Skilsmisse forskning side 2. + se her: side 1 .. og side 3. + side 4





    Folk bliver oftest skilt, fordi de skuffer hinanden
    eller fordi de udvikler sig i modstridende retninger
    og med årene opdager, at de nu vil noget andet
    med deres liv, end for 5 - 10 - 25 år siden.


    Flere tankevækkende fakta og erfaringer::
    Kan du ved et bryllup forudsige,
    hvem der bliver - og ikke bliver skilt?



    Nedenstående fund fra forskningen
    er indscannet fra ”Forskningsnyt fra Psykologien”,



    Kan en skilsmisse forudsiges?

    A. Ægtefællers-stressmønstre kan godt varsle skilsmisse
    Den høje skilsmissehyppighed i den vestlige verden i de senere årtier
    med alt hvad deraf følger ikke mindst i form af ulykkelige børn – har fået
    adskillige forskere til at undersøge om der er egenskaber ved adfærden
    hos to yngre ægtefæller eller noget ved deres indbyrdes relation,
    der kan varsle senere problemer evt. en direkte skilsmisse.

    Hvis man via denne samlivsforskning kan nå frem til at klargøre
    advarselssignalerne hos ægtefællerne, kan det få praktisk betydning
    ved forebyggelse af skilsmisse via rådgivning, eller Parterapi, inden det kommer så vidt,
    at den ene - eller begge ægtefællerne - totalt har brudt alle broerne imellem dem.

    Vi har tidligere i Forskningsnyt omtalt to undersøgelser af denne art,
    Begge disse tidligere undersøgelser foregik ved, at man satte forholdsvis nygifte
    til at diskutere et indbyrdes problem, som kunne vække heftige følelser og stærke meninger
    hos de to ægtefæller. Derefter ventede man i fem, ti eller femten år og så på,
    hvem der da var - og hvem der ikke var blevet skilt i mellemtiden.

    Endelig sammenlignede man så den tidligere ægteskabelig opførsel hos dem,
    der senere blev og dem der ikke blev skilt. Den ene undersøgelse fokuserede især
    på de følelsesmæssige reaktioner mellem de unge ægtefæller. Man fandt at surhed, foragt
    og aggressive fjendtlige reaktioner
    var et dårligt varsel for forholdets holdbarhed,
    OG at fraværet af positive følelser faktisk var et langt stærkere varsel
    om fremtidig skilsmisse. De var rigtig dårlige til at skabe glade oplevelser!
    Siden forelskelsens humørløft og fælles glæde ved at have fundet
    hinanden, havde det kun gået nedad - og fra ondt til værre.


    B. Den anden undersøgelse fandt,
    at ægtefællernes "evne til at tale åbent og ærligt” ud
    med hinanden var et særdeles positivt tegn for senere ægteskabelig trivsel
    og lykkefølelse. Man har også ”målt” ægtefællernes aktuelle forelskelse i hinanden
    og det så ud til, at graden af forelskelse spillede en væsentlig mindre rolle
    end graden af ”dyb fortrolighed”, når det kom til spørgsmålet
    om at forudsige forholdets langtidsholdbarhed.

    C. Endelig har vi også i bragt en artikel om den positive betydning af,
    at to ægtefæller foretager sig ting sammen. Fritidsting som de begge har lyst til,
    Aktiviteter - incl. sex og lege - som de har glæde af at være sammen om.

    D. Alle disse psykologiske målinger af ægtefællers indbyrdes adfærdsmønstre
    er selvfølgelig både interessante og nyttige, men nu viser en ny undersøgelse,
    at en ren fysiologiske registreringer af stress-hormoner
    forudser en skilsmisse endnu bedre!


    ad D.
    Mere om Adrenalinjunkier´s skilsmisserisici.

    Fire forskere fra Ohio, USA satte relativ nygifte ægtefæller til at diskutere et problem,
    som de var alvorligt uenige om, således at diskussionerne blev temmelig konfliktprægede.
    I denne forbindelse målte man ikke blot en række psykologiske forhold, som graden af positive
    og negative følelsesmæssige reaktioner og graden af åbenhed og fortrolighed;
    man havde også anbragt en lille kanyle i en blodåre i ægtefællernes arme.

    Undervejs gennem hele diskussionen kunne man ved at åbne
    og lukke for en lille vandhane i en slange til kanylen, tage en blodprøve
    uden at ægtefællerne bemærkede det. Ved hjælp af denne metode var det muligt
    at registrere blodets indhold af tre slags stress-hormoner før diskussionen
    tre gange undervejs gennem diskussionen samt femten minutter
    efter diskussionens ophør.

    Hele ti år senere kontaktede man igen de oprindelige 90 ægtepar,
    der havde deltaget i denne kombinerede psykologiske og fysiologiske undersøgelse.
    Ud af de 90 ægtepar var de 17 blevet skilt i den mellemliggende tid,
    og de udgjorde således ”skilsmissegruppen”.

    De resterende 73 ægtepar udfyldte spørgeskemaer
    vedrørende deres aktuelle ægteskabelige tilfredshed eller lykke,
    og udfra disse besvarelser, blev de 73 ægtepar inddelt i en mindre gruppe
    bestående af relativ ulykkelige ægteskaber og en større gruppe bestående af lykkelige
    eller i hvert fald tilfredse ægteskaber.

    Det viste sig som i tidligere undersøgelser,
    at både en lav hyppighed af positive følelser
    og – i mindre grad – en høj hyppighed af negative følelser
    samt endelig en høj grad af åbenhed og fortrolighed nogenlunde kunne forudsige
    hvem der var blevet skilt, og hvem der stadig var lykkelige i deres ægteskaber.
    Men overraskende nok var der næsten stærkere forbindelse mellem udskillelsen
    af stress-hormoner under konfliktdiskussionen og det senere ægteskabelige forløb,
    og det gjaldt for alle de tre målte stress-hormoner – adrenalin, noradrenalin, kortisol.

    Disse tre forskellige slags hormoner
    har hver sin forbindelse med den senere ægteskabelige trivsel.

    Vedrørende udskillelsen af adrenalin, som især sættes i forbindelse med angst og uro
    fandt man en stor forskel på de senere skilte - og de stadig gifte.

    De der senere var blevet skilt, udviste en væsentlig højere udskillelse af adrenalin
    under diskussionen sammenlignet med de, der ikke var blevet skilt, og – måske mest interessant
    så viste det sig, at de senere skilte havde pumpet stadig mere adrenalin ud i blodårerne
    efterhånden som diskussionen skred frem, imens de stadig gifte havde formået
    under diskussionen at dæmpe deres adrenalinproduktion, så den var mindre
    ved slutningen - end ved midten af diskussionen.

    Når man sammenlignede de gifte, der var lykkelig
    med de mindre lykkelige, var der ikke den store forskel
    på deres oprindelige adrenalinproduktion, selvom der dog
    havde været lidt større mængde adrenalin i den senere ulykkelige gruppe.

    Disse fund vedrørende adrenalinproduktion var næsten stik modsat resultaterne
    vedrørende noradrenalin, som især forbindes med mere ophidsede og vredladne følelser.
    Her var ingen forskel på de, der senere blev og de der ikke blev skilt, så noradrenalin
    kan altså ikke forudsige skilsmisse. Til gengæld var der en ganske stor forskel på de,
    der var og de der ikke var særlig lykkelige i deres vedvarende ægteskaber.

    De utilfredse ægtefæller havde ti år tidligere
    udskilt betydelig mere noradrenalin under diskussionen
    sammenlignet med de, der ti år senere havde et lykkeligt ægteskab!

    De omtalte resultater for adrenalin og noradrenalin
    gjaldt i lige høj grad for mænd og kvinder; men resultaterne for kortisol
    (der især ser ud til at være forbundet med depressive følelser)
    – var meget forskellige for de to køn.

    De kvinder, der senere blev skilt, havde ti år tidligere
    under den omtalte konfliktdiskussion udvist en bemærkelsesværdig stærk
    og vedvarende stigning i kortisolproduktionen, mens de kvinder der stadig var gifte
    tværtimod havde udvist et mindre fald i kortisolproduktionen under diskussionen.
    For de gifte og skilte mænd fandt man ikke denne forskel.

    Vedrørende de to grupper af senere lykkelig gifte
    og ikke så lykkelig gifte var der også kun tydelig forskel for kvindernes vedkommende.
    Også her havde de senere ”ulykkelig gifte” en lang højere kortisolproduktion,
    - imen modsat de senere skilte kvinder, var kortisolproduktionen kun høj
    i starten af diskussionen, og mod slutningen af diskussionen
    var den faldet næsten helt ”til ro”.

    For specielt kvindernes vedkommende ser det altså ud til,
    at de der tidligt i ægteskabet under en konfliktfyldt diskussion producerer megen
    og stadig stigende mængder af kortisol, har særlig stor risiko for senere skilsmisse,
    mens de kvinder der producerer megen, men dog faldende mængder af kortisol
    har udsigt til mere bestandige, men også mindre lykkelige parforhold.

    De kvinder, der stadig levede i lykkelige ægteskaber – efter deres egen mening
    havde ved den oprindelige konfliktdiskussion næsten ikke udvist nogen som helst
    gennemsnitlig stigning i kortisolniveauet – men snarere et lille fald!

    Forskerne mener på denne baggrund,
    at måling af stress-hormoner måske kan blive et nyttigt supplement
    til kortlægningen af de psykologiske problemer hos ægtefæller, som kan varsle
    senere problemer og måske endda forlis i ægteskabet.

    Referat: Thomas Nielsen.
    Lektor på psykologisk Institut, Århus Universitet.
    (Scannet fra Forskningsnyt fra Psykologien, 2003, nr 12 (3))

    Kilde: Kiecolt-Glaser, J. K., Bane, C., Glaser, R. & Malarkey, W. B. (2003).
    Love, Marriage, and Divorce: Newlyweds’ Stress Hormones Foreshadow Relationship Changes.
    Journal of Consulting and Clinical Psychology, 71(1), 176-188.
    --------------------------------------------------------


    Afhænger ægteskabelig lykke
    af personer eller af konstellationer?
    Forskere, der har beskæftiget sig med spørgsmålet
    "hvad gør et ægteskab lykkeligt?", er ofte uenige om
    i hvor høj grad de skal "nøjes med" se på individderne
    eller på det totale samspil og dansen imellem dem.
    .
    Nogle mener, at ens oplevelse af ægteskabelige lykke
    mest afhænger af egenskaber hos de enkelte personer i ægteskabet,
    således at der er visse personer, der har en tendens til at blive lykkelige,
    og andre personer, der har en høj tendens til at blive ulykkelige,
    - næsten uanset hvem de er gift med.

    Andre forskere har hævdet, at det ikke så meget
    er den enkelte persons egenskaber, der bestemmer den ægteskabelige lykke.
    Det er meget mere hele den måde, de to ægtefællers personligheder passer sammen
    - eller ikke passer sammen, der bestemmer kvaliteten (dvs. lykke - ulykke)
    af det ægteskabelige samvær.

    Nu viser en otte år lang undersøgelse fra USA,
    at det sidste synspunkt sandsynligvis er det mest rigtige.
    Tre forskere fra universitetet i Pennsylvania udsendte jævnligt spørgeskemaer
    til over 1000 ægtepar i løbet af en otte-års periode.

    Disse spørgeskemaer indeholdt oplysninger om en lang række forhold i ægteskabet,
    og på den baggrund kunne forskerne beregne en slags pointværdi
    for den ægteskabelige lykke, både generelt og på visse bestemte
    områder som nærhed, fortrolighed, samvær, sex m.m.

    Godt en tiendedel af de 1000 ægteskaber blev opløst i løbet af undersøgelsesperioden,
    og de fleste af disse personer giftede sig igen, således at forskerne kunne nå
    også at få oplysninger om det nye samliv med i undersøgelsen.

    Hvis ægteskabelig lykke er noget, der følger personen,
    skulle man vente, at de, der var ulykkelige i deres første ægteskab,
    også hurtigt blev ulykkelige i deres andet ægteskab. Undersøgelsen fandt ikke
    den ringeste tendens til en sådan sammenhæng. Hverken med hensyn til den generelle lykke
    eller med hensyn til tilfredsheden med de enkelte områder af det ægteskabelige samliv
    var der nogen som helst forbindelse mellem tilfredsheden i det første ægteskab
    og tilfredsheden i det andet ægteskab.

    Forskerne konkluderede derfor, at den ægteskabelige lykke
    mest afhænger af, hvor godt - eller dårligt - de to mennesker passer sammen,
    og mindre af deres individuelle egenskaber.

    Referat:
    Thomas Nielsen.
    Lektor på psykologisk Institut, Århus Universitet.
    Scannet fra Forskningsnyt fra Psykologien (1994, 3(5)

    Kilde: Johnson, D.R., Amoloza, T.O., and Booth, A. (1992).
    Stability and developmental change in marital quality: a three-wave panel analysis.
    Journal of Marriage and the Family, 54, 582-594.
    --------------------------------------------


    Nygiftes skænderier
    kan forudsige en senere skilsmisse

    En undersøgelse af Sybil Carrère og John M. Gottma
    fra Universitetet i Washington viser, at man ud fra studiet af blot tre minutters diskussion
    hos nygifte ægtefæller med næsten uhyggelig præcision kan forudsige,
    hvem der bliver, og hvem der ikke bliver skilt i de følgende seks år!

    De to forskere havde overtalt 124 næsten nygifte ægtepar
    til at deltage i en undersøgelse, hvor de skulle vælge et emne,
    de p.t. var uenige om, f.eks. fordeling af husarbejde, opdragelse af børn,
    omgang med svigerfamilie eller andet. Derefter skulle de sidde over for hinanden
    og diskutere dette indbyrdes problem i 15 minutter.

    Under diskussionen blev begge deltagere videofilmet hver for sig,
    og derefter satte man trænede iagttagere til at registrere forekomsten
    af positive og negative følelsesmæssige ytringer hos de to parter.

    De følelsesmæssige ytringer blev vurderet dels ud fra ansigtsudtryk
    og dels ud fra indholdet i det, der blev sagt, og måden det blev sagt på.
    Selv om det naturligvis er svært at afgøre nøjagtigt, hvornår et menneske
    udviser en positiv eller negativ følelsesmæssig reaktion over for sin ægtefælle,
    så lykkedes det dog de to bedømmere at blive enige i langt de fleste tilfælde.
    Man kan derfor være rimelig sikker på, at det var en ganske pålidelig registrering
    af ægtefællernes følelsesmæssige reaktioner, der blev foretaget
    i denne undersøgelse.

    I den del af undersøgelsen, vi beretter om her,
    blev der for hver tre-minutters periode simpelt hen talt op,
    hvor mange positive og hvor mange negative ytringer, der forekom
    hos henholdsvis manden og konen i ægteparret.

    Ved at trække antallet af positive ytringer fra antallet af negative ytringer
    fik man et mål for graden af ”negativitet” i diskussionen med ægtefællen hos hver
    af de to deltagere. Og det viste sig, at dette enkle mål for negativitet
    med næsten forbløffende præcision kunne forudsige, hvem der blev skilt
    i den efterfølgende seks års periode.

    Ved undersøgelsen seks år efter
    den omtalte diskussions-undersøgelse var 17 af de 124 ægtepar blevet skilt,
    og disse 17 ægtepar havde i gennemsnit udvist en meget høj negativitet
    over for hinanden ved denne emotionelle diskussion kort efter brylluppet.

    Det viste sig endvidere, at det i lige høj grad var negativitet hos manden
    og konen, der varslede senere skilsmisse, men det mest slående resultat var dog,
    at det for kvindernes vedkommende gjaldt, at deres negativitet
    i allerede den første tre-minutters periode af diskussionen
    kunne forudsige senere skilsmisse lige så godt
    som negativiteten over hele den 15 minutter lange diskussion.

    For kvinderne var graden af negativitet
    altså konstant i alle fem tre-minutters perioder i den oprindelige diskussion.

    For mændene var det lidt anderledes; her var negativiteten hos de,
    der senere blev skilt, ikke så vældig stor i den første tre-minutters periode.
    Til gengæld blev graden af negativitet større og større i løbet af de 15 minutter,
    samtalen varede.

    Det ser altså ud til, at den negativitet, der varsler skilsmisse senere hen,
    viser sig lige fra starten af diskussionen hos kvinderne, mens den hos mændene
    bliver stærkere og stærkere, jo længere diskussionen varer.

    Denne sammenhæng mellem negativitet under ægteskabelige diskussioner
    og senere skilsmisse kan dels ses som anbefaling af mere grundige overvejelser over,
    hvem man passer og ikke passer sammen med, og dels kan den ses som en anledning
    til at lære unge ægtepar – der har svært ved at diskutere på en positiv og konstruktiv måde
    – bedre metoder til at tackle den indbyrdes uenighed på.

    Thomas Nielsen.
    Lektor på psykologisk Institut, Århus Universitet.
    Scannet fra Forskningsnyt fra psykologien, (2000, 9(1))

    Kilde: Carrère, S., & Gottman, J.M. (1999).
    Predicting Divorce among Newlyweds from the First Three Minutes
    of a Marital Conflict Discussion. Family Process, 38(3), 293-301.


    - men manglende evne til at klinke skårene
    er endnu bedre til at forudsige en skilsmisse.

    Psykologen John M. Gottman, den ene af de forskere, der havde udført
    den undersøgelse, der er omtalt ovenfor, har sammen med Robert Levenson,
    udført endnu en undersøgelse over ægteskabelige samtaler
    og senere skilsmisser.

    I denne undersøgelse indgik der 85 ægtepar,
    der dog ikke som i den foregående undersøgelse var helt nygifte;
    de 85 ægtepar havde i gennemsnit været gift i 6 år på det tidspunkt,
    hvor "deres måde at tale sammen på" blev undersøgt.

    Som i den første undersøgelse blev de 85 ægtefæller
    bedt om at diskutere et indbyrdes problem i 15 minutter,
    men som noget nyt blev de også bedt om bagefter at diskutere
    et “rart” emne i 15 minutter, altså et emne de normalt var enige om
    og havde glæde af at tale om.

    I denne undersøgelse fulgte man kun ægteparrene i fire år,
    men det var dog også nok til, at et “tilstrækkeligt antal” var blevet skilt (15 af de 85),
    således at der kunne udføres statistiske undersøgelser over sammenhængen
    mellem ægteskabelige samtaler og senere risiko for skilsmisse
    i en efterfølgende fire års periode.

    Ganske som i den foregående undersøgelse viste det sig,
    at graden af negativitet hos de to ægtefæller med høj præcision kunne forudsige,
    hvem der senere blev skilt. Ved hjælp af særlige statistiske beregninger kunne
    forskerne endda sætte tal på graden af præcision i denne forudsigelse:

    De følelsesmæssige reaktioner under diskussionen af et indbyrdes problem
    kunne med 82% sikkerhed forudsige, hvem der blev, og hvem der ikke blev skilt!
    Med andre ord slog beregningerne kun fejl i mindre end hvert femte tilfælde,
    når man ægtepar for ægtepar “beregnede”, hvem der stadig ville være gift,
    og hvem der ville være skilt fire år senere.

    Men det mest interessante ved denne undersøgelse
    i forhold til den foregående var den efterfølgende diskussion,
    der skulle være en rar og positiv diskussion. Det viste sig nemlig,
    at de ægtefæller, som i den efterfølgende diskussion stadig lod vreden
    fra den foregående diskussion dominere deres adfærd, i endnu højere grad
    havde udsigt til skilsmisse i de efterfølgende år.

    De ægtefæller, som i “problemdiskussionen” godt nok havde været ret negative
    over for hinanden, men som i den efterfølgende positive diskussion var i stand til
    at lægge misstemningen bag sig og genoprette det gode forhold,
    var ikke nær så ofte blevet skilt i de efterfølgende fire år.

    Når forskerne beregnede sammenhængen mellem graden af negative ytringer
    – især vrede – hos begge ægtefæller og senere skilsmisse, nåede de frem til,
    at hyppigheden af negative følelser i den “positive diskussion” med 92% nøjagtighed
    kunne forudsige senere skilsmisse! Altså en endnu højere præcision i forudsigelsen
    af skilsmisse end den, der blev opnået ved at se på
    de negative følelser i problemdiskussionen.


    KONKLUSION
    Taget under ét viser disse undersøgelser altså,
    at det er et rigtig skidt tegn for ægteskabets holdbarhed,
    hvis to ægtefæller under en diskussion om et alvorligt problem
    siger mange negative og nedsættende ytringer over for hinanden.

    Men det er et endnu mere alvorligt varsel om fremtidig skilsmisse,
    hvis de to ægtefæller efter "en strid diskussion” ikke er i stand til hurtigt
    at klinke skårene, men tværtimod bliver ved med at være vrede på hinanden,
    - også selv om det blot er et “harmløst” problem, de er sat til at diskutere.

    Thomas Nielsen.
    Lektor på psykologisk Institut, Århus Universitet
    Scannet fra Forskningsnyt fra psykologien, (2000, 9(1))

    Kilde: Gottman, J.M., & Levenson, R.W. (1999).
    Rebound from Marital Conflict and Divorce Prediction.
    Family Process, 38(3), 287-292.


    + Der er mere om at forudsige
    hvilke par der lever lykkeligt sammen
    og hvem der sandsynligvis bliver skilt her:
    www.psykoweb.dk/par_termometer/forskning3.htm

    -------------------------------------
    Statistikken fortæller os at ud af 1000 børn,
    der smiler op til begge deres forældre ved fødslen,
    vil ca. 350 af dem være skilsmissebørn, inden de er fyldt 18 år.

    Ialt betyder dette at
    ca. 275.000 børn under 18 år nu
    har oplevet dette kanonskud imod deres basale tryghed
    - og troen på, at voksne kan hitte ud af kærligheden.

    106. 680 af disse børn bor i dag mest sammen med Mor
    imens 16. 399 skilsmissebørn bor hos deres Far.
    -----------------------------------------


    Vil du læse flere Forskningsresultater
    om Konsekvenserne for børnene ved Skilsmisse?

    Klik her /www.psykoweb.dk/parforhold/skilsmisse3.htm



    Gode bøger:

    Helene Flendt: "Skilt - og hvad så?"
    fra Kroghs Forlag, 2002. 120 sider, 148 kr.
    Bogen er baseret på en langtidsundersøgelse af skilte familier
    i Danmark - den mest omfattende der er lavet herhjemme siden 1980.
    Bogen skildrer via fakta og interview skildringer:

    - Hvordan var det? Hvad skete der?
    - Hvilke problemer mødte de? Hvordan blev de løst?
    - Blev de overhovedet løst?

    Ligeledes er bogen en rigtig god gennemgang af,
    hvad "Fælles Forældremyndighed" betyder i praksis.

    "Skilt - og hvad så?" er en nyttig bog mht. at forstå hvad det er der sker,
    hvordan andre har oplevet en skilsmisse før dig,
    - og hvilke konsekvenser det har for børnene.


    Christine Byriel ”Hvad med jeres børn ?
    "Sådan kommer børn bedst mulig gennem skilsmisse”
    www.e-boghandel.dk/author.asp?id=7712

    + Christine Byriel: "Skilsmisse - børn, jura og nye forhold",
    Politikens forlag, 2002.


    Flere bøger om Skilmisse, børn og følelser
    kommer senere. Forslag modtages meget gerne!
    ebbe@psykoweb.dk




Vil du læse flere Forskningsresultater
om Konsekvenserne for børnene ved en Skilsmisse?

Klik her /www.psykoweb.dk/parforhold/skilsmisse3.htm


Til alle websiderne om
Parforhold, kontakt, sex og kærlighed

til Index


© 2010 EMesk, Aarhus.