Forskellige veje og holdninger
til, hvordan du kan forstå dine drømme.


Lidt om Freud, Jung, Moreno og Fritz Perls
- samt et par ord om vores opfattelse:





    "Jeg er ikke den, der absolut må eje
    alt, hvad jeg ser. Så grådig og dum er jeg trods alt ikke.
    Men jeg vil godt eje mine drømme. De er personlige breve
    til mig fra min indre verden. At huske drømme er at styrke min fantasi,
    min kreativitet og kende mine ægte følelser for dette, alt for korte liv.

    Igennem mine drømme, opnår jeg en større vished og klarhed
    om, hvem jeg er: Hvad der "kører rundt inde i mig" og hvad jeg føler.
    En vished, der ikke blot består i ord - og siden hen i nogle andre ord,
    fordi ord - de falmer let, som tørre blade under ethvert træ i skoven.
    Via mit drømmesyn får jeg inspiration, et glimt af hele træet
    så jeg kan bedre se, hvordan både det og jeg gror."
    Ebbe, 2003.



    Først lidt historisk om at drømme:
    Kunsten at se det, du leder efter med dit indre øje,
    er gammelt som menneskeheden. Kunsten at kunne se indad,
    værdsættes og kendes i alle kulturer - og det kan læres og udvikles:

    Nogle mennesker har - mærkelig nok - lettere ved det, end andre:


    Livet i Drømmeland:
    ..

    .....



    Lidt om baggrunden for nutidens
    veje og metoder til at åbne sine drømme.


    Hvis du vil forstå det såkaldte moderne menneske
    og sjælelivet, kommer du ikke uden om Freuds betydning.
    Essensen af Freuds mange opdagelser vedr. drømme for mig,
    er at drømme er budskaber fra mit ubevidste til mit bevidste ego.
    Freud beviste at der er en mening i det uforståelige, blot vi bruger
    en anden side af vores fornuft, end vi plejer.

    Vi kan sige, at Freud åbnede døren ind til "det indre liv" og indså
    den lægende betydning vi har af sådant et indre kompliceret liv,
    der spejler, nuancerer og udvider forståelsen af vores ydre liv.

    (Du kan læse en gratis netudgave af "Drømmetydning" her)



    I vores øjne var det vigtigste Freud gav videre
    nysgerrigheden, den meditative alvor - og en ny metode:
    I stedet for, som tidligere tiders Sibyller, Shamans og Drømmetydere,
    (der blot slog op i en bog og der så, hvad dette og dette symbol mon betød),
    gjorde han sig åben overfor drømmerens egne indfald og fortolkninger
    af sin drøm. "Drømmeren leder, jeg følger blot efter"-holdningen
    som også bruges af mange terapeuter og psykologer i dag.
    Denne terapeutiske holdning stammer fra Freud.

    Freud "opfandt" den metode, at drømmeren selv
    skulle associere frit på, hvilke ord, følelser og meninger,
    der sådant helt af sig selv spontant dukkede frem,
    når der blev sat focus på det, der var emotionelt
    energifyldt og derfor vigtigt i drømmen.

    Siden Freud har denne indsigt været en selvfølge
    for seriøse drømmetydere: "Det altid er drømmeren selv,
    der bedst kan afgøre om en tydning er rigtig, eller forkert."
    Der er ingen facitliste eller faste "symbol-oversættelser",
    så det er altid nødvendigt selv at lede og søge efter
    netop den betydning, der har mening for dig.
    Dette var ikke nogen selvfølge, før Freud
    - ja nogle synes at have glemt det i dag.


    Her er kort fortalt
    hvordan Freud så på vores vågne bevidste liv:
    i forhold til det, der egentlig bestemmer vores liv


    .Klik på isbjerget og se Freuds personlighedsteori.

    Denne dybe respekt og store nysgerrighed
    overfor sjælelivets dybder, delte han med sin elev:

    Carl Gustav Jung + se under "Dreams"), vidreudviklede
    på sin egen fabulerende facon, studiet af drømme og eventyr,
    ritualer og kulturmyter til en genopdaget kunstart. Hvor Freud åbnede
    døren ind til "det indre liv", så levede Jung hjemmevant i sin indre verden.
    "For mig er drømme meget ofte mere virkelige, end det alm. hverdagsliv."
    + Han bandt vores drømme sammen ved at pege på de fælles symboler
    og de fælles livstemaer (archetyper), der ofte er i vores drømme.

    Jung viste os en lang række urgamle arketypiske drømme,
    undersøgte gamle ritualer, individuelle passager og genså gamle stærke
    billeder. Ikoner og Eventyr, der selv i dag har en stor magt over vores følelser og psyche.
    "Det er fra et fællesmenneskelig skatkammer", sagde Jung efter et livs udforskning
    "at de individuelle drømme strømmer op til din og min bevidsthed,
    som budskaber til dit ego om, hvem du også er."


    "Dreams are neither deliberate nor arbitrary fabrications;
    they are natural phenomena which are nothing other than what they pretend to be.
    They do not deceive, they do not lie, they do not distort or disguise. . . .
    They are invariably seeking to express something that the ego
    does not know and does not understand. (CW 17, par. 189.
    "Analytical Psychology and Education,")


    Jeg tror at een af grundene
    til Carl Gustav Jung er blevet så populær i dag, er hans vision
    og opdagelse af, at vi i myterne, i drømmeland, bag det hele, er dybt forbundne
    med hinanden - ind imellem også på tværs af kulturelle forskelligheder!
    Vi har f. eks. alle været børn, haft forældre og ved vi skal dø en dag
    ligesom lighederne imellem religionerne, de store drømmesyn,
    mange gange er langt større end forskellighederne.
    Vi er sørme ikke altid så specielle og helt unike,
    som vores forfængelige Ego´er gerne vil tro.

    I Jungs øjne er vi mere ligesom anemonerne i skoven.
    På overfladen ser vi ud som selvstændige individuelle træer,
    men under jorden er vi forbundet i et stort fælles kulturelt netværk.
    Der er f. eks. en puls i samfundet, der påvirker os alle sammen
    ligesom de ForbrugerDrømme vi daglig bombarderes med.

    Dette præger "det vi drømmer om" meget stærkere
    end de mere originale livsdrømme, nogle af os
    går og tillægger så utrolig stor værdi..




    .....................

    Vi opfordres hver dag til at leve vores drømme ud.
    Men hvordan kan vi dog det, hvis vi ikke engang kan huske
    hvad vi selv drømmer om natten? I stedet for sine egne drømme,
    lader flertallet sig derfor lede og styre af kommercielle reklamedrømme.
    Drømmen om at vinde 25 millioner kr., uden at ane til hvad,
    og selve det at få succes, det er vel vor tids største livsdrøm?
    - Er det ikke også lidt fattigt?

    Vi styres mere af vores drømme
    og fantasi end de fleste er opmærksomme på
    .

    "Hvad drømmer du om at blive, når du bliver stor?"
    "Hvad drømmer du om, skal ske for dig det næste år?"
    "Hvis du vandt 10 millioner, hvad ville du da gøre?"
    "Hvilke drømme har du for dit liv?" - Lykkes de?
    "Jeg aner ikke, hvad jeg drømmer om bør ske,"
    "Drømme? Det er en luksus, jeg ikke har tid til.
    Ren overlevelse, min ven - det er alt, der tid til."

    Hvis nogle spurgte dig, er det så ikke kulturelt
    set fattigt, da blot at lyde som en livstræt gammel slave
    eller bevidstløst høre sig selv gentage en TVReklame?

    Et sted inde i os ved vi alle godt, hvad vi savner
    og drømmer om. Men det kan godt gøre ondt at se det i øjnene
    - især hvis du ikke tør tro på, at du kan virkeliggøre det,
    som du bag overfladen og alle ordene drømmer om.

    Jung går dybere end dette 1. niveau.
    Urgamle symboler, rutualer og dybe livstemaer.
    De genfødes også i dag hos nutidens mennesker
    og nogle af dem, ligner tilsvarende fra tidligere kulturer.
    Der synes kort sagt at være noget dybt fællesmenneskeligt
    gemt et sted inde i os, som "parate basale tankestrukturer."

    Disse "archetypers" psykiske kraft
    træder tydeligst frem i vores drømme samt
    i vores mere eller mindre religiøse, ja mystiske liv.
    Den påstand mente Jung at have bevist via sin forskning
    og efterlyste en ny måde at forstå¨fortidens religiøse
    og fællesstyrkende ritualer på. Noget der for mange
    mest i dag handler om drømme om, at landsholdet
    igen vil vinde EM i fodbold - eller VM i håndbold.
    Drømme og ritualer kan stadig forene mennesker.

    Budskabet har en dyb mening for mange af os i dag.
    Jeg tror, at Jung ville have elsket Harry Potter, Ringens Herre, Star Wars
    og de andre nutidige eventyr, der rører ved noget dybt fælles menneskeligt.
    ("Heltens rejse" og "Troskyldigheden og godheden op imod ondskaben").
    Jeg kender ingen, der som Jung forstod forskellen imellem
    det at elske noget - og det at være tryllebundet, og besat.

    Fascinationskraften, den atomenergi, som vi ser aktiviseret
    hos de, der tiltrækkes af "vold", "uhygge", "det onde", "fristelserne"
    eller går i kamp imod fristelserne - i fundamentalistiske kampgrupper.
    Det kan undertiden være svært at afgøre, hvem der
    er mest fanatiske - dem der kæmper imod "os"
    eller dem, der kæmper for "det gode".








    Eller vi møder sjælelivets indre mørke kræfter
    hos de, der forgæves kæmper imod skinsygens grønne dæmoner,
    eller er fanget ind af en intens interesse, der æder deres livsenergi op.
    Der er meget i mennesket, som kan være skræmmende, når det er ukendt.
    Der er kræfter på spil i mennesket, som ligger langt hinsides Freud.
    "Tryllebundet" og "besat" er ikke klare akademiske ord,
    men Jung lærte mig, at de stadig er virksomme.

    Jeg har mødt mennesker i terapeutisk sammenhæng,
    som jeg aldrig ville have forstået, hvis jeg ikke
    havde givet mig tid til at læse Jungs tanker.

    Eller tænk på de mange mænd
    og kvinder der elsker dem, der foragter dem.
    De, der er besat af noget, som kun skader dem.
    Der er kræfter i os, der i praksis er langt stærkere
    end vi kan forstå ud fra Freuds "Eroskraften versus Dødslængslen"
    - for ikke at tale om den akademiske psykologis
    manglende begrebsapperat om vores passioner
    og mest intense indre oplevelser

    Vi ser f. eks. det samme kraftfelt
    og kan forhåbentlig også føle en dyb fascination
    når vi møder en ægte karismatisk leder. En superAlphaHan
    som Amdi Pedersen, Fidel Castro, Brixtofte - og ja Clinton
    eller mere positivt Gandhi, Dalai Lama og Nelson Mandela.
    Disse har "en psykisk udstråling", der vækker minder
    om gamle tiders "tilbedte" ledere fyldt med nye ideer,
    "Karisma" og "Mana" - hvad det så end er.

    For ikke at nævne alle de mange kanontilbedte TVpopstars
    eller de magtgale psykopater som Hitler, Stalin osv. osv. osv.
    Massehysteriske bevægelser, der flammer op, og river alt
    og alle på sin vej med, bruger ofte en stærk symbolik.

    Fænomener, der overskrider den almindelige psykologi.
    Det ville have være totaltuforståeligt, ja helt ufatteligt
    hvis Jung ikke havde levet og undersøgt dette felt.
    Svar: De "plotter lige ind" i vores drømmeverden.

    I studiet af disse urgamle dunkle kræfters spil med os
    var Jung en foregangsmand. Han endevendte fortidens symbolverden
    på en aldrig før set facon. F. eks. fascinerede det mig at læse
    at "tanken om, at vi blot er her på jorden i en overgangstid,
    og >at noget i os, en sjæl< lever videre", rent faktisk er
    den ældste kulturtanke, vi mennesker har udtænkt.
    Selv Neandertalerne lagde en skål mad i graven,
    når de begravede deres døde - i en jordvulva ( )
    ligesom de talte med en sjæl, når de var i nød.

    Så søger du større vinger, at se dit liv i et større perspektiv,
    så er Jung vigtig - uanset hvad du ellers mener om ham.
    (læs en dag mere om Jungs psykologiopfattelse her).


    En af Jungs perler:
    "Lytter du aldrig indad,
    så kan du selvfølgelig heller ikke huske dine drømme."
    ,
    svarede Jung, da han blev spurgt, hvorfor så mange mennesker ikke kan huske
    deres drømme. "Der er ikke ret mange mennesker, der egentlig tør se sig selv
    og deres liv i øjnene. Og derfor kan de selvfølgelig heller ikke huske
    deres drømme. Drømme og deres sjæl synes ikke særlig vigtige
    for ret mange mennesker - og derfor føler de blot tomhed."


    Det er da en påstand, det er værd at tænke lidt over.



Og så var der også
en 3. "grand old" drømmeforsker,

Imens gode gamle Sigmund Freud i 1900 - 1938
sad alene i det gamle Wien med "en patient" i sin berømte divan.
var en anden mand samtidig igang på en helt anden aktiv facon.
Han blev også en af den moderne psykologi´s "store gamle"
Han hed Jacob Levy Moreno - som desværre
ikke er særligt kendt herhjemme.


I 1910 kunne du i det gamle Wien
møde den unge Jacob Moreno i en af Wiens folkeparker.
Der var han i gang med at lave improviserede psykodramaer med børn
og de forældre, der kiggede på. De legede med og blev inddraget
i disse tidlige gruppesessioner, som udspillede sig på græsset.

Han kunne tage udgangspunkt i en konkret episode,
der fandt sted i parken lige nu og her, eller i en historie i dagens avis
og i løbet af kort tid, havde han organiseret børnene og deres fnisende
barnepiger i "en leg", der ofte blev udvidet med forbipasserende fodgængere.
I løbet af kort tid kom de ofte ind på mere personlige sorger og konflikter
og så legede de "det at være X i den familie" - eller lignende.
Det må have været lidt af en oplevelse.

Som han senere sagde: "jeg ønsker at blive husket som ham,
der opdagede humoren og legens betydning for vores sjæleliv."
Jakob Moreno "opfandt" og afprøvede en lang række af de metoder
som mange i dag bruger - uden at vide, hvem der først fandt på
at arbejde med mennesker i grupper og der "lege stoffet ind."

Ifølge en berømt historie i psykodramakredse
mødtes Sigmund Freud og Jacob Moreno en dag i parken i 1912.
Freud stod og så nysgerrigt på det Moreno havde gang i. Bagefter
gik de en tur sammen, hvor de blev uvenner, da Moreno sagde
sådan ca. følgende til den utrolig kritikfølsomme Freud:

"Jeg begynder dér, hvor De holder op, dr. Freud!
De analyserer, fortolker og forstår måske drømmen på Deres facon.
Men det må ikke ende med, at folks drømme bliver analyseret i stumper og stykker.
De satser på, at folk forstår deres drømme og bruger dem, som indre vejleder.
Det synes jeg også er meget værdifuldt og værd at diskutere.

Men jeg satser mere på at give folk deres drømme tilbage,
Legelysten, fantasien og indlevelsen i andre, det spontane - det er der liv i.
Jeg prøver at lære folk selv at skabe situationer, i stedet for at blive ofre for dem.
De lytter blot passivt og stille på folk, der jamrer sig over, at de sidder fast
i deres alt alt for normale og reelt set triste halvsovende liv. Jeg vil
lære folk at handle, at lege - og turde leve i deres drømme igen."

I en anden version sagde Moreno det mere kort:
"Jeg begynder der, hvor De holder op dr. Freud. De analyserer en drøm,
indtil den er stendød. Jeg vil give mennesker lov til at leve deres drømme.
Få drømme til at lykkes." De to mødtes og talte aldrig mere sammen.


Der er en livsholdning,
visioner, forskellige evner og temperament, til forskel, på
"den moderne drømmeteori"´ s bedstefædre: Freud, Jung og Moreno.

Freud og Jung sad alene med deres klienter, Moreno arbejdede i grupper
og lagde meget mere vægt på at få folk gjort aktive og legende igen
end på, om de kunne skrive en autobiografi om deres opvækst.
(Denne forskel på en mere indadvendt psykologi, versus en mere udadvendt,
vender jeg tilbage til igen senere i foredraget her, esk)

Jacob Moreno kom til New York i 1925
og demonstrerede der offentligt sine metoder
bl. a. på et ret heftigt møde i American Psychiatric Association i 1929.
Senere lavede han sit eget Institut for Psykodrama,
som i dag er verdensomspændende.

Han åbnede et teater Off-Broadway,
hvor han eksperimenterede med avantgarde teaterfolk.
og blev gift med Zerka Moreno. for 23 år siden satte hun Else Marie
i gang med at udvikle sin egen stilart indenfor denne 90 årige
gamle gruppeterapi tradition, ( der har rødder tilbage til
det gamle Grækenland - ja måske til kulturens fødsel.


Udover at arbejde med psykisk forstyrrede
mennesker, arbejdede Moreno med pædagoger og ledere.
Rollespillet, konfrontationsmødet og Netværksbegrebet, sociogrammet
stammer fra disse Workshops og "Sensitivitets-kurser",
som de siden blev kaldt i 60´erne.

Mange gruppemetoder,
tegne og dramametoder blev først udviklet af Jacob Moreno.
der satte en ny generation af dramalærere og gruppeterapeuter igang.
Han definerede selv sin metode:
psykodrama, som: "den videnskab og kunst,
der forsøger at udforske den personlige og kollektive sandhed ved hjælp
af dramatiske metoder, vores bevidsthed, spontanitet og kreativitet.
"

Jacob Moreno kom ikke som Freud, Jung og Reich
ind i psykologien fra lægevidenskaben eller ud fra borgerskabet.
Han kom fra filosoffernes, teaterets, børnenes og kunsternes verden.
Dette giver en anden synsvinkel, som du måske har bemærket
bl. a. i at vi ikke taler om "patienten" og "klienten" men
som "hovedpersonen" i vores menneskearbejde.

Psykodrama og gestaltterapi
tilføjer en helt ny dimension i menneskeopfattelsen,
i forhold til den mere traditionelle kliniske psykologi,
psykiatri og naturvidenskab. Dybest set er vi ikke i sundhedssektoren,
vi, som arbejder med mennesker, er langt mere en del af kulturlivet

Focus var for Jung og Moreno ikke kun
på det, som folk havde svært ved. Deres focus var langt mere
på alt det, der trænger til at blive genopdaget og vidreudviklet.
Det, der venter på at blive født - og det som ønsker at vokse.

Jacob Moreno ville skabe et nærværende,
personligt medrivende teater og frigøre det kreative i mennesker
ved at lære os kunsten at blive medskaber af vores liv sammen med andre.
I den sammenhæng er drømme et vidunderligt udgangspunkt
for et dybt vedkommende og meningsfuldt psykodrama.
(læs mere om Psykodrama og Gestaltterapi
i vores case-bog derom)



Fritz Perls
mødte Jacob Moreno i New York og studerede hos ham i nogle år.
En række af de teknikker, der kaldes "gestalt-terapeutiske", som Perls "opfandt",
f. eks. stole-teknikken, doublering, jeg-du-mødet, måden at arbejde med en drøm på,
er egentlig blot videreudviklinger af Jacob Morenos oprindelige skitser og strukturer.

Fritz Perls, kaldte sin stilart Gestalt-terapi
og gjorde drømmene vedkommende på en aldrig før set facon.
De blev nærværende på en utrolig intens, levende og berigende facon,
som du kan læse mere om i hans klassisker: "Gestalt-terapi", Munksgaard, fra 1978.

Han sagde: "Jeg fortolker ikke en drøm.
Jeg gør noget, der er mere spændende end at analysere.
I stedet for at tale om den og pille drømmen fra hinanden, så ønsker
jeg at bringe den tilbage til dit vågne bevidsthedsliv, som en levende følt realitet.
Jeg vil lære dig hvordan, du kan gøre dine drømme til en vigtig del af dit liv!"
Dvs. at han tog arven fra Jacob Moreno, Freud, Reich og Jung op,
for så at vidreudvikle den på sin helt egen enkle måde.


I 1969 skrev Fritz Perls:
"Måden, jeg vil bringe din drøm tilbage til dig på, er,
at bede dig om at genopleve drømmen, som om den fandt sted
lige her og nu, med mig. En vigtig drøm skal handles ind i nu-tiden.
Ikke ageres ud i hverdagen, men genopdages bevidst, opmærksomt,
næsten ligesom en meditation.

Din drøm spejler ofte en vigtig del af din personlighed
og øger din forståelse af dig selv. Men vigtigere er det, at du igen
lærer kunsten at turde involvere og engagere dig i dit eget liv.

Du har et ydre liv, fuld af stress og mening
og et rigt eller tomt indre liv. Begge liv er lige vigtige.
Den sværeste opgave her i livet er at integrere disse to,
sådan at du en dag siger det du mener, føler hvad
du nu føler og handler ud fra din sandhed såvel
som din fornuft - i god kontakt med os andre.

Helt firkantet sagt
kan gestaltterapeuters måde
at arbejde med drømme på skitseres således:

- Få fat i alle personerne i drømmen,
....det der sker, alle tingene, stemningerne og drømmens forløb.
- Træk det dunkle mere tydeligt op, så drømmen bliver personlig.
- Uddyb de steder i drømmen hvor der er mest emotionel energi
....eller led efter det sted, hvor følelsen og selvudtrykket mangler.
- Tegn din drøm, leg med de personer og ting, der er med i drømmen
og du vil opdage, hvilken mening og budskab drømmen indeholder.

Og så, om blot for en kort stund,
bliv mere eet med de vigtigste drømmefigurer: Vær drømmen, gå ind i den.
Brug din magi, bid dig fast i drømmens billeder, symboler
- ja selv de små ting i drømmen, kan åbne for noget nyt.

Hver en smule af din drøm kan være
- og kan blive en lille brik i et meget større puslespil,
der efterhånden vil samle sig - gestalte sig - i dig f. eks.
i et overraskende enkelt udsagn eller et vigtig personlig opdagelse.
Nogle drømme taler klart og tydeligt, og andre
ja de kan være meget svære at låse op.


Noget af det vigtigste ved drømme
er det, som afgørende mangler = det, der undgåes.

Det kan være noget, du er blind for, ikke vil sige eller høre,
ikke vil føle eller mærke. Det kan være noget, du ikke gør,
eller ikke kan - eller gør på en meget klodset facon.
Dine drømme vil fortælle dig sandheden.

"En neurotiker har et større
eller mindre sort hul i sin personlighed", sagde Perls.
Vi ser det ved, at "der mangler noget" i denne persons drøm og liv.
Der er noget, der ligesom er "faldet ud" - og "det, der mangler
i drømmen", som i livet - kommer da i focus.
Det kan være noget, du ønsker dig, savner
- eller nu er ved at have fået nok af.

Særlig vigtige og interessante er mareridt.
Drømme, der gentager sig igen og igen, frustationsdrømme
og drømme, der næsten er ens i grunddramaet og forløbet.

Det kan f. eks. være drømme, hvor du blev snydt for en finale-scene.
Ved at gøre drømmen færdig, opdager du måske, hvordan du
på typisk fobisk, (og måske neurotisk) facon undgik "hullet".
"Hullet" er meget ofte "det, som du mangler at lære
- og kan ofte bedst forståes som "det, du savner."

Drømme kan spejle dit liv,
sådan som det føles og vise dig det, du mangler
+ vise, hvor i dit liv, du har konflikter på din vej frem
imod at føle dig mere medskabende. At arbejde med drømme
kan godt forøge din kreativitet og selverkendelse på en god måde.
Målet er at blive et kreativt menneske og en mere helstøbt personlighed.
Drømmene vil - hvis du forstår budskaberne i dem - dybt indefra
støtte dig i at vælge mere helhjertet og leve et mere ægte liv.

Kort fortalt er det bl. a. derfor,
at der idag - mange forskellige steder - arbejdes med drømme.

Du kan selv prøve denne ny måde at åbne op for en drøm på.
Lad os f. eks. forestille os at du drømmer at du er ude at køre i bil,
hvor du sidder ved siden af chafføren og bare skælder ud
eller er bange, fordi bilen kører et helt forkert sted hen.

"Prøv at være den bil, du drømmer om.
Hvordan ser livet ud set fra bilens synsvinkel?"
"Når du leger du er bilen, kan du da mærke bilens energi og kraft?"
"Prøv nu at være chafføren. Hvordan opleves køreturen set fra den synsvinkel?
"Hvordan opleves det der sker i drømmen, set fra passagerens side?"
Og endelig: "På hvilke områder af dit liv er du mest passager
og undgår selv at tage fat i rattet?" ... osv. osv.

"Dit indre prøver at fortælle dig noget? Giv det stemme.
Hvor vigtigt er det du føler nu? - Hvis dit hjerte kunne tale? Lytter du?"
For at få budskabet tydeligere frem brugte Perls de dramatiseringsmetoder
som han havde lært af Jacob Moreno. Michelle´s Perledrøm illustrerer
f. eks. denne meget enkle legende selvopdagende getaltmetode
og Lisbeths Fighter- drøm viser hvordan der kan arbejdes
med en lidt mere kompliceret drøm

Udover selvforståelse og integration
kan vi også igennem vores drømme fortælle hinanden
noget interessant om vores inderste intime personlige liv, så
udover at forene fantasi med logik, lærer de os vores indre sandhed.
"Det er en fantastisk dejlig måde at fortælle noget dybt personligt
vigtigt og intimt om os selv til et andet menneske på",
som Natasha Mann engang sagde til mig.

Du kan glemme dine drømme, ignorere dem,
more dig over dem, løbe vild i dem og helt miste denne din indre
psykiske orienterings-sans. Du kan betvivle drømme, eller forstå dem kreativt.
Du kan leve dit liv uden en drøm og uden selvindsigt - hvilket vil gøre dit liv ret kedeligt.
Du kan også blive en mere rummelig og mere helstøbt personlighed med en drøm.
"Kongevejen til det ubevidste går igennem drømmene", som Freud sagde.

Essensen af det, som disse store Drømmetydere opdagede var,
at vores drømme viser os vores dybeste savn, kampe og lyster
og via at tale om dem og søge efter deres skjulte budskab
forbinder vi os dermed en urgammel tradition, som
mennesker har dyrket siden tidernes morgen.

Hvis vi dog bare turde dele lidt mere ud af vores fælles erfaringer,
som har optaget menneskeheden, siden vi i urtiden sad og krøb sammen
ved bålet i den store ukendte sorte nat. Vi har altid fortalt hinanden eventyr
og digtet historier om os selv og vores alt for korte liv. Sådan blev kulturlivet skabt
og sådan genskabes det også i dag mange spændende steder.




    Desperate råber vi på en mening,
    en vision, en realisabel drøm. Vi dagdrømmer blot som beroligelse,
    uden selv at turde åbne os for vores inderste drømme og svare på disses kalden.
    Det kræver faktisk mod at vende opmærksomheden indad og spørge sig selv:
    "Gad vide, hvad jeg mon egentlig drømmer om natten, når jeg sover?"

    Prøver "noget" inden i dig
    at kommunikere med dit Ego - på et ukendt billedsprog?
    Er drømme blot mentalhygiegniske udrensninger ala skærmrensning?
    Det vidunderlige ved drømme er, at svaret er JA - og JA. Begge har ret.
    Drømme og følelser har deres helt egen logik og fornuft.

    Du kan ikke kontrollere det, du ikke kender
    eller føle dig 100% tryg ved alt det, du åbner op for.
    Men måske trænger du også mere til at blive rystet, forundret
    for derved igen at blive lige så åben og grænseløs nysgerrig,
    som dengang du var barn og ung - og turde drømme?



    Kort sagt:

    Dine drømme spejler såvel dit ydre og indre liv,
    sådan som det føles - og kan vise dig, hvad du mangler.
    Samt pege på hvor i dit liv, du har konflikter på din vej frem
    imod at føle dig lidt mere medskabende og levende.

    Formålet med at se lidt nøjere på sine drømme er
    at blive et overraskende kreativt menneske, en mere helstøbt personlighed.
    Drømme vil dybt indefra støtte dig i at vælge mere helhjertet og leve et ægte liv
    - og det er i den forstand, at drømme er terapeutiske og styrkende.

    Drømmetydning og det at arbejde med sig selv
    er en af de mange måder, hvorpå du kan bekræftige
    at dit indre liv stadigvæk er fuld af grøde og livsimpulser.
    At du tager dit liv alvorligt og giver dig selv værdi.
    Det er en rig indre styrke at kende sine dømme.

    Og
    selve det at du lytter indad kan nogle gange være livsvigtigt
    ligesom drømme lærer os at der altid findes en løsning,
    selv på det, der kun ser totalt håbløst ud i daglyset.

    Kort fortalt er det derfor, der også i dag,
    mange forskellige steder - arbejdes med drømme
    og den urgamle kunst at forstå dem meningsfuldt..


    Klik videre her - til den næste side



Til den næste side



Her er flere
websider om drømme

1. Michelles perledrøm

2. Lisbeths drøm om at piske sig selv frem

3. Ebbe´s helt store skrupskøre utopiske drøm

4. Og her er lidt om Freuds, Jungs, Morenos
og Fritz Perls opfattelser af drømme


5. Lidt mere om Jungs syn på drømme.


6. Gode links, hvis du vil vide mere om drømme


Se også en dag
Psykodrama bogen.

Bid livet i låret og find dig en kæreste.


Eller kik på vores ugekursus i
Personligheds udvikling
-
nu til sommer - i uge 31


tilbage til index
over hele www.psykoweb.dk