At famle rundt i Tågen
eller i Mørket er et sjagon-udtryk for, at du selv
eller din klient er uklar, forvirret eller taler for abstrakt om,
hvad det egentlig er, der sker - eller at du ikke kan hitte ud af,
hvorfor du føler som du gør. F. eks. ved du godt du er ængstelig,
bange, vred, deprimeret - men du aner ikke, hvad du er bange for,
vred over eller ked af. Du er kort sagt uklar og omtåget overfor,
hvad og hvorfor du føler sådan, som du rent faktisk gør.
En åbning til dette 2. terapeutiske niveau
kan f. eks. være stille og roligt at konstatere:
"Det står tåget for mig, hvad der egentlig er sket.
Jeg forstår godt, hvad du føler nu. Det er tydeligt
at du er bange for igen at få et panikanfald, ok
- men jeg ved ikke, hvad der skete før, under
og efter at du følte panikangst første gang?"
Eller:
"Nu forstår jeg, hvad du føler for X,
men jeg ved ikke hvorfor du føler sådan. Gør du?
Hvad med vi hitter ud af, hvad der påvirker dig sådan?"
Ved således at se på problemet sammen, kastes der oftest
et nyt lys over, hvad "dette her " egentlig handler om
+ hvor vejen ud eller lysningen ligger henne."
Hvorfor har du det mon sådan?
De fleste vil helst se årsagerne udenfor sig selv:
"Jeg må jo være syg, siden jeg har det sådan her.
Gad vide om det skyldes en virus, mine gener
eller stjernernes magt over min skæbne?"
"Det var dig
eller det de gjorde, som fik mig til at føle sådan."
De synes ikke at være klar over, de selv også er medskabende
og bebrejder let andre for deres egne emotionelle udbrud.
Hidser sig op over småting, og kaster skyld ud på alt
der bevæger sig - og undrer sig over, hvorfor de så
får en masse kritik, vrede og negativitet i hovedet,
som de derpå selvfølgelig bliver såret over.
Andre ser helst Sig selv
som hovedårsagen til alt, hvad der sker her i livet,
og føler sig derfor kronisk skyldig, hvilket også er eensidigt.
Midt i afmagten, hævder de deres illusoriske gudestatus
og synes at tro, at de skulle kunne have styr på alt,
hvad der sker her på jorden.
I stedet for at lede efter en løsning på alt det kaotiske,
begynder begge typer hurtigt at lege Retsal- og leder
efter, hvem der mon er skyldig /uskyldig i Hvorfor,
at de nu har det sådant, som de altså har det.
Og i dette selvretfærdiggørelses spil sidder
de logisk nok snart fast låst i mørket
- eller farer forvirret rundt i tågen.
.......
Det kan derfor meget let blive tåget
og højst uklart, hvad det egentlig var,
der fik dig og de andre til at føle og gøre,
som I nu engang, dengang gjorde.
Jo mere intens en følelse er,
desto større sandsynlighed er der også for,
at selve intensiteten maskerer og tilslører evnen
til klart at huske præcist, hvad der egentlig skete.
Også dette kan let give en forvirret tåge-snak.
Det, du da skal gøre, er at lede i tågen og mørket
med en Lommelygte, dvs. forsøge at opnå klarhed
over disse Nøglespørgsmål:
Hvad skete der egentligt?
Hvornår? Hvor henne? Med hvem?
Hvordan startede det? Hvad skete der så? osv.
Kortlæg mønstret + "Hvad troede du så, at ...?"
Få klarhed ved at stille klargørende spørgsmål
og lær her at adskille, hvad du reelt ved - fra,
hvad du fortolker og fantaserer dig frem til.
På dette 2. niveau prøver du altså på at få klargjort
hvad der egentlig regulært skete. Temaet for arbejdet
på dette terapi-niveau er at kaste et lys ind i tågen
for at lede efter klarhed - og en mulig udvej
uden at tænke på skyld, eller uskyld
og hvem der har ret - eller uret.
..
.> mere William Blake? + klik på billedet<
|
