|
Hvad har vi mennesker brug for, for at kunne hele vores følelsesmæssige sår?  En skitse til en Selvhjælps kur, af Ebbe Scheel Krüger, cand. psych. |
|
Selvsagt er dette tema meget individuelt, så det, der er lindrende for den ene, kan måske vække irritation hos en anden. Det vi har brug for afhænger af, hvilken følelse der er mest aktiv, smertens art - samt dig, din baggrund, dine tidligere erfaringer, din robusthed osv. Det er kort sagt meget svært at udtale sig alment om - og lad mig alligevel forsøge derpå: Lad os starte med en historie: Lille Louise var et vanskeligt barn. Det var både hendes far, mor og lærer overbeviste om. Skolepsykologen Ruth havde en helt anden opfattelse af Louise. Hun så hende, som en kvik lille pige, der godt vil kunne klare det hele selv - og alligevel ind imellem lige havde brug for et lyttende øre og et venligt øje. ”Louise kommer ofte farende kaotisk hen til mig, og så går vi ind på mit kontor. Der fortæller hun mig kaotisk om alt det, hun går og tænker på, og så græder hun. Når hun har tørret tårerne væk, løber hun bare ud og leger videre med de andre. Hun har blot ind imellem brug for at få sit indre stress ud, så er hun ok igen. Hun er et af de nemmeste børn, som jeg arbejder med.”, siger Ruth. Da Far og Mor undlod at belære og bekymre sig, gav de hende ret. Og et andet eksempel: En 4 årig dreng leger glad og frit i en park med et par andre børn. Pludselig kommer der en cyklist kørende for fuld udblæsning gennem græsset og suser alt for tæt forbi de legende unger, der selvfølgelig bliver forskrækket. Ikke fordi de blev ramt, men fordi de blev total overrasket - og derfor bange. Dette medfører at et par af børnene løber grædende hen til deres mødre, der også selv blev forskrækket. En Mor skælder sin unge ud, fordi han ikke så, den hensynsløse cyklist, der kom farende dér. Og hiver ungen med sig hjem - så hun ikke mere skal være bange for, at det skal ske igen. En anden dreng løber hen til sin mor, der står i nærheden og fortæller hende, hvad der er sket. Han siger at han er bange på den snublende måde han fortæller og ved det udtryk han har på ansigtet. Mor giver ham et knus og holder om ham. Og fortæller ham roligt at det kan hun sørme godt forstå, han blev bange over og at den dumme idiot bare lige kan prøve på det een gang til, for så skal hun nok ... ”Nu står jeg her og passer på, det ikke sker igen!” Drengen frigører sig, og løber lettet hen til de andre børn igen. Som du kan se er der en stor forskel på, hvordan andre modtager vores frygt og smerte og de ind imellem ret ubehagelige følelser, livet hele tiden kan give os. Det vi lærte dengang vi var børn herom, kan gøre en stor forskel - også senere hen i livet. Dengang, og nu. En intens ubehagelig følelse bliver vakt. Du bliver overvældet og mister selvkontrollen. Den venlige rare facade bryder sammen og .. sårende kaotiske ord flyver gennem luften. Du sårer, og bliver selv såret. Igen og igen i det ”sammenbrud”, der sker når kontrollen med det hele svigter. Vi hader alle sammen at det sker, bliver rasende på os selv og andre. Og så sker det blot igen en dag, med de samme konsekvenser, i et næsten forudseeligt mønster, som ingen lærer noget nyt af. Mange sidder bare fast i frygten, angsten, smerten, vreden - og skuffelsen - og krymper sammen indeni, fordi der måske ingen var til at forstå os dengang? Og denne tilbagetrækning fra "det svære", gentages så per refleks i nutiden. "Hvorfor sagde du det ikke bare?" - "Jo, men jeg troede ikke at du gad lytte til mig." - "Jamen det gør jeg altså nu." "Ja, men du forstår det ikke alligevel." osv. osv. Og mindst lige så let kan følelsen blive gennemlevet, forstået |
 Slaget, følelses udbruddet, Beroligelsen, Afklaringen, Forsoningen - og Ny indlæring. Det 1. Trin er overhovedet at kunne mærke og erkende, at du altså på dette tidspunkt i dit liv, i netop den og den situation specielt sammen med X eller Y, kan mærke at ”der ER NOGET”, der sårer, overrumbler, gør dig bange - eller direkte gør ondt. Din Tåle-grænse (tolerance) blev kort sagt overskredet. Blot det enkle f. eks. at turde erkende: ”Jeg er Bange!”, eller sige: ”AV - det du siger og gør, det gør ondt at høre og se.” - kan være utroligt svært. Især for dig, der engang ubevidst har lært ”at følelser er noget farligt noget”, ”noget værre lort” eller ”det”, som du og livet reelt handler om, "det er at kunne kontrollere sig selv” og ”ikke vise svaghed” eller hvad du nu plejer at kalde det, når du såres, skuffes - og forskrækkes.  F. eks. er det svært at få en lallende beruset person til at opdage at han/ hun egentlig er skidebange eller fortvivlet ensom. Det mærkes jo slet ikke, når du er bedøvet. Ja de fleste stoffer og piller vi danskere tager, tager vi for at undgå at føle smerter, frygt eller ængstelse. + se home1.stofanet.dk/ebbesk/Vrede_Raseri/Vrede4.htm Kort sagt: At turde føle og mærke det, du reelt føler, mærker og oplever er nødvendigt for at du overhovedet kan sige ”AV!!!”, ”Jeg er altså bange nu” eller ”Stop! Det gør ondt i hjertet/maven etc, når du/ eller jeg ...............”. Det er starten: Blot at turde føle, hvad du reelt set føler. 2. Trin er nøjere at overveje: Hvad skete der egentlig? Hvad var det mere præcist og konkret, der vakte din frygt, din utryghed, skuffede dig og udløste din selvfordømmelse eller skyld? Eller din angst og dit raseri - eller dine tårer? Hvor skete det? Med hvem? og Hvad er din forklaring på, at der skete det, der skete? Nogle gange forstår du umiddelbart logikken i at du følte, som du gjorde. Det hjælper i sig selv betydeligt at kunne sige, at dette var en helt normal reaktion Og med stor selvaccept synes godt om at du reagerer, som du gjorde her, uden skam. Følelsesudbrud er ikke altid af det onde, nogle gange kan vi blive helt stolte af os selv over at vi i den situation udtrykte os så stærkt og klart. Andre gange må du sluge en kamel eller to og pinligt indrømme overfor dig selv at her enten Over- eller Underreagerede du da vist helt urimeligt og ja - var unfair eller hvad det nu var du gjorde - eller en anden gjorde, der gjorde så ondt. Du opdager først dine Over- eller Underreaktioner, når du bagefter godt kan se, at du blev bange - eller rasende udover det, som situationen nøgternt set berettigede til. Du skældte f. eks. ud, fordi du blev bange. Blev rasende, fordi der vist blev begået en uret. Eller du følte dig utryg, fordi du totalt fejlvurderede situationen og ikke så den sten, som du derfor snublede over, så du faldt ned i det følelsesmæssige hul, du er i nu. Dette indre ok og den beroligelse kunne du ikke føle imens det intense følelsesudbrud skete. Fordi følelserne strømmede mere eller mindre ukontrolabelt over og mere eller mindre impulsivt eller spontant bar de dig igennem den svære situation. Mange gange er det heldigvis ikke et smerteligt problem, der hænger ved. Andre gange er det vigtigt, ja livsnødvendigt at gå om bag det, der reelt skete. Først i baglygtens ulidelige klare spejl, opdager du, hvad der egentlig reelt skete og erkender måske pinligt, at du Over- eller Underreagerede på det, der reelt set skete. Mange undgår denne Selverkendelse bag kronisk at føle sig skamfulde. fulde af dårlig samvittighed eller skyldige over at de per refleks reagerede, sagde og gjorde, sådan som de altså gjorde. Dette punktum bliver let sat alt for tidligt, især hvis du blot gentager og gentager en forurettigelse eller ribber op i et gammelt sår, igen og igen - helt tanketomt. Dette 2. trin hedder også EFTERTANKER og det er såvel en emotionel renselse, som en kognitiv meningsskabende fase. Selve det at turde erkende, hvad der egentlig skete og hvad du ærligt talt ægte følte, er en meget vigtig del af helings-processen, hvor Hjælperen blot skal lytte med empati og stille åbne uddybende spørgsmål, der nøjere klarlægger, hvad der faktuelt skete. Det handler ikke om - som i 1. trin - at trøste og berolige dig, men om at forstå. Dvs. fortæl hvad du oplevede at der skete og hvordan DU oplevede og opfattede det, som skete, da du blev bange, forvirret - eller på anden måde følelsesmæssigt såret. Dette fordrer selvklart at du STOPPER OP, og GIVER DIG TID til at udforske hvad der egentlig skete. Ser på hvorfor, du følte og reagerede som du gjorde - og på, hvordan du udtrykte dette. Du må turde se DIN VIRKELIGHED i øjnene, klart og ærligt, for at kunne ændre den. Og her er det nødvendigt at acceptere og turde genføle ”at JA, sådan var/ er det altså”, for at du kan ændre, rette op på - eller opdage løsningen på det, der gjorde ondt Målet kunne vi kalde: At gøre ”det, som skete dengang” - til ”det, som engang var.” Det sværeste ved at gennemleve denne EFTERTANKE - fase er at acceptere at du selvklart ved at genfortælle og genopleve også genopvækker de følelser, der var mest aktive dengang. Igen at føle smerten, skuffelsen, vreden, frygten, usikkerheden og utrygheden. Dette er ikke nemt, hvis du er opvokset i et hjem, hvor følelser ikke var velkomne og fik at vide, at hvis du overskred Mor/Far ´s følelsesregister, ja så var du ”forkert” Eller hvis I dengang blot var almindelig følelsesforskrækkede, som folk er flest og derfor lidt for let blev afledt, trøstet uden forståelse, fik slik fremfor knus osv. osv. Mange familer har et højst besynderligt Trøste-mønster. Der er kort sagt mange måder en helt naturlig medfødt følelses-cyklus kan blive forstyrret på. Husk da at dine Over- og UnderReaktioner viser dig præcis hvor, at du er blevet Under- og Overopdraget og derfor har svært ved at stå ved dig selv, sådan som du er.  |
|
Frihed? Det er er det, jeg gør, ved det, som der er blevet gjort imod mig. Jeg bestemte ikke selv, det der skete dengang. men jeg bestemmer over det, der sker nu. Lidt mere om at forklare sig versus at udforske det, der sker. Der er en vigtig terapeutisk (dvs. gøre hel igen) forskel på at FORKLARE en anden noget, for at blive forstået + blive undskyldt og godtaget. Og så at UDFORSKE noget, som du ikke forstår, for at lære dette ukendte nøjere at kende. Lytter du nøjere efter, vil du snart opdage at FORKLARINGER tit handler om at retfærdiggøre, eller om at undskylde sig. ”Jeg reagerede sådant, fordi du gjorde sådan og sådan - og det har jeg sørme ret til !!!” Eller om at putte det skete ind i mere eller mindre velovervejede kasser, og dømme.. Tonefaldet blivet let her fladt, uden følelser. Analytisk, reducerende, nøgternt eller docerende, moraliserende, manipulerende, som en salgsstale. En masse truende og forførende ord, som er kedeligt at høre på for andre, der godt vil forstå det skete lidt dybere.  Når du UDFORSKER et område, som du er nysgerrig overfor ja så bliver dit tonefald mere søgende, levende, flydende, famlende, emotionelt og herlig fri for forudfattede svar, løsninger og meninger om, hvor du mon ender henne. Der er en frygtløshed, en søgen og en nysgerrighed til forskel. En sand heling af gamle og nye sår finder først sted, når du trygt virkelig ærligt kan og tør sige, hvad du mener, og mener hvad du siger. Føler hvad du siger - og siger, hvad du føler. En flad forklaring er at fortælle løs uden at føle noget. En ren følelsesudrensning er modsat at lukke en masse kaotiske følelser ud - uden at sige noget fornuftigt. En god terapi søger at forene den sunde fornuft med det, som du reelt føler. 3. trin kaldes derfor UDFORSKNINGEN. Det starter med at turde genopleve (i mindre sårbar, sårende eller truende grad, fordi NUTIDEN er tryggere, end dengang) for at kunne udforske det, du virkelig følte og oplevede, dengang det skete, da du blev såret, skuffet, vred, ked af det - eller bange. For at give slip på noget - og for at finde på noget nyt og bedre, næste gang det sker. Det er vigtigt her at kunne udtrykke det tilbageholdte, det usagte og ugjorte mere helhjertet og mindre frygtsomt, imens du genfortæller din smertelige historie. Det giver en emotionelt udrensning. En indre ro, der gør at du bedre kan udforske det, der faktisk skete. Bliv derfor ved med at rense ud "til blodet flyde rent igen." Det svarer lidt til det, der sker, når du skærer dig med en kniv. Betændelsen og smerten skal først ud og såret renses, før helings-processen kan sætte ind, bagefter at såret er renset. Uanset hvorfor - eller hvem der mon er /var Skyld i hvad, og hvad du følte/føler eller ikke følte/følte. Hvorfor ´erne og at lege Retsal er derfor ikke et led i en rigtig dybere følelsesmæssig heling, men er en frygtsom måde at undgå at se nøjere på, hvad der egentlig skete for derved at undgå at finde en ny og bedre, gerne mere kreativ, løsning på det, der udløste denne smertelige Over- eller Underreaktion.  Lad mig kort opsummere denne terapeutiske Helings-proces: 1. At føle det du føler og føle sig forstået - for at opnå en beroligelse. 2. At genfortælle det skete med følelser og nye tanker for at finde en ny løsning. 3. At afprøve sine nye løsninger og se om resultatet bliver bedre end før. Hvis følelser er "noget lort", er det naturligvis bedst kun at lufte dem på toilettet. Mange foretrækker at rense emotionelt ud i enrum, helt alene og nogle gange er dette det bedste. Andre gange er det ikke det bedste at gøre, fordi du da bare tyer til barndommens uheldige trøst- og tryghedmønstre (gl. vaner imod de smertelige og ”farlige” følelser, der ligger bag din reaktion) - i selvforsvar. Som vi ser det hos de, der forgæves prøver at dulme deres uforløste, uforståelige og måske skræmmende følelser, ved at drikke alt for meget, spise alt for meget, shoppe for meget, skælde for meget ud, græde for meget osv osv. Og helst gør dette i enrum. Det minder oftest lidt for meget om dengang vi var børn, og du havde sagt noget "forkert" eller raset ud for åbent tæppe, hvorefter du blev sendt op på dit værelse, som straf - for i enrum at blive rolig igen og derved "blive sød og sådan som vi kan lide dig". Du lærer intet nyt og vil sandsynligvis derfor igen og igen, og evigt overrasket, erfare at du derved blot falder ned i den samme gl. smerte, eller i ”Mit sorte favorit hul”. I stedet for at skamme dig over dit naturlige menneskelige behov for forståelse og trøst, må du accepter at du, ligesom vi andre, ind imellem trænger til andres forståelse og trøst. Det er ok at trænge til at få trøst, forståelse og medfølelse uden samtidig at skulle tage imod domme, vurderinger, gode råd og løsningsforslag. Forlang at X/vi starter med at forstå dig, førend X/vi dømmer dig og prøver at løse dit problem for dig. Og bed os gøre dette, ikke nødvendigvis for at give dig ret for opnå en undskyldning eller for at undskylde dig. Gør det for at rense ud og for bagefter at kunne få et kølende omslag på det forbrændte sted. Fremfor at fare vild i sin indre eller udvendige smerte, som det tit sker i enrum kan andre give dig en hånd, et knus og deres MEDFØLELSE, (der er noget helt andet end medlidenhed, der jo blot får os til at føle os ”mindre end” eller ”forkerte”). Accepter at den anden godt kan forstå din smerte og måske bedre end du, kan acceptere og tåle, at sådan føler du altså NU. ”Ja det gør ondt.” og ”Ja, jeg kan godt se, at det er svært at være dig nu” osv. Det giver ro, beroligelse - og ophæver smertens ensomhed. Vi er alle alene, når vi kastes ud i følelsesmæssige smerte og kaos, men når en anden rækker os en hånd, giver os et knus eller et trøstende ord, medfører dette ofte at roen og derpå hovedet ligesom skrues på igen - og så bliver det hele pludselig meget lettere at overskue og forstå. Noget du selv kan gøre, for at hjælpe os, der gerne vil hjælpe dig Fortæl lytteren at du absolut ikke vil dømmes eller vurderes lige nu, men blot gerne vil have at vedkommende både kan rumme og forstå dig. ”Blot det at du er der, stille lytter og spørger, er en værdifuld hjælp i sig selv.” Sig dette højt til Lytteren - og sig at du nok har brug for 10 - 30 minutter dertil. Chancen for at du da får netop det, som du har brug for, bliver langt større. Selve dette at du deler sin smerte og behov alene for at blive hørt - med en anden og derved opnå en beroligelse, en lindring og en forløsning af det usagte og ufølte, er forudsætningen for, at du kan gå videre til sidste fase af reperations-processen, - der desværre ofte glemmes af lettelse over, at du da ikke mere er bange, eller ked af det, eller vred over ..... ? Eller hvad det nu var, du sad fast i.  4. Trin. er at forandre på det der skete, så det ikke sker fremover. Vi har allerede set på betydningen af at få udrenset, samt få trøst og medfølelse for igen at kunne genvinde roen, den sunde fornuft og det forgyldte overblik. Og mange ønsker blot denne accept og beroligelse - og slutter hastigt der. I en forandrende terapeutisk proces går vi et trin videre og spørger f. eks. om: ”Hvad kan du lære af denne smertelige historie?” ”Hvordan hænger den historie og dine Over- og Underreaktioner sammen med f. eks. din opvæksthistorie? ” Er du et Offer for de andre eller for omstændighederne - eller har du reelt set nogle usete og måske uprøvede andre Valg i den situation? Læs f. eks. en case om at være bange for at få kritik. + www.psykoweb.dk/ebbesk/psykodrama/mangejeger2.htm + ebbesk/Vrede_Raseri/Vrede1a.htm + /narcissisme/2.digt.htm + Se også en dag: ebbesk/psykoterapi/2.htm + Tanker om terapeutrollen. Der er mere om at blive hel igen, specielt når Selvværdet er lavt, på den næste side: |
|
Videre til side 2 + se vores hjemmeside, for flere forslag til at styrke kærligheden og genfinde hinanden, som venner og kærester: www.psykoweb.dk |