Det 1. barn En blues - og et debatoplæg fra Else Marie Schultz Rasmussen |
Det første barn kan meget let vise sig at blive til en overvældende stor opgave, og et problem hvis I blot tankeløst og kun ud fra hormonernes stærke kalden blindt kaster jer ud i dette mindst 18 årige kæmpeprojekt. Der er ca. 20% chance for, at et par i dag går fra hinanden inden deres 1. barn bliver 7 år gammel. Bor du i København, ja så er risikoen 40%. Smertegrænsen nåes hyppigst efter kun 2 - 4 år, således at hvert tredje barn under 5 år pinefuldt vil miste hverdagen med en af sine forældre - og det betyder jo oftest sin Far. Tragisk, og trist, men det siger statistikken. Hovedårsagen til de mange brud er at mange unge mødre med små børn i dag arbejder over 35 timer om ugen og at fædrenes arbejdsuge i gennemsnit er helt oppe på omkring 45 timer! Det er faktisk småbørnsforældrene, som knokler mest i dag! Og det betaler I dyrt for. Fordi det er meget svært at forene overarbejde, TV, internet, venner osv. med børn og et kærligt familieliv. Kærlighedsunderskuddet, den manglende tid til hinanden, og den manglende glæde ved det fælles børneprojekt + et stort afmægtigt raseri overfor hans ofte alt for store fjernhed og ubehjælpsomhed mht. at snakke følelser og opnå en kærlig kontakt med sin kvinde kan meget let få det hele til at brænde sammen. Statistikkens barske tal viser, at det især er kvinderne, der ønsker skilsmisse i dag. De fleste skilsmisser sker i løbet af de første 2 - 4 år og ca 75% sker på kvindens foranledning! Hun smider ham simpelthen ud et par år efter at de har fået barn, hvis fyren ikke fatter at kvinder ikke mere finder sig i det, hans mor gjorde og i dag forventer sig meget mere af ham end at han opfører sig næsten som sin far. Vi kunne også sige, at han ikke har fattet konsekvenserne af den kæmpestore forandring, som kvinder har gennemgået i de sidste 40 år, men blot har fortsat i stort set samme spor som hans far - som også faldt i søvn, når der blev talt om nye kønsroller i TV. Alt for ofte smider hun ham ud, fordi: "Jeg står jo alligevel helt alene med det hele - og føler mig totalt glemt og overset." At han har en affære, imens hun passer barn og job eller er hyperstresset er desværre heller ikke ualmindeligt. Kort sagt: Os-to kommunikationen og sexlivet kan meget let bryde totalt sammen, ganske ligesom en gammel computer fra 80 ´erne ikke mere kan klare i dags nye programmer. Et barn er i sig selv en megastor omvæltning og din kvinde i dag er ikke mere som din Mor, der i højere grad var nødsaget til at finde sig i at din far bevidstløst gik i bedstefars sutsko. Derfor er der god grund til at tænke sig godt om, inden I beslutter jer for at få et lille barn. Glæden, drømmen, usikkerheden og det store behov for at tale om alt det nye - det er utroligt vigtigt. Verden bliver aldrig mere som før! Tør du læse mere? - Så se de næste 3 websider: |
Til side 3 Tilbage til oversigten over Parforholds-siderne Tilbage til Index © 2005 EMesk, Aarhus. |