Afghanistan Irak, nato KRIGEN BARSKE TAL og tanker - ved Psykolog Ebbe Scheel Krüger

Og her er tidligere
ret tankevækkende nyheder:

Israel tæt på et atombombeangreb på Iran?
Læs en skræmmende skildring af, hvordan USA i sidste øjeblik,
stoppede Israelske jagerfly i at smide atombomber i Iran 7, januar. 2007:
www.willthomas.net/Aborted_Israeli_Air_Strike.htm
+ www.willthomas.net/Convergence/Weekly/Israeli

i 2004 bliver militærets budget i USA
på mindst 2. 524 milliarder danske kroner!
(Det totale danske statsbudget for 2004 er på 450 milliarder kroner)
Det vedtog den amerikanske kongres i dag.
Politiken, 25. november, 2003.

13. nov. 2003
Antal dræbte i Irak lyder ifølge de bedste bud på mellem 22.000
og 55.000, heraf er 7.800 og 9.500 irakiske civile, ifølge Medact ´s analyse.
At det ikke gik helt så galt som frygtet, skyldes, at krigen var forbi hurtigere end ventet,
og at der ikke blev brugt masseødelæggelsesvåben. Men så er der heller ikke
mere at glæde sig over, mener Medact.

Traumer og lidelser
For eksempel blev den massive bombekampagne en så voldsom oplevelse for irakerne,
at mængden af traumer og psykiske lidelser vil eksplodere. »Den langsigtede sygdomsfrekvens
vil omfatte mange flere selvmord, flere handikappede, øget narkotika- og alkoholmisbrug
og mere vold i hjemmene - store forhindringer for genskabelsen af et stabilt samfund«
skriver Medact.

Dertil kommer
at de amerikansk-britiske styrker har efterladt tusinder af våben,
der vil være farlige i mange år frem i tiden: ueksploderede klyngebomber,
forarmet uran og landminer. Og en løssluppen mafiakriminalitet,
og sortbørshandel, det bliver meget svær at slippe af med .

Og Medact nævner paradokset i, at der var langt flere civile tab i forhold til militære tab
end i forhold til den første Golfkrig i 1991. Noget, den blandt andet tilskriver en større grad
af menneskelige fejl og blind tillid til våbnenes ufejlbarlighed.

25. oktober, 2003
Flyvevåbnets offensive indsats i krig i Afghanistan
har indtil nu kostet mellem 80 og 200 dræbte afghanere livet.
Sådan lyder det foreløbige, forsigtige skøn over resultatet
af de seks danske F-16 flys indsats i Afghanistan.
Politikens netavis.

24. september, 2003
Jagten efter Saddams skjulte våben,
som var den officielle grund til at gå i krig nu,
har endnu ikke ført til , at der er fundet nogle.
se www.nytimes.com/2003/09/25

33 milliarder.dollar samlet ind til genopbygningen i Irak.
Selv om enkelte store lande, som bl.a. Frankrig, har markeret sig
ved ikke at ville give en dollar, før Irak har fået fuld suverænitet,
kom der flere penge ind end forventet. Japan øgede sit bidrag til 5 mia. dollar,
Kuwait lagde 500 mio. oveni den ene milliard, som det har givet,
og Saudi Arabien lovede en milliard dollar til irakerne.
Info, 25. 0ktober, 2003

560 milliarder kr til Irak og Afghanistan.
Den amerikanske Kongres har godkendt en økonomisk pakke på 87,5 mia. dolla
(ca. 560 mia.kr.), der skal bruges til at stabilisere Irak og Afghanistan.
Målt i danske kroner er indeholder i den økonomiske pakke
disse primære udgiftsposter:

# 250 mia. til Operation Irakisk Frihed,
til Operation Varig Frihed (Afghanistan)
...og Operation Ædle Ørn (krigen mod terror).
# 117 mia. til sikkerheden, stabiliseringen og genopbygningen af Irak.
Heraf er 639 millioner øremærket aktiviteter, der ”genopbygger demokratiet”
bl.a. udarbejdelsen af en ny forfatning og afholdelsen af frie valg.

# 113 mia. til de amerikanske soldater,
...der er indkaldt og udsendt til bl Irak og Afghanistan.
# 35 mia. til militært udstyr og div. teknologiske planer.
# 6,2 mia. til driften af civiladministrationen i Irak (CPA)
# 5,5 mia. til fortsatte udviklingsprojekter i Afghanistan.
3. novc., 2003, Kilde: Ritzau

Genopbygningen af Irak
er langt dyrere end selve krigen
Det kommner til at koste langt mere at genopbygge Irak
end at fjerne det tidligere styre i landet. Men hvor meget er uvist.
Private analytikere siger helt op til 600 mia. dollars.
omkring 3.900 milliarder kroner.

Alene udgifterne til landets primitive elektricitetssystem
vil koste to milliarder dollars. Og prisen for at skaffe befolkningen rent vand
vil være på over 16 milliarder dollars. Dertil skal lægges de fire milliarder dollars,
som Forsvarsministeriet Pentagon bruger på militære udgifter i Irak - om måneden.

Olieproduktionen er endnu kun på halv kraft
Udsigten til de enorme udgifter i Irak har fået den amerikanske regering
til at søge alternative finansieringskilder. Vigtigst er Iraks olieindustri,
som dog endnu kun kan producere halvdelen af den mængde olie,
landet producerede før krigen.
set 28. august, 2003

De amerikanske operationer
koster 3,9 milliarder dollar om måneden,
cirka 25 milliarder kroner, og dette gigantiske beløb
inkluderer ikke indirekte udgifterne til erstatning af ødelagt udstyr brugt i kamp.
Det er stadig uklart, hvem der skal betale regningen for genopbygningen,
om den bliver sendt videre til de amerianske skatteydere, om USA
får hjælp fra sine allierede og om den irakiske olieindustri
og konfiskerede formuer, der tilhørte det tidligere regime,
kan dække omkostningerne.

AFGHANSK STYRE ER NÆR FALLIT
Før sloges de afghanske krigsherrer og regeringen i Kabul om magten.
Nu er de igen ved at rage uklar om skatten. I Afghanistan kan det være én og
samme sag. Præsident Karzai truer i disse dage med at gå af, hvis de lokale krisherrer
og guvernører i Afghanistans 12 grænseprovinser ikke sender alle skatter
og afgifter, som de opdriver, videre til regeringen i Kabul.
Politikens nyheedsbrev, 21. maj, 2003.

IRAK MÅ BØDE
FOR SADDAM HUSSEINS FORBRYDELSER
Iraks befolkning kommer til at betale milliarder og atter milliarder i erstatning
for Saddam Husseins invasion af Kuwait for snart 13 år siden. Det vil komme til
at bremse landets udvikling i mange år fremover. Det sker, hvis FN's Sikkerhedsråd
har vedtaget det resolutionsforslag, som USA, Storbritannien og Spanien
har fremlagt.

De samlede krav løber op
i mindst 750 milliarder dollar = 4.875 milliarder kroner,
hvis man sætter en dollar til 6,50 kroner. Eksperter, også danske, der har været
involveret i at udregne tabene, forventer, at dette tal stiger med yderligere
nogle hundrede milliarder, inden alle krav er kommet ind.

På toppen af det hele kommer så Kuwaits krav
på en erstatning på 120 milliarder dollar, som bl.a. omfatte
de enorme miljøskader, som skete, da den irakiske hær satte ild
til hundreder af oliekilder, inden den trak sig
tilbage i marts 1991.- Politiken, 22-5-03

Frygt for at Irak går i opløsning
Af Jens Holsøe Politikens netavis mandag 12. maj 2003
Genopbygningen af Irak og genetablering af ordnede forhold
har vist sig at være en noget vanskeligere opgave, end USA havde regnet med.
Samtidig er jagten på masseødelæggelses- våben stadigvæk resultatløs.

33 dage efter krigens ophør i Irak er situationen nu så kaotisk,
at USA skifter de ledere ud, der skulle sikre landets overgang til normale forhold.
genopbygningen går simpelhen ikke så let, som amertikanerne troede.

Saudi-Arabiens udenrigsminister, prins Saud al-Faisal,
sagde i går i London efter et møde med premierminister Tony Blair,
at udviklingen er »yderst bekymrende« - »I størstedelen af landet er der
så usikre forhold, at de truer landets eksistens, dets territoriale uafhængighed
og indre sammenhæng. Det er noget, der er yderst urovækkende
for landene i regionen«, sagde han.

Han opfordrede de 15 medlemslande i FN's Sikkerhedsråd til hurtigt
at enes om en resolution, der »positivt kan påvirke udviklingen i Irak«.
Saudi-Arabien har hele tiden været imod en krig mod Irak, netop fordi man frygtede,
at landet ville gå i opløsning. USA svarede igen i sidste uge ved at meddele,
at man trækker hovedparten af de militære styrker ud,
der har været stationeret i Saudi-Arabien i årtier.

Eksperterne er nu sendt hjem uden at finde våben
Samtidig har den amerikansk-britiske koalition nu i realiteten opgivet at finde
beviser for de masseødelæggelsesvåben, der var begrundelsen for at starte krigen.
De er nu ved at hjemsende de specielle enheder, der skulle finde kemiske og biologiske våben,
oplyser den amerikanske militærkommando.

Der er kun fundet almindelige sprøjtegifte!
Fra krigens første dag var jagten på kemiske og biologiske våben,
som Irak skulle have store lagre af, en af soldaternes vigtigste opgaver.
Forud for krigen fremlagde den amerikanske udenrigsminister, Colin Powell,
i FN's Sikkerhedsråd beviser for anlæg, der skulle producere masseødelæggelsesvåben,
samt missiler, der ikke blot var »tandstikkere«, men dødens farlige våben,
der truede regionens - ja verdens sikkerhed", erklærede han.

Indtil videre er der kun fundet mistænkelige tønder
og laboratorier i forbindelse med landbrugsanlæg, der har vist sig
at indeholde pesticider. Man har dog også fundet en mistænkelig lastbil,
der i første omgang skulle være et mobilt laboratorium for kemiske våben,
ifølge amerikanske talsmænd. Det eneste, der dog ligger klart dér, er,
at det indvendige af bilen er blevet afvasket med kaustisk soda,
et velkendt og ofte anvendt middel i landbruget.

Prioritering
Efter ugers plyndring og almindeligt kaos, ikke mindst i Bagdad,
erklærede den amerikanske forsvarschef, general Richard Myers, i weekenden,
at »der forestår en stor opgave for at skabe sikkerhed og for at genskabe forsyningerne
af vand, elektricitet og sanitet«. Dette er nu invasionsstyrkens første prioritet, sagde han.

I Bagdad er der fortsat daglige plyndringer, skyderier og almindelig lovløshed.
Søndag blev hovedstadens telekommunikationstårn, der overlevede krigens bombardementer,
brændt ned af ukendte vandaler. »Vi har kun 150.000 soldater i et land, der er så stort
som Californien. Der er områder, vi ikke har fuld kontrol over«,
indrømmede general David McKiernan.

100.000 kriminelle sluppet løs
Før Saddam Husseins regime faldt sammen, åbnede man fængselsportene
og slap omkring 100.000 kriminelle løs. De bidrager til den usikkerhed
og frygt, der i dag præger bybilledet.

Der indsamles ikke affald. Det ligger i store bunker overalt i byerne
og udgør i sommervarmen en betydelig sundhedsrisiko. I den sydlige by Basra
er der nu et udbrud af kolera. Uden tilstrækkelig rent drikkevand frygter WHO
Verdenssundhedsorganisationen, at det kan udvikle sig til en epidemi.

Ingen busser i Bagdad
Bagdad er stort set uden busser.
I byens 4. departement er 45 af 75 busser stjålet
Buschaufførerne kan ikke få deres kørekort fornyet,
fordi transportministeriets dokumenter og stempler er stjålne.
Amerikanerne har lovet at betale chaufførernes løn,
men endnu har de ikke set en øre.

Det værste er nu mangelen på elektricitet!
Det betyder, at køleskabene ikke fungerer i et land,
hvor temperaturernelige nu er oppe på over 40 grader,
- med fordærvede fødevarer og sygdomme til følge
fra www.politiken.dk

Om Krigsofres psykiske lidelser:
"De sociale og psykiske følgevirkninger er enorme.
Antallet af depressioner på grund af krige og anden organiseret vold
vil vokse og blive et stort problem for en lang række fattige lande",
skriver psykolog ved Københavns Universitet og Rehabiliterings
- og forskningscentret for Torturoverlevere (RCT) Peter Berliner.

Han har forslag til, hvordan man bedre kan hjælpe krigsofre med psykiske lidelser.
Han mener ikke, at der har været nok forskning i den psyko-sociale genopbygning
af lokalsamfund. Man går de fleste steder ud fra begrebet posttraumatisk stressreaktion,
som ikke er brugbar. "Problemet er, at diagnosen forholder sig til de politiske livsvilkår
og reaktionerne på disse som noget, der løses ved at give den enkelte behandling",
skriver Peter Berliner.

Han mener, at man skal koncentrere sig om at reorganisere lokale samfund,
så de kan virke støttende for de berørte mennesker. Den psyko-sociale indsats
skal arbejde tæt sammen med den basale nødhjælp. Ofrene skal ikke blot
gøres passive, men involveres i hjælpearbejdet. Peter Berliner ønsker slutter
at der bliver mere forskning i krigens konsekvenser,
og at støtte for de, der arbejder praktisk på området.
Information, 28. april, 2003

USA blokerer for Al Jazeera´s webside:
Den arabiske hjemmeside www.aljazeera.net,
der er det vigtigst e informationsredskab i den arabiske verden,
knitrede kortvarigt fredag - efter i tre dage at have været begravet
under bjerge af elektronisk affaldspost. Og i går var der igen lukket
for adgang til websiden på grund af »en overvældende mængde trafik«..

Helt galt er det ifølge al-Jazeera gået den længe ventet hjemmeside
på engelsk, www.english.jazeera.net, der vil gøre kanalens nyhedsvinkel
mere tilgængelige for et bredere vestligt publikum
Politiken.dk, 31. marts, 2003

Danmarks Ulandsbistand går nu til krigens ofre.
De 300 millioner kroner, regeringen vil bruge på humanitær hjælp
til Irak efter krigen, skal tages fra Danmarks samlede ulandsbistand.

"Ja disse forskellige former for udviklingsbistand til Irak, vi vil foreslå,
vil blive finansieret inden for de samlede bevillinger til udviklingsbistand i 2003
og 2004," fastslår udenrigsminister Per Stig Møller. - Dermed vil krigen
også gå ud over befolkningerne i verdens fattigste ulande.
- /ritzau/ 22. marts 2003

PS.
Set i Information, 28. maj 2002:
Danmark siger ja til at bruge 892 mio. på næste fase af kampfly-projekt
F-35 Joint Strike Fighter i de næste 10 år. Kampflyet er USAs største kampflyprojekt
nogensinde til en samlet værdi af 200 milliarder dollar (= 1618 mia. kr.).

(PS. Her i september læste jeg på TV2´stekstmenu
at vi slet ikke har brug for alle disse nye jetjagere mere!
Flere af dem skal bagefter blot skrottes. Ebbe).

Tænk lige et øjeblik over,
hvad de mange penge dog kunne bruges bedre til ...
Kunne vi ikke bare nøjes med at købe een mindre af dem
og så sende det, som vi sparer derved til irakerne og andre nødlidende?

Ialt bruger vi i år 19 millliarder kr på militæret
og ca 13 millliarder kroner på U-landshjælp.

Et oplagt forslag til
en ny parole for danske fredsaktivister:
"Drop militæret, og brug en del af de 18 millarder
vi bruger der - på Ulandshjælp i stedet for!"

Lad Danmark vise verden,
at der er en bedre vej til fred og udvikling.
end flere jetjagere, ubåde og krige => drab, tragedier og lemlæstelser.
At vi, som det første land - siger Nej til at lade våbene tale for os.
Lad os gå forrest i en anden form for Fredsarbejde,
hvor vi bygger skoler, hospitaler, skaber jobs
og reelt hjælper de fattige til hurtigst muligt
at kunne hjælpe sig selv - bare lidt bedre.

Ikke blot ville vi blive verdenskendte
på en god måde, vi ville også blive
en del af løsningen, fremfor
at være en del af problemet.

OG det må sørme også
være totalt rædselsfuldt for de unge amerkikanere,
der bare skulle skyde løs med maskingeværer på fattige mennesker,
der er grebet af en kollektiv selvmordrisk blodrus. "De kommer imod os,
vildt skydende, såvel på os som op i luften, skrigende og helt vanvittige
- og der sad jeg grædende og skød bare løs på dem i timevis.",
som en 19 årig soldat sagde til New York Times.

Jeg gad nok vide, hvor mange soldater, der i de næste år
vil lide af mareridt,. panikanfald, PosTraumatisk Stress Syndrom
osv. osv. - ?.. Krigens rædsler er utrolig svære at lægge bag sig
for alle, der har været involveret. Krige er altid = en tragedie.
og sorgen bagefter er altid langt langt større, end glæden.

Lad os råbe, så det kan høres:
"Vi vil hellere bygge nye skoler i Palæstina og Afrika,
end købe en masse dyre og unyttige ubåde og jetfly i 2004."
Lad os hellere bruge militærets 18 milliarder kroner på at bygge op,
end bidrage til , at vi fortsat ødelægger - og blot skabe mere terror
og elendighed i verden. Skabe livsvilkår,der gør livet værd at leve
- i stedet for militærets spild af vores fælles skattepenge.
Skab livsvilkår, stop militærets spild!

Nogle tænker
- helt anderledes:

Per Stig Møller vil sikre
at danske firmaer får lukrative Irak-ordrer:
Udenrigsminister Per Stig Møller (K) forsikrer i dagbladet Børsen i dag,
at han vil gøre sit til, at danske virksomheder ikke bliver hægtet af processen
med at genopbygge Irak efter krigen. Amerikanske virksomheder er godt i gang
med at sætte sig tungt på opgaverne.

Det får både den britiske og den danske regering op af stolene.
"Det er vigtigt, at dansk ekspertise og dansk erhvervsliv får mulighed for at bidrage
til den internationale genopbygningsindsats i Irak efter krigen. I Udenrigsministeriet
er vi allerede i gang med at forberede en sammenhængende indsats for størst mulig
inddragelse af dansk erhvervsliv", understreger Per Stig Møller.

Ifølge Børsens oplysninger opfattes det som et højest usædvanligt skridt
fra amerikanernes side, at USAID, der svarer til Danmarks Danida, allerede nu
mens bomberne stadig regner ned over Irak - sender otte kontrakter i udbud.
Alle er de øremærket til amerikanske firmaer.
/ritzau/ Børsen. 25. marts 2003

Danske firmaer
er favoritter til amerikanske Irak-kontrakter
De amerikanske myndigheder opfordrer nu direkte danske virksomheder
til at byde på amerikanske underkontrakter i forbindelse med genopbygningen af Irak.
Som koalitionsland står Danmark nemlig forrest i køen til at vinde nogle af ordrerne,
oplyser den amerikanske ambassade i København til TV-Avisen i aften.

Ifølge Fitzgerald vil koalitionslandene og deres virksomheder være i forreste linje
til at vinde underkontrakterne fra US Aid. Præsident George Bush har netop ansøgt
om en særbevilling på yderligere 25 mia. kr.til humanitær hjælp og genopbygning af Irak.
/ritzau/ 27. marts 2003

PS.
Jeg gad nok vide om ovenstående giver den virkelige forklaring på
at Anders Fogh og Pia Kjærsgaard har valgt at følge Bush
- uanset at hovedparten af danskerne ikke ville med
dengang USA gik i krig uden FN´s opbakning?

PS. PS.
Noget tyder på at de 100 milliarder dollars krigenallerede har kostet,
indtil nu, skal hentes hjem igen via Genopbygningskontrakterne,
som kun Busch´s venner får - og ikke direkte via oliepengene.
Oliepengene bliver indsat på en Irakisk konto, som derefter
skal betale for genopbygningen af det, krigen ødelagde.

Det kommer til at vare meget længe,
inden den almindelige iraker vil få glæde af,
at leve i et af verdens oliemæssigt set rigeste lande.
-----------------------------------------------------

Ca 750 milliarder kroner
koster Irakkrigen. Hvad giver FN i Ulandsstøtte?
Imens er der Stor pengemangel til bekæmpelse af aids, malaria og tuberkulose.
Den Globale Fond, der er oprettet med henblik på at bekæmpe de tre store fattigdomssygdomme
aids, tuberkulose og malaria, er i akut pengenød. Fonden har brug for 10 milliarder kroner
til sit arbejde i 2003, men lige nu råder den blot over 1,9 milliarder kroner.

Bliver der ikke indbetalt markante bidrag fra regeringer eller private
rundt omkring i verden, vil Fonden blive nødt til at lukke alle igangværende projekter.
Kommunikationschef i Den Globale Fond Tim Clarke vil slet ikke tale om denne mulighed.
"Hvert år dør seks millioner mennesker af de tre sygdomme, vi forsøger at bekæmpe.
Vi kan simpelthen ikke tillade os at tænke på, hvad der vil ske, hvis vi ikke opnår
en tilstrækkelig økonomisk støtte", forklarer han. Danmark donerede sidste år
110 millioner kroner til Fonden, men i år vil dette beløb blive noget mindre.
Det er dog endnu ikke besluttet, hvor mange penge Fonden skal have.

FN’s aidsprogram UNAIDS og andre organisationer,
der arbejder med forebyggelse af hiv/aids, advarer om, at indsatsen langt fra
står mål med behovet. I følge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) vil der
komme 45 millioner nye hiv-smittede frem til 2010. Men WHO skønner,
at to tredjedele af disse ville kunne undgås, hvis man brugte alle
de kendte metoder til forebyggelse.

Den amerikanske regering har længe lovet en massiv indsats på området,
og kongressen diskuterer i øjeblikket en bevilling på 100 milliarder kroner til aids-bekæmpelse
over de næste fem år. Men på grund af stærke religiøse kræfter kan man ikke blive enige
om at benytte mere end 20 procent af midlerne på forebyggelse. Især støtte til abort
og kondomer deler vandene. (Set 15. maj, 2003 i Kristeligt Dagblad, Politiken).

Vi var mange, der frygtede for Irakkrigen ´s følgevirkninger
af mange forskellige grunde:

Ham her er værd at lytte til:
’Fredsbevægelsen er på afveje’
BOSTON – »Jeg har kæmpet hele mit voksne liv for fred.
Jeg har endda været til to demonstrationer her i USA imod krig.
Men fredsbevægelsen er på afveje. Man kan ikke sige nej til Bush’ krig
uden også at sige nej til Saddams regime i samme åndedrag.«

Bernard Kouchner – grundlæggeren af Læger Uden Grænser,
tidligere FN-administrator af Kosovo og én af de mest populære politiske skikkelser
i dagens Frankrig – er fuld af harme. Han langer ud efter Bush,
efter Chirac - og efter fredsaktivisterne – i den rækkefølge.

Kouchner bliver så ivrig og ophidset,
at han ikke kan sidde i roligt i stolen på det kontor,
som Harvard University’s School of Public Health har givet ham
som gæsteforelæser i to måneder. Op ad stolen, fægte med armene, løfte stemmen.
Det hele ligner typisk fransk flamboyance, men skyldes snarere, at denne forkæmper
for menneskerettigheder og beskyttelse af mindretal på tværs af grænser
er dybt indigneret.

»Ingen taler om de mange irakiske ofre under Saddams regime.
Ingen spørger dem, hvad de ønsker – en krig nu eller et folkeligt oprør
mod Saddam støttet af det internationale samfund. Det er ikke os andre, der skal bestemme,
om irakerne skal bære endnu flere ofre, end de allerede har gjort,« siger Bernard Kouchner
i et interview med Information, kort inden han vender tilbage til et Frankrig,
hvis Irak-politik han også tager stærkt afstand fra.

»Jeg gentager: Jeg er imod Bush’ krig,
men det må ikke være en undskyldning for at lade Saddam fortsætte
med at massakrere irakerne. - Der har altid været legitime grunde til
at gennemføre en humanitær intervention, som Kofi Annan kalder det.
I visse situationer har det internationale samfund retten til at gribe ind
og beskytte den civile befolkning og mindretal.«

Bernard Kouchner var én af hovedkræfterne
bag oprettelsen af FN’s sikkerhedszoner for den kurdiske civilbefolkning
i det nordlige Irak i 1991. Han har flere gange været tilbage i området på missioner,
senest i januar her i år 2003.

Farceagtig at tale om en befrielse
– Hvordan kan vi være sikre på, at irakerne vil befries fra Saddams regime?
»Alle de kurdiske og shia-muslimske ledere, jeg mødte i nordlige Irak, fortalte mig,
at deres folk er rede til at bære ofrene. Men desværre er Bush’ snak om en befrielse
blevet en farce. Hvis det internationale samfund fra starten havde fokuseret på
kun en ting, nemlig det irakiske folks lidelser, og i enighed krævet
Saddam Husseins tilbagetræden, ville vi allesammen have stået
i en meget stærkere situation i dag.«

– Bør det ikke være en vigtig overvejelse, at mange irakiske civile kan dø i en krig?
»Jo, og det er derfor, jeg er imod denne krig. Men jeg er ikke pacifist. Jeg ligger ikke på linje
med den tyske pacifisme, som Chirac nu har været så uklog at bakke op om.
Engang imellem er krig nødvendig. I Kosovo var den eneste udvej krig
for at beskytte civilbefolkningen.

Men jeg vil gerne tilføje en ting:
Milosevic og hans forbrydelser er absolut intet i forhold til Saddam.
Denne mand er en af det 20. århundredes største massemordere.«

– Det lyder som om De går ind for en humanitær intervention?
»Ja, selvfølgelig gør jeg det. Da jeg var minister i den franske regering i 1991
erklærede jeg offentligt, at koalitionen burde gå hele vejen til Bagdad
og fjerne Saddam. Men desværre... I den aktuelle situation er det
umuligt at støtte en krig, som mest handler om brutal afvæbning.
Massevåben er ikke det afgørende. Det irakiske folks skæbne
er langt vigtigere - og her mangler der stadigvæk en plan.
.«
– Hvordan skulle tingene være grebet an?
»Det mindste man kunne forlange var enhed i Sikkerhedsrådet.
Det opnåede vi takket været Frankrigs arbejde for resolution 1441.
Men man kan ikke pludselig true med et veto, som Frankrig gjorde for en måned siden
– midt i det hele. Hvis enheden i rådet var blevet opretholdt hele vejen igennem,
ville presset på Saddam have været enormt. Hvorfor ikke samtidig arrangere
en Rambouillet-konference, som vi gjorde med Kosovo?«

– Fredsbevægelsen har vel taget afstand fra Saddam?
»Problemet er, at Bush’ idiotiske politik med ondskabens akse osv.
har provokeret folk til at gå på gaden. De kan ikke udstå Bush og desværre
lyder det i mine øren, som om bevægelsen er mere tolerant overfor Saddam.
end overfor Bush. Efter 20-30 års kamp for menneskerettighederne
gør det mig desperat at se og opleve dette ske så let og stupidt.

Demonstranterne
burde tydeligere have råbt:
Vi er imod Bush’ form for krig!
Vi kræver at FN befrier irakerne!
Men nu , ja nu er det for sent.«

.

Og her er en amerikansk fredsaktivist,
der har fattet, hvad der er gang i ovre i USA:
www.guardian.co.uk/g2/story/0,3604,927712,00.html

Et forslag til
en ny parole for danske fredsaktivister:
"Drop militæret, brug de 18 millarder
vi bruger der på Ulandshjælp i stedet for!"
Lad os vise verden, at der er en bedre vej til fred og udvikling.
end flere jetjagere, ubåde og bomber => drab og lemlæstelse.
De mange milliarder kan bruges meget bedre.
Make love, not war! ideen skaber glæde
og håb fremfor yderlig afmagt og gæld.

Eller råb højt, så det kan høres:
"Vi vil hellere bygge nye skoler i Palæstina og Afrika,
end købe en masse dyre og unyttige ubåde og jetfly i 2004."
Vi vil hellere bruge militærets 18 milliarder kroner på at bygge op,
end bidrage til , at vi fortsat ødelægger - og blot skabe mere terror
og elendighed i verden. Skab livsvilkår,der gør livet værd at leve
- i stedet for militærets dumme spild af vores fælles skattepenge.
Skab glæde og liv, stop militærets spild!

Her er et par gode websteder at følge med i,
hvad der - også bag det hele - sker, dag for dag:
er: information.dk/ og: /politiken.dk/
+ se /www.borsen.dk/

Og i USA:
www.nytimes.com/
+