opdateret: 7. januar, 2018


............................

Når bomben
en dag springer


Her er nogle lidt anderledes tanker om utroskab.
- og nogle interessante forsknings resultater derom.

+ Når han gør det.
..
+ Og hvad sker oftest, når hun gør det?
+ Hvad gør en skilsmisse ved jeres børn?
+ se 2.

+ Jokes om utroskab - der siger en masse.
+ Hvad siger forskningen om utroskab?
+ flere artikler om at snyde
(på engelsk).

+ God bog om at overleve utroskab. + se B.
+ Gode link om utroskab - og om skilsmisse.
+
se her, alle vores websider om Parforhold.

NB. Skim lige siden her igennem først, inden du klikker løs
på de mange indsatte links, fordi ellers bliver du bare skrupforvirret.
Og rul så tilbage - og klik på de Nøgleord, du vil vide mere om. )



En introduktion til
et pinligt
og oftest skamfuldt problem.
Jeg har fået mange emails, som opfordrer til
at jeg skriver noget om utroskab + lyster, løgne og tillidssvigt.
"Hjælp!" udbrød jeg ... fordi opgaven er sværere end du tror.
? - og lad mig starte med at uddybe dette:

Der er jo altid mindst 3 parter med i billedet,
og derfor mindst 3 kamera-vinkler på det, som sker.
Så skal jeg nu se det, som skete - og måske stadig sker?
ovre fra elskerindens /elskerens side? Eller skal jeg forsøge
at forstå den oftest skyldsplagede troskabsbryders synsvinkel?
Se f. eks interview med nogle usympatiske elskerinder + 3. + 4. + 5.
+ interviews med nogle mere sympatiske elskere/ elskerinder.
+ se EkstraBladets artikler om utroskab: se A. + se B. + se C.
.....(rul lidt ned på websiden, så teksten kommer frem, længere nede)

Eller vil jeg se det, der sker i dette urgamle drama,
igennem den forrådte, den svigtedes og den såredes øjne?
"Hvordan kunne det ske? Så voldsomme følelser af vrede, had, afsky,
ensomhed, vildt raseri, kaos, angst, bitterhed - troede jeg ikke fandtes!"
"Hvordan får jeg mon nogensinde tillid til ham /hende igen?"
Og det sværeste: "Dette her kan jeg aldrig aldrig tilgive!"
+ "Kan tilliden til hinanden mon opbygges igen her?"
+ se artikler om at snyde. og om at blive snydt.

Eller se det, der sker, igennem børnenes øjne?
Hvor meget skal de - og er de, reelt set - inddraget i -?
Skal man fortælle dem sandheden, hvis de spørger direkte?
Hvor længe kan uvisheden, om dette her forhold fortsætte?
Bliver det ok igen? - eller ender det trods forsøgene, i en skilsmisse?
Hvor længe kan du og børnene udholde udvisheden, skænderierne, kulden osv?
Hvornår er der reelt set håb om en Forsoning er mulig - og hvornår ikke?
Svarene afhænger selvklart også meget - af børnenes alder.

Og hvad med følelsen af at have mistet noget dyrebart?
"Det er, som vi har haft en meget smuk dyr krystalglasvase.
Når sådan en går i stykker, kan den aldrig blive hel, som før."
Det usynlige, men mærkbare bånd, der er imellem 2 personer,
der med årene har udviklet en dyb, god og tryg "Os to" - følelse,
Den kan vise sig at være mere skrøbeligt end du troede/eller stærkere?
Afhængigheden og Tilliden er dybere, er mere basal end kærlighed
og så pludselig ... går bunden ud af jeres almindelige hverdag.

Pludselig bliver I begge barsk og sønderknusende kastet tilbage
i ur_angst-tilstanden: "Jeg er helt alene nu!" - og samhørigheden,
tilliden ja tryghedsfølelsen ved at have hinanden, er pisst væk.
Det gør ikke bare ondt, det er værre, det er rædsels-fuldt.

Den sorg, panik og uro, som dette tab af basal tillid selvklart medfører
og det kognitive kaos, der er i den nødvendige nyvurdering af sin situation,
der udløses ved valget: "Vil jeg gå nu? - eller blive og kæmpe mig/os frem til ...?"
Hvis du er helt alene om dette projekt, vil det ret sikkert ikke lykkes for dig/ jer.

Og til dig som har en elsker/elskerinde - og en nedbrudt ægtefælle:
Hvordan bliver dit nye samliv med denne endnu ret ukendte kæreste så
anderledes end det, du havde, før "bomben sprang og lagde alt i ruiner" ?
På hvilke områder bliver dit liv bedre? meget bedre? - og meget værre?
Også de ?, kan der skrives mange bøger, sange og artikler om.


Kort sagt:
Der er mange synsvinkler, sandheder - og spørgsmålstegn,
som åbner sig oftest kaotisk, når du, som nu, stopper op og tænker
bare lidt dybere ind i dette meget sårbare og smertefulde urgamle Tema.
De fleste forskere regner med at ca. 40% af kvinderne i parforhold
og 60 - 70% af mændene i faste parforhold, vil have en affære
i løbet af de første 10 års samliv. Og at kvindernes andel
af disse "sidespring" vil stige markant fremover.




Og set med elskerindens /elskerens øjne,
er der også mange variationer. Det gør jo f. eks. en stor forskel,
om du efter 1 års tid er fastlåst i rollen som "den anden kvinde" i hans liv
og om han lige nu, pinefuldt, mere og mere er "den eneste mand i dit liv"?
Dvs. du er parat til en dybere fast forhold, imens din kæreste
igen og igen vender "hjem til sin velkendte trygge familie."

Er du i elskerinde/ elsker rollen,
er det ofte en stor hjælp at have kloge veninder/ venner
eller en god psykolog, til at støtte dig på denne farlige rejse, hvor mange
før dig har brændt sig noget så voldsomt - og ja, været alt for tosset,
(som de desværre først indser i bagspejlets ulidelige klare indsigt).

F. eks. er det svært ikke at blive bitter og mere hårdhjertet
efter at du, som er 3. hjul, ganske ligesom hende/ ham derhjemme,
også er blevet snydt af tomme løfter, udnyttet og manipuleret med?
"Nu har jeg tålmodigt ventet på ham i over 2 - 5 år og stadigvæk
sidder jeg fast i afvente- positionen ... Jeg har en voldsom lyst til
at besøge hans kone og fortælle hende om os - men så ond,
kan jeg alligevel ikke være. - "Min drøm er nu et mareridt."
som en over-tålmodig elskerinde, så præcist konkluderede.

Eller ... hvordan ser utroskabs-situationen mon ud,
hvis du, ganske som din elsker/elskerinde er bundet og viklet ind i
et kærlighedstomt ægteskab med børn, der vil lide ved en skilsmisse
og I her, har fundet jer en oase sammen - væk fra hverdagens bøvl,
som gør, at en ellers helt utålelig konfliktfyldt Familie-situation
derved bliver lidt mere tålelig og kærlig - for jer begge to.
Er utroskaben så ikke den bedste løsning på et umuligt
problem i en umulig og ellers håbløs situation?
"Og den dag, når børnene er fløjet hjemmefra,
ja så vil vi skilles og flytte rigtigt sammen."


For slet ikke at tale om at se lidt nøjere på
den økonomiske dimension ved utroskab?


Min holdning afhænger også meget af
om I lige har mødt hinanden her til sommer?
... og hun endnu ikke er helt sikker på, om det, nu i september
også lige er dig, hun vil have? Eller en af hendes tidligere elskere?
som hun nu igen, efter dig, helst vil danne par med til næste sommer.
Der kan være store svære tillids-problemer, allerede efter det 1. kys.
Eller måske er tvivlen og frihedstrangen størst ovre hos ham?

Hvor lang tid har I kendt hinanden? er vigtigt.
Er det en fra omgangskredsen? eller en arbejdskollega?
Og hvis nu alle ens tidligere brud også skyldes utroskab?
Eller om I trofast kun har kendt hinanden lige siden skoletiden?
+ Hvor stor en afstand er der? Hvor tæt vævet sammen er I?
... og hvad med børn, job, bolig, venner, familie, økonomi?
Dette kan også være helt afgørende for forløbet.

Ofte gør det også en stor forskel
om det er Ham, som har - eller har haft en affære,
eller om Hun har. Mænd går tit i koma og smadrer helt ud
over, at der har været en anden mands pik dér, hvor han troede,
kun han havde adgang. Imens hun oftest interesserer sig
meget mere for, hvad han mon følte for elskerinden,
end hvor vild dejlig sex, den utro har oplevet.

Og meget - når vi ser videre frem - afhænger af,
om han stak hende løgn på løgn ... og så blev opdaget ?
I hvor høj grad har han "leget med hendes virkelighed"?
så hun fremover ikke mere tør stole på, hvad han siger.
Hele dette manipulerende spil med løgne og tavshed,
kan totalt forpeste luften imellem jer senere hen.

Eller har der været en stor ærlighed med i forløbet? Startende
da det gik op for den utro, at det her er sgu da alvor og at affæren
reelt nu truer det forhold, den familie, man allerede har, derhjemme.

En ting er at snyde, lyve og skjule sig i længere tid.
Noget andet er at påstå, at den snydte er paranoid, skør
- og få konen til at dulme mistanken med nervepiller etc.
Den, der lyver, stjæler en bid af den andens virkelighed,
hvilket yderlig forværrer tillidsbruddet, når det opdages.

Når du er utro eller er i elsker-rollen,
vil du meget snart opdage, at du også har rodet dig
ind i en utrolig kompliceret, dilemmafyldt kaosverden,
som det er meget let at tabe såvel sig selv og sine kære i,
inclusiv den kærlige person, du snart ikke kan undvære.
Du vil sikkert gerne have dem begge to - eller fortælle
den utros ægtefælle sandheden - eller sige og gøre
noget, du aldrig før har forestillet dig, du vil gøre.
Velkommen til kaos-land.

Ligeledes er det jo også vigtigt at medtage
om sidespringet sker i løbet af det første år, hvor I er par?
Eller i forbindelse med en graviditet? - eller efter guldbrylluppet?
Om det er en engangsaffære - eller noget der har varet ved i årevis.
Om det er en one-night stand? eller en mere emotionel og vigtig affære.
Om det har været med en luder - eller en flot sydlænding på en ferietur
eller med din mands ven/kones veninde - eller en, ingen af jer kender.
eller ? Og ... om I i øvrigt er en glad og velfungerende familie?
Der er ikke 2 helt ens utro historier.


Politiken havde en interessant artikelserie
om Utroskab, set fra forskellige synsvinkler:
se: om at være utro, uden at være et dumt svin.
og en anden historie om at være sin mand utro.
+ Du kan godt elske flere på en gang.

Se flere utroskabs-historier - se også ude til venstre.
f. eks www.marriagebuilders.com + om at genvinde hinanden
+ Dr. Phill med et par, hvor hun havde været ham utro/tillid?
+ Oprah og dr.Phill: Kan du klare og tilgive utroskab?
+ Dr. Phills råd til mand, der snyder sin hustru - og andre.
+ Dr.Phill: Sådan kan du spotte og fange en løgner. + B
+ marriage.about.com/od/infidelity/qt/youcheated.htm
+ marriage.about.com/od/infidelity/

+ Chokeret kvinde, der lige har opdaget mandens utroskab.
+ Hvordan kan du se at din mand/kvinde er dig utro?
+ Dr. Phills tips til at se om din mand/kvinde snyder dig.
+ 10 gode grunde til, at hun søger kærlighed andetsteds.

+ Har mænd større behov for sex end kvinder?
+ Er det sandt at mænd oftere har sidespring end kvinder?
+ Mænd elsker tilfældig sex og drømmer om frække tilbud.
+ Dr.Phills portræt af en snydepels, du ikke kan stole på.
+ www.psychologytoday.com/basics/infidelity
+ men/features/surviving-infidelity-hard-do

Forstår du mig nu bedre, da jeg udbrød:
"hjælp!",
mht. at skrive om utroskab?


Der er kort sagt
ikke to ens utroskabs-historier!
Og hvis jeg skulle give nogle et råd derom, ja
så vil det måske kunne glæde den ene af jer 3 parter.
Og vække harme - og mistillid til det, jeg iøvrigt siger
hos de to andre. Det, som er rigtigt at sige i det ene tilfælde,
er sandsynligvis totalt forkert, ja måske endog farligt at sige
i en anden utroskabs-situation. Der er ikke to ens historier.
og derfor er der ikke to ens rådgivninger - og forløb

Og alligevel håber jeg at du vil få vendt dine tanker herom
en ekstra gang ved at læse det følgende debatoplæg om eet af
de mest sårbare, skræmmende og tabubelagte emner, vi parterapeuter
igen og igen, får ind på livet, lytter til og må tage stilling til
- og forsøge at hitte en brugbar løsning på.

Så ... lad os nu nysgerrigt gå lidt mere på opdagelse
i dette store Tema - hvor der ikke er een facitliste, sandhed
eller noget særligt originalt at sige, sådan generelt set - til alle.

Så lad os se på utroskab med helikopter/luftballon-blikket
for derved at se den større sammenhæng, der rent faktisk er.
Du kan ikke håbe på at få - eller at kunne give Tilgivelse
uden at du får sat en masse nye ord på det, der sker,
så du derved ser nyt og bredere på det, der er sket.
Disse mange ord om det også ordløse mareridt,
er et forsøg på at give dig de ord, der forløser.
Eller i det mindste gør det der sker, forståeligt.



Fakta om utroskab:
Det er selvklart meget svært at kortlægge,
hvor almindeligt det i dag er blevet "at falde for/ forelske sig"
og have sex med en anden - end hende/ham, du er gift med.
Prøv f. eks. at forestille dig at en forsker en dag dukkede op
og spurgte dig: "Hvornår har du sidst været din X utro?"
Vil du da fortælle sandheden?

De ugeblade, der herhjemme
og i udlandet har bedt læsererne om at svare,
når næsten alle frem til, at ca. 60 - 70% af alle mænd,
der har levet i et parforhold i over 10 år, har prøvet det.
Kvinderne er kommet godt med i dag og ca. 40 - 60%
gifte kvinder indrømmer - uden stolthed - at dette
ja det har de sørme også prøvet, mindst 1 gang.
+ se: Har mænd større behov for sex?

"70% af alle gifte kvinder i storbyerne i USA
sagde JA til "at have haft en affære" - der dog kun
i ca. 20% af tilfældene førte til, at de senere giftede sig
med deres elsker." - læste jeg i tekstTv2 i febr. år 2000.

Ligesom jeg fik denne nyhed fra en lægestuderende:
"I forbindelse med et genetik-kursus var jeg i kontakt med
genetikere, der dagligt laver gentest af patienter. For at finde ud af
om sygdomme er nedarvet, bliver der taget prøver af hele familien
og i ca. 10% af prøverne fandt de, at patienternes fædre ikke
er de biologiske fædre. Og - at de heldigvis ikke ved dette!"

Eller læs en dag den nylig udkomne bog
Catherine Millet: "Catherine M.s seksuelle liv",
eller novellerne i Anais Nin: "Venus deltaet", + B
og opdag, at kvinderne i dag er blevet næsten lige så
veloplagte til eventyr, lystne - og løgnagtige, som mændene
hidtil alene har fået skylden for at være.
Oh de fordomme - den uvidenhed.

2. nov. 2010
Flere mænd end kvinder, siger ja tak, til tilfældig sex
Danske forskere sendte i en ny undersøgelse forskningsassistenter i byen
for at tilbyde fremmede sex eller dates. Konklusionen på undersøgelsen viser,
at mænd i langt højere grad end kvinder er tilbøjelige til at tage imod frække tilbud
fra fremmede kvinder. Faktisk svarede 38 procent af de adspurgte mænd
i undersøgelsen ja tak, til et direkte tilbud om sex, imens kun
2 procent af kvinderne takkede ja til samme tilbud.

Det viste sig også, at mænd er mere tilbøjelige til at tage imod
et direkte tilbud om sex, selv om de er i et forhold. 18 procent af mænd i forhold
var med på tilfældig sex, imens kun 4 procent af de adspurgte kvinder,
der var i et forhold, var interesserede i tilbuddet. - I alt 389 personer
deltog i forsøget, som bestod af 179 mænd og 216 kvinder.
Kilde: nyhederne.tv2.dk/

utroskab
Et citat af den belgiske psykoterapeut og forfatter Esther Perel:
»Ofte når nogen i et parforhold er utro, er det ikke, fordi de er utilfredse
med deres partner. De er blevet utilfredse med sig selv«.  Esther Perel mener,
at det netop er vores enorme forventninger til det monogame parforhold, der
oftest leder til affærerne. Folk slår knuder på sig selv for at leve op til idealerne,
og til sidst føler de sig så skåret til, at de helt mangler kontakt med dele af sig selv. 
»Fascination og desillusion stirrer på hinanden«, som hun udtrykker det. 
Her er det, at affæren ifølge hende bliver »et sundt oprør« imod
en »følelse af at være død, være uset, uelsket, en nobody.«.


Og hvis du nu bliver lidt vemodigt eller vred?
og længselsfuldt ser tilbage imod "de gode gamle dage", ja
så vil du snart opdage, at "hor" og "utugt" var meget udbredt.
F. eks. var London på Dronning Victoria tid (i 1819 - 1901)
(midt i al snerpetheden) - propfyldt med en masse bordeller!
Faktisk var det langt værre og mere udbredt end i dag.

Eller husker du: Paris, Wien, Rom og alle Havnebyerne
i gamle dage? Prostitutionen har en lang lang historie.
For slet ikke at tale om Asien, Arabien og Afrika,
hvor sexindustrien køres med statens accept.
Se f. eks. disse grusomme link: 1..+ se 2
+ disse fakta fra den hjemlige scene.

De seriøse samlivsforskere er enige om
at mændenes utroskabs-tal har ligget ret stabilt
i de sidste 100 år, hvor imod kvindernes %-tal
er steget gevaldigt
, siden deres bedstemødres dage.
Kvinder opfører sig nu sådan, som mændene altid
før har gjort .
Det er kun dette, der er nyt.


Ok - så de andre er også slemme,
men hvorfor sker det så lige for os nu?

Til spørgsmålet: "Hvorfor netop os - og hvorfor nu?"
eller det sværere: "Hvad har jeg - du - og vi gjort galt?"
er svaret i al sin barskhed:

Den frygtelige sandhed er:
at det mest forunderlige ved utroskab
er, at der ikke er mange flere sidespring !

Hovedspørgsmålet er ikke; "Hvorfor sker det?",
men: "Hvorfor sker det mon ikke hyppigere?"

Der er oplagt en drift i os alle imod at have sex
med hvem som helst, vi kan lide og taler godt med
og som vi derfor gerne vil komme endnu tættere på og glæde.
Som en engang sagde: "Sex - jo det er jo en naturlig forlængelse
af en god snak og et ønske om at komme hinanden endnu tættere,
som vi af kulturelle grunde, har frasagt os retten til - på godt og ondt."
Freud talte om troskab, som "en af Kulturens byrder", osv.
En selv-pålagt hæmning, ganske ligesom vi heller ikke
bare går ud og slår en, der irriterer eller skuffer os, ihjel.
På trods af, at du måske kunne have lyst til det?

Og samtidig med denne utæmmelige lyst til nærhed, eventyr
og sex er der også en modsat rettet drift i Fornuften, der fortæller os
at dette tillids-svigt meget let kan koste dig noget meget værdifuldt,
som du sørme ikke bare skal spille hasard med, sådan for alvor.

F.eks. glæden i at du kun elsker erotisk sammen med din partner,
så at du helt trygt kan åbne op for mange flere sider af dig selv i tryghed,
tillidsfuldt. Og at du simpelthen ikke kan bære at gøre denne person ondt.
"... bare tanken om at skulle se i min kone/mand s ulykkelige sårede øjne!"

Dvs. at gensidig tillid, en os-to-tilstand
og en dyb ærlighed/ kærlighed er livsværdier, du ikke vil miste.
Det er somom noget fint, en nærhed, en unik fortrolighed, går i stykker.
Også selvom sårene heles, vil der altid være et ar - og en større afstand,
der ikke var der før. Os-to-følelsen kan måske helt forsvinde væk
- og I bliver begge to mere ensomme og sigselvnok derefter.
Der er "noget fint og værdifuldt", der går i stykker.

Og igen,
der er mange forskellige kærligheds historier.
Så lad mig bare sige, mere generelt at

Utroskab sker lettest der,
hvor "Os-To-følelsen", der binder os sammen,

ikke er lige så stærk,
som den spontane lyst til sex.
Og ... hvis den utro samtidig ikke for sig selv synes,
at der er noget særlig vigtigt at miste derved ?
ja så stiger risikoen selvfølgelig.

Eller utroskab sker, når du ikke er mæt og glad,
der, hvor du nu hører til - og du samtidig er bange
for at tale åbent om savnet - og virkelig få løst problemet.
Ala at du smutter ud af bagdøren og spiser dig mæt ude,
for derved at undgå at kritisere den hjemlige middag.

Der kan være mange årsager
og det kan være noget forskelligt, der stopper dig.
Herunder selvfølgelig muligheden for det énder med en skilsmisse
med alt hvad dette indebærer, der ofte bliver resultatet af "affæren".
At være utro er ganske enkelt at spille harsard med din familie,
som en indsats på livets spillebord. Så barsk er det for mange.

Mange opdager - desværre først bagefter,
at en skilsmisse, udover smerten og 2 års bøvl, meget let koster
de fleste par 100 - 300. 000 kr. når boet og alt det materielle er blevet delt.
+ At hyre to sagførere, der trækker tiden ud, er heller ikke billigt.

For ikke at tale om smerten ved at dele børnene,
som er et kapitel for sig selv.

Kort sagt er utroskab en frygt og en reel mulighed
som alle par må regne med kan ske - ganske som utroskab
er at spille hasardspil med "det du har". Du kan vinde alt
- og tabe alt - i et kort fortryllet øjeblik.

Og på trods af 2015 års kirketugt, moralsk fordømmelse
og nutidens økonomiske nedture - ja så er der bare
blevet endnu mere utroskab og flere skilsmisser.
Den moralske løftede pegefinger dur ikke.


Den frygtelige sandhed:
Det mest forunderlige ved utroskab
er faktisk, at der ikke er mange flere "sidespring"!

Hovedspørgsmålet for mig er derfor ikke; "Hvorfor sker det?",
men: "Hvorfor sker det mon ikke hyppigere?"
Dvs. "Hvad har før holdt dig tilbage?"
er oftest et mere interessant ?

I betragtning af, at vi 98.4% nedstammer
fra Dværgchimpanserne, + se B, + se C, der bruger sex og kærtegn
som bindemiddel og konfliktløsning til at holde sammen på flokken.
Disse kærlige væsner, (der får et 60´er kollektiv med fri sex
til højre og venstre til at ligne et nonnekloster ),
de er faktisk vores nærmeste forfædre!

Glad ubekymret sex - uden skyld og skam, blot for sjov.
Et ægte udtryk for gensidig sympati eller blot ren lyst i nu ´et.
Dette er en urgammel del af vores fætre Chimpansernes natur!
Og sjovt nok er det hunaberne, der styrer gruppen via deres sex!
+ Er nutidens mænd og kvinder begyndt at efterligne Chimpanserne?
+ TED-foredrag med Christopher Ryan om vores erotiske forfædre.
+ Susan Savage-Rumbaugh: The gentle genius of bonobos.
+ Isabel Behncke: Bonobo´ernes legende sjove univers.
+ Carin Bondar: om sex i dyreverdenen , mere generelt.

+ Se et video foredrag om "make love, not war" med Bonobo-aber.
+ se om Bonobo aberne - vores nærmeste genetiske slægtning.

Og dette siger jeg ikke for at undskylde, bagatalisere
eller sige at "det er ok, at du har sex med andre end din m/k " osv.
Blot for at forklare utroskab, da biologi giver et forståeligt perspektiv,
hvis du ærligt leder efter et dybere svar på dette uforståelige spørgsmål:
"Hvorfor gjorde han / hun mon dette her imod mig?" Hvorfor, hvorfor?

Utroskab er ikke noget, man gør imod en anden.
Det er faktisk "noget" man gør for sin helt egen skyld!

Og ja - det ved jeg godt, at den forrådte part ikke lige umiddelbart
kan - og vil forstå. Ok, men husk så blot på, at svaret på "Hvorfor?"
heldigvis næsten aldrig, har en pind med dig, den svigtede, at gøre.
Det er heller ikke din skyld - eller hans skyld, alene fordi at livet
er meget større end blot at være en fornuftens Moralske retssal.
(Der er forøvrigt heller ingen dommer i den hjemlige retsal).


Den frygtelige sandhed
er, at det mest forunderlige ved utroskab
er, at der ikke er mange flere "svigt" og sidespring!

Hovedspørgsmålet for mig er derfor ikke; "Hvorfor sker det?",
men: "Hvorfor sker dette mon ikke hyppigere?"
Dvs. "Hvad har før holdt ham/dig tilbage?"
og "Kan den samhørighed genvindes?"

Og lad os nu se lidt nøjere på det "medfødte gen"
som et trygt stabilt og trofast parforhold er oppe imod:

Et berømt forsøg:
Prøv om du kan se 10 han
og 10 hunbavianer for dit indre øje?
Hvis du kun kaster 10 bananer hen til dem, så
kommer de op at slås - og kun de stærkeste vinder.
Mange af bananerne bliver mast til mos under kampen,
men skidt med det: Den stærkeste abe bekræftigede
sin position i gruppen - og vandt en moset banan.
Flokken styres i konflikt af aggressions-energi.

Hvis du gør det samme eksperiment
med 20 Dværgchimpanser, ja så begynder
alle bare at bolle lystigt med hinanden, hvorefter
de i fred og ro deler bananerne, så alle får en bid.
Her styres flokken i en konflikt af eros-energi.

...


Er du så ikke bare en lillebitte smule glad for
at det er Dværgchimpansen - og ikke bavianen,
der er vores tiptiptiptip oldefar og urgamle bedstemor?
Ikke blot havde gamle Freud - og især
W. Reich ret.
Den biologiske sandhed er meget meget "værre",
end "de to sexgale psykologer", dengang vidste.
98.4 % af vores arvemasse er ganske
lige som verdens mest sexede dyr!

Du kan læse mere om
Bonobos = Dværgchimpanserne her
:
www.kringelbach.dk/WA_EnVenligFaetter.html
+ //www.blockbonobof oundation.org/
+ Videoforedrag om Bonobo erne.
+ Girls rule in Bonobo samfund.
+ se: bonobo.blogspot.com/

+ Der er flere Bonobo links her
De er smaddersøde, og enormt gode til det vigtigste:
At elske og at opdrage børn, holde sammen og nyde livet
uden at ødelægge miljøet. - Hvad fanden gik der mon galt?
Og hvem er egentlig de mest intelligente og udviklede?
Se billederne og læs mere om din urmor og urfar
- og smil, i stedet for at rase vildt som en bavian.

+ Test dig selv, hvis du tvivler, her:
Dagdrømmer du ind imellem om uforpligtende sex?



Set fra den svigtedes synsvinkel
er utroskab = at spille hasard
med det liv du lever nu. Eventyret kan meget let
koste dig din familie - og meget meget mere.

Forsømmer du dit kærlighedsliv? Så tænk på:
"Hvorfor er græsset altid grønnere ovre hos naboen?"
Svar: "De vander nok deres græsplæne bedre, end I gør."


Det koster
at være blevet civiliseret og have forladt skovene.
Til gengæld har du fået et varmt hus, bil og en PC´er,
+ een mand eller kvinde, der forventer at du sætter pris
på dette hjem, de børn - og det liv, som I lever sammen
Og kræver, at du først tager en snak om, hvad det mon
er at du savner så hot, førend du går ud af forholdet
- og finder "det, du savner" andetsteds.

Alt dette - tilliden, og meget mere
sætter du simpelhen på højkant ved at have det,
der så letkøbt og dumt blot kaldes "en affære".

Det går ikke altid lige så let, og gnidningsløst
som du først blot håbede - og måske skålede på:
da I lovebirds endelig havde fundet en kærlig weekend
f. eks. oppe i Norge. Sammen, for første gang
- og så pludselig får I øje på dette syn:



Og det kan blive endnu værre !
Bondemanden overraskede konen med sin elsker.
Han slog karlen til jorden og da karlen vågnede op igen,
befandt han sig i gårdens lade. Tissemanden var klemt fast
i en skruestik, og håndtaget på skruestikken var taget væk,
så den ikke kunne åbnes.

Ved siden af stod bonden med en stor brødkniv.
- "Nej! Nåde!", skreg karlen...."Skær den ikke af mig!"
- "Det har jeg heller ikke tænkt mig. Jeg lægger kniven
her på bordet, så du kan nå den, og så går jeg ud
og sætter ild til laden... Farvel!"

"Kogt høne, kagler ikke." - Islands ordsprog.
"Vogt dig for tålmodig mands vrede." - Jydsk ordsprog.

Se flere barske jokes om utroskab her.

Og har du bare brug for at rase ud? så se her:
www.psykoweb.dk/Vrede_Raseri/Vrede1.htm

Græd - og få dog raset ud. Fordi det er et tab.
Du har jo mistet noget værdifuldt, tilliden til "os to".




Effekten af Utroskab
afhænger af, hvordan det bliver opdaget.

Adskillige undersøgelser viser, at utroskab i parforhold er ret udbredt,
samt at det ofte fører til ødelæggelse af parforholdet. Nu viser en undersøgelse
af tre psykologer fra universitetet i Pennsylvania i USA, at den ”ødelæggende effekt”
af utroskab i høj grad afhænger af, hvordan den bedragne opdager utroskaben.

De tre psykologer fik i første omgang flere hundrede yngre mennesker
til at svare på et lille spørgeskema om, hvorvidt de havde oplevet utroskab
hos en nuværende eller tidligere kæreste. Det viste sig, at 26%, eller i alt 74,
af de yngre mennesker havde været ude for denne triste begivenhed.

Disse 74 yngre mænd og kvinder blev derefter bedt om at udfylde
to andre spørgeskemaer om måden de havde opdaget utroskaben på
og specielt om den efterfølgende virkning på parforholdet.

Ud fra resultaterne kunne forskerne
inddele ”opdagelsesmåden” i fire kategorier:

1) "Taget på fersk gerning" betegner selvfølgelig de tilfælde,
hvor den bedragne direkte greb kæresten i gang med utroskaben.
Det gjaldt i ca. 10% af tilfældene.

2) "Afsløret af en udenforstående tredieperson", f.eks. en ven
eller bekendt, der har fortalt den bedragne om kærestens utroskab.
Det forekom i ca. 40% af de undersøgte tilfælde.

3) "Indrømmet efter opfordring" betegner de opdagelser,
der er foregået ved, at den bedragne har fået mistanke, og så
efter en intens opfordring til kæresten om at fortælle sandheden
har fået den triste besked: "ja - du har ret, jeg er dumbet i".
Den måde at opdage det på forekom i 20% af tilfældene.

4) "Indrømmet uden opfordring" er den sidste kategori,
der handler om de tilfælde, hvor den utro person selv – og uden opfordring
har indrømmet sin utroskab. Det forekom i ca. 30% af tilfældene.

Spørgeskemaet, der handlede om effekten af utroskab
på forholdets videre skæbne, omfattede nogle spørgsmål om,
hvorvidt parforholdet blev bedre eller værre efter afsløringen af utroskab.
Det blev ikke overraskende dårligere i stort set alle tilfælde, men graden
af forringelse afhang i meget høj grad af opdagelsesmåden:

Den ødelæggende effekt var tydelig, men dog mindst, efter de tilfælde
hvor partneren uopfordret indrømmede sin utroskab (0,7 på en 3-punktsskala
fra 0: ingen forringelse til 3: total ødelæggelse af parforholdet). Ødelæggelsen var
noget større, når partneren først indrømmede utroskaben efter ”forhør” (1,1),
Den var størst, når den bedragne tog bedrageren på fersk gerning (1,3),
eller fik det at vide af en tredje person (1,3).

Det ser altså ud til, at et tilfælde af utroskab
gør rundt regnet dobbelt så meget skade på parforholdet,
hvis den bedragne erfarer om utroskaben fra anden side eller ved selvsyn,
sammenlignet med de tilfælde, hvor den skyldige selv indrømmer sit sidespring.
Man kan derfor konkludere, at det kan betale sig at indrømme utroskab,
hvis der er risiko for opdagelse.

Spørgsmålet om effekten af utroskab handlede om,
i hvor høj grad den bedragne var i stand til at tilgive synderen.
Her viste det sig tilsvarende, at der var størst chance for tilgivelse
ved ”uopfordret indrømmelse” og mindst ved ”taget på fersk gerning”
og ved at opdagelsen kom fra en udenforstående.

Endelig blev de 74 personer spurgt, om de stadig var i det parforhold,
hvor utroskaben havde fundet sted. Det viste sig, at langt de fleste,
78% var helt ude af det pågældende parforhold.

Disse 78% blev så spurgt,
om det omtalte tilfælde af utroskab havde været udslaggivend
for parforholdets opløsning, og hertil svarede (67%) bekræftende.
Utroskab går altså ikke blot ud over parforholdets kvalitet,
men også dets holdbarhed – dog i en grad der afhænger af,
hvordan man opdager utroskaben!

Referat ved Thomas nielsen.
Lektor ved Psykologisk Institut Århus
fra Forskningsnyt fra Psykologien, 2001, 10(4))

Kilde: Afifi, W.A., Falato, W.L., & Weiner, J.L. (2001).
Identity concerns following a severe relational transgression:
The role of discovery method for the relational outcomes of infidelity.
Journal of Social and Personal Relationships, 18(2), 291-308.

+ se webisde om:
- Kan du vurdere om din partner lyver?



Utroskab kan let give en depression.
Som det fremgår af den foregående artikel, kan utroskab – når den opdages
medføre en alvorlig forringelse af parforholdets kvalitet og holdbarhed,
men det går selvfølgelig især ud over den bedragne, hvilket fremgår
af en undersøgelse af to psykologer fra New York.

Disse forskere startede deres undersøgelse med at annoncere efter kvinder,
der havde alvorlige problemer i ægteskabet, og som var villige til at deltage
i en psykologisk undersøgelse over ægteskabelige vanskeligheder.

De 241 kvinder, der meldte sig, svarede først på et mindre spørgeskema,
der var udformet således, at forskerne kunne udskille en gruppe, der på forhånd
var defineret som havende været "ude for ydmygende ægteskabelige begivenheder”.
Det drejer sig dels om kvinder, der havde opdaget utroskab hos deres mænd,
og dels om kvinder der var blevet truet med skilsmisse, hvor det
var klart, at manden ”havde fundet en anden”.

Af de 231 kvinder var der 25, som opfyldte disse – triste – betingelser,
og som derfor indgik i ”ydmygelsesgruppen”, der altså især var blevet ydmyget
på grund af mandens mere eller mindre åbenlyse utroskab.

Da alle kvinderne også havde udfyldt et spørgeskema vedr. den daglige trivsel
eller især mangel på trivsel i parforholdet, kunne forskerne finde frem til
25 andre kvinder, som havde oplevet lige så meget mistrivselkonflikter
og skænderier i det daglige parforhold, men som ikke havde været
ude for den specielle ”ydmygende ægteskabelige begivenhed”,
der karakteriserede kvinderne i ”ydmygelsesgruppen”.

Denne anden gruppe af kvinder blev betegnet som kontrolgruppen.
Ved at sammenligne de to grupper kunne man ifølge forskerne få en ide om,
hvad den specielle ydmygelse havde gjort ved kvinderne i ”ydmygelsesgruppen”,
ud over blot det at leve i et konfliktfyldt og dårligt fungerende parforhold.

Denne sammenligning omfattede bl.a. et grundigt psykiatrisk interview
vedr. symptomer på depression. Ifølge nye regler for diagnosen ”depression”
skal den adspurgte udvise et ganske bestemt sæt af tegn på depression,
således at diagnosen nu ikke så meget som tidligere afhænger
af interviewerens subjektive indtryk eller fornemmelser.

Efter at have gennemgået dette systematiske interview
med alle de 50 kvinder i de to grupper, kunne de to forskere konstatere
at antallet af kvinder, der havde så mange tegn på depression, at de
kunne diagnosticeres som deprimerede, var seks gange
større i ”ydmygelsesgruppen” (der var 18 ud af 25)
sammenlignet med kontrolgruppen (3 ud af 25).

Selv om det drejer sig om forholdsvis små grupper,
er denne forskel dog så stor, at den er statistisk signifikant,
og i en grad, så der er mindre end en titusindedel chance
for, at forskellen er fremkommet ved en tilfældighed.

Man kan således med rimelig sikkerhed konkludere,
at ”ydmygende ægteskabelige begivenheder” hos kvinder
giver en stærkt forøget risiko for depression.

Denne undersøgelse føjer sig til en række nyere psykologiske undersøgelser,
der viser, at alvorlig depression ikke så meget, som man tidligere har troet,
kommer ”af sig selv” eller stammer fra biokemiske og andre forstyrrelser
men nok så meget stammer fra svære psykiske belastninger
i privatlivet eller i arbejdslivet.

Referat ved Thomas nielsen.
Psykologisk Institur Århus
fra Forskningsnyt fra Psykologien, (2001, 10(4))


Kilde: Cano, A., & O’Leary, K.D. (2000).
Infidelity and Separations Precipiate Major Depressive Episode
and Symptoms of Nonspecific Depression and Anxiety.
Journal of Consulting and Clinical Psychology, 68(5), 774-781.



    En foreløbig opsummering:
    af et mere realitisk humanistisk ståsted:


    På den ene side er vi - mænd og kvinder
    altså stadigvæk alle sammen nogle kærlighedssøgende
    og supererotiske store hårløse chimpanser indeni.

    og på den anden side
    vil vi jo også gerne have og passe på alt det
    der gør os menneskelige: et hjem, kærlighed, anstændighed,
    selvrespekt, tryghed + special omsorg fra en udsøgt anden.
    Føle kærlighed og medfølelse, tillid og meget andet godt.
    For slet ikke at tale om at passe på forholdet til børnene.

    Og set i lyset af at en skilsmisse nemt koster
    mindst 100 - 300. 000 kr - for ikke at tale om følelserne
    og smerterne - er det vel egentligt mærkeligt at så mange tør!
    I stedet for f. eks. at rejse jorden rundt, eller gå i parterapi inden,
    at Amorbomben springer alt håb om fornyelse i luften.

    Vi mennesker har indimellem en voldsom trang og lyst til
    at "slå hul i virkeligheden" og træde ind i "eventyrets verden".
    Opleve det intense, det vildt spændende, det ukendte og farefulde
    ekstasen - samtidig med at vi godt vil passe på det, vi holder af
    fordi det er så velkendt, trygt, varmt og omsorgsfuldt.

    Og ind imellem må man vælge,
    fordi man bare ikke kan få alt her i livet.
    Så svært er det at være menneskeabe.



Hop op til
starten igen, klik her


læs mere her om The Bonobos


+se barske, men sjove jokes om utroskab,
som siger mere, end mange fine teorier
om "Hvorfor det mon sker."


Tilbage til Index