Kapitel 12.
    At vende hjem
    + lidt om kursus-effekten
    nogle måneder efter.



    Lørdag formiddag bruger vi et par timer til at pakke, rydde op
    Og inden bussen kommer og henter os hjem til Århus, tager vi os
    god tid (1 - 2 timer) til følgende afslutningsspørgsmål:

    - Hvordan har du det lige nu med at vende hjem?
    - Hvad er det vigtigste, du har fundet ud af i ugens løb?
    - Hvis du skulle gøre een og kun en ny handling derhjemme,
    ...hvad skulle det så være? Hvad helt konkret nyt vil du gøre?

    - Hvordan har du det med at ugen nu er slut?
    - Har du noget uafsluttet eller uforløst i forhold til
    ...nogle af os andre her i gruppen? Hvad synes du mangler?
    - Er der noget, som du selv mangler at sige, gøre, spørge om
    ...eller på anden måde at få sat på plads?

    - Hvad har været den bedste oplevelse
    ...og den værste oplevelse.for dig i denne uge?
    - Hvad vil du selv sige at du har lært?

    Dette snakker deltagerne først om i de 3 små grupper,
    som i ugens løb har mødtes ind imellem og skiftes til at lave mad.
    Tilsidst samles vi til en sidste "vejrmeldings-runde", afslutter diverse løse ender
    og fortæller hinanden, hvordan vi har det med at vende hjem - og hvad vi hver især
    har fundet ud af er vigtigt at forsøge at indpasse i den ret anderledes hverdag,
    der venter os derhjemme. Og så afrunder vi med en dans ude på plænen.
    først i stilhed og så til Savage Rose´s smukke: "Sangen for livet"

    I bussen hjem aftaler vi at mødes igen til en opfølgningsweekend
    om nogle måneder for at høre, hvad der mon er sket siden kurset
    - og følge op på det, der er aktuelt på det tidspunkt.



      Der er ikke to ens historier om,
      hvad det er, folk kommer hjem med
      Generelt sagt er det vores erfaring, at deltagerne på såvel vores
      som på andres terapi- og psykologikurser, er meget glade for forløbet,
      og i afslutningsrunden nævner de oftest op til flere nye konkrete indsigter,
      som de godt kan bruge, når de kommer hjem.

      Ligesom der næsten altid er en dejlig glad og varm stemning,
      når en terapi- og personlig udviklingsgruppe tager afsked med hinanden.
      Nye deltagere fortæller ofte i afslutningsrunden, at de har været glade for at opdage,
      at andre mennesker også går og kæmper med konflikter, spørgsmål og problemstillinger,
      som ligner deres egne. "Lykken er i høj grad at vide, hvad der er normalt,
      hvordan andre har det - og at opdage, at det normale har vide rammer",
      som Inge og Sten Hegeler udtrykte denne erfaring i 1960` erne.

      Det er heller ikke ualmindeligt,
      at der indledes gode venskaber på sådanne kurser.
      Vi har også flere eksempler på, at der er blevet dannet langtidsholdbare parforhold,
      (fordi du jo på ganske kort tid lærer mere om din partners for- og bagsider, solsider
      og månesider, end du gør i mange andre sammenhænge - og det er ikke en dårlig
      start på et forhold. Det muliggører et mere realistisk kærlighedsforhold.

      Den mest almindelige tilbagemelding vi har fået,
      når vi mødes med deltagerne igen til opfølgningsweekenden, er,
      at folk fortæller, at de har følt en større selvtillid, har danset et par uger
      ja følt sig inspireret og stærkere et par måneder efter. Der er også mange,
      der kan fortælle, at de har fået flyttet på nogle vigtige brikker i deres liv
      - på mange forskellige niveauer. Især hvis man før har siddet fast
      imellem to svære valg, kan dette starte en god sneboldseffekt.


      Hvad siger forskningen?
      Mærkelig nok er der kun få veldesignede videnskabelige effektmålinger,
      siden Irvin D. Yalom, Morton A. Lieberman og Matthew B. Miles
      var med i Lawrence N. Solomon´s store undersøgelser over
      de såkaldte "encounter groups" i 1970´erne.

      Der findes desværre kun nogle ganske få senere seriøse effektmålinger af,
      hvad der sker bagefter, at man har deltaget i et intensivt terapeutiskt gruppeforløb.
      Disse peger, ligesom vores erfaringer, på følgende effekt og eftervirkninger:

      - Ca. 30 - 50% får utrolig meget ud af at deltage i sådan en gruppe.
      ...De taler om "et vendepunkt", "en vigtig periode i mit liv" - og andet godt.
      ...Dette sker især, hvis det lykkes at få vendt en negativ selvopfattelse til en mere
      ...selvbekræftende. Ala "Jeg er ikke så bange for mig selv nu, som jeg var før."
      ...eller: "Jeg er begyndt at se på mig selv med nye øjne - og tør nu mere!"
      ...Sker det, vil den positive effekt blive forstærket fremover!

      (Vi kender mange, der har oplevet en sådan sneboldseffekt,
      og derfor focuserer vi, som du har læst) ofte på netop den faktor).

      - De fleste får nye indsigter, et par øvelser eller en god ide med sig hjem,
      ...som de kan integrere i deres hverdag. De fortæller, at de en tid bagefter
      ...havde det meget bedre end før, men effekten dampede af efterhånden,
      ...fordi de ikke fortsatte med at forholde sig kreativt til deres liv.

      Jobbet, hverdagens krav og jag
      er der jo stadigvæk, når man vender hjem
      Og fordi at du har forandret dig, betyder det jo ikke at det har de også.
      Vi indgår jo alle i diverse sociale strukturer, netværk og cirkler,
      der har en utrolig stærk indflydelse på, hvilke livsroller,
      spil og lege vi bliver viklet ind i og påvirket af.

      Derfor er det oftest en god ide
      at satse på at tage et skridt frem ad gangen,
      fremfor at satse på "den store forløsning". (Det føles også helt anderledes
      at tage 1 skridt frem, og så have det godt med at stå solidt og godt der
      i stedet for at tage 5 skridt frem og 4 tilbage. Det føles som et tab.)

      - Nogle fortæller, at de en tid efter kurset havde det dårligere end før
      ...indtil de en dag var parate til at tage en ny og vigtig beslutning,
      ...som længe havde presset sig på.

      Kurset havde der sat ekstra fokus på en smerte og et svært valg,
      som de først senere var parate til at forandre på. Vi har flere eksempler
      på sådanne forsinkede positive effekter, selv flere år efter et ugekursus,
      hvor vedkommende siger "Det startede dengang i Fjaltring ..."

      - Andre deltagere har svært ved at mærke nogen som helst forandringer.
      Flere i denne kategori opfatter blot deres deltagelse i et sådant kursusforløb
      som en spændende oplevelse i sig selv - på linie med at gå i teatret, være på ferie
      og de vil sandsynligvis have lige så stor glæde af at vandre i alperne eller lignende.
      Kursus-effekten blev hurtigt blandet sammen med mange andre påvirkninger
      og de husker oftest ugen som "et smukt minde" eller "en fed oplevelse" etc.

      - Skilsmisser er mærkelig nok sjældne!
      Måske fordi de, som tager adsted på kursus for at arbejde på at få mere glæde i deres forhold,
      også er mere åbne overfor nye ideer? De får luft, støtte, forståelse - og en ny indfaldsvinkel
      til at forandre på noget af det, som måske var ved at skille dem ad, før de tog afsted.
      Og det, at de tog adsted som par, er jo i sig selv et positivt signal om,
      at de begge to ønsker sig et større nærvær, mere ærlighed og kærlighed.

      - Nogle effektundersøgelser viser, at der er ca. 2 - 5%, der synes,
      at de fik et negativt udbytte ud af at deltage. Og dette sker især dér, hvor der
      blev brugt alt for kraftige følelsesforløsende teknikker, og hvor deltagerne ikke
      turde sige nej overfor gruppepres - eller til en alt for dominerende terapeut.
      Et klart "NEJ, DET VIL JEG IKKE!" - skal respekteres
      eller kan der let ske diverse overgreb og dødsyge spil!

      - Det er ligeledes ikke nogen god ide at deltage
      i et intensivt psykologisk ugeforløb, hvis du kort tid forinden har
      været indlagt på en psykiatrisk afdeling med et psykotisk sammenbrud,
      eller har - eller lige er kommet ud af - et stof eller alkoholmisbrug.

      I så fald må det meget kraftigt tilrådes,
      at du først tager dig en snak med gruppeterapeuterne,
      inden du tilmelder dig. Også for at du selv lige kan checke af,
      at de er sympatiske, tillidsvækkende og veluddannede.


      På det helt generelle plan
      er det vores indtryk at folk bagefter er blevet
      - mindre bange for sig selv og andre mennesker.
      - mere åbne overfor at følelser også er noget godt
      - og at "det at være uenige eller i konflikt" ikke nødvendigvis
      betyder at "nu falder alt fra hinanden, og vi bliver bare uvenner"
      men tvært imod har opdaget at denne nye åbenhed og sensitivitet
      overfor ens egne og andres følelser og anderledes ståsteder her i livet
      rent faktisk i praksis betyder at diverse problemer er nemmere at løse.
      Kort sagt, mindre konfliktsky - og bedre til at værdsætte følelser,
      fremfor kun at blive bange, når følelserne kommer frem.

      Vi håber, at en eller anden forsker - eller et par psykologistuderende?
      en dag vil tage den vigtige opgave op, det vil være at lave en dansk korttids
      og langtids effektmåling på de mange nye - og indbyrdes vidt forskellige
      slags kurser, der i dag udbydes under fællesbetegnelsen: "terapi
      og personlig udvikling" (eller andre flotte og farverige titler).

      Forskerne på universiteterne gør det mærkelig nok ikke
      - og vi kursusledere, der lever af at lave kurser, er selv alt for involveret
      til at kunne lave objektive effektmålinger af vores egne kurser. Vi kan kun,
      som her i bogen, videregive dig vores erfaringer, der kort sagt er,
      at der ikke er to ens historier om, hvad folk får med sig hjem
      - og hvad de bagefter kan bruge af alt det, som skete.
      Hver deltager har sin helt egen oplevelse af forløbet.


      Du kan læse mere om Effekt-forskningen her:
      www.psykoweb.dk/psykoterapi/0-effektus.htm
      + /www.cbcrp.org/research/PageInvestigator.asp
      + www.yalom.com/





    Det vigtigste vi har lært i løbet af de 25 år,
    hvor vi har arbejdet med andre mennesker på denne intense facon,
    er, at det (trods fremmedgørelsen i samfundet og trods alle de mere
    eller mindre neurotiske livsmønstre, som vi vel alle sidder fast i),
    rent faktisk kan lade sig gøre - i løbet af blot 1 uge
    at nå frem til at vise deltagerne:

    - at vi alle har en smuk sjæl
    - og at en gruppe mennesker kan skabe noget smukt
    og mange smukke stunder sammen, trods alle vores neuroser
    og mere eller mindre indviklede handicaps her i livet.

    Vi håber, at du som har læst hertil også har opdaget,
    at målet med psykodrama og gestaltterapi ikke kun er at løse problemer
    og at opløse konflikter. Det er at finde en livsholdning, der støtter
    og styrker det, der er liv i og som gør os gladere for vores liv.

    Målet er at støtte dig i, at du i højere grad selv kan vælge,
    (inkl. vælge, ikke at ville vælge) - samt give inspiration til, at du
    på din egen facon kan finde dig en livsholdning, som giver dig en større tiltro
    og tillid til dig selv og de mennesker, du kan lide.

    Kun Palle er alene i verden, alle vi andre er her
    sammen med hinanden i de samme og dog evige foranderlige spil, mønstre,
    danse og dramaer, som mennesket har udspillet siden tidernes morgen,
    og som vi hver især på hver vores måde, trin for trin kan lære at blive
    mere og mere medskabende i. Intet levende forbliver det samme,
    intet der er oplevet og erfaret kan mistes
    - og alt omkring os er i evig forandring.

    Vi kan måske vise dig at noget nyt og anderledes er muligt,
    men forandringen må du selvfølgelig selv vælge! Gør du det samme,
    som du altid har gjort, sker der selvfølgelig kun det, som der plejer at ske
    - gør du noget nyt, sker der noget nyt.

    Den styrke, som det giver selv at kunne vælge,
    kan ingen give dig - eller tage fra dig. Den får du foræret,
    når du for alvor har valgt livet.



      Der var engang en ældre mand, som blev drillet af nogle drenge.
      De havde fanget en lille fugl og den ene dreng gemte den omhyggeligt
      inde i sine kuplede hænder. Derpå gik de hen til den gamle
      og spurgte ham: "Er denne fugl død, eller er den levende?"

      (Hvis han sagde levende, kunne drengen let trykke den ihjel,
      og hvis han sagde død, kunne drengen bare åbne hånden og lade den flyve).

      Manden så længe på drengen og svarede:
      "Det afhænger helt af dig selv."



    Se her indbydelsen til ugekurset
    der beskrives i PsykoDrama-bogen


    + se indholdsfortegnelsen
    Psykodrama bogen

    og vores 2. bog
    Bid livet i låret og find dig en kæreste.


    tilbage til index

    over hele www.psykoweb.dk


    eXTReMe Tracker