Hvad siger forskningen om De, der mest savner kærlighed, ødelægger den ofte selv, fordi de ... ? Hvordan påvirker din barndoms familieliv dit nuværende familieliv? |
Er det muligt at elske en person, som du ikke føler, eller tror du kan have tillid til?? De, der savner kærlighed mest, ødelægger den ofte selv, fordi at de ...? Fire forskere fra universitetet i New York har i en nylig undersøgelse opdaget en tendens til at netop de mennesker, der siger at de mest savner kærlighed, at få respekt og værdsættelse fra deres partner, også er dem, der mest er tilbøjelige til at opføre sig på en måde, der er ødelæggende for parforholdet, Og det sker utrolig let, når tingene går bare lidt skævt. De fire forskere fik 152 yngre ægtepar i 35 års alderen til først at udfylde 3 spørgeskemaer om dem selv og deres parforhold. Spørgeskemaet handlede om deres egen selvopfattelse - og om hvordan de troede deres ægtefælle opfattede dem. Først skulle de ud for 10 positive egenskaber (venlig, intelligent, varm osv.) og ud for 10 negative egenskaber (irritabel, upålidelig, egoistisk osv.) angive, hvor meget hver af de enkelte træk passede på dem selv på en skala fra 0 - 10 (fra "slet ikke" til "særdeles godt"). Derefter skulle hver enkelt ægtefælle udfylde et tilsvarende spørgeskema, men denne gang ud fra hvordan de mente, at deres ægtefælle opfattede dem! Endelig skulle alle personerne i undersøgelsen udfylde et spørgeskema vedrørende deres opfattelse af den aktuelle ægteskabelige trivsel eller "kvalitet' ved at angive, hvor enige de var i udsagn som "mit forhold til min partner er for tiden særdeles tilfredsstillende".etc. Ved at regne på besvarelserne på disse tre spørgeskemaer fik forskerne et konkret talmål for, hvor positivt den enkelte opfattede sig selv, og dels et mål for hvor positivt - eller negativt - de troede, at deres partner opfattede dem, og endelig fik de et mål for, hvor godt de hver især var tilfreds med deres nuværende parforhold. Ægtefællerne blev derpå bedt om at udfylde en dagbog i tre uger, hvor de skulle notere en række begivenheder i samspillet med deres partnere hver dag i 21 dage. De udleverede dagbogsblade indeholdt ialt fem afsnit, hvor de hver især - hver eneste dag - skulle angive forekomsten af: 1) Ens egen negative adfærd overfor partneren .....(dvs. beskrive når de skældte ud, ignorede, kritiserede, nedgjorde, hånede etc.), 2) Ens egen positive adfærd overfor partneren .....(dvs. beskrive når de betroede sig til partneren, gav et knus, udtrykte glæde etc.). 3) Partnerens negative adfærd overfor en selv. Hvad skete der helt konkret? ......Hvad følte du dig især såret, skuffet, irriteret, vrede, krænket over? 4) Partnerens positive adfærd overfor en selv, ......Hvad har du lagt mærke til at din partner gør der er venligt og kærligt? Ved gennemgangen af de mange udleverede dagbogsblade fokuserede forskerne især på de tilfælde, hvor en person en dag både havde været udsat for negativ adfærd fra partnerens side, og som følge deraf havde reageret med sårede følelser. Hvordan opførte en sådan ægtefælle sig i den følgende tid overfor partneren ?(specielt dagen efter: Ville han eller hun søge at reparere på forholdet ved at forøge sin positive adfærd overfor ægtefællen, for at genoprette den positive stemning i parforholdet? Eller vil vedkommende snarere reagere med en langvarig fjendtlighed, ja måske endda 'tage hævn" og udvise mere negativ eller fjendtlig adfærd i den følgende tid? Det viste sig at nogle ægtefæller udpræget gjorde det ene (reparere), imens andre udpræget gjorde det andet (bar nag og hævnede sig senere). Det interessante er at forskerne i denne undersøgelse kunne konstatere, at de, der mest forsøgte at reparere på forholdet, især var dem, der ifølge spørgeskemaundersøgelsen følte sig værdsat og mest positiv bedømt af deres ægtefæller. De, der reagerede stik modsat og blev langvarigt fjendtlige og negative efter en sårende oplevelse, var især dem, der ifølge spørgeskemaundersøgelsen selv oplevede, at deres ægtefælle ikke havde så høje tanker om dem! Konklusionen er altså at de, der siger at de mest ønsker, at deres ægtefælle skal holde mere af dem, desværre også er dem, der reagerer mest "destruktivt", surmulende og fjendtlig , når de føler sig såret af ægtefællens negative adfærd. De lukker sig lettere i og inde i sig selv - og overlader "fredarbejdet" til den anden. Det ser altså ud til at der let kan opstå en ond cirkel, hvor man reagerer på et dybere savn af sympati og respekt ved netop at ødelægge chancen for i det lange løb at fremkalde disse positive følelser hos ægtefællen - ved ens egen negative adfærd! På den måde har de fire psykologer formodentlig sat lys på en af de mest almindelige selvforstærkende og negative processer, der kan føre til ægteskabeligt forlis, der måske kunne være undgået, hvis ægtefællerne havde bedre kendskab til sådanne onde cirkler - og kunsten at kunne bryde dem! Thomas Nielsen Lektor på Psykologisk Institut, Århus Universitet Fra "Forskningsnyt fra psykologien", hæfte 5, oktober, 2003 Kilde: Murray, SI. L., Bellavia, G. M., Rose, P. & Griffin, D. W. (2003). Once hurt, Twice Hurtful: How Percced Regard Regulates Daily Marital Interactions. Journal of Personality and Social Psychology, 48(1), 126-147. |
Hvordan påvirker barndommens familieliv dit voksne parforhold? Selvom det er velkendt at barndommens familieforhold påvirker det voksne parforhold, så er det dog interessant at se nærmere på nøjagtig, hvor meget og hvordan det sker - og om der er forskel på mænds og kvinders familieforhold i den forbindelse. Den sammenhæng kan man nu få nærmere besked om via en interessant undersøgelse udført af to amerikanske psykologer, Ronald Sabatelli fra universitetet i Connecticut, og Suzanne Bartle-Haring fra Ohio i USA. De to psykologer fik 125 midaldrende ægtepar i 45-50 års alderen til at udfylde spørgeskemaer om deres barndomshjem og deres oplevelse af deres nuværende ægteskab - som i gennemsnit havde varet i 23 år. Oplevelsen af barndommens familiemiljø blev vurderet ud fra tre spørgeskemaer, der 1. handlede om kvaliteten af forholdet til moderen, dvs. hvor varmt, respektfuldt, forstående og støttende moderen havde været under opvæksten. 2. spørgeskema handlede om forholdet til faderen, imens det tredje spørgeskema handlede om den midaldrende persons erindringer om forholdet mellem faderen og moderen i barndomshjemmet, dvs. hvor meget og hvor intenst de to ægtefæller havde udvist varme, sympati, god forståelse og havde en god og kærlig kontakt med hinanden. De tre spørgeskemaer gav tre pointværdier for den enkeltes vurdering af barndomshjemmet mht. Hans eller Hendes relation til moderen og faderen, og de voksnes indbyrdes relation. Desuden blev de tre værdier slået sammen til en enkelt værdi, der blev anset for at være et samlet mål for 'kvaliteten' af de menneskelige relationer i barndomshjemmet, Kort sagt hvor godt vedkommende havde haft det rent psykisk med sine forældre i sit barndomshjem. Udover denne "tilbageskuende" scoring af Far og Mor i barndomshjemmet for omkring 40 år siden, skulle hver af de 250 ægtefæller også score kvaliteten af deres nuværende ægteskab. Det foregik ved at de dels udfyldte spørgeskemaer vedrørende negative forhold ved deres ægteskab, dvs. ting som ærgrede og skuffede eller irriterede dem i deres nuværende parforhold. Og et mere positivt spørgeskema, der handlede om hvor meget fortrolighed, hensyntagen og respekt de to ægtefæller hver især oplevede i deres indbyrdes nuværende parforhold. Resultaterne af de to spørgeskemaer blev også kombineret til en værdi, der blev taget som mål for "kvaliteten" af det nuværende parforhold, udtrykt ved mængden af positive egenskaber minus mængden af negative egenskaber ved parforholdet. Spørgsmålet var nu, om man kunne påvise en forbindelse imellem kvaliteten af barndomshjemmet og kvaliteten af det nuværende parforhold. Og det lykkedes, man kan næsten sige selvfølgelig - i meget høj grad. Der blev fundet en stærk forbindelse for både mændenes og kvindernes vedkommende vedrørende relationen mellem deres oplevede barndomshjem og deres tilfredshed med deres nuværende parforhold. Forholdet mellem barndomshjemmet og det aktuelle parforhold var lidt stærkere for kvindernes end for mændenes vedkommende, så man kan altså konkludere, at det i særlig høj grad gælder for kvinder, at et godt barndomshjem med stor sandsynlighed giver en bedre chance for at få sig et godt parforhold i det voksne liv. Forskerne så også på om mændenes barndomshjem spillede en rolle for deres hustruers tilfredshed med ægteskabet - og vice versa. Og her fandt man en større og måske mere overraskende kønsforskel. Det viste sig nemlig, at kvindernes barndomsforhold spillede en meget stor rolle for mændenes tilfredshed med parforholdet, ja hustruernes barndomshjem spillede en større rolle for mændenes glæde ved parforholdet, end mændenes eget barndomshjem! Og i stærk kontrast til denne væsentlige større betydning af kvindernes barndomshjem for mændenes glæde ved parforholdet var der ikke skygge af forbindelse imellem mændenes barndomhjem og hustruernes tilfredshed med ægteskabet. Forskerne mener, at denne forskel beror på, at kvinder (måske især i USA) i højere grad end mændene påtager sig ansvaret for 'kvaliteten' i det voksne parforhold. I den udstrækning det holder stik, er det oplagt vigtigere, at kvinden snarere end manden "hjemmefra" har lært at skabe og vedligeholde gode relationer til sine nærmeste! Forskerne kunne yderligere konstatere, at mændenes tilfredshed med deres parforhold mere afhang af deres relation til fædrene i barndomshjemmet end af deres forhold til mødrene, men den indflydelse deres hustruers barndomshjem havde på mændenes glæde ved parforholdet afhang modsat mere af kvindernes forhold til mødrene, end til fædrene. Det er med andre ord som regel godt for manden i et parforhold, hvis han selv har haft et specielt godt forhold til sin far, og hvis hans kone har haft et specielt godt forhold til sin mor i barndommen. For kvindernes egen tilfredshed med deres parforhold, var forholdet til deres fædre og mødre lige vigtige. Endelig fandt forskerne en stor lighed i kvaliteten af mændenes og kvindernes barndomshjem hos hver af ægteparrene. Hvis den ene havde haft et særligt godt barndomshjem, gjaldt det som hovedregel også for den anden - og tilsvarende med dårlige barndomshjem. Det gamle ord om, at krage søger mage gælder altså også i høj grad m.h.t. valget af ægtefælle med et lige så godt - eller dårligt - barndomshjem, som man selv har haft engang.. Referat ved Thomas Nielsen Lektor på Psykologisk Institut, Århus Universitet Fra "Forskningsnyt fra psykologien", hæfte 5, oktober, 2003 Kilde: Sabatelli, R. M. & Barle-Haring, S. (2003). Family-of-Origin Experiences and Adjustment in Married Couples. Journal of Marriage and Family, 65,159-169. |
Tilbage til Oversigten over Parforholds-artiklerne index over hele: www.psykoweb.dk |