Denne ekstra webside,
der ikke kom med i bogen,
er mest til dig, der selv er psykoterapeut
og er en teoretisk tilføjelse til klassisk PsykoDrama teori,
der blot deler processen op i A. Opvarmningens fasen,
B. Drama-fasen, C. Dele-fasen - og evnt. D. Dialog.

Som du kan se i vores bog, og i Hannes session
har vi fundet, at det er bedre at dele sessionen op
i flere faser, hvor Valg-fasen er den vigtigste
- da den jo bestemmer det videre forløb
efter at problemet er blevet forstået.


Klik på, og se Valg-tegningen i en større målestok.

Hvilke Valg er der
f. eks. nu i Hanne´s session?
Hverken Hanne eller vi andre kan trylle. Tryllepulveret blev,
såvidt jeg ved, opbrugt i middelalderen, da nogle tossehoveder
slog den sidste enhjørning ihjel. Så blot at håbe på et mirakel,
det fører kun frem til afmagtsfølelsen - og en større tomhed
bagefter at du har fået luft for dine skuffelser og din afmagt.
Det er det Hanne gør nu - og hidtil har valgt at gøre,
fordi hun kun kan se een måde at reagere på.

Som terapeut kunne jeg (Else Marie) få øje på
mange andre valg og udveje, som jeg nu kan vælge
at gå ud ad sammen med Hanne:

Vi kunne:

1. undersøge og styrke Hannes indlevelse i Gert.
Hanne kunne nu sidde i "Gert stol". Hvordan tror hun da, det er at være Gert?
En anden kunne så spille den oprørske vrede kvinde, der pludselig kommer ind
og "overfalder" hende, imens hun fredsommeligt ser fjernsyn - og er langt væk.
Fra Gerts stol kunne hun så prøve at leve sig dybere ind i "det, at være ham".
Hvordan tror hun mon, det føles ovre fra Gerts side? - Passer det?

Ved at gå om bag Gerts facade og gætte på hans tanker
samt prøve at finde nogle nye svar derfra, forøges indlevelsen.
Og hvis Gert så bagefter - tilsvarende, vil sætte sig ind i Hannes ståsted,
kunne dettte jo være en vej ud af den lås, som de begge sidder fast i her.
Det valg ville kunne forøge deres indbyrdes lytteniveau og forståelse.
(læs mere her: www.psykoweb.dk/par_termometer/Empati1.htm)

Men dette er ikke et valg og en udvej,
som Hanne har lyst til at vælge nu. Og trænger mest til,
da hun jo her selv vil forståes - og allerede er ved at dø
af al sin forståelse for, hvorfor Gert er som Gert er.
Så den valg-mulighed dropper jeg hurtigt - her.

2. Vi kunne også undersøge, hvordan de andre kvinder
her i gruppen vil klare situationen? Lade dem "være i Hanne´s sko"
og så vise hende, hvad de vil gøre i den situation, hun er i med Gert.
Dette er tit en fin metode til at få nye ideer, taktikker og forslag frem.
Og det valg ville støtte Hanne, men kan desværre let føre til, at
Gert yderligere låser sig fast i sit selvforsvar i sin skyttegrav.

Det er, som du sikkert kender det alt for godt fra dig selv,
lettere at spille fodbold, hvis du sidder udenfor på tilskuerpladsen,
end hvis du selv spiller med inde på banen.(Det føles også forskelligt.
Mange gange ser vi derfor også her, at "de andre" er vældige kloge
mht. hvordan du skal spille bolden - uden at de selv kan,
når det er alvor og der er vilde følelser på spil.

3. Vi kunne også undersøge, hvordan Hanne mon vil klare det,
hvis en anden mand gav hende et andet svar på hendes oprørske angreb?
Gad vide, hvordan hun vil tackle et modspil fra en mand i gruppen, som kan det?
"StandIn Gert" kunne jo tale lidt sammen med de andre mænd i gruppen.
Derved kunne han måske give hende et bedre modspil,
end blot den lammende tavshed hun nu får af Gert
og hans StandIns defensive beklagelser?

Måske vil der da gro et skænderi frem?
Måske trænger Hanne virkelig til at møde en mand,
der ikke bliver bange for hende, men som med et smil siger
"Ok - jeg hører hvad du siger, hvis du lige skruer volumeknappen lidt ned.
Du vil altså godt have, jeg tager mig af dine behov. At jeg lytter og forstår dig.
Ok, jeg forstår. - Men så vil du oveni også have, at jeg skal give dig ret
i alt, hvad du finder på og siger! Så jo - jeg forstår dig Hanne
og 2. jeg er ikke enig med dig i dine domme og anklager.

Og hvad vil Hanne sige, hvis "Gert" f. eks. fortsatte:
"Hanne, du skal også give mig ret i noget af det, jeg siger
- for ellers kan jeg ikke lytte til dig. Jeg vil tilsvarende have,
at du også skal lytte til mig og prøve at forstå mig.

Ok? - så lad os sætte mindst 1 time af hver aften i denne uge,
til at du dagligt fortæller mig, hvordan du har det, hvad du savner
og hvad du synes at jeg og du selv skal gøre for at vi får det bedre.
Og lad os blive ved med dette, indtil at du også er glad
og tilfreds med det parforhold, vi har sammen.
Du har ret i at det har vi brug for!"

Vil det modspil og det svar kunne forandre på situationen?
Ja - hvis Gert sagde sådan, og Hanne glad tog imod tilbuddet.
Og især hvis de så gjorde det, som de besluttede sig for at gøre.
(Hvilket, som du ved, desværre ikke altid er tilfældet i praksis)

Lidt galgenhumor ville måske også
kunne forandre Hannes raseri til en fælles latter?
Kender du f. eks. manden og konen, der står foran skilsmissedommeren?
Dommeren spørger manden: "Deres kone har udtalt, at De har været tavs
i de sidste 20 år i jeres ægteskab. - Hvorfor?" - Hvortil manden svarer:
"Jeg ville ikke afbryde hende."

Eller den om manden, der en sen aften siger til konen:
"Mathilde, tror du på et liv efter døden?" Lang pause, så lyder det mørkt
og bittert ovre fra Mathildes dybe lænestol: "Hvad kalder du så det her?"

+ (Se et konkret forslag til at bryde dårlige vaner og trummerummet)

4. Klassisk Assertionstræning er også en mulighed.
At blive mere Assertiv = Selvbekræftigende) betyder - enkelt sagt,
at Hanne kort og klart udtrykker, hvad hun føler, hvad hun trænger til
og fremlægger en konkret handleplan for, hvad hun og Gert så skal gøre
for at nå de mål, som hun synes er rimelige at satse på at de skal nå.
Hvorefter hun ganske kort og kontant truer ham med skilsmisse,
hvis han ikke samarbejder positivt. (Se også 2 + _3_ + _4_ )

5. Vi kunne også undersøge,
hvor stærkt og voldsomt raseriet og oprøret egentlig er?
F. eks. give Hanne en ketcher i hånden og opfordre hende til at slå løs på en madras.
Derved kunne hun opdage styrken i sit oprør. Og samtidig vise Gert og os andre, hvor
stærkt og pinefuldt hun føler sin afmagt, fortvivlelse og fastlåsning. Få luftet godt ud.
Virkelig give slip på bremserne og alt det sammensparede med slag, lyde,
+ sætte de rigtige ord på slagene - og forløsende bare tæske løs.
Er hun en vulkan? En granat eller en overophedet fløjtekedel?
Eller er hun kun afmægtig - og kollabser derfor hurtigt?

Denne mere ekspresive kropslige forløsende teknik blev meget brugt i 70´erne,
hvor Alexander Lowen´s bioenergetiske synspunkt var mere fremme end det er idag.
Af en eller anden mærkelig grund er det f. eks sjældent at Ketcher-teknikken
bruges i dag. (Du kan læse mere om en mildere udgave her).
og her mit pdf-foredrag om, hvor vred må du være?
se "Learn about Bioenergetics"+ selvstændighed.

6. Og endelig kunne vi undersøge
hvordan Hanne mon ser sin fremtid for sig,
hvis hun en dag helt opgiver kampen med Gert, og bliver skilt.
I et psykodrama kunne vi lave en Fremtids-opstilling, der spejler,
hvordan Hanne ser sit liv om 5 år - 10 år? - uden Gert.

Jeg har dog en tydelig følelse af at dette Skillemisse-valg
ikke er aktuelt nu og at det sørme ikke er det valg Hanne vil
have min hjælp til at gå på opdagelse i, med denne session.


Sådanne ideer, muligheder og overvejelser
kort sagt Valg, vælder ofte frem inde i hovedet på os terapeuter,
imens vi arbejder med en anden person. Der er mange veje at gå,
flere forskellige valgmuligheder med plusser og minusser
- og nye spørgsmål, der hele tiden melder sig ....

Det sværeste er
at vælge den vej, der gror frem af sig selv.
Derfor kalder vi dette sted i et PsykoDrama-forløb
- og i et terapiforløb for: Valgpunktet

Her dukker der følgende vej frem,
som jeg vil kalde:

7. Hvordan spænder Hannes opvækst
og lange historie med Gert ben for hende i dag?
Hvordan dette valg forløbte kan du læse mere om i hendes session,
- som vi jo var midt i, da du klikkede på linket
til denne teori-uddybning af Valg-punktet).

Her kunne vi også have undersøgt :
Hvordan så Hanne sine "forældre-modeller" skændes? Hvad skete der dengang?
Hvordan var hendes forhold til sin far, da hun var barn og lærte at omgås mænd?
Hvordan havde Hanne det med "at gøre oprør dengang"? Lykkedes hendes oprør?
Hvordan ville hendes mor reagere på den konflikt, som Hanne har med Gert?
Hvor bange er Hanne for at ende op med at resignere, slukke for ilden
og måske give helt op, som hun så sin gamle mor gøre med årene?
+ Hvordan har Hanne det selv med at blive ældre?
+ Hvilket andet liv ville hun få uden Gert?
osv, o. s. v.

Et godt psykodrama syntes - næsten - at gro frem af sig selv.
De bedste psykodramaer foregår som en leg. Det gamle undersøges
og det ny afprøves. Det, mange deltagere ikke er klar over, er, at for os,
som i årevis har arbejdet med sådanne problematikker, er der ofte mange forskellige
valgmuligheder, og derfor har vi tit vores besvær med at vælge den kurs, der
i den givne situation, for netop denne person, på netop dette tidspunkt
synes mest frugtbar at gå videre med. I stedet for at vælge
for hovedpersonen, fortæller vi hellere hvilke valg, vi ser
og overlader så det vi gør, valget, til hovedpersonen.
Det i sig selv kan styrke personen.

Kort sagt er den rette Timing alt afgørende.
I gruppeterapi må vi også tage passende hensyn til det tryghedsniveau,
der er i gruppen. Her den 1. aften skal det helst være meget enkelt,
fordi dette er gruppens første psykodrama.

+ se indholdsfortegnelsen
Psykodrama bogen


Se her indbydelsen til ugekurset
der beskrives i PsykoDrama-bogen


og vores 2. bog
Bid livet i låret og find dig en kæreste.