Er du nu igen faldet i hullet,
din totalt upålidelige sjover?
De fleste mænd har en mærkværdig blandet
og dobbeltmoralsk holdning til sidespring og utroskab.
På den ene side vil de fleste gå helt i coma, hvis netop deres kvinde
var dem utro - og på den anden side, så vil de også meget nødig have
at andre mænd ikke også synes, at netop deres Hun er meget attraktiv.
Kort sagt er mange mænd fanget i dilemmaet imellem at følge
deres hurtigt opblussende lyst, eller huske hvor de hører til. og tænker: "Jeg må godt - men du må altså ikke."
Jeg gør det bare ikke, fordi det tør jeg ikke.
- og det giver jeg dig skylden for."
Og når nu deres Hun så tilsvarende går i koma,
over at opdage hans såkaldte uforpligtende affære,
ja så angrer han som et barn, der er grebet i at stjæle
fra sin mors pengepung - i håbet om, at angeren er nok
til at undgå at få tæv eller på anden måde blive straffet.
Han vil pines lidt, tilgives - og derefter helst glemme alt, - men gud nåde trøste hende, hvis hun bliver grebet
med bukserne nede. Så er helvede løs.
I uge og årevis vil han da pine og plage
såvel sig selv som hende med absolut at ville vide
alle de mest pinlige intime detailjer ved hendes affære.
Og der er ikke så mange spørgsmål om, hvad hun talte
og ellers foretog sig sammen med ham denne anden.
Det mest interessante for ham synes blot at være
om den andens pik var større eller mindre
- og om hun dér var i helt vild extase.
Selvhadet
lurer lige under overfladen
såvel når han selv falder i, som når han griber hende
i at skide hul på alle hensyn til ham og bare gribe muligheden.
når en passende anden Bonobo en dag lægger an på hans kvinde
- og hun giver efter for sin kærlighedssøgende natur.
Når han selv "falder i"
kobler han ligesom en del af sig selv
helt ud af sine øvrige hverdagsroller. Giver mere slip
på en masse andre sider af sig selv, viser en større passion
og et større vovemod end han ellers gør i den øvrige hverdag.
Det er ligesom en parentes eller en ferie i hverdagen.
"Jeg gjorde det, fordi jeg kunne gøre det",
som Clinton tørt konstaterede.
Hjemme hos konen er han tam,
mens vildmanden slippes løs ude i byen.
Hvorefter han dømmer og foragter sig selv,
fordi han altså gjorde som han gjorde. Skyldfølelsen
vejer dog ikke tungere, end at han snart gør det igen
og igen - lige indtil at han bliver opdaget.
I stedet for at lære noget vigtigt om sig selv,
vender han hyppigst et frygteligt raseri imod sig selv
og angrer og tigger om tilgivelse. Kalder sig selv et svin
- eller bliver brutal og beskylder konen for at have skylden.
Nettoresultatet bliver desværre derfor utrolig ofte, at han hader
og foragter sig selv endnu mere bagefter, end før affæren.
Ligeom hun synes det er svært ikke at foragte ham.
Jeg har tit spurgt de mænd, jeg har mødt og arbejdet med i terapi,
og som i en periode af deres liv "kommer sammen med 2 kvinder",
hvorfor de dog så så lidende ud? Jeg mener, her står han sørme
i den fantastiske situation, at 2 kvinder begge begærer ham
og ønsker han skal vælge netop dem - og så græder han.
Det er sjældent, at jeg hører at han er blevet mere glad
for sig selv og livet - eller han søger en løsning, som
viser at han nu har et stort kærlighedsoverskud.
Det er mest nødvendigheden i at skulle vælge,
som gør mest ondt."Jeg kan jo ikke få dem begge to".
Jeg møder sjældent den smerte han måske mærker ved
at holde sine to kvinder (og evnt. børn) hen i kaos og uvisheden.
Nogle utro mænd har været så ærlige at tilstå, at det mest smertefulde
ved utroskab er, at de ikke blot kan beholde dem begge, som to oaser
i deres liv, men at de nu - måske for første gang i deres liv - skal
foretage et eksistentiel valg vedr. hvem af dem
og hvilken fremtid, som han vil have.
"De føles ganske ligesom hun beder mig om
at vælge imellem at få den højre - eller venstre arm
bortopereret - og det kan og vil jeg ikke. Jeg vil have dem
begge 2 - og så kunne jeg ønske, at de ville lære at kunne lide
hinanden. Så kunne vi alle tre have det rart sammen.
Det ville jeg aldrig selv kunne acceptere,
men hvis de virkelig elskede mig,
så kunne det lade sig gøre."
Når han så har valgt
enten elskerinden eller konen,
ja så tørrer han blot sveden af panden
og håber at alt bare kan fortsætte helt som før.
Og mht. selvforståelse og kærlighedsevne?
Tja så er det ofte så som så, hvor meget nyt de utro har lært
ved at have det held at møde kærligheden 2- 5 gange i deres liv.
Oftest falder han bare endnu mere tilbage i de gamle roller,
fremfor at tilføje nye dimensioner til sit liv.
Det jeg synes, er det mest tragiske
ved at høre på mange mænds beretninger om utroskab er at Kun sjældent læres der noget nyt om sig selv,
om kvinder og om kærligheden derved.
"Jamen fik du da ikke øje på nogle nye sider af dig selv,
sammen med hende der UllaBella? Hvad nyt lærte hun dig,
som din kone ikke kunne få frem i dig?" spørger jeg nysgerrigt
- og får sjældent svar.
Eller: "Hvad nyt skal der så ske i dit nye parforhold,
som du ikke kunne gøre sammen med hende din forrige kvinde?"
Det, som jeg oftest hører, er en dagdrøm om at forelskelsens rus
vil fortsætte år ud og år ind sammen med denne nye
fantastiske kvinde, som han håber vil bruge sit liv
på at forløse hans indre muligheder.
"Ok - så I vil altså være smaskforelsket i hinanden i årevis
og du vil nu kunne opnå alt det, som du hidtil kun har drømt om.
Det lyder da godt og nyt - og som en ny dagdrøm. Hvad andet har
du tidligere savnet at kunne gøre og leve ud sammen med en kvinde?"
0 svar. "Hvordan har I så tænkt jer at indrette jer anderledes?"
Kun sjældent bliver disse mænd længe nok i terapi
til at nå frem til nogle helt nye kreative svar. De fleste skynder
sig blot videre uden eftertanke, når de en dag endeligt har valgt
hvem af de to, som de vil flytte sammen med - eller når en
af de to kvinder vælger for ham, og smider ham ud.
I stedet for at lære at få mere glæde
ind i sit liv, ender dette eksplosive livsudbrud oftest ud i smerte, tab, dårlig samvittighed
- og en endnu større selvforagt.
Dette er ikke nødvendigt
eller den eneste vej ud af dilemmaet. men det er desvære meget tit resultatet af en affære, der i starten blot "var et eventyr" og kun til lyst.
|