: 

Kapitel 2 Om at begynde dansen, vække kroppen og humøret - og sige hej til hinanden: Og bagefter starte 3 små grupper med 4 personer i hver til madlavning etc. - og gensidig støtte i ugens forløb. "Videnskaben har mange gode forklaringer på næsten alt og religionerne har deres dogmer, men sandheden er at vi stadig ikke ved, hvordan - eller hvorfor vi og universet begyndte at danse." Gabrielle Roth.

Det er mandag morgen dagen efter vi er ankommet til sommerhuset: Det er lidt af en prøvelse at komme igang her om morgenen. Jeg er bestemt ikke nogen morgenmand. Jeg er et midnats-C-menneske, (sådan en der elsker midnatstimerne, hvor alt er så dejlig stille og klart). Heldigvis er jeg medleder på kurset, så vi starter først kl. 9 med en kropslig opvarmning, før morgenmaden så jeg kan sove til kl 8.30. - (Den musik jeg nævner, kan du ofte finde i YouTube + se i Spotify.) - Efter at have trukket mig ud af soveposen, går jeg hen til båndoptageren og sætter Poul Horn og Steven Halperns opkvikkende "Connections" på. En luftig fløjte åbner morgenen i huset - og lidt efter svarer Steven Halperns Keith Jarret lignende klaver-improvisationer, fløjten i en legende duet. Jeg bliver mere vågen, får ører og øjne igen, inden jeg rejser mig op for at gå rundt og vække resten af huset med Drilbu klokkerne. God morgen. Nogle er åbenlyst mere morgenfriske, end jeg. Jeg ser nu, at Henrik allerede er oppe og igang med at lave kaffe. Michelle sidder ude foran huset og skriver ivrigt i sin røde dagbog: "Har du drømt noget Michelle?", spørger jeg. Hun nikker bare ivrigt. Otto hjælper mig med at slæbe højtalerne ud på plænen foran huset. Lidt efter lyder fløjten og klaveret udenfor huset. Så savner jeg en kop kaffe, henter den, og så ud i solen igen. Opdager at køerne fra marken ved siden af, er kommet nærmere og kikker på. Et øjeblik føler jeg mig lykkelig, sanser vinden og mærker det store rum herude. Der er altså noget helt specielt ved Vesterhavet om sommeren, der gør det svært at forstå at så mange drager udenlands om sommeren. Musikken kalder folk udenfor. Snart sidder der smågrupper ude foran huset og vågner op i hvert sit tempo med småsnak, te og kaffe. Jeg går derhen og foreslår, at de venter med at spise morgenmad til efter dansen. Så smager den meget bedre. Lisbeth visser af mig og siger at det skal hun nok selv bestemme - jeg smiler bare igen og genkender en, der også har lidt svært ved at vågne. Nu er det tid at vække Else Marie. Efter morgenknuset, sætter vi os ud på plænen og snakker lidt om, hvilket indtryk, vi fik af gruppen igår aftes, da Lotte kommer hen til os. Hun ser mørk ud, sætter sig og ved ikke rigtig om hun vil sige noget, eller ej. Else Marie: "Lotte, gå op på loftet og hent en af de madrasser, vi sad på i går. Tag den herud på plænen og læg den her - og put dig, og nyd musikken, himlen, køerne, luften - vågn langsomt op - herude. Har du lyst til det?" Den er Lotte med på. Lidt efter kommer hun masende med en madras, som hun omhyggeligt placerer imellem højtalerne ved siden af os. Midt på plænen imellem højtalerne, lyder musikken også bedst. Vi har en stille og hyggelig stund sammen. inden de andre kommer og slår sig ned i en cirkel omkring os. Jeg opfordrer Lotte til at blive liggende og vågne op i sit eget tempo. Efterhånden er vi alle samlet i en rundkreds på plænen foran højtalerne. Vi sidder stille sammen - og jeg lader fløjten og klaveret spille færdig. Tiden er inde til at motivere og forklare, hvad det er, vi nu skal gøre: Ebbe: "Lotte er ved at vågne i sit eget tempo nu, og det skal du også. Lad os starte med at sidde stille og lytte til lærken deroppe - og havet. Læg mærke til dit åndedræt, og hvilke følelser der lige nu er i dig ved det at sidde her og være til - være sammen. Se dig lidt omkring - og mærk, hvordan det føles? Hvordan føles det at være dig - lige nu? Og lidt efter: "Og mærk nu hele din krop, Dig siddende, liggende - eller stående lige her. Mærk fødderne, benene, ryggen, armene, hænderne og hovedet som hos mig - og nogle andre af os, først nu er ved at vågne." Over højtalerne skruer jeg så langsomt op for Gabrielle Roth and the Mirrors: Body parts fra "Endless Wave", der med stille tromme rytmer focuserer på at du bevæger først hovedet, så nakken, skuldrene, albuerne, hænderne, rygsøjlen, hofterne, knæene og fødderne - uden at der gives en mere udførlig speciel instruktion. Hele kroppen bliver del for del, sat i bevægelse - og alle gør det på netop ens helt egen måde. Nogle bliver siddende og andre kommer langsomt op at stå og danser stående. Hver på sin måde, tuner vi os ind på kroppen og musikken, som giver inspiration til de bevægelser, der gror frem. Efter ca. 15 minutter stopper jeg musikken. Lotte ligger nu helt udstrakt i midten og bevæger sig i græsset, To sidder stadigvæk, vi andre er kommet op at stå og danser derfra. Flere er allerede ret dybt inde i sig selv på den dejlige intense måde, der gror frem, når tankerne stopper og kun øjeblikket er til. >Ebbe og Else Marie, deltagernes ansigter er tilsløres da de ønsker at være anonyme< Efter en kort stilhed fortsætter jeg med denne instruktion: "I den kommende times tid er alle dine bevægelser en dans. Når du er eet med dine bevægelser, bliver de af sig selv til en meditativ dans. Og fald nu lidt til ro, pust ud og hør stilheden som musik - og vend nu din opmærksomhed mod dit åndedræt. Træk luften ind - hold på det, for så at give slip i en dejlig lang udånding i ca. 8 sekunder. Kan du mærke dine fødder? Mærk græsset under dine fodsåler. Fødderne i græsset, benene - knæene - hoften - maven - brystkassen - nakken. Prøv om du via små bevægelser kan løsne lidt mere op for åndedrættet, så at du ligesom bliver lidt større, når du ånder ind - og måske lidt mindre, når du puster ud. Mærk øjeblikket nu - og se så blødt ud på os andre. Og til den musik, der kommer nu, ryst kroppen løs, levende og varm. Find rytmen, først i hofterne og fødderne - og lad så bevægelserne gro op igennem rygsøjlen og ud i armene, hænderne ... Derpå sætter jeg Ray Lynchs "Deep Breakfast" på. og spiller nr 1: Celestial Soda Pop. (Apro po Ray Lynch, på coveret står følgende: "Evelyn slapped Raymond on the back with a laugh. You must be starved, old friend. Come into my apartment, and we will suffer through a very deep breakfast of pure sunlight." Sådan skal det bare siges, når en ven har the morningblues.) Efter denne opvarmning er vi alle oppe at stå. og jeg fornemmer, at der er en parathed og lyst til noget mere energi musik, så jeg sætter Guem et Zaka`s "Chanson" på, fra deres populære "Percussion", imens jeg instruerer således: "Al bevægelse starter fra dit centrum, Mærk, hvordan først dit bækken finder rytmen og få så bevægelsen herfra ned i dine ben og mærk, hvordan dine fødder derved forvandler sig til at blive dansefødder. Herfra kommer der bevægelser udad, imod os andre og op igennem din rygsøjle og så ud i armene, som bliver levende og udtryksfulde - om du giver dem lov. Jo mere du bliver eet med din krop og alle de bevægelser, der gror frem helt af sig selv i dansen, desto mere meditativt danser du. - Det vender jeg tilbage til senere." Efter ca. sådan en opfordring starter jeg Brent Lewis ´s inspirerende trommer: "Samba de Drums" og "Catch the wild man" fra Rythm Hunter, 1993) da de passer fint til det, som nu er ved at udvikle sig.

At hilse på hinanden og etablere kontakt via dans. Indenfor danseverdenen er der mange stilarter og en af dem kaldes kontaktdans, der lægger vægten på kontakt og spontanitet. Du kender måske vals, jive, tango, lambada, jitterbug og andre danse-duetter? Og Fællesdansene, som samba, folkedans, rundt om juletræet og stammedanse. Vores foretrukne stilart er en kombination af kontaktimprovisation bodyflow - stamme- og fællesdans, hvor vi danser med hinanden i mange forskellige stemninger og bevidstheds tilstande. Opmærksomheden forøges ved at gruppen danner en dansende cirkel rundt om de 2 personer, som nu danser deres Møde inde i midten. Du kender måske strukturen fra bryllupsdanse + danse fra Sydeuropa og Afrika? Der kan godt være en solodans - eller 3 - 4 og højst 6 personer inde i midten. Det er en spændende oplevelse at mødes kreativt i dans inde i cirkelen. Energien bliver mere intens - og vi kan alle følge med i, hvad der sker. Uden vurderinger, mere nysgerrigt - og medlevende. Det meditative i dansen kommer jeg til på en anden side, her den første morgen er det nok blot at få begyndt dansen og støtte deltagerne i at blive lidt tryggere ved at turde træde frem og åbne sig op for et første møde - som kan have mange udtryk: Hvad sker der f. eks. når han godt vil møde hende? (Klik på dansebillederne - og se dem lidt større )

billedet af Ebbe her, er fra 1982 Denne morgen starter min del af den fælles dans med at jeg træder ind i midten af den dansende cirkel foran alle de andre. Jeg gør mig derved til Hovedperson og træder frem, som jeg er i det øjeblik. Tager først en lille solodans, og vender så min opmærksomhed imod de andre. Stadigvæk i bevægelse, kontakter jeg nu dem, der signalerer "kontakt" til mig. Jeg danser ganske kort med Hanne, Hans, Lisbeth og Else Marie, indtil jeg tager Mona i hånden og trækker hende med ind i midten. Genertheden er strøget af Mona, nu hvor hun danser. Jeg giver slip - og vi tager os en lille solo hver for sig, inden vi mødes i en spejldans, hvor jeg spejler, hvad hun gør - og lidt efter spejler hun det hun ser, jeg gør. Vi ler. Så bryder jeg spejldansen, snurrer rundt et par gange, og rækker hende mine hænder til et krydsgreb, hvor mine håndled er krydsede foran mig og åbne imod hende. Vi holder godt fast og begynder at dreje rundt og rundt. Snart slipper jeg den ene af hendes hænder og lader armen være fri. Nu er vi kun forbundet med en hånd hver, så farten kan sættes endnu mere op. Rundt og rundt. Efterhånden kommer Monas ene vinge ud og rækker mod himlen, og hun lader den svæve og flyve frit ud til siden. Måske er hun nu en fugl i sin fantasi? Jeg ved det ikke - det er smukt at se hende glad, fri for frygt. Jeg får brug for et fixpunkt imens vi snurrer rundt for ikke at blive svimmel - så jeg trækker hende lidt nærmere: "Se mig i øjnene Mona! Ellers bliver vi svimle!". Det gør hun. Dansen bliver langsommere, og mere intenst. Vi får genetableret kontakten på et højere energiniveau og kan derfor skrue tempoet endnu mere op, inden vi runder af. Jeg trækker hende som afslutning på vores dans, endnu nærmere - og vi giver hinanden et dansende knus. Her hvisker jeg til hende: "Mona! Bevar din egen rytme. Dans dine egne bevægelser. Også i den næste dans. for nu skal du danse herinde i cirklen alene og herfra finde dig en anden at danse med. Og så bliver det jer to, her midt inde i cirklen med alle os om jer til det næste musik. Prøv så godt du kan. Han - eller hun skal derefter forblive her inde i cirklen, men først når I har fået skabt jeres dans, som vi to har gjort. Og så - skal du fortælle, at det nu er hans /hendes tur til at vælge sig en ny partner. Og så danser du væk - vender tilbage i cirklen, ... sådan som jeg gør det nu. - Forstår du mig Mona?" Mona hvisker tilbage med et grin: "Ja, så nu er det min tur til at lokke en af de andre ind i midten - og sådan bliver det ved hele vejen rundt?". "Netop", svarer jeg og trækker mig tilbage i cirklen hos de 12 andre dansende. Som du forstår, kom vi alle til at møde hinanden på en sjov og legende måde uden facader til afrikanske trommerytmer - den morgen ved Vesterhavet. Dansene klinger ud ca. kl. 10 og som du kan se her sludres der lidt om oplevelsen bagefter. Hvorpå folk er godt sultne, og det er tid til morgenmad ude i solen. Jeg elsker disse morgener foran huset ved Vesterhavet, hvor solen står lidt tilhøjre og køerne gumler og glor på os mærkværdige byboer, der besøger dem. Og glæder mig over igen at opdage, hvor hurtigt vi selvoptagne mennesker smider facaderne og åbner op. Griber øjeblikket, når alle leger med og musikken er rigtig valgt. Ind imellem er livet enkelt og dejligt, - som at være med i en dans, hvor vi frit og spontant bare vil hinanden det godt. + se en dag: Hvorfor danser vi ? + Tanker om at danse meditativt. Og der kommer mere kropsligt senere. Lidt mere om at opbygge tryghed Sidst i trommedansen, efter alle har været inde i midten af gruppen, opfordrer jeg til, at der bliver dannet 3 cirkler med 4 personer i hver - og morgenopvarmningen slutter af med en stille dans i disse tre mindre grupper her på græsplænen. Da vi mødes igen kl. 11, bliver vi hurtigt enige om at bevare disse grupper, som i ugens løb skiftevis skal tage sig af indkøb og madlavning, te- og kaffebrygning etc. Hugo vil hellere være sammen med Lotte, end i den gruppe, han er havnet i. Det er helt ok med de andre, så han bytter blot gruppe med Poul. Derved fik vi på mindre end 5 minutter dannet tre basisgrupper, som forhåbentlig kan støtte hinanden i ugens løb - og jeg introducerer den næste opgave således: "I de næste 3 timer, skal I een for een være hovedperson i den basis gruppe, I nu er i. Når du om lidt er hovedperson dér, så har du ca. 30 minutter til at fortælle de andre noget mere om dig selv. Du startede på det i aftes, men det blev lidt kort, så nu får du lejlighed til at uddybe det, du godt vil have ud af ugen og fortælle de tre andre, du har valgt at være sammen med, noget mere om, hvem du er og hvad der er svært i dit liv. Til jer, som lytter: Jeres opgave er at øve jer i aktiv lytning og den svære kunst, det er at stille personlige spørgsmål. - Prøv at give dig selv lov til at stille alle de spørgsmål du har lyst til, også de dumme. Finfølelse er vigtig, men du må godt tage nogle chancer, fordi det vigtigste her i formiddag er, at du finder ud af, hvem du er sammen med i denne uge - og at du får gjort dig selv mere synlig. 1. Lyt, og prøv at danne dig en foreløbig skitse af et portræt af den person, du lytter til - og som du ønsker at forstå bedre. 2. Spørg ind i det, som virker uklart eller uforståeligt for dig, indtil du bedre forstår, hvad det egentlig er, hovedpersonen siger. Er du i tvivl, så spørg om det er ok, at du spørger. At åbne op for nysgerrigheden er kun godt. Kort efter sidder de 3 grupper spredt rundt om huset udenfor i sommerlandet. Hver deltager får mulighed for at uddybe sin introduktion fra i går aftes. De andre lytter og spørger. Er nysgerrige. Efter ca. 30 minutter sætter jeg musik på til en ny dans. Jeg inviterer Hugo, Gert og Hanne, som lige var hovedpersoner ind i midten af cirklen, hvor de nu danser sammen, imens vi andre danser omkring dem. Efter dansen står vi et øjeblik stille, mærker os selv inden jeg igen sender dem tilbage til de 3 grupper, hvor en ny deltager nu bliver hovedperson. Vi har fundet ud af, at en gradvis opbygning af tryghed i mindre grupper er meget betydningsfuldt. Folk kommer jo ikke kun til sådan en uge for at høre på vores "guldkorn", men mindst lige så meget for at møde andre mennesker, de kan identificere sig med og som de kan lide at være sammen med. I disse mindre grupper vænner deltagerne sig til at åbne sig mere personligt - og alle får god tid til at uddybe deres livshistorier og tune sig bedre ind på hinanden. Når vi mennesker bliver hørt og forstår andre, føler vi os trygge. Og så engagerer vi os mere i det, som sker. Uden denne nødvendige tryghed lærer ingen af os noget nyt og værdifuldt. Det er også en støtte til, at deltagerne får formuleret sig bedre ind til kernen, essencen i deres problemstillinger. For at et psykodrama skal blive godt, skal oplægget være så klart som muligt. - Logisk nok er det sådan, at når deltagerne finder de rette ord og episoder frem, så bliver de individuelle terapisessioner også klarere og mere meningsfulde. Det vil du se lidt senere. Det er selvklart en kontinuerlig proces, som bliver hjulpet godt videre igennem snakken i disse små grupper og de kontakter, der her opstår. Formiddagen forløb ret udramatisk, bortset fra nogle tårer, latter og et par råb. Indtrykkene af de andre uddybes og tryghedsniveauet bliver hurtigt meget bedre, ligesom det alvorlige og tunge afbalanceres af dansene imellem hovedpersonernes indlæg. Kort sagt: deltagerne er ved at engagere sig i hinanden. Kl. 14 - 18 gør vi hver især det, vi har lyst til. Vi er flere, der går en tur langs havet, og nogle får deres første svømmetur i Vesterhavets vilde bølger. Klik videre til Kapitel 3

Videre til Kapitel 3 Hvad er et psykodrama for noget?

Se her indbydelsen til ugekurset der beskrives i PsykoDrama-bogen + se indholdsfortegnelsen til Psykodrama bogen og vores 2. bog Bid livet i låret og find en kæreste. tilbage til index over hele www.psykoweb.dk