Er mænds depressioner
anderledes end kvinders?

+ Gå direkte til Gotland-testen.

+ se ny forskning om mænds fødselsdepression.

+ hør Søren Pilmarks sjove tale om Surhed.



Reagerer mænd anderledes?
Ja - ifølge nogle depressionsforskere
F. eks. den svenske psykiater Wolfgang Rutz,
der siden 1980 ´erne har forsket i dette spørgsmål, ser det ud til,
at der findes en speciel mandlig depression med et lidt andet
adfærds og reaktionsmønster end hos kvinder.

Udover en række typiske stresssymptomer,
peger han på at mænd meget hurtigere end kvinder
tyr til alkohol, hash og købesex, når de ikke kan slappe af på naturlig facon
Dette misbrug medfører, at de snart kommer ind i en selvdestruktiv ond cirkel,
hvor der skal mere og mere alkohol/ hash /sex til for at de kan slappe af fra en mere
og mere umulig situation, der bare bliver værre og værre ved misbruget.

Den maskuline depression er i høj grad
kendetegnet ved en forøget aggressivitet, en dårlig impulskontrol (acting out)
kropslige smerter og en tilsyneladende uforklarlig træthed, ja måske udbrændthed,
+ en forøget ubeslutsomhed, søvnforstyrrelser og et overforbrug af alkohol /hash / sex.
I stedet for at synke håbløse sammen, raser mænd mere desperat deres smerte ud
og forsøger tankeløst at dæmpe smerten via diverse selvmedicineringer,
der i praksis blot gør ondt værre på længere sigt.

Disse triste, måske en dag tragiske
mænd søger ikke læge eller anden behandler, og hvis de gør,
fejldiagnosticeres de oftest. De bliver f. eks.betragtet som karakterafvigende
eller set som misbrugere. Oftest afbrydes kontakten pga. aggressivitet
og manglende motivation hos både behandler og patient,
der ikke ser depressionen bag den store uro og vrede
- og hvis "problemet" ikke kan løses lige her og nu
med et snuptag eller med en mirakelkur.
Hvilket sjældent kan lade sig gøre.

Wolfgang Rutz et al. "An update of the Gotland study".
Martin Dunitz, 1997 (Du kan købe den hos PsykiatriFonden).

+ se
Videotalk om at være mand og depressiv.
+ Mere om mænd og depression. + være skjult depressiv.
+ At elske en mand, der er depressiv. + om at give støtte. + se C.
+ mere om at leve med en depressiv. + se mere i listen ude til højre.
+ rcpsych.ac.uk/healthadvice/problemsdisorders/depressionmen.aspx


Fakta:
Næsten 3 gange så mange mænd
som kvinder begår hvert år selvmord.


Læs også denne interessante artikel fra Information
information.dk/moti/2016//brevkassen-eksmand-selvdestruerer
om at mange mænd reagerer med afmagtsanfald og alkoholisme
når de ikke føler sig ovenpå og "er in control" som de før har kunnet.
Mænd reager ved at slå vild omkring sig, rusker i træer (som hos aberne)
eller flipper ud på arbejdsnarkomani, utroskab, casinoer, religiøs vækkelse
og andre flugt væk fra det liv, de ikke mere føler glæde ved
- hvis du ikke bare dør alt for tidligt af et hjerteanfald.
Stress kan slå dig i hjel - og i hvert fald svække dig.


Er du en følelsesmæssig analfabet
er du ikke særlig godt rustet, når livet går dig imod.
Vi mænd er ikke særlig gode til at håndtere vores eget følelsesliv,
bl. a. fordi vores energi går mere udad, og vi derfor ikke får udviklet
det indre radarsystem kvinder har overfor, hvad vores krop fortæller os.
Vi er ikke opdraget til "at lytte indad" og "mærke, ja føle nøjere efter"
og alt det der psykologiske, som kvinder lærer med modermælken.

Mange mænd aner simpelthen ikke, hvad de føler!
Og hvis de ved det, kan de ikke sætte forløsende ord på
ved fortælle om det fra hjertet, så det forløser og letter
det store indre "tryk", de tåget og ret diffust taler om.
Spørg f. esk. - lige nu og her, mens du læser
hvad du egentlig virkelig føler, sanser
og mærker i kroppen ? Nu og her.

Og hvad har du så brug for?
Mange mænd bliver desværre stadigvæk opdraget til at forvente
at kærlighed, accept, omsorg - ja bløde følelser er kvindernes område
- og da kvinderne i dag nægter at være sygeplejerske for ham
(som hans Mor gjorde) - ja så bryder Ego ´et en dag sammen
og ud af Skallen bryder mange års ulykkelighed,
tabte drømme og fortrængte følelser
.
Det kan være forklaringen, men der er selvklart
mange andre, der har andre svar.


Du bryder ikke blot sammen.
Noget "ubevidst" ja ophobet inde i dig bryder ud.
En depression er rædselfuld at opleve, men det er også en renselsesproces.
lLdt på linie med at brække sig og kaste helt vildt op.Og ganske
som hvis du har prøvet at være søsyg og fuldesyg
føler du dig totalt smadret og udmattet i lang tid.

Dette kan selvfølgelig ske på mange måder og niveauer,
og i forskellige sværhedsgrader - fordi ingen af os
kan "bare tåle alt."- Ingen er usårlige Guder.

Selvfølgelig er vi alle sårbare, alt liv er - og mere
eller mindre robuste overfor livets omskifteligheder.
Ingen af os er ens, bortset fra at vi alle har en brudtærksel.


Henning Jensen sagde tankevækkende i et foredrag:
"Jeg søgte hele tiden efter at nå helt ned til bunden.
En dag måtte jeg dog for fanden nå bunden! Og derefter
kunne det så kun gå opad. Sådan tænkte jeg.

I dag ved jeg, at når jeg tænker sådan,
at ja, så har jeg altså rent faktisk
nået bunden!"

Der er intet andet end en dødslængsel bag den grænse.
En dyb længsel efter et pardis, der ikke er af denne verden,
skjuler oftest denne mærkværdige stærke dødslængel for os.
Du får ikke fred og finder ikke hvile. Det er jordiske følelser.
Og Hvem er der til at opleve dødens land, når du er væk?

Den erfaring
kan gøre os stærkere - eller den kan knuse og svække os.
Det sker oftest der, hvor vores sjæl skriger på en forandring
og vi - som angste børn - klynger os til det forgangne.
Ganske som en lille baby, der prøver at få mælk
fra en tør pat. Og fortsat skriger og skriger
- uden selv at begynde at lede efter mad.




    Undersøg det selv:
    her via den såkaldte Gotlandskala
    hvor du kan vurdere, i hvor høj grad du selv - eller din mand
    bag vreden, misbruget og selvopgivelsen, faktisk er depressiv:

    Hvert af nedenstående 13 spørgsmål
    skal besvares med kun eet af disse 4 udsagn:
    Det passer slet ikke = 0 point). - Passer til en vis grad = 1 point);
    Udsagnet passer meget godt = 2 point). - Passer i høj grad = 4 point)


    Har du selv - eller har andre
    i løbet af den sidste måned bemærket,
    at du opfører dig anderledes, end du plejer?
    I givet fald, er det på nogle af disse områder?


    1. Jeg har en lavere stresstærskel
    ....og føler mig mere presset og stresset end jeg plejer.

    2. Jeg er mere aggressiv, og reagerer oftere irriteret udadtil
    ....og må indrømme at jeg har stigende besvær med min selvkontrol.
    .....F. eks. skælder jeg mere ud og dumper i nogle pinlige episoder.

    3. Jeg føler mig udbrændthed - og oplever en foruroligende tomhed.
    .....
    4. Jeg er uforklarlig træt af det hele. Mig selv, mit job, min kone etc.
    .....Intet gør mig glad mere, og jeg er mærkelig ligeglad med det hele.

    5. Jeg er mere irritabel, rastløs og frustreret, end jeg plejer at være.

    6. Jeg har besvær med at træffe almindelige beslutninger i hverdagen.

    7. Jeg sover for meget - eller for lidt, eller for uroligt.
    ... Vågner alt for tidligt og har besvær med at falde i søvn igen.

    8. jeg mærker uro/ ængstelse/ kvalme og ubehag, især om morgenen

    9. Jeg har et overforbrug af alkohol, hash, sex eller piller
    ....og jeg gør det for at opnå en beroligende og afslappende virkning.
    .....Jeg ved godt det er et problem, men ....

    .....Eller jeg er overaktiv og overarbejder alt for meget og for hårdt
    .....Eller jogger og dyrker anden form for idræt, som en fanatiker.
    .....Eller jeg spiser alt for meget - eller for lidt.

    ....Kort sagt forsøger jeg hele tiden at undgå at se
    .....og mærke mit liv og mine følelser, sådan som det og de er.
    ......Og jo mere jeg snakker om det og mig selv, jo værre føles det.

    10. Jeg føler min opførsel er ændret på en sådan måde, at hverken jeg selv
    ......
    eller andre kan genkende mig, og ved godt jeg er svær at have med at gøre.
    .......Jeg undskylder mig igen og igen med småløgne og bortforklaringer,
    ........som jeg godt ved ikke er sande.

    11. Jeg oplever selv - eller har andre opfatter dig
    ......som utrolig dyster, sortseende, vanskelitg og negativ.
    ......Eller jeg er fuld af galgenhumor - og føler en håbløshed,
    .......og afmagt. Det hele ser forbandet sort ud i mine øjne.

    12. Jeg har selv - eller andre har bemærket,
    ......at jeg har større tendens til selvmedlidenhed, end jeg plejer.
    .......Og jeg lyder tit klagende, eller virker "pinlig" og "ynkelig".

    13. Er der i din barndomsfamilie tendens til misbrug, depression
    ...... langvarig nedtrykthed, selvmord eller forsøg på selvmord?





    Sådan her kan du fortolke
    og forstå din samlede pointscore:

    0 - 13 point: Ingen tegn på depression

    13 - 26 point: En depression er mulig.
    Psykologiske samtaler evnt. incl. medicin er muligvis indiceret.

    26 - 52 point: Tydelige tegn på depression.
    Specifik behandling, herunder brug af medicin, er klart indiceret.

    Denne skala er udviklet af Rutz W., Rihmer Z. og Dalteg A.
    og oversat til dansk af Bech P., Olsen L. R. og Nørholm V,
    Den bruges bl. a. af Psykiatrisk forskningsenhed, Hillerød.


    Asger Baunsbak-Jensen.
    Den nu pensionerede skolelærer
    og præst har kendt til depressionens lammende åg fra barnsben af.
    Faderen var livet igennem ramt af adskillige depressioner. 

    Det har ham levende beskrevet i sin barndomserindringsbog
    "Livstykke med spændetrøje".- "Når far var syg, skulle det skjules
    Intet blev sagt. Man tav om det. Der var helt lukket ind til fars sygdom.
    Det var noge vi skammede os over.... Vi vidste aldrig hvornår det kom.

    Far kunne være glad og lave sjov. Alting gik godt.
    Men pludselig skete det. Selvbinderen gik ind i en sten og kniven blev bøjet..
    Han skældte voldsomt ud og bandede...Jeg knugede mig ind til mor...
    Jeg var ikke bange for far, men for hvad der skete med far....
    Han gik ind og lagde sig i sengen og blev liggende".

    - Jo ældre jeg er blevet, kan jeg se, hvor streng en barndom
    det var på den måde. Spændetrøjen var især, at fars depressioner
    skulle skjules udadtil. Det var tabu, siger Asger Baunsbak-Jensen.
    "Noget ingen af os turde tale om, endsige tænke over."

    Sig aldrig - ta' dig nu sammen!
    Tabu er til gengæld ikke, hvad Asger Baunsbak-Jensen
    nu omgiver sit eget liv i depressionens og følelsernes vold med.
    I et forsøg på at hjælpe andre - såvel deprimerede som deres pårørende
    - har han skrevet "Den tynde væg". Bogen er en roman med opdigtede personer,
    men beskrivelserne af depressionen og den vanskelige situation,
    som også de pårørende pludselig står i, er egne erfaringe/
    se www.netdoktor.dk/fokus/baunsbak.html

    + Ung mand taler om sin depression.
    + se www.menalive.com/depress.htm
    og www.menalive.com/depressjed.htm
    + www.mcmanweb.com/index.html

    + læs om Henning Jensens 3. grads depression.
    + se og hør Woody Allens pessimistiske livssyn.
    + Leonard Cohen om sin depression. + se B.
    + Cohen accepterede sit mørke livssyn.



    Op mod 4.500 nybagte fædre
    i Danmark får hvert år en fødselsdepression.
    Det handler ikke blot om træthed, irritation og nervøsitet ved at få et spædbarn i huset,
    men om en regulær psykisk lidelse, der kræver behandling.
    Af Inge Methling

    600 mænd undersøgt
    Det viser den første danske undersøgelse,
    der belyser omfanget af fødselsdepressioner hos fædre.
    Resultatet bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 600 mænd,
    hvis børn er født på Rigshospitalet sidste år. Ifølge undersøgelsen havde næsten syv procent
    af alle inden for seks uger efter fødslen oplevet symptomer, der ifølge videnskabelige skalaer
    kan henføres til en egentlig depression.

    Til sammenligning får 10-14 procent af alle nybagte mødre
    en fødselsdepression, det vil sige et sted mellem 6.500 og 9.100 om året.

    Lav stresstærskel
    Chefpsykolog på Rigshospitalet Svend Aage Madsen,
    der sammen med psykolog Tina Juhl og jordemoder Ann Louise Vestergaard
    står bag undersøgelsen, som er finansieret af EU-kommissionen, var den første,
    som i 2002 gjorde opmærksom på, at også fædre kan få fødselsdepressioner.
    Men det er første gang, der er sat tal på. »Der har været alle mulige tal fremme
    - lige fra 0,1 promille til 16 procent«, siger Svend Aage Madsen.

    Stor forskel på symptomer
    Tallet på 6,5 procent er fundet ved at 'måle' depressionssymptomerne
    efter den fælles, anerkendte internationale skala for fødselsdepression, kombineret med
    en særlig skala udviklet for specielt mandlige symptomer på depression. (se ovenfor)

    For der kan være forskel på de symptomer,
    kvinder og mænd får på fødselsdepressioner og på depressioner i det hele taget,
    siger Svend Aage Madsen. »De særlige mandlige depressionssymptomer er bl.a.
    en usædvanlig lav stresstærskel, vrede i form af en aggressiv adfærd mod omverdenen
    og en følelse af udbrændthed«, siger han. »Derudover kan mænd få alle de symptomer,
    som er klassiske for depression. Men hvis man kun kigger efter de kendte symptomer,
    risikerer man at overse depressionerne hos mænd«.

    Har ikke tænkt i de baner
    Fødselsdepressioner hos mænd har formentlig altid eksisteret,
    mener chefpsykologen. Tidligere har man bare slet ikke tænkt i de baner.
    »Hvis manden kastede sig over arbejdet, valgte at gå på bodega i stedet for hjem
    og i det hele taget trak sig væk fra mor og barn, har man måske tænkt:
    Nå ja, han er bare en sjuft. - Men mænd i dag ønsker at engagere
    sig i faderrollen, og så bliver det tydeligere, hvis der er noget galt«,
    siger Svend Aage Madsen.

    Behandles med samtaleterapi
    Uforløste konfliktforhold i farens egen opvækst
    kan godt være en del af årsagen til en fødselsdepression
    - og det samme kan også være hovedårsagen, når kvinden rammes.
    Men der kan ifølge chefpsykologen også være andre faktorer, der spiller ind.
    Behandlingen er som regel samtaleterapi. Foreløbig er det kun Rigshospitalet,
    der har et helt specifikt behandlingstilbud til fædre. Indtil nu har
    omkring 70 fødselsdeprimerede mænd været igennem det.

    Klinger som regel af
    Fødselsdepressioner klinger som regel af i løbet af tre-seks måneder.
    Når behandling alligevel er vigtig, er det ikke kun, fordi mænd - og kvinderne
    kan have det rædselsfuldt imens. »En fødselsdepression går ud over forholdet til barnet.
    Der er også forskning, der viser, at fødselsdepressioner hos forældrene forøger
    risikoen for adfærdsvanskeligheder hos barnet - og dette gælder også
    når depressionen er hos fædrene«, siger Svend Aage Madsen.
    - fra www.politiken.dk Onsdag 1. feb 2006



Til en hulens masse
afstressende Humorlinks


Stor kunst og foto linkreol

Eller flyv ud i universet og se det hele
i et lidt større perspektiv


Til et gratis kursus til
opbygning af mere Selvtillid
.


Tilbage igen til Index