Kontakt lås 6. ..................................Intro. ...Den 1. lås.....2. Lås ...43. Lås .... 4. Lås .... 5. lås ..



Om at bedøve
og knockoute sig selv
versus at finde frem til sine savn,
dybere behov - og kreativiteten



Den 6. fastlåsning sætter focus på
den sorg, skuffelse eller afmagtsraseri
som vi vel alle føler, når vi lider nederlag.
Kommer til kort - eller på anden måde synes
at livet ikke lever op til vores tro og drømme.
Den smerte er svær at rumme, og give slip på.




Raseriet kan blive morderisk,
hvis vi ikke havde indbygget nogle bremser,
så vi ikke bare raser vildt ud, sådan som vi har lyst
til det efter f. eks. en sviende skuffelse eller et barsk svigt
fra en, som vi stolede på. Jo mere der står på spil,
desto sværere er det at acceptere et nederlag,
en skuffelse og et svigt - og komme videre.

Og så er der de mennesker
som igen og igen bare raser voldsomt ud
i voldsomme skræmmende anfald, når de ikke
får deres vilje - eller når verden opfører sig anderledes
end de havde forventet. De satser, kæmper - og taber
for derefter at falde så meget til patten igen, at de senere
igen må rase uroen ud. Lige indtil at de en dag
ikke gider mere - og "endelig falder til ro"

Andre mennesker er simpelthen alt for sløve,
dovne, selvglade - eller magelige til at ville satse alt
og derved løbe risicien for også at tabe og blive skuffet.
Eller måske er de for sarte og skrøbelige til denne verden?
- og derfor udvisker de oftest hellere sig selv end
træder i eksistens, som de mennesker
som de kunne blive?


Der er jo altid denne svære balance:
A. at resignere, dvs. dø lidt ad gangen og
B. at vokse, gro og udvikle sig som menneske.
Nogle gør mest det første, imens andre beviser
at det andet sagtens kan lade sig gøre
.
Hvad er mon forskellen?



Dette er selvfølgelig en alt for
stor mundfuld at gå i dybden med her
på et par websider, men eet af temaerne
når du arbejder med denne 6. fastlåsning handler om,
hvad du lægger i begreberne Ro og Fred.


Om at prøve tage det med ro.
Der er forskellige former for ro og fred,
og det er ikke dem alle, som føles lige rart:
Er det f. eks. ro? når du hele tiden må tænke:
"Nu tager jeg det altså bare helt roligt og stille!"
og "Lad nu være med at hidse dig op - smil!"

Eller når de ængstelige
prøver at kontrollere gemytterne
i en heftig diskussion via Valium-udtryk som:
"Lad os nu holde fred og ikke blive for emotionelle,
for så ved vi jo alle sammen, hvordan det ender."
- også selvom de slet ikke kender hinanden.

Eller når vi prøver at berolige hinanden med:
"Det skal du da ikke tage så tungt, det går nok over igen"
eller "Er du ikke alt for følelsesladet omkring dette?"
De fleste nikker skyldsbetonet - og energien,
vitaliteten i det som sker, fiser helt ud.


I den sammenhæng
tænker jeg også på den gang, hvor
Else Marie bad mig om at lave et rosenbed i haven.
Jeg gad ikke, fordi jeg tænkte på hvor svært det er
at passe roser og få dem til at blive flotte,
men hun var meget tændt på ideen.

Ok, så en forårsdag gik jeg igang
og gravede et rosenbed, hvori jeg plantede de roser,
hun havde valgt på planteskolen. Da jeg blev færdig
hentede jeg hende for at få ros, men da vi så kom ud og
så på roserne, var naboens hund kommet først og var
ved at grave sine kødben ned i den nygravede jord
så nogle af roserne lå hulter til bulter i græsset.
Jeg satte mig ned og lo, imens Else Marie
rasende jagede hunden væk.

Bagefter talte vi om vores vidt forskellige reaktioner.
Egentlig var det jo mig, der skulle være blevet vred,
fordi jeg havde haft besværet, men jeg lo. Hvorfor
lo jeg af det, som gjorde hende rasende?

Årsagen var den enkle
at roserne ikke betød noget for mig,
imens Else Marie havde glædet sig til at se bedet.
Så hendes vrede udtrykte, at hun så noget af værdi
blive ødelagt, imens jeg bare ville have ros
- og egentlig var ligeglad med roserne.

De, som slet ikke kan blive vrede
og hidse sig op, har måske ikke nogen roser,
som de virkelig holder af og sætter pris på?
Vrede og intense følelser kan godt være
et tegn på engagement og at du har en fin sans
for, hvad du kan lide, elsker - ikke kan lide og hader.


Kernen i denne 6. lås er dit forhold til
din udfarende kraft, dine værdier og din evne
til at tage vare på dig selv - og dem/ det du elsker.
(PS. Jeg foretrækker at tale om "at tage vare på",
fremfor det mere pligttunge ord: "ansvar".)


Livet udvider sig eller krymper jo
i forhold til ens handlekraft og tro på sine evner
Børn der vokser op i hjem, hvor de ikke stimuleres,
og hvor der hele tiden dæmpes ned og holdes borgfred,
lærer selvklart ikke at klare tab og konfliktsituationer,
lige så godt som de børn, der vokser op i et mere
konfliktvant hjem, hvor en konflikt førte til
en bedre løsning, end kaos og valium.

Eller tænk på denne sandhed:
"Den som tror, at man altid skal starte i det små
forbliver oftest i alt for små sko", siger de gamle kloge.
Det omvendte gælder desværre ikke altid - men ingen
når særligt langt uden at have en vision om, hvad
det er de vil og hvornår de har det godt nok.
Måske er der så mange sløve, dopede
og magtesløse mennesker, fordi
at de ikke ved, hvad de vil?

Kender du dine roser?




Der er en reel ro og indre fred med sig selv
som ikke kommer før, men efter at du har gjort
eller udrettet noget, som du er helt godt tilfreds med.
Ganske ligesom den fred og ro indeni som følger
efter en god orgasme, ikke kan mærkes førend
at I har svedt og pustet sammen i fælles fryd.
Mæthed fordrer, at du først spiser.

Der er altså en såkaldt ro og en anspændt fred,
der mere korrekt burde hedde sløvhed og selvopgivelse,
som har en helt anden og meget mere død kvalitet.
end den ro og indre fred med sig selv og andre,
som så mange siger, at de ønsker sig
- uden at vide, hvad de taler om.



"And the trouble is, that if you do not risk anything,
you risk even more." Erica Jong

"Ligheden mellem en faldskærm - og det menneskelige sind er,
at ingen af dem har værdi, hvis de ikke åbner sig!" J. D. Edwards

"Så anstrengende er livet nu heller ikke,
at det behøver at ende med den evige hvile." Jacob Paludan

Derfor er det som terapeut vigtigt
at kunne skelne imellem Valium-roen
og den anden indre ro, som summer af liv.



Så på dette 6. terapeutiske niveau
handler det især om at forandre og låse op for:
de mange indre og ydre Knockout- mønstre:

Når verden går os imod, kan vi:
A. slås og rase indeni + se 2 og 3
eller B. slå og rase udadvendt på destruktive faconer
versus C. vende denne energi til kreativitet og initiativ.
Det synes at være vores 3 reaktions muligheder.

Der er en sær sammenhæng
imellem kreativitet og destruktionslyst,
som jeg (esk) i mange år har fundet fascinerende.
Her er nogle af mine tanker herom, iblandet
Boadella´s (især om knockout-mønstret):

Hvor ofte har jeg ikke sagt til en klient:
"Ja, du knock-outer dig selv - eller slår alt for hårdt udad,
så at du selv bliver helt mast. Eller også slår du en anden ud
og begge dele er sådan en dårlig måde at forvalte din livsenergi,
dine evner og dit følelsesliv på. Og jeg ved, at du godt ved
at det er skideskørt - men du gør det alligevel.

Hvad ville du meget hellere opleve at der sker?"
Spørgsmålet åbner op for at arbejde på 6. terapeutiske niveau,
der ikke blot handler om at ændre på uvaner og farlige lege,
men om at forandre på hele sit livssyn og sin livsindstilling.
Det lyder måske let, men er det ikke i praksis,
så dette tema vil jeg vende tilbage igen
og igen med nye ? - og nye svar.

Det næste trin er derpå at spørge:
"Ok nu kender du dit mål. Hvad er så nødvendigt
for dig at gøre - sådan helt konkret og kontant?
Hvad er det, du så skal øve og træne dig i?

Når adfærdsmønstret er klarlagt,
en god kontakt etableret og dine nye mål klare,
er det ikke nok blot at ønske, at prøve på
eller stole på de halvhjertede nytårsønsker.

Ønsket er måske noget, som du ville ønske
at du evnede - eller turde sige, gøre helt anderledes.
Eller noget, du ville ønske en anden gjorde anderledes.
Prøv at konkretisere og præcisere, hvad det konkret er
sådan helt nede på jorden, du savner og ville ønske
at du selv kunne gøre bedre - eller anderledes.

"Ok, så du sparker hende,
fordi at hun ikke gav dig det, du vil have.
Fortæl mig, hvad det så helt præcist er, at du vil have?"
"øh - det ved jeg ikke. - Ro og fred?"

Eller sig til den skuffede nygifte hustru:
"Ja, du får noget du ikke vil have, men har du gjort ham klart,
at du vil ikke have det på den måde, men meget hellere
vil have at din X gør .... ? Hvad vil virke bedre på dig?"


En konklusion:
Der er selvfølgelig meget mere
at sige herom. Her blot, at du arbejder på Niveau 6,
når du arbejder på at præcisere, hvad du vil have
og hvad du så har behov for - samt hvad det er,
at du i hvert fald ikke vil have sker.

Og dette er selvfølgeligt højst individuelt
og ikke så let og enkelt i praksis, som det her lyder.
Men jeg synes disse 6 låse og 6 nøgler giver en bedre,
mere forståelig - og mindre skræmmende klinisk sjagon,
som kan være en stor hjælp til at gøre noget meget indviklet
og flertydeligt mere forståeligt - i nogle tilfælde.

Et problem med denne "brille" kan dog være, at
du lynhurtigt vil igang på niveau 4 - 5 - 6 og helst
springe niveau 1 - 2 - 3 over, ala: "Der er noget i vejen,
og jeg har det dårligt! Det jeg vil have, er et par små tricks
til hurtigst mulig at komme ud af den svingdør, jeg er fanget i
- og jeg vil helst undgå at føle noget eller forstå baggrunden ...
Jeg vil simpelthen blot hurtigst mulig videre!
føle mig rolig - og igen fungere som før."

OG måske er det vejen ud
af Svingdøren eller et destruktivt KnockOut mønster
at du starter med at se lidt nøjere på niveau I og 2
førend du går mere direkte ind i den 6. lås?




Mange synes helt tilfreds med
blot at forklare og klargøre deres følelser for en anden
og leder efter årsagen i fortiden for at undgå at vove sig ud
i noget nyt i nutiden. Eller de søger efter en vision, en mening
og et engagement i fremtiden, for at undgå at føle nutiden?
Så hvordan kommer de ud af den svingdør?


Selvklart er du og livet meget mere kompliceret
end en teori - som jo mest er at ligne med et vejkort,
der sjældent ligner det faktiske landskab, du ser,

Jeg håber dog, at du får lyst til at undersøge disse udtryk
for at se om de kan give dig og din "klient/ patient /elev"
= Hovedpersonen, et lidt bedre overblik over det,
som også sker i et terapeutisk forløb.

I forhold til andre "briller" og "diagnose-systemer"
synes jeg, der er en stor fordel i denne enkle måde
at tale om problemerne. De er mere forståelige
og mindre kliniske, end dem vi ellers bruger
- og som folk alt for ofte ikke forstår.

At kunne hvile i sig selv, blive sig selv
sådan som alle har mulighed for at blive
og derved opnå en dyb indre ro og balance imellem
alle de behov, paradokser og poler, som du også er.
Det er et livslangt og svært projekt - og der findes
simpelthen ingen lynkure eller nemme smutveje
som drønsikkert fører dig frem til dette mål.


6. niveau er kort sagt
at blive en nysgerrig opdagelsesrejse
ind i det velkendte - og ud i det endnu ukendte,
hvor det er selve rejsemåden, stilen og indstillingen
til det, som en dag bliver dit liv - der er i focus.

Er det ikke et spændende fag vi har?

hilsen fra
Ebbe Scheel Krüger, cand. psych.
Århus, den 27. december 2000


Se også
Boadellas bog på dansk:
"Livskilder", Borgen, 1993.
Læs her, hvad den handler om



Mere om at gå i terapi
- eller få supervision, hvis du selv
arbejder professionelt med mennesker.


Tilbage igen til Index