Kapitel 12.
    Lidt om at holde fest




    Som inspiration til at tænke fest på en ny måde,
    uddeler vi på dette kursus nedenstående oplæg,
    inden vi går hver til sit om eftermiddagen
    efter, at vi har dannet 3 festgrupper.

    Dette sagn fortælles af gamle folk fra Kangianeq,
    det land, som ligger der, hvor de store skove begynder højt oppe
    omkring Colville-Rivers udspring i det iskolde Alaska:

    "Der var engang en Tid, da Menneskene ingen Glæder havde.
    Hele deres liv var Arbejde, Mad, Fordøjelse og Søvn. Den ene Dag gik som den anden.
    De sov ind efter Slid for kun at vågne til det samme, og deres Sind fortæredes af Ensformighed.
    Men så bragte Ørnen på en mærkelig og uforklarlig måde festens Gave til Menneskene
    og se: de gamle blev unge, thi når Menneskene fester, bliver alle gamle Ørne unge

    Derfor blev ørnen sangens, dansens og alle festers hellige fugl.
    Gaven var at sætte ord sammen til digt, lære rytmen, sangen at kende
    og lære at danse dertil."



      Sagnet står i sin helhed i Ole Jørgensens pragtfulde bog:
      "Sjæl gør dig smuk" (1993, side 271 - 76) om Inuit- menneskene fra nordpolsområdet,
      hvorfra vi også elsker følgende historie, en gammel inuitkvinde fortalte til Knud Rasmussen i 1924:
      "I gamle dage fejrede vi hvert efterår store fester for hvalens sjæl, og disse fester skulle altid åbnes
      med nye sange, som mændene satte sammen. Ånderne skulle påkaldes med friske ord.
      Slidte sange måtte aldrig benyttes, når Mennesket dansede
      og sang for at hylde det store fangstdyr.

      Vi havde den skik, at mens vi fandt ord frem til disse sange,
      skulle alle lamper slukkes. Der skulle være helt mørkt og stille i festhuset.
      Intet måtte forstyrre, ingen adspredelse. Vi sad i dyb tavshed i mørket og tænkte sammen.
      Alle mænd, både gamle og unge, ja selv de mindste smådrenge, blot de var så store,
      at de kunne tale, skulle synge en sang.

      Denne stilhed kaldte vi "Qarrtsiluni", der betyder:
      "Imens der ventes på, at noget skal briste". Thi vores forfædre havde den tro,
      at sangene fødes i stilhed, når alle anstrenger sig for at tænke smukke tanker.
      Da bliver de til i menneskenes sind og stiger op fra havets dyb, som bobler,
      der søger luft for at briste." (side 230 -31).

      Selvfølgelig er dette naturfolk ikke os!
      De havde ikke vores livsvilkår og var i en helt anden situation.
      Men er det ikke tankevækkende og vidunderligt, at der rundt omkring
      på denne mangfoldige og endnu frodige planet har levet - og lever - andre kultursamfund,
      som har opdaget noget så vigtigt om det at være menneske, at det lyder
      som det rene eventyr i vores ører?

      Hvordan tænker du, når du tænker fest?



    Fredag aften
    Vi har haft mange uforglemmelige fester den sidste aften.
    Vejret afgør, om vi spiser udenfor huset, nede ved havet, eller oppe på loftet siddende
    og liggende i en rundkreds på madrasser med gulvet foran os, som et stort flot dekoreret bord.
    Vi har lavet revy, cabaret, været i hvalens bug - og i mange forskellige slags skove og paradis.
    Badet i morild, lavet bål på stranden, gået ture langs havet med fakler, danset foran huset
    eller med et bål på stranden og ligget på ryggen med hovederne tæt sammen
    og set op på den store stjernehimmel efter stjerneskud.

    I ugens løb har vi levet tæt sammen, som var vi en storfamilie eller en teatertrup på rejse.
    Vi har ikke skjult os for hinanden. Lidt efter lidt er hverdagsmaskerne blevet til ansigter,
    der bedre kan udtrykke de udtryk og følelser, som til daglig skjules bag maskerne

    Der er blevet større overensstemmelse mellem, hvad vi siger, føler, tænker og gør.
    Det føles befriende at være sammen med andre, der tør trække vejret frit, lære noget nyt
    og som tør åbne sig for det, som kan blive i morgens virkelighed. Ud fra den tilstand
    og stemning kan der gro mange slags fester frem. Vi elsker at give deltagerne
    en erfaring med hjem om, at mennesker rent faktisk bliver smukkere,
    når vi tør stå ved os selv, vores tanker, følelser, kroppe og behov.

    Det er også kulturpolitisk set tankevækkende,
    at det kan lade sig gøre i løbet af så kort tid, som en uge jo er,
    at transcendere (overskride) den mere eller mindre grå hverdags vaner,
    rollespil, udmattelser, neuroser og fremmedgørelse - og skabe noget meningsfuldt sammen.

    Hvad der konkret sker her i gruppen den sidste aften,
    overlader vi trygt til din fantasi, kære læser, og håber, at du en dag
    selv får lyst til at skabe og arrangere den fest, som du måske her
    savner en nøjere beskrivelse af - på din måde med dine venner.



      Klik videre her til den næste webside
      om at vende hjem og om effekten af sådan et kursus.




    indholdsfortegnelsen
    Psykodrama bogen

    + indbydelsen til ugekurset
    der beskrives i PsykoDrama-bogen



    og vores 2. bog
    Bid livet i låret og find dig en kæreste.


    tilbage til index

    over hele www.psykoweb.dk