Om at forstå drømme





    Nedenstående terapisession
    er fra PsykoDrama-bogen, hvor du nu befinder dig
    på 2. dagen i et kursusforløb om personlig udvikling:


    Vi samles igen ovenpå i lokalet kl. 11.
    Da cirklen igen er gendannet, siger Else Marie:
    "Jeg har lyst til at arbejde med drømme her i formiddag.
    Sæt dig ind midt i gruppen, hvis du kan huske en drøm,
    så vi får et overblik over, hvor mange, der har lyst til
    nu at fortælle om deres drømme?"

    Poul, Lisbeth, Hugo og Michelle sætter sig ind i midten.
    Poul: "Jeg kan ikke huske ret meget, men det var noget med,
    at jeg var på ferie sammen med Michelle. Vi elskede nede ved en meget blå sø,
    hvor der vist nok boede en gammel heks, som vi gemte os for. Jeg vågnede
    og havde en ret kraftig erektion." Han griner - og forstår drømmen.

    Lisbeth: "Jeg har en drøm om en lille pige, der bliver forfulgt af nogle hunde.
    I drømmen står jeg oppe på en høj og ser passivt på, at en flok aggressive hunde
    jager den lille pige ind i en stor grå bus, der ikke kan køre....

    ... Jeg ved ikke, hvad der så sker,
    men jeg vågnede og var ret bange, så jeg gik ud i køkkenet
    og drak varm chokolade, som I havde anbefalet,
    når det er svært at sove. - Det hjalp."

    Hugo: "Jeg kan ikke huske ret meget, men det var noget med, at der var krig.
    Jeg kæmpede imod et eller andet, men hvad det var, kan jeg ikke huske.
    Alle løb bare rundt og skød på hinanden, ligesom nede i Jugoslavien.
    Jeg var ikke bange, men jeg syntes, det hele var så dumt og åndsvagt.
    - og jeg tror nok, at jeg følte mig irriteret, da jeg vågnede."

    Michelle: "Jeg satte mig frem her, fordi jeg godt vil
    arbejde med den drøm om en perle, jeg fortalte jer om den første aften."

    Else Marie: "Lad os ikke snakke om drømmene.
    Lad os i stedet for prøve at genopleve dem og se, hvad de kan åbne op for.
    På en scala fra 0 til 10, hvor parate er I fire til at starte nu?"
    Michelle er mest tændt på at starte:



    Perledrømmen
    Michelle starter: "I drømmen befinder jeg mig
    ude på en stor grøn mark ude i et eller andet landskab.
    Det er lidt uklart, hvordan vejret er, men jeg tror, det har regnet.
    Jeg befinder mig sammen med en masse forskellige mennesker,
    der går og graver i jorden med nogle stokke. Jeg tror nok,
    at de leder efter nogle arkæologiske ting fra istiden.

    Det er helt fint at de gør det, men det er altså bare ikke mig.
    Pludselig hænger mit ben fast i en trærod, og jeg falder om i græsset.
    Der sidder jeg på enden og prøver at grave mit ben fri. Til min overraskelse
    finder jeg så en stor hvid perle i jorden, der er lige så stor som en fodbold
    Jeg tager den op og holder den i mine hænder - lang pause -

    og så vågner jeg. Det var meget mærkeligt, kan jeg godt fortælle jer."
    Else Marie: "Hvilken stemning vågnede du i?"

    Michelle: "Jeg havde den mest vidunderlige følelse af ro og helhed
    Sådan vil jeg gerne føle igen" (siger hun og smiler bredt).
    Else Marie ler: "Lad os da genopleve drømmen.

    Prøv at forestille dig, at du drømmer den en gang til.
    Start med at være dit drømmejeg, som lidt forundret vandrer rundt
    her ude på denne her grønne mark fuld af søgende folk. Prøv at leg, at du
    nu igen befinder dig inde i din drøm."

    Michelle rejser sig og går rundt i midten af gruppen.
    Hun går ligesom "ind i drømmen" og spiller der den rolle
    som hun før blot fortalte om, foran os andre i gruppen.

    Lidt efter siger Else Marie: "Prøv at tænke højt Michelle.
    Du går her og ser på alle de søgende mennesker, der graver med deres stokke
    efter noget fra fortiden. Hvad tænker du på, imens du ser på det?"

    Michelle: "Jeg aner ikke, hvorfor jeg er her! (som et råb).
    - I ser alle sammen ud, som om I ved, hvad I vil. I leder efter nogle spor
    fra fortiden. Jeg er lidt misundelig på jer, fordi - I ved, hvad I vil."
    Else Marie: "Prøv at sige den sidste sætning højt."

    Michelle: "I ved, hvad I vil - det gør jeg ikke!
    Det er dødirriterende! De ved, hvad de vil, og det gør jeg ikke."
    Else Marie: "Ja, du er misundelig på dem. - Vil du gerne være som dem?"
    Michelle: "Nej! I leder efter nogle gamle ting fra fortiden. Det er også godt nok,
    men jeg leder efter noget helt andet. Jeg ved bare ikke, hvad det er."
    Else Marie: "Ok, og fortsæt med at søge. Du leder efter noget
    og du ved ikke, hvad det er. - Hvad sker der så?"

    Michelle: "Pludselig hænger jeg fast og falder om på jorden."
    Hun lader, som om hun snubler, falder om på gulvet og sidder nu ned.
    "Jeg er snublet over en trærod, jeg ikke har set før." Hun kradser lidt i tæppet:
    og ser så op og siger: "Nu får jeg pludselig lyst til at grave!"

    Else Marie: "Ja, gør det. Prøv at lege, at du graver."
    Hun kradser mere i tæppet. "Hvordan føles det?" Hun ler højt
    og graver endnu ivrigere med begge hænder: "Det er sjovt. Der er noget her
    nede, jeg vil have fat i." Lidt efter løfter hun helt stille en imaginær fodboldsstor perle
    op i sine hænder, så intenst at den næsten bliver virkelig for os.

    Else Marie: "Hvordan ser det ud fra hændernes perspektiv?
    Jeg mener: Hvis dine hænder kunne tale, hvad ville de så sige?"
    Michelle ser på sine hænder og siger: "Vi er glade for at blive brugt.
    Før brugte du os ikke til noget, men nu er vi levende - og se, hvad vi har fundet.
    En perle!" Hun rækker langsomt den imaginære perle frem imod Else Marie.
    Else Marie: "Prøv at sige: Jeg elsker at bruge mine hænder."

    Michelle: "Jeg elsker at bruge mine hænder, ja det er rigtigt (ser intenst på dem).
    - Det er sjovt, jeg plejer altid at have kolde hænder, men lige nu brænder de og er
    meget varme!" Og hun vifter pludselig helt ivrigt med hænderne
    som nu synes at have fået deres eget liv.

    Else Marie: "Ja, du skal nok være mere opmærksom på dine hænder.
    Der er en masse bunden energi i dine arme og hænder, som kom frem, da du gravede.
    Godt - og prøv nu at være perlen. Hvad er din historie, som perle?"

    Michelle: "Jeg er en stor smuk hvid perle.
    - Jeg er meget hemmelighedsfuld. - Jeg ved ikke, hvor jeg kommer fra,
    eller hvorfor jeg er her. Jeg er her bare." Else Marie: "Bliv endnu mere eet med perlen.
    Ja, træk vejret lidt dybere. Hvordan føles det at være dig perle?"

    Michelle rødmer og siger: "Det er dejligt. - Ja, jeg er dejlig."
    Else Marie: "Prøv at uddybe det. Find nogle flere ord på,
    hvad du mener med "dejlig". Prøv at associere frit.

    Michelle: "Jeg føler mig hel og solid, stærk
    - ja rund og smuk." Hun ser sig lidt sky og genert omkring.
    Else Marie: "Føl følelsen!" Michelle lukker øjnene og sætter sig bedre tilrette.

    Efter et stykke tid, åbner hun øjnene og ser på Else Marie:
    "Ja, nu kan jeg godt mærke min perlefølelse." Ansigtet lyser op.
    Else Marie: "Dejligt ikke? Godt, og forstærk følelsen ved at trække vejret dybere.
    - Luk øjnene og prøv, om du kan få perlefølelsen til at brede sig ud i hele kroppen."
    Michelle lukker øjnene og trækker vejret dybere.

    Da hun igen åbner dem,
    ser hun meget mere samlet ud - og smiler varmt rundt til os.
    Ebbe: "Prøv nu at rejs dig op og sig: "JEG ER!" - Måske kan du
    yderlig forstærke din selvfølelse ved at sige dette styrkeord :"JEG ER!"
    højt nogle gange?" Hun rejser sig op og strækker sig ud i fuld størrelse.

    Lidt efter leger hun med at sige, råbe og tilsidst synge dette
    det mest basale menneskelige udsagn: "Jeg er! "på flere forskellige måder.

    Ebbe: "Godt. Prøv at stille dig foran Poul,
    sådan som du er nu og se ham lige ind i øjnene.
    Fortæl ham, at sådan er du, når du elsker dig selv!" Michelle ler
    og går hen og stiller sig lige foran Poul, der rejser sig op og nu står foran hende.

    De ser længe hinanden i øjnene,
    undersøgende, sansende og følelsesmæssig nøgne
    - og så breder der sig to store smil på deres ansigter, som bliver endnu mere
    følelsesbetonede, da Michelle udbryder: "JEG ER - JA, SÅDAN ER JEG,
    NÅR JEG ELSKER MIG SELV!" - Hun jubler nærmest!

    Poul giver hende et stort smækkys og et favntag lige på stedet.
    Lidt efter kommer Michelle hen til Else Marie og sætter sig igen på madrassen.
    Else Marie: "Og mærk nu igen din solide perlefølelse fra før. Er den blevet stærkere?"
    Michelle nikker, og de sidder lidt sammen i tavshed med lukkede øjne
    og der breder sig en dejlig ro ud over hele gruppen.


Videre til den næste side



Her er flere
websider om drømme

1. Michelles perledrøm

2. Lisbeths drøm om at piske sig selv frem

3. Ebbe´s helt store skrupskøre utopiske drøm

4. Og her er lidt om Freuds, Jungs, Morenos
og Fritz Perls opfattelser af drømme


5. Lidt mere om Jungs syn på drømme.

6. Gode links, hvis du vil vide mere om drømme


7. Læs hele Psykodrama-bogen gratis her på nettet.



tilbage til index
over hele www.psykoweb.dk


Se en dag
Psykodrama bogen.

Bid livet i låret og find dig en kæreste.


Eller kik på vores ugekursus
i Personligheds udvikling
nu til sommer - i uge 31