Jeg hader dig Far fordi du ikke er med i mit liv!

"It is Father´s Day, and everybody is wounded", Leonard Cohen. Jeg har lige læst en interessant lille letlæst bog af Lene Rem, med ovenstående titel fra Holkenfeldts forlag, 1990. (bibliotekshylde 13.2) Bogen er bygget op omkring interview med fædre, sønner, døtre, samt noveller og interview med familie-terapeuter, der fortæller om deres erfaringer med fædre, sønner og døtre. Som en appetitvækker får du her nogle af de udsagn i Lene Rems tankevækkende bog, der gjorde mest indtryk på mig: Hvert 5.barn i Danmark er i dag et skilsmissebarn. I alt regner man med, at der er 250. 000 børn under 18 år, der har oplevet en skilsmisse, og at der kommer ca 25.000 nye skilsmissebørn til - hvert år. For alt for mange af skilsmissebørnene ender det tragisk med, at de mister den jævnlige kontakt med den forældre, de ikke bor hos og/ eller som ikke har forældreretten. - Og det er næsten altid FAR. Iflg. en rapport fra Socialforskningsinstitutet fra 2004, var 650 børn ud af hver 5000 på det tidspunkt "faderløse" Ifølge Socialforskningsinstituttets undersøgelser af, hvad der sker med børnene bagefter en skilsmisse fandt de, at allerede efter 4 års skilsmisse er den jævnlige kontakt afbrudt eller næsten helt fraværende hos ca. 80% af børnene ! Dvs. at Far forsvinder væk i horisonten for 4 ud af 5 børn ! Ca. 4 år efter skilsmissen er "Far" stort set ude af billedet for over 200. 000 børn. Først i de senere år er vi begyndt at opdage de skræmmende resultater af denne forsømmelse. "Aspargesdrenge" , "maschodrenge", "bøller" - og intimforskrækkede kvinder, der simpelthen ikke kan finde ud af at adskille Far-savnet fra deres kærester. Logikken bag denne tragedie er at i starten er begge forældre vældig opsatte på at deres børn ikke skal lide nød ved at de går fra hinanden. Far og Mor kæmper begge som løver for at få forældreretten, fordi at de hver især er overbevist om at netop de er bedst egnet til at sørge for ungernes ve og vel, opdragelsen og opvæksten. Men så en dag falder diverse ordninger på plads og WeekendFar vænner sig til kun at se sine børn i weekenden eller hver 2. uge, hvilket selvfølgelig gør en stor forskel, - hvis den dele-ordning stadigvæk gælder 4 år efter. Efter nogle år har begge forældre sandsynligvis mødt en ny partner - der ikke altid er ubetinget henrykt for at blive sat på 2. pladsen i forhold til hans/hendes børn. Og de får meget tit et nyt barn med den nye partner. som får en speciel plads i hjertet , forhold til "det barn, der minder mig om din fortid." Kort sagt sker der oftest det at den nye kæreste og alt bøvlet med at tilrettelægge 2 familiers skemaer og ferier skubber mere og mere på, at kontakten med den fraværende Far eller Mor) - bliver mindre og mindre. Den fortrolighed, der var dengang man boede sammen, bliver år for år tyndere og tyndere, hvorfor kontakten bliver mere og mere overfladiske for måske en dag at fordufte helt væk, som det sker for 4 ud af 5 skilsmissebørn, ifølge Lene Rem. Også selvom Far og Mor bor sammen, er Far alt for ofte såvel fysisk, psykisk og emotionelt fraværende. I de unge år viser savnet sig som usikkerhed, manglende selvtillid og forstyrret selvfølelse, og som en utydelig og diffus sorg, der ytrer sig i melankoli og en ordløs indelukkethed. Et savn efter noget, der er anderledes end Mors kærlighed, trøst og bekymring. Mange af de unge i 20´erne, der udvikler psykoser og bryder sammen, burde reelt set indlægges under diagnosen: JEG SAVNER EN FAR! Børn har selvfølgelig ALTID behov for at have en Mor og en Far, der ser dem sådan som de ser sig selv og er engageret i dem. Dette privilegie har alt for mange børn desværre ikke i dag. Senere hen i livet giver dette diffuse Farsavn sig f. eks..udtryk i en evig jagt efter økonomisk succes og i en uforløst bekræftigelsessult på sin maskulinitet - eller feminitet. Dette Farsavn, denne uforløsthed mærkes oftest som En stor tomhed, der selvklart giver den oversete en masse problemer i deres fremtidge Par-forhold, hvor de kun har dårlige rollemodeller og erfaringer m.h.t. hvad der skal til for at få et godt parforhold, der holder i såvel med- og modvind. Og når Skilsmissebørn sidenhen taler om opdragelse og om det, at være far, så bliver utrolig mange helt ordløse, tavse og afmægtige. "Hvad er en Far egentlig for en? Når jeg ser på min egen Far, så er der ikke meget styrke eller gode erfaringer at trække på. Jeg aner faktisk ikke hvem han er!", som en nybagt Far sagde til mig. Savnet af en god Far, der tænker varmt på en, er ifølge Lene Rem drenges og pigers allerstørste problem i dag. Fædrene er fortsat alt for fraværende i børnenes liv af den simple grund, at de aldrig selv har haft en nærværende FAR. De aner simpelthen ikke, hvad "en god Far er for noget." Det er et problem, vi sjældent taler om, dels er hans far svær at tale med, når han ikke er der, og dels fejes dette svære og sårbare tema ind under gulvtæppet, for ikke at give ham besvær og en endnu større afmagtsfølelser, end han allerede har. Det kan meget let starte en sårbar konfliktladet debat, der blot ender ud i fjendskab og mere eller mindre bevidste skyldfølelser hos begge parter. Vi ser styrken af dette savn i de oceaner af kræfter deres sønner bruger på at tækkes ham, når han endelig er der. Det er utroligt hvad unge mænd vil gøre, for at få ros og anerkendelse fra mere eller mindre skøre chefer - der i dag fungerer som far-modeller. "Jeg er meget stolt af dig!", som obersten sagde til selvmordspiloten. Eller savnet viser sig i styrken af hadet imod ham, der træder ind og prøver at give disse forbrændte børn en ny model. Alt dette pinlige åbner Lene Rem op for på en enkel og ligetil facon. Måske overdriver hun problemets størrelse og skyder forbi, men læs selv bogen - før du afviser problemstillingen.

Her er uddrag af hvad disse skilsmissebørn som Teenagere skrev, da de fik en fristil for, der skulle starte med - og indeholde de begyndelses-ord, der her er fremhævet med rødt: KÆRE FAR ... "Kære Far - kan du kun lide mig, når jeg kan præstere noget? Jeg savner dig som min ven, en der tror på mig og gider lytte til mig." "Kære Far. Jeg kender dig næsten ikke og ved derfor ikke, hvad jeg skal skrive om dig ..." Der var mange fristil-breve, der startede med "Kære Far - jeg savner dig." Hvis du vidste, hvor ofte jeg..... "Hvis du vidste, hvor ofte jeg savner dig, også selvom du er hjemme." "Hvis du vidste, hvor ofte jeg tænker: Mon Far har tid i dag?" "Gad vide, hvad du mon tænker på, når du tænker på mig?" Hvis du vidste, hvor ofte jeg har har lyst til at kvæle fjernsynet og tvinge dig til at SE mig! Hvis du vidste, hvor ofte jeg ser på dig, og slet ikke forstår, at DU er min far. Hvis du vidste, hvor ofte jeg frygter din dom og vurdering, dine voldsomme og sure bemærkninger, når jeg ikke har været dygtig og rigtig nok i dine øjne. Hvis du vidste, hvor lykkelig jeg ville blive, hvis "... du viste mig mere interesse, og gav mig mere støtte og opmærksomhed." "Hvis du vidste, hvor stor en sorg, det er at have en far, man ikke har.", som en teeenagedreng skrev - på manges vegne. Far - hvis du vidste ... Far - hvis du vidste, hvor gerne jeg ville kunne give dig et knus lige så let, som mor og kunne tale lige så let med dig, som jeg stadig kan med mor. far hvis du vidste, hvor lykkelig jeg ville blive, hvis du viste mig interesse og en maskulin kærlighed med proteiner i. Hvis du vidste, hvor jeg et sted frygter, at det en dag er for sent med os to. Hvis du ved, hvor meget jeg et sted frygter, at jeg også opgiver dig og sletter dig ud af mit liv. (Som du tilsyneladende selv gjorde med din far, som du kun omgikkes med, når du absolut var nødt til det og altid på sådan en kejtet, en fremmed, høflig, ligeglad og distancerende måde.) Hvis du vidste, hvor meget jeg altid har savnet at have en rigtig nærværende far, der virkelig betød noget stærkt og varmt for mig, så tror jeg, at du ville stoppe op et øjeblik, se på mig, din søn og måske for første gang være tilstede i mit liv. Min Far ... "Min Far har altid travlt, og er utrolig overfladisk og ja, ligegyldig." "Min Far har sjældent tænkt over det, jeg siger og kan højst kan svinge sig op til belærende og moralsk fordømmende synspunkter, der blot spejler, hvor overfladiske meninger, han har om det, der interesserer mig." "Hans snak om piger, siger mig ikke en skid, så dér spørger og snakker jeg hellere med mine venner." Min Far? - Hvor jeg dog savner et ordentlig modspil fra en voksen moden mand, der har tænkt dybere over sit liv og lhar et livssyn som gør at han er interessant at diskutere med. Min Far er ikke en, som kan lytte mere end 2 minutter eller en som stadigvæk prøver på at forstå det ufattelige. Han ved bare alt, og er kun interesseret i sit job, penge og -- øh det ved jeg ikke." (Sammendrag af en serie Far-savn-fristile blandt unge mænd.)

Og Fædrene savner også deres børn. Jo ældre fædrene bliver, jo mere savner de deres sønner, men der hvor der kunne havde været liv og kontakt er der tomt og dødt. Flere og flere fædre er begyndt at kæmpe imod denne onde spiral i vor kultur, hvor mænd indbyrdes konkurrerer mere, end de hygger sig sammen og derfor ikke lærer at blive hinandens kammerater med årene. Børnenes tarv og behov er selvklart ALTID at have en mor og en far. Og det har børn ikke i dag. Heller ikke selvom far og mor bor sammen. Alt for mange fædre glimrer ved deres fravær og mangel på engagement skriver Lene Rem bekymret - og advarende. Og ja - Kvinderne lider også under deres mænds uforøste far-savn og af deres egne far-savn og drømmer om, at "min kæreste også skal være min Længselsfar, min Sugardaddy, Give mig 100% Tryghed og al den bekræftigelse, jeg ikke fik som barn", d.v.s. give mig alt det, den 1. 2. 3. ikke kunne. Eller disse Fædreløse piger forbliver "søde flinkeskole-piger" og hører sig selv som voksne mest tænke ligesom Mor gjorde. Der er ligesom ikke nogen Far-stemmer i dem, og hvis der er så er det ikke altid gode budskaber, der huskes. "It is Father´s Day, and everybody is wounded", som Leonard Cohen udtrykker det. ----------------------------------- Vil du læse mere om såvel den historiske dimension ved disse triste far-historier som om de nye måder at være fædre på, der er groet frem i løbet af de sidste 40 år, så få fat i denne gode mandebog Per Aare Løkke "Fædrenes Revolution.". ISBN 87-412-2424-B Bogen er en rejse rundt i faderskabets mangfoldige landskaber og handler om forskellige problemstillinger ved det at være Far i dag. Historisk set er der tradition for fravær, svigt, tæv, tavshed og alkohol i dette samfund, der stadig synes at børnene især er mors opgave. Bogen skildrer dog også mere opmuntrende historier om gode fædre, gode oplevelser sammen - og tæt kontakt. En overset Mande bog, der er spændende at læse.

Tilbage til Mande-siderne Til 4 andre udsøgte Psykologiske link-Reoler? Eller vil du nu tilbage igen til Index ?