86-15 28 38
(bedst kl. 12 - 14 - og efter kl. 20)

eller skriv en email
og få tilsendt en uddybende brochure
Husk at skrive dit navn og en almindelig postaddresse.

Ved tilmelding får du tilsendt Psykodramabogen gratis.
når depositum: 1000 kr er indbetalt.





Der er kun plads til 14 deltagere
så alle vil få mulighed for at blive hovedperson
i et eller to psykodramaer i løbet af ugen




    Lidt om "PsykoDrama"
    at være og blive sig selv, sammen med andre."
    Vi har skrevet en letlæst romanlignende fagbog
    om, hvordan sådan en terapeutisk uge kan forløbe.
    der udkom på Munksgaard forlag i 1997:



    En af bogens 12 hovedpersoner skrev om den:
    "Det er ligesom at være der igen!
    Dansen, stemningen, psykodramaerne - ja det hele,
    i det gule sommerhus ved det store vilde Vesterhav
    - jeg husker jer sammen med alle os andre.
    "


    "Tolv til bords",
    kaldte samlivspsykolog Sten Hegeler
    sin anmeldelse i Psykolog Nyt, nr. 20, 1997.
    Og han fortsatte: "To varme mennesker, som begge to er
    erfarne psykoterapeuter, drager ud i den danske sommer med
    12 andre voksne velfungerende ganske normale danskere - som
    de ikke ser som klienter, men som Hovedpersoner.

    "Det kan minde lidt om plottet i en klassisk kriminalroman:
    En gruppe mennesker samles i et lukket hus - og der sker noget dramatisk:
    Dr. Watson og Sherlock Holmes afdækker, nærlæser og forstår langsomt
    gåderne i hver enkelts liv. Og i dette tilfælde er der ikke kun tale
    om eet, men om hele tolv større eller mindre lig i lasten."

    og Sten Hegeler fortsatte:
    "I stedet for at finde morderen, følger vi i stedet for først
    den ene og så en anden af de 14 deltagere folde sig mere og mere ud.
    Først på ondt, og ind i mørket - og senere på vej mod at få det meget bedre.
    En nutidig case-samling, som er skrevet i et let, smukt og forståeligt sprog
    med mange nye og gode pointer - selv for den erfarne terapeut."


    Først kaldte vi bogen:
    Angst er liv, som ikke leves.
    Det er også en psykologisk roman og fagbog
    om moderne Gruppeterapi (for såvel nybegyndere og andre terapeuter).
    Den første detailjerede konkrete skildring af Gestaltterapi, zen, dans,
    og Psykodrama - in action - på dansk, som bl. a.
    giver dig svar på disse interessante spørgsmål:


    "Hvad sker der sådan helt konkret på
    sådant et Personligheds udviklings kursus?"

    Hvem er typisk med - og med hvilke problemer?

    Hvad siger og gør deltagerne? Hvad siger de
    og hvad gør terapeuterne så? - Og hvad sker der så?
    Hvad betyder "det at arbejde med sig selv?"
    Og hvad får deltagerne personligt ud
    af at deltage på sådant et kursus?


    "Psykodrama,
    at blive sig selv sammen med andre
    ".
    Munksgaard, 1997, pris: 278 kr. i boghandlen. 
    Du kan også låne den gratis på biblioteket.

    Kursusbogen bygger på
    17 udskrevne live-terapi-sessioner
    fra 19 casettebånd med 12 typiske deltagere
    + os to terapeuter, som du her møder på arbejde.


    Og nu vi er igang med at gøre lidt reklame,
    så se også vores sidste bog, der især er til singler:
    "Bid livet i låret", Borgen, 1998 (pris 129 kr)

    Siden da, har vi valgt kun at skrive her på nettet
    - som du kan følge med i via Oversigten.



klik tilbage igen til Oversigten
over alle Ebbe og Else Marie ´s hjemmesider