Det mest positive, som jeg kan sige
om denne type Egoister er, at de ikke taler ilde om andre.
De ser, taler og tænker jo kun på sig selv. Andre mennesker
eksisterer mest som beundrende, rosende - eller kritiske øjne.






Hvad ser du her?
Du ser en trist ung mand, der synes at verden tilhører ham
fordi han lige siden at han var en lille usikker dreng, fik at vide
af sin mor at han havde en helt specielt kontrakt med tilværelsen, der gik ud på
at livet sørme nok skulle indrette sig efter ham - og hans liv skulle være
og blive ligesom om at der var lagt en rød løber ud for ham.
Dette løfte venter han stadigvæk på, vi andre skal indfri
for og til ham - lige så fornøjet som hans mor gjorde?

Når man nu er så ufattelig smuk, klog, romantisk perfekt, ja genial
osv. så kan man jo ikke nøjes med mindre end den røde løber, vel?


Andre mennesker bliver reduceret til ØJNE,
som mere eller mindre kritisk (= fjendtlig). Eller Egostøttende
og klappende hele tiden. Vi følger med i alt hvad han gør, og ikke gør
ifølge hans egen indbildning. "Verden er det, der drejer forvirrende rundt
udenfor mine øjne - og jeg - oh GUD, jeg er midtpunktet for det hele."

Selvsagt vil han igen og igen snuble og falde i løberen,
blive trist, skuffet - måske depressiv - og ja, "det er helt uforståeligt",
siger han, fordi dette magiske løfte om hans helt specielle vidunderlighed
og løftet om den lette rejse igennem livet, desværre ikke kan opfyldes
af Virkeligheden - der selvfølgelig ikke altid svarer til hans fantasi.

I stedet for at blive klogere
på forskellen imellem fantasier og Virkeligheden
og via en ihærdig øvelse og selvdisciplin at blive bedre
og bedre til at lave virkeligheden om, så den svarer blot lidt bedre
til hans indre visioner - ja så bliver han bare vred og rasende
på andre og virkeligheden - og lærer intet nyt.

Dette er selvsagt noget, vi alle kender til,
hvis vi tør drømme og håbe - og det er selvsagt ikke problemet.
Forskellen er om du fortsat blot drømmer og naivt fortsætter med
at føle dig, som i ovenstående drømmebillede og derved blot gentager dig selv
- eller om du fortsat lærer, at virkeligheden er meget større end dit og mit hovede.

Kort sagt indse, at der stadigvæk er utrolig meget nyt og spændende at lære
- også efter at du har overlevet de første 20 - 30 - 40 - 50 - 60 - 70 - 80 - 90 år.


Her er nogle interessante link
hvis du vil vide mere om Narcissistisk forstyrrede mennesker:
www.halcyon.com/jmashmun/npd/dsm-iv.html
+ disorder/narcissistic-personality/
+ mental-health-matters.com/

+ Google på "narcissistic-personality-disorder"
+ se Google-video med Judith Orloff + en god sang

Der er flere link på de næste websider