Kapitel 4.
Bioenergetisk kropsopvarmning,
Drømme om kernen, misundelse,
skyld og de svære aggressioner
|
men først - morgen opvarmningen,
hvor jeg godt vil skabe en meditativ stemning for dagen.
Det er nu tirsdag morgen. Solen skinner fra en blå himmel, en lærke kvidrer lidt over huset, og havvinden frisker dejligt op.
Gruppen samles i en cirkel foran højtalerne kl. 9 på plænen, som igår.
Vi tager hinanden i hænderne og står et øjeblik helt tæt sammen,
inden jeg (Ebbe) siger:
"God morgen. Her er lidt anderledes tanker til at stoppe tankerne med. - Du har ikke en krop,
du er også din krop - og i den næste time er det især den del af dig, du skal give opmærksomhed. Lad os begynde med det mest enkle,
nemlig blot at stå her, helt stille og blidt åbne sanserne.
Kan du lugte duften af tang i luften? - Mærke solens varme på din krop?
Mærk verden, som Tor Nørretranders siger. Se køerne, der står og glor på os.
Hør lærken, som svæver deroppe. Mærk dig selv og os andre her i cirklen
- lige nu og her." Lidt senere: "Tag nu et skridt tilbage, så du står mere frit i forhold til os andre og stil dig sådan, at du kan se din skygge i græsset.
Det blot at stå, kan være en meditativ dans.
Jeg sætter stille Fløjtemusik på cd-spilleren og instruerer:
"Start med at lægge mærke til, hvordan du lige nu står på dine ben. Du kan være på hælene, stå på tæerne og være lige ved at falde forover eller du kan stå i en god balance. Du kan også være den evige tvivler, der
står og vipper fra det ene ben til det andet - eller stå stift, ret op og ned, som om du var en tinsoldat. - Mærk hvordan du står på dine ben.
Du kan være lige ved at falde sammen, eller stå solidt fast på jorden
og føle en masse god opdrift i din krop. Mærk efter. Er du nærværende,
eller rastløst på vej hen til noget nyt? - Hvad fortæller din krop dig, om det at være dig lige nu? - Se dig omkring - og se, hvor forskelligt vi hver især holder os selv oppe. Og leg lidt med det enkle, blot at stå her.
Hvad ser du?
Kan du se, at vi alle sammen udsender budskaber, såvel til andre som til os selv - med vores kroppe og hænder?
F. eks. budskaber om vores holdning til det at være her, lige nu.
Væk nysgerrigheden. Lad dine øjne vandre rundt.
Husk at trække vejret dybt. Tag en god dyb udånding, giv slip
og træk så luften ind samtidig med at du bruger dine arme og hænder. Godt, og slip diverse spændinger og pust morgentrætheden ud
Og læg nu mærke til dine ben og fødder - Slap lidt af i knæene, som var de små støddæmpere. Du behøver ikke at låse knæene fast. Mærk nu din rygsøjle, der bevæger sig i takt med bækkenets bevægelser, helt op til nakken. - Og slap så nu lidt mere af i skuldrene og mærk dine arme. - Og prøv om du kan mærke, hvad dine hænder og arme har lyst til nu?
Måske kan du nu langt ude i kropsfornemmelse
mærke dine hænder - og hver enkel af dine 10 fingre, een for een? Dans en lille hånddans - og slut af med at tage et stort befriende stræk
op over hovedet og ud til siderne. Ja, godt - stræk dig helt ud. Tag rum ind! Vis os andre, hvor meget du kan fylde. - Godt, pust ud og lad hænderne dale blidt ned på udåndingsluften - og rund af med at ryste
hele kroppen godt igennem, så du kan stå lidt mere afslappet og bedre mærke dig selv fra øjnene
og helt ned til fodsålerne - helt ud i tæerne.
- Kan du allerede nu mærke en forskel i kroppen
i forhold til, da vi startede for lidt siden? - Og mærk nu igen dine ben og fødder.
Læg mærke til afstanden mellem dine fødder. - Prøv at samle dem alt for tæt sammen,
så du kun står på et lille bitte sted. Kan du mærke at når du står sådan,
så kan du lynhurtigt komme til at føle dig som en lille pige eller dreng
- Prøv også at stå med en alt for stor afstand mellem fødderne,
som om du var en karatebokser. Synk ned i den stilling og mærk, hvor solidt du kan stå.
Her er der ingen, som kan flytte rundt på dig, du bestemmer. Kan du mærke,
at du også kan gøre dig tung og solid, som en fed japansk sumo-bryder?
I den lille position føler du dig meget hurtigt mindre,
end du er og i kampstillingen, kan du føle dig stærkere, end du er.
Det kan betyde en stor følelsesmæssig forskel, hvis du vanemæssigt
fylder alt for lidt, står alt for usikkert og ofte er ved at træde dig selv
over tæerne, at du lærer at stå anderledes. - Og godt - find nu din helt egen afstand
imellem fødderne, så du står solidt og føler dig mere eet med din krop.
Find balancen. Først i fødderne,
og så op i mellem dit højre og venstre ben - og op i rygsøjlen.
Løft nakken, og rund af med at sætte hovedet lige på nakken.
- Prøv at lege lidt med det enkle blot at stå med løftet hoved.
Kan du mærke en forskel på, hvordan det føles lige nu
at være dig, når du står sådan fri og frejdig
med hovedet højt og fødderne i jorden?
Derpå viser jeg dem
det store bioenergetiske stræk,
der er en dejlig opvarmning til dans (se A. Lowen, side 26 og 70). Vi laver dette energimobiliserende stræk flere gange: Løfter armene
højt op over hovedet og giver kroppen et stort bagudbøjet stræk, som om vi er store flotte flitsbuer (derfor: "flitsbuestrækket")
- og lidt efter lader vi overkroppen, armene og hovedet, hænge
og slaske foran knæene i en foroverbøjet bue, som om vi er elefanter,
der står og græsser med vores snabler i græsset.
Opvarmningen afsluttes med
igen at ryste hele kroppen godt igennem,
så vi tydeligere kan mærke os selv og derved føle os mere nærværende. Der er en masse forskellige psykologiske teorier om selvværd og identitetsfølelse
- og der er en mere mærkbar pulserende kropslig dimension i selvfølelsen,
som vi forsøger at lære deltagerne igennem at genfinde glæden
ved at danse - på en friere og mere meditativ facon.
Selvtillid og selvstændighed
(det at være selvstående og turde stå alene) er også
at kunne sige: "Her står jeg! Jeg kan mærke mig på en god måde", og derpå lære sig kunsten at række ud, løfte tankerne op i himlen,
fylde sit rum ud og samtidigt stå godt og solidt fast her på jorden.
Prøv ind imellem at meditere på tanken: "Jeg er også min krop."
Og jeg tør godt række ud og tænke mig frem imod mine drømmemål,
fordi jeg også har fødderne solidt plantet i mulden.
Imens jeg giver disse instruktioner, har jeg sat Kitaros "Eternal spring" på fra "Silk Road II" (1985). Den passer fint til dette mobiliserende stræk, og rytmen inspirerer til at ryste hele kroppen løs og parat til bevægelse.
Lisbeth, Poul og Michelle begynder at bevæge sig rundt inde i cirklen. Det støtter jeg ved at skifte til Andreas Vollenwieder´s smukke dansenumre
fra "Behind the Garden, Under the Tree" fra 1980, som vi danser videre til
resten af morgenen. Deltagerne er nu mere trygge ved hinanden, og giver
derfor mere slip i såvel solo- som kontaktdanse inde i midten af cirklen.
Efter at have danset 1 times tid
sætter jeg mig hen til Else Marie. Hun har selvfølgelig lagt mærke til noget helt andet, end jeg. Det får vi os en snak om under morgenmaden.
Så gider vi ikke snakke mere og nyder blot denne lune sommermorgen.
En zenmunk udtrykte engang essencen af, hvad meditation er således:
"Sid stille, gør intet og træk vejret.
Foråret og sommeren kommer, og græsset gror af sig selv."
Ja, om det får lov til det.
|
Om at gå på opdagelse i en drøm.
Vi samles igen ovenpå i lokalet kl. 11. Da cirklen igen er gendannet,
siger Else Marie: "Jeg har lyst til at arbejde med drømme her i formiddag.
Sæt dig ind midt i gruppen, hvis du kan huske en drøm. Så lytter vi til dig, og hvis du har lyst, så kan vi arbejde os dybere ind i den bagefter. Lad mig først få et overblik over, hvor mange, der nu har lyst til
at fortælle om deres drømme?"
Poul, Lisbeth, Hugo og Michelle sætter sig ind i midten. Poul: "Jeg kan ikke huske ret meget, men det var noget med, jeg var på ferie sammen med Michelle. Vi elskede ved en meget blå sø,
hvor der vist nok boede en gammel heks, som vi gemte os for. Jeg vågnede - og havde en ret kraftig erektion." Han griner.
Lisbeth: "Jeg har en drøm om en lille pige, der bliver forfulgt af nogle hunde. I drømmen står jeg oppe på en høj og ser passivt på at en flok aggressive hunde
jager den lille pige ind i en stor grå bus, der ikke kan køre. Jeg ved ikke, hvad der så sker, fordi jeg vågnede og følte var ret bange, så jeg gik ud i køkkenet og drak noget varm chokolade, som I havde anbefalet og skrev drømmen ned."
Hugo: "Jeg kan ikke huske ret meget, men det var noget med,
at der var krig. Jeg kæmpede for et eller andet, men hvad det var, kan jeg ikke huske. - Alle løb bare rundt og skød på hinanden,
ligesom nede i Jugoslavien. Jeg var ikke bange, men jeg syntes, det hele var så utroligt dumt og åndsvagt. - Jeg tror nok,
jeg følte mig irriteret, da jeg vågnede."
Michelle: "Jeg satte mig frem, fordi jeg godt vil
arbejde med min perledrøm, som jeg fortalte jer om den første aften." Else Marie: "Lad os ikke snakke om drømmene. Lad os i stedet for
prøve at genopleve dem og se, hvad de kan åbne op for.
På en scala fra 0 til 10, hvor parate er I fire til
at starte nu?"
|
(Se Michelles oplæg søndag aften her)
Perledrømmen
Michelle starter: "Jeg befinder mig
på en stor grøn mark ude i et eller andet landskab.
Det er lidt uklart, hvordan vejret er, jeg tror, det har regnet. Jeg er
sammen med en masse forskellige mennesker, der går og graver i jorden
med nogle stokke. Jeg tror, de leder efter nogle arkæologiske ting
fra istiden. Det er helt fint, men det er altså bare ikke mig.
Pludselig hænger mit ben fast i en trærod, og jeg falder om i græsset.
Der sidder jeg på enden og prøver at grave mit ben fri. Til min overraskelse
finder jeg en stor hvid perle i jorden, som er lige så stor som en fodbold.
Jeg tager den op og holder den i mine hænder - og så vågner jeg.
- Det var meget mærkeligt, kan jeg godt fortælle jer."
Else Marie: "Hvilken stemning vågnede du i?"
Michelle: "Jeg havde den mest vidunderlige følelse af ro og helhed.
-- Sådan vil jeg gerne føle igen" (siger hun og smiler bredt).
Else Marie ler: "Lad os genopleve drømmen.
Det kan være at den følelse da genindfinder sig.
Prøv at forestille dig, du drømmer den drøm en gang til.
Start med at være dit drømmejeg, som lidt forundret vandrer rundt
her ude på den grønne mark fuld af søgende folk. Prøv at leg, at du igen
befinder dig i din drøm." Michelle rejser sig og går tavs rundt foran os.
.
Lidt efter siger Else Marie: "Prøv at tænke højt Michelle.
Du går her og ser på disse søgende mennesker, som graver
efter noget fra fortiden. Hvad tænker du på, imens du ser det?"
Michelle: "Jeg aner ikke, hvorfor jeg er her! (lyder som et råb).
- I ser alle sammen ud, som om I ved, hvad I vil.
I leder efter nogle spor fra de allertidligste mennesker.
Jeg er lidt misundelig på jer, fordi - I ved, hvad I vil."
Else Marie: "Prøv at sige den sætning igen, højt."
Michelle: "I ved, hvad I vil - det gør jeg ikke!
Det er dødirriterende!" (Hun ser vred ud)
Else Marie: "Ja, og selv om du er misundelig på dem,
vil du alligevel ikke være som dem?" Michelle: "Nej! I leder efter
nogle gamle ting fra fortiden. Det er også godt nok, men jeg leder efter
noget helt andet. Jeg ved bare ikke, hvad det er."
Else Marie: "Ok, og fortsæt med at søge Michelle.
Du leder efter noget - og du ved ikke, hvad det er. Hvad sker der så?"
Michelle: "Pludselig hænger jeg fast og falder." Hun lader nu
som om hun snubler, falder om på gulvet og sidder ned.
"Jeg er snublet over en trærod, jeg ikke har set før."
Hun kradser lidt i tæppet: "Nu får jeg pludselig lyst til at grave!"
Else Marie: "Ja, gør det. Prøv at leg du graver." Hun kradser mere i tæppet.
"Hvordan føles det?" Hun ler højt og graver ivrigt med begge hænder: "
"Det er sjovt. Der er noget hernede, jeg vil have fat i."
Lidt efter løfter hun helt stille en imaginær perle
op i sine hænder, så den næsten bliver virkelig for os.
Else Marie: "Hvordan ser det ud fra hændernes perspektiv?
- Hvis dine hænder kunne tale, hvad ville de så sige?"
Michelle ser på sine hænder og siger: "Vi er glade for at blive brugt.
Før brugte du os ikke til noget, nu er vi levende - og se, hvad vi har fundet.
En kæmpestor perle!" Hun rækker varsomt den imaginære perle frem.
Else Marie: "Prøv at sige: Jeg elsker at bruge mine hænder."
Michelle: "Jeg elsker at bruge mine hænder. Ja det er rigtigt (ser på dem).
- Det er sjovt, jeg plejer at have kolde hænder, men lige nu brænder de
og er meget varme!" Og hun vifter med hænderne, som synes
at have fået deres eget liv. Hun strækker dem - og ler.
Else Marie: "Ja, du skal nok være mere opmærksom på dine hænder.
Der er en masse bunden energi i dine arme og hænder, som kom frem,
da du gravede. Michelle, prøv nu at være perlen.
Hvad er din historie, som perle?"
Michelle: "Jeg er en stor smuk hvid perle.
Jeg er meget hemmelighedsfuld. - Jeg ved ikke,
hvor jeg kommer fra eller hvorfor jeg er her. Jeg er her bare."
Else Marie: "Bliv endnu mere eet med perlen. Ja, træk vejret lidt dybere.
Hvordan føles det at være dig perle?"
Michelle rødmer og siger: "Det er dejligt. - Ja, jeg er dejlig."
Else Marie: "Prøv at uddybe det lidt. Find nogle flere ord på,
hvad du mener med "dejlig". Michelle: "Jeg føler mig hel og solid, stærk
- ja rund og smuk." Hun ser sig lidt genert omkring.
Else Marie: "Det skal du ikke frygte. Føl følelsen!"
Michelle lukker øjnene og sætter sig bedre tilrette.
Efter et stykke tid, åbner hun øjnene og ser på Else Marie:
"Ja, nu kan jeg godt mærke min perlefølelse." Ansigtet lyser op.
Else Marie: "Dejligt ikke? Godt, og forstærk nu følelsen ved at trække vejret
endnu dybere. - Luk øjnene og prøv, om du kan få perlefølelsen til at brede sig
ud i hele kroppen." Michelle lukker øjnene og trækker vejret dybere.
Da hun igen åbner dem, ser hun meget mere samlet ud
- og smiler varmt rundt til os.
Ebbe: "Smukt - prøv nu at rejs dig op og sig: "JEG ER!"
- Måske kan du yderlig forstærke din selvfølelse ved at sige "JEG ER!"
højt nogle gange?" Hun rejser sig op og strækker sig ud i fuld størrelse.
Lidt efter leger hun med at sige, råbe og tilsidst synge dette
det mest basale menneskelige udsagn: "Jeg er!"
på flere forskellige måder.
Ebbe: "Godt. Prøv at stille dig foran Poul,
sådan som du er nu, og se ham lige ind i øjnene.
Fortæl ham at sådan er du altså, når du elsker dig selv!"
Michelle ler, går hen og stiller sig foran Poul, der rejser sig op
og nu står foran hende. De ser længe hinanden i øjnene - og så breder der sig
to meget store smil på deres ansigter, der bliver endnu mere følelsesbetonede,
da Michelle udbryder: "JEG ER DEJLIG - JA, SÅDAN ER JEG,
NÅR JEG FØLER MIG ELSKET OG ELSKER MIG SELV!"
Poul giver hende et stort smækkys og et favntag lige på stedet.
Lidt efter kommer Michelle hen til Else Marie og sætter sig igen på madrassen.
Else Marie: "Og mærk nu igen din solide perlefølelse fra før. Er den blevet stærkere?"
Hun nikker, og de sidder lidt sammen i tavshed med lukkede øjne. Der breder sig
en dejlig ro ud over hele gruppen.
Efter et kvarters pause samles vi igen.
Der bliver talt lidt om de andres oplevelse af Michelles drøm.
Der er mange, som føler sig godt misundelige på hende over, at hun både
har så flotte drømme og samtidig har fundet sig en kæreste som Poul,
der tydeligvis er ret vild med hende.
|
Dette får Ebbe til at fortælle lidt teori om
Følelser og Drømme indeholder et budskab
Lad mig ganske kort fortælle dig lidt om, hvordan jeg forstår følelser.
For mig er følelser ikke kun noget indre, ordløst og kropsligt. Følelser er også forståelige, og kan opfattes som vigtige budskaber til mig selv og andre.
Ser vi f. eks. nøjere på den udbredte, men tabubelagte misundelsesfølelse,
så består den i mine øjne af mindst 2 forskellige budskaber, som meget let kan fastlåse hinanden i en smertelig selvdestruktiv indre knude:
l. "Hvis jeg er misundelig på dig,
så er det, fordi du har noget, som jeg godt vil have."
Dvs. misundelsen viser mig et savn, et ønske, ja måske endog et begær! Det er det ene budskab i misundelsen. Du har noget, jeg godt vil have.
2. Men savnet og ønsket tilsløres
i samme åndedræt af den indre lyseslukker.
Det, som gør det så pinefuldt at komme i kontakt med ønsket, lysten,
begæret eller savnet, er, at jeg samtidig lynhurtigt pr. refleks konkluderer: "Det er totalt håbløst. Det, som du har, det får jeg aldrig selv fat i!"
Det er smertens budskab - og det er den dom, som gør ondt.
Misundelse kan altså ses som et signal om, at et savn,
et begær eller en drøm er blevet vakt i dig - hvorefter du straks
tager livet af din sunde livsappetit ved at udøve 100 % negativ tænkning!
Der tændes et lys, som du straks puster ud - og så beklager du dig over,
at der er så mørkt! Sker det ofte, vil jeg sige, det er din indre lysepuster, der er på spil - og råde dig til at lede efter det savn, som ligger bag og tage imod det på en bedre måde, end blot at tænke i håbløshed.
(Måske er det derfor at så få mennesker tør drømme
om alt det de en dag godt vil opleve og gøre?)
Det er næsten umuligt at forandre direkte på følelser, men du kan måske godt lære dig at forandre på din tankegang, så du i stedet for at tænke imod dig selv, lærer at tænke med dig selv?
F. eks. tænke: "Måske skulle jeg overveje, hvad jeg kan lære af dig?
Og spørge: "Hvordan pokker har du dog båret dig ad med at få det?"
Eller: "Hvor vigtigt er det egentlig for mig at få fat i det, du har?", "Hvor meget gider jeg ærlig talt at knokle for at opnå det?" - Tænker du sådan, vil du hurtigt føle anderledes.
Kun yderst sjældent spørger de misundelige dem, som de er misundelige på: "Kan du ikke lige fortælle mig,
hvordan du fik fat i det, du har fundet der, så jeg også kan få det?
Kort sagt tænkte: "Er det noget, jeg kan lære?" Gjorde de det, ville
det være et vendepunkt. - Pisssst er den pinefulde taberfølelse væk,
og i stedet for dukker nu nysgerrigheden frem.
Sandsynligvis ville du derved få mere lyst til at lære noget nyt og derved kunne kæmpe mere effektivt for at få det, du ønsker dig.
I stedet for den grå resignation og giftige misundelse ville der dukke
en anden tilstand frem. I stedet for at synke ned i afmagtens,
håbløshedens eller selvmedlidenhedens kviksand, ville du måske derved finde en ny vej til at få opfyldt savnet
- eller hurtigst mulig droppe projektet, fordi det er alt for besværligt,
og gå videre med at leve livet uden at mærke mere til misundelsens åg
og bitre smerte. Der er en stor forskel på "at give op" og "at give slip".
Denne Kognitive synsvinkel
vil du flere gange i ugens forløb kunne ane, mere eller mindre i baggrunden,
når vi på forskellig vis "arbejder" med følelser. Vi ønsker at forstå dig
- ja og at lære dig at forstå budskabet i det, du og andre føler,
så det du føler ikke blot sker ubevidst, men med bevidsthed.
1. trin er at turde føle, hvad du føler.
2. trin er at forstå, hvad du udtrykker ved at føle sådan
- og derefter kan du gå videre på mange forskellige måder.
Selve det at få sat ord på og få hele budskabet klart frem i kontakt
er ofte nødvendigt for at låse fastlåste smertefulde følelser op - og vende energien til nye muligheder for personlig vækst.
Der er selvfølgelig
mange andre synsvinkler på følelser.og på Drømme. Når jeg nævner misundelse som eks. er det, fordi den er så udbredt, og meget tabubelagt, en alt for lidt forstået følelse. Som Birgit Petersson tankevækkende siger i sin bog "Misundelse" (1992), er det f. eks. umuligt
at forstå vores berygtede Jantelov uden at forstå, at den i sin kerne handler
om frygten for, at "de andre" skal misunde dig noget - og derfor udelukke dig fra fællesskabet. Jante er at frygte Misundelsen.
I gruppesammenhæng er det ofte et godt tema
at drøfte åbent med deltagerne, så vi undgår Jante-loven.
Jantespøgelset lever af frygten for, at de andre skal kaste "onde øjne" efter dig, fordi du er anderledes og du har noget, som de ikke har.
Hertil vil jeg tilføje, at Jante især stortrives iblandt sortseende folk
uden håb og ægte nysgerrighed. Folk, som fornægter deres savn
via selvformindskende tænkning har også tit svært ved at give slip i den bitterhed, som er en logisk følge af at sidde sådan fast.
- Hvordan forstår du misundelsesfølelsen?"
Det taler vi lidt om, inden vi holder pause.
Du kan læse en uddybet version af denne reframing af Misundelsesfølelsen
her: www.psykoweb.dk/selvtillid/1c.htm
Og klik videre her
til den næste side
|
Klik her til
4A , den næste side
Se Indholdsfortegnelsen
+ se indholdsfortegnelsenPsykodrama bogen
Se her indbydelsen til ugekurset
der beskrives i PsykoDrama-bogen
og vores 2. bog
Bid livet i låret og find dig en kæreste.
|
tilbage til index
over hele www.psykoweb.dk
|