|
Hvad mon det er, som udløser den 1. depression? Af Thomas Nielsen, Lektor, Psykologisk Institut, Århus Universitet. “Forskningsnyt fra psykologien”, oktober 2000, 9 (5) se tidskriftet her: psy.au.dk/aktuelt/forskningsnyt-fra-psykologi// |
|
De depressive sindslidelser ser i disse år ud til at brede sig mere end andre sindslidelser som fx angst og skizofreni, og ifølge amerikanske undersøgelser er depressioner nu den mest udbredte sindslidelse. Det er derfor ikke mærkeligt, at der forskes ivrigt i at finde årsagerne til denne plagsomme lidelse, som oven i købet kan være livsfarlig, fordi depression er forbundet med en stor selvmordsrisiko og et liv - kvalitativt set langt under det, der er muligt! Der forskes bl.a. i mulige biologiske og psykologiske årsager til depression. Teorien om biologiske årsager til depression stammer især fra den omstændighed, at man kan dæmpe en depression med medicin, men det betyder dog ikke nødvendigvis, at depressionen opstod på grund af en kemisk fejl i hjernen. Alle følelser afhænger naturligvis af hjerneprocesser, og der er således ikke noget mærkeligt i, at man kan undertrykke følelser ad kemisk vej. Man kan som bekendt også dæmpe eksamensangst med nervemedicin, hvilket selvfølgelig ikke betyder, at eksamensangsten er en "hjernesygdom". Mens den medicinske forskning endnu ikke har fundet biologiske egenskaber ved menneskets hjerne, der kan forudsige, hvem der senere bliver deprimerede, er det i høj grad lykkedes for psykologiske forskere at finde frem til de psykologiske faktorer, der med høj sandsynlighed kan forudsige, hvem der ss. bliver deprimerede senere hen, hvilket jo tyder på, at psykologiske faktorer spiller en vigtig rolle som medvirkende årsager ved udviklingen af depression. Vi har tidligere i Forskningsnyt omtalt undersøgelser, der tyder på, at "negativ tænkning" kan forudsige, hvem der ville få en andengangs depression, men disse tankemønstre er dog ikke så gode til at forudsige den første depression. Nu har psykologen Peter Lewinsohn sammen med tre kolleger fra universitetet i Oregon i USA til gengæld påvist een af de vigtigste psykologiske årsager til førstegangsdepressioner: forlis i kærlighedslivet. De fire amerikanske psykologer havde fået næsten 1.500 unge amerikanere til at udfylde spørgeskemaer om deres kærlighedsliv og deres grad af depression på to tidspunkter med et års mellemrum. Det fremgik af de mange data, at de personer, der ved den første undersøgelse fortalte om et nyligt forlis i kærlighedslivet, i påfaldende mange tilfælde bagefter havde oplevet deres første depression, da de blev undersøgt igen et år senere. For dem, der kommmer ud for en 2. eller 3. gangs depression, var der ikke så ofte forekommet et forudgående forlis i kærlighedslivet. Det kan som nævnt ovenfor bero på, at senere depressioner mere skyldes indre negative tankemønstre. F. eks. via at selv om den nye kæreste ikke har forladt en, så tænker en Sortseer, at det vil han eller hun jo nok gøre en dag - og så bliver man jo både trist og svært at leve sammen med og det man frygter, synes man jo også at kalde på - logikken!  En anden undersøgelse af Mark Whisman fra Yale University i USA beviser, at sammenhængen imellem skibbrud i kærlighedslivet og depression ikke bare gælder for unge mennesker. I Yaleundersøgelsen kontaktede man 904 voksne mennesker i alderen fra 20 til 60 år. Alle de 904 var gifte, og de blev bl.a. bedt om at udfylde et spørgeskema vedr. deres ægteskabelige tilfredshed eller mangel på samme. Et år senere blev alle 904 personer kontaktet på ny, og det blev omhyggeligt undersøgt, om de pågældende inden for det sidste år havde haft en alvorlig depression. Det viste sig, at der var en nærmest overvældende forbindelse imellem ægteskabelig vantrivsel og senere en depression: De personer - og det gjaldt både mænd og kvinder der ved den første undersøgelse havde fortalt om alvorlig vantrivsel og skuffelse i ægteskabet, havde været ude for 3 gange så mange depressioner som de, der havde en bedre ægteskabelig trivsel og tilfredshed I denne undersøgelse kunne skuffelse i kærlighedslivet i modsætning til den førnævnte undersøgelse fra Oregon altså bruges til at forudsige såvel den første som den anden depression.. Dette beror måske på, at den negative tænkning, der ofte ligger bag andengangsdepressioner, i sig selv kunne have været medvirkende til at fremkalde den ægteskabelige vantrivsel, der så førte til de senere depressioner. Referat ved Thomas Nielsen Lektor på Psykologisk Institut, Århus Set i "Forskningsnyt fra psykologien" Kilde: Monroe, S.M., Rohde, P., Seeley, J.R., & Lewinsohn, P.M. (1999). Life Events and depression in Adolescence: Relationship Loss as a Prospective Risk Factor for First Onset of Major Depressive Disorder. Journal of Abnormal Psychology, 108(4), 606614. Whisman, M.A., & Bruce, M.L. (1999). Marital Dissatisfaction and Incidence of Major Depressive Episode in a Community Sample. Journal ofAbnormal Psychology, 108(4), 674-678. + se Nogle depressioner kan kureres ved en skilsmisse, Ikke alle, men nogle tunge, der ellers kommer igen og igen. |
|
Du kan læse flere interessante undersøgelser fra "Forskningsnyt fra Psykologien" her: Et lysere sind kan indlæres og det har stor betydning for dit humør. Om sammenhængen imellem stress og have arbejds - familietids konflikter. + Og svaret er JA! Kolde kærester kan forstærke et depressivt mønster. + Et tidligt misbrug af alkohol, giver senere depressioner. + Godt nyt, hvis du har fået diagnosen Bipolar affektlidelse. + www.psy.au.dk/forskningsnyt |
|
Til mange flere websider om Depressioner Om Parforhold Tilbage til Index |