|
|
HVORFOR? spørger du måske fortvivlet. Og kender egentlig godt svaret, hvis du tænker dig om. Nogle få gange sker det, fordi hun er mere seksuel aktiv end sin mand. Andre gange lokker en intim stemning og lidt for meget alkohol hende. Eller hun har lidt for længe gået og savnet eventyr og at mærke livet bruse stærkere. Ironisk nok, er kvinder oftest utro for at vække deres ukærlige mand. (En ret barsk måde at fortælle ham, at hun føler sig kraftigt forsømt, svigtet - og er i stor tvivl om hans kærlighed og interesse). Her er udpluk af de forklaringer jeg har fået tilsendt fra utro kvinder: "Jeg havde alt alt for længe følt mig uelsket og forsømt, da John dukkede op og begyndte at give mig opmærksomhed. Jeg kan huske at jeg tænkte: "Min mand er da ligeglad med mig." Han havde altid så travlt med alt andet end vores forhold, - så hvorfor skulle jeg dog ikke bare give efter? Måske kunne det endog vække ham?" "Jeg følte at jeg bare skulle være der, ligesom carporten skulle være der for hans bil. Han tog mig som en selvfølge - sent lørdag aften og det var så det, jeg kunne se frem til resten af livet. Jeg tror jeg havde affæren som en sund protest og oprør imod al den ligegyldighed, jeg følte." "Jeg troede det ville vække ham så vi endelig kunne begynde at tale sammen om, hvordan vi havde det. Men det kostede mig min mand, hus og det ene af børnene, der nu bor hos ham. Vi evnede ikke at tale om det, der var sket - ganske ligesom vi før ikke evnende at tale sammen om følelser og vores forhold." Og her uddybes den samme triste historie, lidt mere: "Jeg er i den umulige situation, at jeg er blevet elskerinde til en gift mand. Jeg er gift, og har i mange år - kan jeg nu se, været dybt ulykkelig i mit ægteskab. Hvorfor er jeg så ikke blevet skilt? Det er jo meget normalt i dagens Danmark. For det første har min mand mange gode kvaliteter, især at være en god far for vores dejlige fælles datter. For det andet har jeg haft det her håb at tingene en dag ville ændre sig - og det har jeg måske stadig? Det er meget svært at give slip på den drøm. Men jeg synes jeg har gjort alt - alt - alt - forsøgt på mange måder. Min mand er vel den person, han er og jeg er den person, som jeg er. Vi er gledet fra hinanden. Vi har slidt på hinanden. Jeg vil ikke sige mig fri for at jeg også har været strid at bo sammen med, har været meget vred, har skældt alt for meget ud osv. Min mand sagde fra sidste år - og jeg forstod på ham at jeg måtte forholde mig anderledes til min vrede og skuffelse. Men jeg ved jo også at den vrede var et udtryk for en dyb frustration. Ved gud jeg prøvede at råbe ham op, men det skubbede ham blot væk - og derved skubbede han mig altså også lige i armene på min elsker. Jeg har prøvet og prøvet at tale med ham om vores problemer. Mit problem med min mand er, at jeg mangler han forholder sig til mig som en voksen kvinde. At han ikke ser mig som en ligeværdig partner. Enten tager han helt over, eller lukker af. Nogle gange bliver han sådan mærkelig barnlig over for mig, når vi snakker sammen. Han hører måske kun 25 % af det jeg siger til ham. Vi kan simpelthen ikke snakke intimt sammen. I nogle år tænkte jeg, at hvis blot at jeg ændrede mig, så var han nødt til at forholde sig til denne ændring, men han er stædig. Han siger: "Jeg er den person, han er og jeg er den person, som jeg er. Færdig. Og ja, jeg har ændret mig, men det betyder også at jeg er gledet længere væk fra ham. ” Hvis han ikke vil mig, som den jeg er - en voksen erotisk kvinde, så kan jeg sørme også bare gå mine egne veje”, har jeg tænkt. I mange år følte jeg mig ensom som bare pokker. Det var ikke holdbart og jeg forstod jeg måtte tage vare på mig selv og det her behov for at føle mig som voksen kvinde i forhold til en mand. Oplever ikke at min mand er det jeg søger, overhovedet. Jeg tænder ikke mere på ham og i en del år, var sex for mig kun et spørgsmål om pligtfølelse overfor ham og et rent fysisk behov. I denne udvikling får jeg kontakt til en anden mand. Vi skriver meget sammen, har stor sympati for hinanden og især det at vi begge lægger stor vægt på sex og at være tæt sammen med en partner. Og ja, indrømmet. Jeg tænder som bare pokker. Det er utrolig spændende i starten, men i vores forhold bliver vi mere og mere åbne over for hinanden. Væsentligt for mig er det at jeg virkelig føler mig mødt som kvinde, at jeg begynder at bygge en selvtillid op - også sådan seksuelt. Jeg tør lidt mere af alt det jeg har drømt om i så mange år. Tør røre og ved at han nyder det. Det handler ikke om stillinger eller fræk sex for at være fræk - bevares det sker også, men mere pga. nysgerrigheden, åbenheden og ikke mindst pga. nydelsen. For det er det primære i vores forhold. ” At nyde hinanden, at give os hen til hinanden og glemme vores hverdag.” Ofte ligger vi blot sammen og mærker tilstedeværelsen af hinanden Det mener vi begge to er mindst lige så godt, som sex. Og vel er jeg da kommet til at holde af ham. Men jeg er også bevidst om at vores forhold kun er et elsker/elskerinde forhold. Ønsker det ikke anderledes. Ikke som vores situation er nu. Men følelses mæssigt har jeg svært ved at overskue det hele. Er forvirret, føler mig skyldig - ved at jeg har en hel tilværelse at tabe, hvis det opdages. Ved at det vil gå ud over min datter. Jeg kan så af og til spørge mig selv, hvilket forhold til min mand, jeg reelt vil tabe? Jeg ved godt at kun få mennesker har forståelse for utroskab, skønt mange åbenbart praktiserer det. Jeg ønsker at praktisere det, skyldig eller ikke skyldig. Men jeg ønsker også at have mere styr over mine følelser omkring mit ægteskab, omkring mit elskerinde forhold. Ønsker at jeg det er mig, der vælger utroskaben og ikke som nu, hvor det næsten føles som utroskaben, der har valgt mig. Jeg ønsker det sådan med den risiko, der måtte være, også for at undgå hasarderede handlinger. Desto mere hasarderet jeg tænker og handler, desto mindre kontrol, og desto større risiko for at blive afsløret. Når jeg bliver afsløret, for det sker nok på et tidspunkt, vil jeg vide med mig selv at jeg gav mig lov til at leve som en kvinde. Og at det er det hele værd.- Jeg kan i alle tilfælde ikke holde ud at leve uden nærhed mere, ikke engang for min datters skyld. Med hilsen fra Den livssultne synderinde + se: Kvinders lyst til sex er stigende! + Se spørgsmål og svar fra brevkasser + Se A + |
|
En tankevækkende joke: Fyren er sur og vred, og føler sig stressset og gik til lægen. - Jeg tror du får for lidt sex, siger lægen. Hvornår fik du sidst noget? - Jeg kan ikke huske det, siger manden og ringer derfor til konen: - "Hej det er mig. Bare et spørgsmål: Hvornår havde vi sex sidst?" Der blev stille en lang stund så kom det lidt forsigtigt: - "Hvem snakker jeg med?" Det er hyppist kvinderne, der ønsker at få skilsmisse i dag. Ca. 75% af alle skilsmisser finder sted på kvindens foranledning. Hun smider ham simpelthen ud, når de får børn - og "hun kan selv" når fyren ikke fatter, at kønsrolledebatten har kørt på højtryk i de sidste 30 år. De fleste skilsmisser sker i dag i løbet af parrets første 3 - 4 år - og ikke efter 7 år, som man tidligere troede! Kvinderne har flyttet sig gevaldigt, siden hans mor var ung! Det er der mange 25 - 40 årige fyre, der med stor forundring har opdaget, når de er gået i stå som Peter Pan, Rambo eller Anders And og blot laller rundt. De er alt for ofte ordløse og målløse, konfliktsky og afmægtige i det intime liv. Mens fyrene flyver rundt - eller småsover foran tv - har kvinderne efterhånden nu tilkæmpet sig en helt ny styrke, en selvstændighed, som de ikke vil give slip på. Hendes krav til Ham er i løbet af de sidste 35 år steget betydeligt!. I hvert fald er de betydelig større end hans Mors til hans Far: I dag gider kvinderne simpelthen ikke mere passe og pleje Manden, som hans mor gjorde - eller ikke gjorde godt nok. Hun nægter i stigende grad at puste hans skrøbelige Ego op (= hans såkaldte selvtillid) ved hele tiden at beundre ham og rose ham for, hvor dygtig, ja genial han er til sit job - og til at skifte kanal på fjernsynet eller lege med computeren, fremfor med børnene . "You call it love, I call it roomservice", som Leonard Cohen synger. Der er lang vej igen før vi tør mødes i øjenhøjde. Hun vil også selv passes og plejes, forstås, støttes, snakkes med, værdsættes, have opmærksomhed - leges med, have gode fælles oplevelser - ja elskes i det daglige. Hun bryder ikke så ofte sammen i dag i angst eller depression, som før. Hun bliver vred! I dag kæmper Ibsens Nora sig med råb og foragt ud af et ensomt, kærlighedstomt ægte-skab - og klarer sig ofte meget bedre alene via et hjælpsomt og ofte meget mere forstående veninde-, venne- og familienetværk, end han! Det har alt for mange forladte uforstående og rasende fædre i dag lært på den barske facon. Begrundelserne for de mange skilsmisser er oftest: Knuste drømme, skuffede forventninger og evindelige skænderier. Stress på jobbet + en alt for stor træthed, når man er hjemme = kommunikations sammenbrud. En pinefuld følelse af, “at jeg står jo alligevel helt alene med det hele, og han er jo efterhånden også fuldstændig ligeglad med mig! Jeg elsker ham ikke, og han elsker sgu ikke mig mere!" Udover at skilsmisser desværre også ofte begrundes med sprut, vold, utroskab, samt tabet af glæden ved sex = symptomer på indre tomhed, tamhed og kedsomhed. Livet er arbejdslivet, hjemmelivet det er blot til for at slappe af. Den vigtigste årsag til disse 2 - 4 års brud er desværre, at forældre med små børn arbejder meget mere end alle andre aldersgrupper. 50% af småbørns-mødrene arbejder over 35 timer om ugen, og fædrenes arbejdsuge er i gennemsnit helt oppe på ca. 45 timer! Det betaler de meget dyrt for. Fordi det er skrup umuligt at forene endnu mere overarbejde med at se mere sport, internet - og have børn og et kærligt familieliv! De to, der skulle have holdt sammen, lever i hverdagen oftest i hver sin verden. Kærlighedsunderskuddet, den manglende tid til hinanden, den manglende glæde - og ofte et kæmpestort raseri over hans alt for store fjernhed og ubehjælpsomhed (mht. følelser og kontakt). Presset kan få det hele til at brænde sammen for hende i angstanfald og depression. Eller medføre at hun bryder u af det kærlighedsløse fængsel, hvor hun føler sig "helt alene om det hele" = glemt. Kan kærlighedens træ gro i din stue, hvis der hele tiden er en, som pisser i urtepotten? - eller hvor ingen har tid til at vande blomsterne. Kort sagt visner alt det smukke væk. Skilsmisseprocenten i København er nu på 40% i ægteskabets første 7 år! 37% af alle ægteskaber ender i skilsmisse. Bunden nås oftest efter kun 2 - 4 år. Hvert 3. barn under 5 år vil opleve en skilsmisse. Ca. 275. 000 børn under 18 år har allerede i dag oplevet dette kanonskud imod deres basale tryghed - og troen på, at voksne mennesker overhovedet kan hitte ud af kærligheden. Mange unge tvivler i dag af gode grunde på om kærlighed imellem voksne overhovedet eksisterer - som andet end et digt, en film og nogle ganske få kortvarige solstrejf på en ellers evig grå og overskyet mørk himmel. Eller som en sagde til mig: "Sex og lyst, ja! Kærlighed, føj! Det er bare noget, som gør ondt." Pointen med at fortælle dig disse deprimerende tal er, at hvis du er over 30 år og fraskilt (med eller uden barn), så skal du ikke blive spor overrasket over at opdage, at du har denne pinefulde og smertelige oplevelse fælles med mange af de andre singler, som du dagligt møder og haster forbi i din travle hverdag og lige udenfor din bolig og på din arbejdsplads. Du kan læse mere om Skilsmisse, konsekvenserne for økonomien, børnene osv, her /www.psykoweb.dk/parforhold/skilsmisse1.htm |
|
|
|
|
Tilbage til Index |
