|
"Jeg er ikke den, der absolut må eje alt, hvad jeg ser. Så grådig og dum er jeg trods alt ikke. Men jeg vil godt eje mine drømme. De er personlige breve til mig fra min indre verden. At huske drømme er at styrke min fantasi, min kreativitet og kende mine ægte følelser for dette, alt for korte liv. Igennem mine drømme, opnår jeg en større vished og klarhed om, hvem jeg er: Hvad der "kører rundt inde i mig" og hvad jeg føler. En vished, der ikke blot består i ord - og siden hen i nogle andre ord, fordi ord - de falmer let, som tørre blade under ethvert træ i skoven. Via mit drømmesyn får jeg inspiration, et glimt af hele træet så jeg kan bedre se, hvordan både det og jeg gror." Ebbe, 2003. |
Først lidt historisk om at drømme: Kunsten at se det, du leder efter med dit indre øje, er gammelt som menneskeheden. Kunsten at kunne se indad, værdsættes og kendes i alle kulturer - og det kan læres og udvikles: Nogle mennesker har - mærkelig nok - lettere ved det, end andre: Livet i Drømmeland: .. ..... |
Lidt om baggrunden for nutidens veje og metoder til at åbne sine drømme. Hvis du vil forstå det såkaldte moderne menneske og sjælelivet, kommer du ikke uden om Freuds betydning. Essensen af Freuds mange opdagelser vedr. drømme for mig, er at drømme er budskaber fra mit ubevidste til mit bevidste ego. Freud beviste at der er en mening i det uforståelige, blot vi bruger en anden side af vores fornuft, end vi plejer. Vi kan sige, at Freud åbnede døren ind til "det indre liv" og indså den lægende betydning vi har af sådant et indre kompliceret liv, der spejler, nuancerer og udvider forståelsen af vores ydre liv. (Du kan læse en gratis netudgave af "Drømmetydning" her) I vores øjne var det vigtigste Freud gav videre nysgerrigheden, den meditative alvor - og en ny metode: I stedet for, som tidligere tiders Sibyller, Shamans og Drømmetydere, (der blot slog op i en bog og der så, hvad dette og dette symbol mon betød), gjorde han sig åben overfor drømmerens egne indfald og fortolkninger af sin drøm. "Drømmeren leder, jeg følger blot efter"-holdningen som også bruges af mange terapeuter og psykologer i dag. Denne terapeutiske holdning stammer fra Freud. Freud "opfandt" den metode, at drømmeren selv skulle associere frit på, hvilke ord, følelser og meninger, der sådant helt af sig selv spontant dukkede frem, når der blev sat focus på det, der var emotionelt energifyldt og derfor vigtigt i drømmen. Siden Freud har denne indsigt været en selvfølge for seriøse drømmetydere: "Det altid er drømmeren selv, der bedst kan afgøre om en tydning er rigtig, eller forkert." Der er ingen facitliste eller faste "symbol-oversættelser", så det er altid nødvendigt selv at lede og søge efter netop den betydning, der har mening for dig. Dette var ikke nogen selvfølge, før Freud - ja nogle synes at have glemt det i dag. Her er kort fortalt hvordan Freud så på vores vågne bevidste liv: i forhold til det, der egentlig bestemmer vores liv .Klik på isbjerget og se Freuds personlighedsteori. Denne dybe respekt og store nysgerrighed overfor sjælelivets dybder, delte han med sin elev: Carl Gustav Jung + se under "Dreams"), vidreudviklede på sin egen fabulerende facon, studiet af drømme og eventyr, ritualer og kulturmyter til en genopdaget kunstart. Hvor Freud åbnede døren ind til "det indre liv", så levede Jung hjemmevant i sin indre verden. "For mig er drømme meget ofte mere virkelige, end det alm. hverdagsliv." + Han bandt vores drømme sammen ved at pege på de fælles symboler og de fælles livstemaer (archetyper), der ofte er i vores drømme. Jung viste os en lang række urgamle arketypiske drømme, undersøgte gamle ritualer, individuelle passager og genså gamle stærke billeder. Ikoner og Eventyr, der selv i dag har en stor magt over vores følelser og psyche. "Det er fra et fællesmenneskelig skatkammer", sagde Jung efter et livs udforskning "at de individuelle drømme strømmer op til din og min bevidsthed, som budskaber til dit ego om, hvem du også er." "Dreams are neither deliberate nor arbitrary fabrications; they are natural phenomena which are nothing other than what they pretend to be. They do not deceive, they do not lie, they do not distort or disguise. . . . They are invariably seeking to express something that the ego does not know and does not understand. (CW 17, par. 189. "Analytical Psychology and Education,") Jeg tror at een af grundene til Carl Gustav Jung er blevet så populær i dag, er hans vision og opdagelse af, at vi i myterne, i drømmeland, bag det hele, er dybt forbundne med hinanden - ind imellem også på tværs af kulturelle forskelligheder! Vi har f. eks. alle været børn, haft forældre og ved vi skal dø en dag ligesom lighederne imellem religionerne, de store drømmesyn, mange gange er langt større end forskellighederne. Vi er sørme ikke altid så specielle og helt unike, som vores forfængelige Ego´er gerne vil tro. I Jungs øjne er vi mere ligesom anemonerne i skoven. På overfladen ser vi ud som selvstændige individuelle træer, men under jorden er vi forbundet i et stort fælles kulturelt netværk. Der er f. eks. en puls i samfundet, der påvirker os alle sammen ligesom de ForbrugerDrømme vi daglig bombarderes med. Dette præger "det vi drømmer om" meget stærkere end de mere originale livsdrømme, nogle af os går og tillægger så utrolig stor værdi.. ..................... Vi opfordres hver dag til at leve vores drømme ud. Men hvordan kan vi dog det, hvis vi ikke engang kan huske hvad vi selv drømmer om natten? I stedet for sine egne drømme, lader flertallet sig derfor lede og styre af kommercielle reklamedrømme. Drømmen om at vinde 25 millioner kr., uden at ane til hvad, og selve det at få succes, det er vel vor tids største livsdrøm? - Er det ikke også lidt fattigt? Vi styres mere af vores drømme og fantasi end de fleste er opmærksomme på. "Hvad drømmer du om at blive, når du bliver stor?" "Hvad drømmer du om, skal ske for dig det næste år?" "Hvis du vandt 10 millioner, hvad ville du da gøre?" "Hvilke drømme har du for dit liv?" - Lykkes de? "Jeg aner ikke, hvad jeg drømmer om bør ske," "Drømme? Det er en luksus, jeg ikke har tid til. Ren overlevelse, min ven - det er alt, der tid til." Hvis nogle spurgte dig, er det så ikke kulturelt set fattigt, da blot at lyde som en livstræt gammel slave eller bevidstløst høre sig selv gentage en TVReklame? Et sted inde i os ved vi alle godt, hvad vi savner og drømmer om. Men det kan godt gøre ondt at se det i øjnene - især hvis du ikke tør tro på, at du kan virkeliggøre det, som du bag overfladen og alle ordene drømmer om. Jung går dybere end dette 1. niveau. Urgamle symboler, rutualer og dybe livstemaer. De genfødes også i dag hos nutidens mennesker og nogle af dem, ligner tilsvarende fra tidligere kulturer. Der synes kort sagt at være noget dybt fællesmenneskeligt gemt et sted inde i os, som "parate basale tankestrukturer." Disse "archetypers" psykiske kraft træder tydeligst frem i vores drømme samt i vores mere eller mindre religiøse, ja mystiske liv. Den påstand mente Jung at have bevist via sin forskning og efterlyste en ny måde at forstå¨fortidens religiøse og fællesstyrkende ritualer på. Noget der for mange mest i dag handler om drømme om, at landsholdet igen vil vinde EM i fodbold - eller VM i håndbold. Drømme og ritualer kan stadig forene mennesker. Budskabet har en dyb mening for mange af os i dag. Jeg tror, at Jung ville have elsket Harry Potter, Ringens Herre, Star Wars og de andre nutidige eventyr, der rører ved noget dybt fælles menneskeligt. ("Heltens rejse" og "Troskyldigheden og godheden op imod ondskaben"). Jeg kender ingen, der som Jung forstod forskellen imellem det at elske noget - og det at være tryllebundet, og besat. Fascinationskraften, den atomenergi, som vi ser aktiviseret hos de, der tiltrækkes af "vold", "uhygge", "det onde", "fristelserne" eller går i kamp imod fristelserne - i fundamentalistiske kampgrupper. Det kan undertiden være svært at afgøre, hvem der er mest fanatiske - dem der kæmper imod "os" eller dem, der kæmper for "det gode". |
Eller vi møder sjælelivets indre mørke kræfter hos de, der forgæves kæmper imod skinsygens grønne dæmoner, eller er fanget ind af en intens interesse, der æder deres livsenergi op. Der er meget i mennesket, som kan være skræmmende, når det er ukendt. Der er kræfter på spil i mennesket, som ligger langt hinsides Freud. "Tryllebundet" og "besat" er ikke klare akademiske ord, men Jung lærte mig, at de stadig er virksomme. Jeg har mødt mennesker i terapeutisk sammenhæng, som jeg aldrig ville have forstået, hvis jeg ikke havde givet mig tid til at læse Jungs tanker. Eller tænk på de mange mænd og kvinder der elsker dem, der foragter dem. De, der er besat af noget, som kun skader dem. Der er kræfter i os, der i praksis er langt stærkere end vi kan forstå ud fra Freuds "Eroskraften versus Dødslængslen" - for ikke at tale om den akademiske psykologis manglende begrebsapperat om vores passioner og mest intense indre oplevelser Vi ser f. eks. det samme kraftfelt og kan forhåbentlig også føle en dyb fascination når vi møder en ægte karismatisk leder. En superAlphaHan som Amdi Pedersen, Fidel Castro, Brixtofte - og ja Clinton eller mere positivt Gandhi, Dalai Lama og Nelson Mandela. Disse har "en psykisk udstråling", der vækker minder om gamle tiders "tilbedte" ledere fyldt med nye ideer, "Karisma" og "Mana" - hvad det så end er. For ikke at nævne alle de mange kanontilbedte TVpopstars eller de magtgale psykopater som Hitler, Stalin osv. osv. osv. Massehysteriske bevægelser, der flammer op, og river alt og alle på sin vej med, bruger ofte en stærk symbolik. Fænomener, der overskrider den almindelige psykologi. Det ville have være totaltuforståeligt, ja helt ufatteligt hvis Jung ikke havde levet og undersøgt dette felt. Svar: De "plotter lige ind" i vores drømmeverden. I studiet af disse urgamle dunkle kræfters spil med os var Jung en foregangsmand. Han endevendte fortidens symbolverden på en aldrig før set facon. F. eks. fascinerede det mig at læse at "tanken om, at vi blot er her på jorden i en overgangstid, og >at noget i os, en sjæl< lever videre", rent faktisk er den ældste kulturtanke, vi mennesker har udtænkt. Selv Neandertalerne lagde en skål mad i graven, når de begravede deres døde - i en jordvulva ( ) ligesom de talte med en sjæl, når de var i nød. Så søger du større vinger, at se dit liv i et større perspektiv, så er Jung vigtig - uanset hvad du ellers mener om ham. (læs en dag mere om Jungs psykologiopfattelse her). En af Jungs perler: "Lytter du aldrig indad, så kan du selvfølgelig heller ikke huske dine drømme.", svarede Jung, da han blev spurgt, hvorfor så mange mennesker ikke kan huske deres drømme. "Der er ikke ret mange mennesker, der egentlig tør se sig selv og deres liv i øjnene. Og derfor kan de selvfølgelig heller ikke huske deres drømme. Drømme og deres sjæl synes ikke særlig vigtige for ret mange mennesker - og derfor føler de blot tomhed." Det er da en påstand, det er værd at tænke lidt over. |
|
Desperate råber vi på en mening, en vision, en realisabel drøm. Vi dagdrømmer blot som beroligelse, uden selv at turde åbne os for vores inderste drømme og svare på disses kalden. Det kræver faktisk mod at vende opmærksomheden indad og spørge sig selv: "Gad vide, hvad jeg mon egentlig drømmer om natten, når jeg sover?" Prøver "noget" inden i dig at kommunikere med dit Ego - på et ukendt billedsprog? Er drømme blot mentalhygiegniske udrensninger ala skærmrensning? Det vidunderlige ved drømme er, at svaret er JA - og JA. Begge har ret. Drømme og følelser har deres helt egen logik og fornuft. Du kan ikke kontrollere det, du ikke kender eller føle dig 100% tryg ved alt det, du åbner op for. Men måske trænger du også mere til at blive rystet, forundret for derved igen at blive lige så åben og grænseløs nysgerrig, som dengang du var barn og ung - og turde drømme? Kort sagt: Dine drømme spejler såvel dit ydre og indre liv, sådan som det føles - og kan vise dig, hvad du mangler. Samt pege på hvor i dit liv, du har konflikter på din vej frem imod at føle dig lidt mere medskabende og levende. Formålet med at se lidt nøjere på sine drømme er at blive et overraskende kreativt menneske, en mere helstøbt personlighed. Drømme vil dybt indefra støtte dig i at vælge mere helhjertet og leve et ægte liv - og det er i den forstand, at drømme er terapeutiske og styrkende. Drømmetydning og det at arbejde med sig selv er en af de mange måder, hvorpå du kan bekræftige at dit indre liv stadigvæk er fuld af grøde og livsimpulser. At du tager dit liv alvorligt og giver dig selv værdi. Det er en rig indre styrke at kende sine dømme. Og selve det at du lytter indad kan nogle gange være livsvigtigt ligesom drømme lærer os at der altid findes en løsning, selv på det, der kun ser totalt håbløst ud i daglyset. Kort fortalt er det derfor, der også i dag, mange forskellige steder - arbejdes med drømme og den urgamle kunst at forstå dem meningsfuldt.. Klik videre her - til den næste side |
Til den næste side Her er flere websider om drømme 1. Michelles perledrøm 2. Lisbeths drøm om at piske sig selv frem 3. Ebbe´s helt store skrupskøre utopiske drøm 4. Og her er lidt om Freuds, Jungs, Morenos og Fritz Perls opfattelser af drømme 5. Lidt mere om Jungs syn på drømme. 6. Gode links, hvis du vil vide mere om drømme |
Se også en dag Psykodrama bogen. Bid livet i låret og find dig en kæreste. Eller kik på vores ugekursus i Personligheds udvikling - nu til sommer - i uge 31 tilbage til index over hele www.psykoweb.dk |