Vi fik en dag en email,
fra en 38 årig kvinde, som skrev:

“Jeg tror mine kærlighedsproblemer stammer
fra mine forældre, som er af den ældre generation.
Der blev aldrig vist de følelser hjemme, det gjorde man ikke.
Jeg har aldrig set mine forældre være kærlige overfor hinanden,
og jeg har hverken kunne mærke eller fået at vide at de elsker mig,
ej heller fået knus eller andre kropslige kærtegn.

Især min far var meget bestemmende og tillukket.
Det har altid været min mor jeg gik til, hvis jeg ville snakke.
I dag har jeg svært ved at give mig 100% hen i sexlivet,
men også i dagligdagen. Jeg er bange for at vise
mine følelser og føler mig så utrolig akavet,
når jeg endelig forsøger på det.

Kan I give mig et godt råd?”


Vi svarede hende
med denne terapeutiske historie,
som hidrører fra eet af vores kurser ved Vesterhavet,
hvor 12 voksne mennesker, Else Marie og jeg i en uge
var samlet i et sommerhus for at arbejde psykodramatisk
med personlig udvikling - og nu i aften er det
Lisbeth, som godt vil være Hovedperson
og Temaet er hendes seksualitet.

(Selvklart er alle navne og genkendelige data ændret her).

Smid din mor
ud af dobbeltsengen !

Oplægget:
Gruppen mødes den næstsidste aften efter middagsmaden
Da vi er faldet ned i diverse stole og på madrasserne, sætter
Lisbeth sig hen ved siden af Else Marie på en stol - og siger:
"Jeg har lyst til at se på mit besvær med a få orgasme.
Er det i orden med dig - og jer andre ?"

Else Marie:"Ja, og jeg synes det er modigt af dig,
at du tør arbejde med et så følsomt tema her foran os andre,
så jeg glæder mig til at lære dig at kende."

Da der også nikkes rundt omkring, fortsætter Lisbeth:
"Det er først nu, at jeg føler mig tryg nok til at tale om det.
Men det er altså nødvendigt, hvis mit ægteskab en dag ikke
skal falde helt fra hinanden. - Jeg holder utrolig meget af Martin,
men bortset fra dengang i begyndelsen af vores forhold, så mindes
jeg simpelthen ikke at jeg rigtig har nydt - at gå i seng med ham.

Jeg har mest gjort det, når han havde lyst.
Og det har da også været rart nok at glæde ham.
Jeg nyder kontakten, intimiteten og berøringen, men selv
har jeg ikke fået særlig meget ud af det.
og det vil jeg ikke finde mig i mere."

Else Marie: "Godt! ... Kan du få orgasme,
når du elsker med dig selv? Det er vigtigt for mig at vide,
fordi at det betyder noget mht. hvilket niveau, vi skal arbejde på
med din orgasme og hengivelsesevne Lisbeth."

Lisbeth rødmer og fortæller, at det da er sket nogle gange
hvor hun har elsket med sig selv. "Jo, jeg kan godt få orgasme,
når jeg elsker med mig selv! Men også på det område har jeg vist glemt
mig selv i hverdagen. Det er alt for sjældent, at jeg giver mig tid til det."

Else Marie: "Ok - det glæder mig at du i det mindste er orgastisk,
når du er alene. Det skulle du give dig selv lov til lidt oftere. Selve det,
at du kender orgasmefølelsen, dette dejlige brus af liv igennem kroppen,
er et stort trin frem imod, at du også kan føle sådan sammen med Martin."

Lisbeth: "Sådan har jeg ikke tænkt på det, men det kan du jo have ret i.”
Hun ler og tilføjer: “Jeg tror ikke, jeg vil være så nøjsom mere."
Alle i gruppen ler med hende.

Else Marie fortsætter med et smil: "Bare det var så let.
Start med at fortælle mig, hvad du særlig godt kan lide at gøre,
når du er sammen med Martin, og hvad der blokerer for din evne
til at give mere slip på dig selv, når I er sammen?"

Lisbeth: "Jo, jeg nyder at putte mig ind til ham og blive kærtegnet.
Jeg kan også godt blive ophidset og føle lyst. Men det er som om min ophidselse
på et vist tidspunkt bliver stoppet af en indre stemme. Pludselig er lysten helt væk,
og så ligger jeg bare der og håber, at han snart bliver færdig."

Else Marie: "Hvis stemme er det, du hører ?"
Lisbeth: "Min mors!" Else Marie: "Aha - godt fortæl mig
noget mere om hende. Hvordan tror du, at hendes sexliv var?"

Lisbeth: "Gemt godt væk.
I min barndom var sex noget, vi aldrig talte om. Det var tabu.
Når der var en udsendelse i radioen, eller i fjernsynet så mor meget stram
ud i hovedet og skruede hurtigt ned for lyden. Hun sagde at det svineri
skulle jeg ikke høre på. - Døren til badeværelset var også altid låst.

Jeg mindes aldrig at have set min far nøgen.
Vi gik f. eks. altid og skjulte os for hinanden, når vi havde været i bad.
Og da jeg var sytten år, blev min bedste veninde gravid med en fyr,
hun kom sammen med. Da jeg fortalte det til mor, sagde hun,
at hun bare var en billig tøs og at jeg skulle passe godt på
med det der med mænd, fordi at de jo bare var ude
på en ting. sex. "De er som dyr!", sagde hun.

Alt sådan noget forskræmt sludder,
og vrøvl er jeg flasket op med som barn."
Else Marie: "Ja det lyder jo ikke særlig inspirerende.
Hvordan reagerede din far på hendes afvisninger?"

Lisbeth: "Far var tit meget vred og irriteret på hende.
Jeg kan huske, da de engang kom hjem fra en fest, at så råbte han op
om at hun var en snerpet og frigid kælling. Og han aldrig skulle have giftet sig
med hende. Det kan jeg tydeligt huske. Dengang syntes jeg bare at han var ond
ved hende, men i dag kan jeg godt se at de slet ikke skulle have haft hinanden.

Jeg tror slet ikke, at de gik i seng med hinanden.
Men jeg ved ikke, om det mest var hans eller hendes skyld.
De var vel begge lige gode om det. (Ser sig tomt omkring)

Jeg bliver ked af det, når jeg nu tænker på det."
(Hun græder lidt - og vi venter blot i tavshed på, at hun bliver klar igen).

Lidt efter løfter hun hovedet, og ser igen på Else Marie.
Else Marie: "Var du bange for at de skulle slå hinanden, eller gå fra hinanden,
kan du huske det? (Lisbeth nikker). Ok - så den dårlige stemning
og aseksuelle kropskultur hjemmefra forklarer altså

hvorfor at du har så svært ved at få seksualiten
mere frem i dit voksenliv i dag. Det kunne vi gå dybere ind i,
men jeg har mere lyst til at spørge dig, om du også siger til mig,
at du selv har overtaget din mors fjendtlige holdning til sex?"

Lisbeth: "Det håber jeg sørme ikke!
Men jeg tror, at der er noget inde i mig, som har...
Det er jo, lige som om jeg stadigvæk hører hendes stemme,
når jeg er i seng med Martin - og det vil jeg virkelig godt være fri for!
Jeg vil sørme ikke være lige så dun og snerpet som min mor er.
- ..... Siger du, at jeg er ligesom hende?"

Else Marie: "Nej - men jeg hører dig sige,
at du har din mor med i sengen, når du og Martin elsker!
Det er desværre ikke ualmindeligt. Kan du se det for dig Lisbeth ?
Rundt om i de mange små hjem ligger par og elsker. Og meget ofte,
når vi ser nøjere efter, hvad der ligger bag de flestes seksuelle problemer,
hvad opdager vi så? .... At Han har sin mor, og Hun har sin far
- eller sågar sin mor med sig i sengen.
Det er helt absurd.

Og det bliver selvfølgelig noget værre rod i praksis."
Vi ler af det absurde i tanken - og ikke af Lisbeth, som siger:
"Ja, det er vist sådan, det er, men hvad kan jeg dog gøre ved det?"


Opstillingen:
Efter at vi har fået fortalt og har forstået
hvad problemet er, rejser de sig, og sammen med Lisbeth
lægger Else Marie nu to madrasser ud på gulvet midt i gruppen.
Da det er færdig, siger hun: "Jo, her ser du din og Martins dobbeltseng.
Jeg foreslår, at vi går lidt nøjere på opdagelse i, hvad der egentlig sker,
når I to er sammen der, f. eks. nu. Er det ok med dig?"
(Lisbeth nikker ivrigt, og siger "Ja")

"Godt, så skal vi nu finde en mand her i gruppen,
som kan være stand-in for Martin - og en kvinde, der kan spille dig.
Lisbeth vælger Poul til "at være Martin" - og Mona til være stand-in
for sig selv. Hanne bliver valgt til at være "den snerpede del
af Lisbeths mor", som hun afskyr - og er et offer for.

Disse 5 personer stiller sig nu op i en rundkreds
midt i lokalet rund om de 2 maddrasser, som er Dobbeltsengen.
imens vi andre i gruppen tavse ser på - udenom dem.

Psykodramaet gror frem:
Else Marie: "Godt - og her har vi så dobbeltsengen
hjemme hos dig og Martin. Nu vil jeg godt bede dig om at forestille dig,
at Poul er Martin. - Det er en af de aftener, hvor Martin rækker ud efter dig
og godt vil elske dig, Lisbeth! Lad os helt konkret se, hvad der sker.

Læg dig her på madrassen
sammen med "Martin" - ja godt, hold lidt om hinanden."
Poul rækker ud efter Lisbeth og efter at have ligget lidt stille
giver han hende knus, hvormed han signalerer,
at han nu begynder at lægge op til sex.



Else Marie stopper forløbet her:
"Godt, og hold nu en lille pustepause.
Nu gentager vi denne 1. fase en gang til - i slow motion
og så vil jeg godt have, at du tænker højt og frit imens Lisbeth,
så jeg bedre kan følge med i, hvornår - og hvordan du
bærer dig ad med pludselig at miste lystfølelsen.
Luk mig ind i dine tanker LIsbeth."

Lisbeth begynder at tænke højt,
imens hun ligger og putter sin ryg ind til "Martin":
"Jeg nyder at kysse dig og mærke din hud imod min.
Det er dejligt at du stryger mig over håret - ja det i nakken er dejligt.
Det er trygt og rart, det du nu gør (ler)... ja bliv ved.
Jeg kan godt lide det der ...."

De ligger og nusser lidt.
Else Marie: “Ja, prøv at giv dig selv lov til
at gå lidt dybere ind i den glæde, du føler nu."

Men så pludselig skubber Lisbeth "Martin" væk fra sig.
Else Marie sætter sig hurtigt hen, og tager hende i hånden:
"Hvad sker der lige netop nu Lisbeth?"

Lisbeth: "Jeg blev bange.
For det er jo nu, at Martin begynder at tage mig på brysterne.
Derhjemme kan jeg også mærke, at han nu får rejsning, og så
ved jeg, hvad der sker. Så er det slut med det rare
- så kommer det, som gør ondt."

Else Marie: "Ja, du hører din mors stemme.
Kan du se din mor for dit indre blik, lige nu?
Hvordan ser hun ud? - Ser hun på dig, eller ser hun væk?"
Lisbeth: "Ja. Nu ser jeg helt tydeligt hendes ansigt for mig,
og der er noget i hendes ansigt, der siger: STOP!"

Det er som om den lyst, som er på vej i mig bliver totalt slukket,
er det ikke mærkeligt?" Else Marie: "Nej - Det er sker på samme måde,
som når hun drejede ned for lyden, når der er sex i radioen, ikke ?
Det, der interesserer mig mere nu er:
Hvad sker der så i din krop?
"
Lisbeth: "Jeg stivner og bliver meget anspændt."
Else Marie: "Og hvad har din krop så lige nu lyst til?
Prøv at lade din krop tale lidt mere med. - Ja, hvad har armene lyst til?"
Lisbeth hamrer nogle hårde slag i madrassen med en knyttet næve.

Jeg (Ebbe) går nu ned til hendes fødder og sørger for,
at begge hendes ben også sparker med i slagene. Lidt efter
ligger Lisbeth stille og puster. For kort efter at sparke endnu
mere voldsomt - og befriende i madrassen.

ala det som du ser her:




Else Marie spørger
mens hun tager sin en pustepause:
"Hvad føler du lige nu i kroppen Lisbeth?"
Lisbeth: "Varme - og en masse energi, der snurrer og summer."

Else Marie: "Ja. - Og dine arme og ben siger at du er vred.
Hvem er du vred på?" Lisbeth: "Jeg bliver så rasende over,
at den snerpede gamle kælling blander sig i mit sexliv!
Hun ødelægger det hele!"

Hun græder lidt, og madrassen får endnu et par slag,
indtil hun igen falder til ro - og ser op på Else Marie:
Else Marie: "Godt, og rejs dig nu op og ryst kroppen løs."
Det gør hun og tramper lidt rundt i lokalet. - Da hun igen falder til ro,
går Else Marie hen og tager hendes hånd og siger:
"Er du klar til, at vi går videre?”

Lisbeth nikker og de fortsætter:
“Nu vil jeg godt bede dig om at forestille dig,
at du er din mor. Kan du vise mig, hvordan hun vil stå der,
hvis hun var her? Prøv at vis mig det rent kropsligt."

Lisbeth stivner, og ansigtet bliver stramt.
Hun ser nu meget fordømmende og snerpet ud.
Else Marie: "Ja, bliv stående lige præcis sådan. Jeg kan se hende nu.
Prøv et øjeblik at være i hendes sko med hendes kropsposition. Lidt endnu,
så du tydeligt kan genkende kroppens signaler, når din mor "overtager din krop".
- Kan du mærke det, der sker?" Lisbeth nikker og står nu helt stiv
ja næsten fastfrossen i frygt og ubeslutsomhed.


Rollerne i dramaet
fordeles og spillet fortsætter.
Else Marie: "Godt, nu kan du mærke hende. - Og Mona,
læg dig nu dér sammen med "Martin". - Ja, lig og kæl med ham,
ligesom Lisbeth gjorde før. Og prøv at gentage de samme ord Lisbeth sagde
lige før, da hun tænkte højt. - Og du Lisbeth, prøv nu imens du står stiv
og fordømmende her, at være din mors stemme og kommenter det,
som du ser ske her lige dér foran dine øjne."

Lisbeth, (som sin mor): "Åh, nej, mænd! Nu vil han igen.
Bare det snart er overstået. - Jeg hader, at han rører mig på brysterne.
Det gør ondt, når han trænger ind. Han er alt for voldsom. Nå heldigvis
er det jo snart overstået. Bare det ikke gør ondt denne gang.

- Det er også så lang tid siden.
så slap nu af og tag det roligt, det er jo snart overstået."
Lisbeth ler pludselig højt og træder ud af stivheden, ryster sig løs
og udbryder: "Det er lige før at hun begynder at tale om Dannebrog
og alt det der med at påtage sig sine ægteskabets pligter osv."

Else Marie: "Ja, hun er stået helt af."
Find nu tilbage til din egen kropsfornemmelse igen Lisbeth.
(Hun ryster sig løs, som før). Ja godt, og lad os nu få "din mor"
(dvs. Hanne) med her op i dobbeltsengen, helt konkret.

- Hanne, sæt dig her i fodenden,
og du skal se rigtig snerpet og forarget ud." (Det gør hun fornøjet).
"Ja godt, og gentag så lige om lidt det, du hørte Lisbeths mor sige
til Lisbeth, imens hun ligger der og elsker med sin "Martin."

Der udspiller sig nu en helt absurd scene foran vores øjne.
Mens Lisbeth forundret står og ser på, begynder "Martin" at kærtegne
"Lisbeth". Legende og varmt, imens "mor" sidder nede i fodenden,
og ser mere og mere himmelfalden og fjendtlig ud.

Else Marie prikker på et tidspunkt Hanne på skulderen,
og som "Mor" begynder hun nu at blande sig mere aktivt i legen.
Mona (som nu er stand-in for Lisbeth) bliver rasende. Hun sparker
og slår løs på madrassen med sine ben og arme, tavs og sammenbidt.


Da de lidt efter ligger stille,
tager Else Marie Lisbeth i hånden
og spørger hende: "Hvad føler du nu?"
Lisbeth: "Åh, hun ødelægger det hele. - Jeg bliver så rasende. "
Else Marie: "Ja, og læg dig nu igen her sammen med "Martin".
Prøv at gå lidt mere ind i det, så nydende og sjovt, som du kan. (Det gør hun).

- På et tidspunkt vil du blive overfaldet af din mor.
Hun vil ikke blot kommentere det, der sker ligesom før,
men hun vil også helt korporligt prøve at bryde ind imellem dig og "Martin".
- Hun vil jo prøve at redde dig fra det handyr der! Er du klar?"
Lisbeth nikker - og ser meget ivrig ud
.
Lisbeth og "Martin" ligger nu og holder om hinanden.
De nusser i nakken og "Martin" markerer efter et stykke tid,
hvordan han begynder at tage lidt mere krævende på hende ved
at klemme hende ind til sig, da de pludselig bliver afbrudt af "Lisbeths mor",
som kommer væltende nede fra fodenden og prøver at lægge sig
ned mellem dem, imens hun råber: "Stop det der svineri!"


Lisbeth slipper sit raseri løs.
og de to kvinder ruller snart efter vildt rundt på madrassen,
som "Martin" (Poul) skynder sig at rulle væk fra. Kampen udvikler sig,
for Hanne har godt fornemmet, at "Lisbeths mor" ikke er så let at smide ud!
Hun gør bravt modstand. Og det gør Lisbeth endnu mere vild.

Hun får kraftig støtte fra os andre i gruppen.
Vi hepper på hende, imens en voldsom kamp bølger frem og tilbage
lige foran os. Svedende og meget stolt lykkes det endeligt Lisbeth
at få smidt "sin snerpede Mor" ud af dobbeltsengen.

Og det er ikke nok.
Else Marie siger: "Flot Lisbeth.
Og smid hende nu helt ud af dit soveværelse!”
Lisbeth tager fat i hendes ben og begynder at slæbe adsted med hende.
hen over gulvet - på vej hen imod døren et stykke derfra.
Else Marie går med hende og udbryder nu: “Og hvis
du også vil sige noget til hende, så sig det højt nu
imens du smider hende helt ud af lokalet her."

Lisbeth giver først en masse stønnelyde fra sig,
imens hun slæber afsted med sin "mor" og så skriger hun:
"Føj! - Væk med dig, din dumme snerpe. Du skal fandme ikke
mere ødelægge mit sexliv. Du har alt for længe blandet dig i mit liv,
din snerpede gamle kælling! Ud, ud med dig. - Jeg vil ikke have dig
i min seng! Ud! Kan du så komme ud. Jeg vil altså ikke blive som dig!"

Hun er så stærk i sin ophidselse,
at hun næsten ender med at bære "mor" ud af lokalet.
Råbende og kæmpende til det sidste, trækker Lisbeth Mor ud af døren
og vender så forpustet tilbage til os. Hun ser dejlig vild energisk og stolt ud.
Hun sætter sig nu på hug og ser ud til at være parat til alle mulige narrestreger.
Vi ler alle sammen hjerteligt sammen med hende. Det var sjovt!

Else Marie: "Hvordan føles det
at have smidt sin mor ud af soveværelset?"
Lisbeth: "Det er dejligt. Jeg kan mærke, jeg har en masse liv og energi i kroppen
. - Og hvor er det ærgerligt, Martin ikke er her for så ville jeg mindst voldtage ham!
(ler, og græder lidt, imens hun snakker). - Jeg føler, jeg er blevet snydt for en masse.
Det vil jeg simpelhen ikke finde mig i mere!" Hun ser meget beslutsom ud nu.

Else Marie: "Så lige nu kan du godt mærke,
at du også er en lysten kvinde?" Lisbeth ler og nikker.
De andre i gruppen falder ind og kommer med begejstrede udbrud om,
hvor godt de synes om hendes kamp - og hvor godt hun ser ud, når kinderne gløder.
Lisbeth er glad for rosen - og lidt efter falder der igen ro over gruppen.

Se også en dag
Psykodrama bogen.

Bid livet i låret og find en kæreste.


tilbage igen til index
over hele www.psykoweb.dk