Den af jer, der mest savner kærlighed
ødelægger desværre ofte selv øjeblikket,
hvor kærlighed er mulig.

Din Far og Mors parforhold
påvirker dit voksne parforhold!



De mest intens kærlighedssøgende
er oftest også de mest selvdestruktive.
Fire forskere fra universitetet i New York har i en nylig afsluttet undersøgelse
kunnet konstatere en ulyksalig tendens til, at de mennesker, der mest savner kærlighed,
respekt og anerkendelse fra deres partner, også er dem, der er mest tilbøjelige
til at opføre sig på en måde, der er ødelæggende for parforholdet
når tingene går bare lidt skævt.

De fire forskere fik 152 yngre ægtepar i 35 års alderen
til først at udfylde 3 spørgeskemaer om dem selv og deres parforhold.
Spørgeskemaet handlede om deres selvopfattelse og om
hvordan de troede at deres ægtefælle opfattede dem.

Først skulle de ud for 10 positive egenskaber (venlig, intelligent, varm osv.)
og ud for 10 negative egenskaber (irritabel, upålidelig, egoistisk osv.)
angive, hvor meget hver af de enkelte træk passede på dem
på en skala fra 0 (slet ikke) - til 10 (særdeles godt).

Derudover skulle hver ægtefælle udfylde et tilsvarende spørgeskema,
men denne gang udfra, hvordan de mente, at deres ægtefælle
opfattede deres egne menneskelige egenskaber!

Endelig skulle alle personerne i undersøgelsen udfylde et spørgeskema
vedrørende deres opfattelse af den aktuelle ægteskabelige trivsel ved at angive
hvor enige og uenige de var i udsagn som "mit forhold til min partner
er særdeles tilfredsstillende".

Ved at regne på besvarelserne fra disse 3 spørgeskemaer
kunne forskerne få et mål for hvor positivt den enkelte opfattede sig selv,
og et mål for hvor positivt - eller negativt - de troede, deres partner opfattede dem,
og endelig fik de derved et mål for hvor godt de var tilfreds og utilfreds
med deres nuværende parforhold.

Derefter blev hver af ægtefællerne bedt om at skrive en dagbog i tre uger,
hvor de skulle beskrive en lang række konkrete begivenheder
fra i samspillet med deres partnere i hver af de 21 dage.

De udleverede dagbogsblade indeholdt fem afsnit,
hvor den enkelte ægtefælle hver eneste dag skulle angive forekomsten af
1) egen negativ adfærd overfor partneren (skælde ud, ignorering, nedgørelse etc.),
2) egen positiv adfærd overfor partneren (betroede sig til, udtrykte glæde overfor partneren etc.).
3) partnerens negative adfærd overfor en selv
og 4) partnerens positive adfærd overfor en selv,
samt endelig oplevelsen af at føle sig såret over partnerens evt. negative adfærd.

Ved gennemgangen af de mange udleverede dagbogsblade
fokuserede forskerne især på de tilfælde, hvor en person en dag
både havde været udsat for negativ adfærd fra partnerens side,
og havde reageret med sårede følelser.

Hvordan opførte en sådan ægtefælle sig så i den følgende tid
overfor partneren (specielt dagen efter)? Ville han eller hun søge at reparere på forholdet
ved at forøge den positive adfærd overfor ægtefællen, for at genoprette den stemningen
eller ville vedkommende snarere reagere med langvarig fjendtlighed og 'tage hævn"
ved at udvise mere negativ eller fjendtlig adfærd i den følgende tid?
Det viste sig at mange udpræget gjorde det ene (reparere),
imens andre udpræget gjorde det andet (hævnede sig).

Det interessante ved denne undersøgelse er,
at forskerne kunne konstatere, at de der mest gjorde det første
- altså for søgte at reparere på forholdet - især var dem, der
ifølge spørgeskemaundersøgelsen følte sig værdsat
og positiv bedømt af deres ægtefæller.

De, der reagerede stik modsat og blev langvarigt fjendtlige og negative
efter en sårende oplevelse, var til gengæld dem, der ifølge spørgeskemaet oplevede,
at deres ægtefælle ikke havde så høje tanker om dem som de kunne ønske!

Konklusionen er altså,
at de der mest ønsker, at deres ægtefælle skal holde mere af dem,
samtidig også er dem der reagerer mest "destruktivt" og negativt,
når de føler sig såret af ægtefællens negative adfærd.

Det ser altså ud til at være en ond cirkel,
hvor man reagerer på et savn efter sympati og respekt
ved netop at ødelægge chancen for i det lange løb at fremkalde
disse positive følelser hos ægtefællen ved ens egen negative adfærd!

På den måde har de fire psykologer fået sat lys på
en af de mest almindelige selvforstærkende og negative processer,
der kan føre til et ægteskabeligt forlis, der måske kunne være undgået,
hvis ægtefællerne havde bedre kendskab til sådanne onde cirkler
- og havde lært hvordan de kunne bryde dem!

Fortalt af
Thomas Nielsen, lektor på Psykologisk Institut, Århus.
og scannet fra: Forsknings-nyt fra psykologien,
Oktober 2003

Kilde: Murray, SI. L., Bellavia, G. M., Rose, P. & Griffin, D. W. (2003).
Once hurt, Twice Hurtful: How Percced Regard Regulates Daily Marital Interactions.
Journal of Personality and Social Psychology, 48(1), 126-147.



    Barndommens familieliv
    påvirker det voksne parforhold

    Selv om det er en velkendt banalitet, at barndommens familieforhold
    kan påvirke det voksne parforhold, er det dog interessant at se nærmere på
    nøjagtig, hvor meget og hvordan det sker - og om der faktisk er forskel på
    betydningen af mænds og kvinders familieforhold i denne forbindelse.

    Dette kan man nu få nærmere besked om via en undersøgelse
    fra to amerikanske psykologer: Ronald Sabatelli fra universitetet i Connecticut,
    og Suzanne Bartle-Haring fra Ohio i USA.

    De to psykologer fik 125 midaldrende ægtepar i 45-50 års alderen
    til at udfylde spørgeskemaer om deres barndomshjem og deres oplevelse
    af deres nuværende ægteskab - som i gennemsnit havde varet i 23 år.

    Oplevelsen af barndommens familiemiljø
    blev vurderet ud fra tre mindre spørgeskemaer,
    der dels handlede om kvaliteten af forholdet til moderen,
    dvs. hvor varmt, respektfuldt, forstående og støttende
    moderen havde været under opvæksten.

    Det andet spørgeskema handlede tilsvarende om forholdet til faderen,
    imens det tredje spørgeskema handlede om den midaldrende persons erindringer
    om forholdet mellem faderen og moderen i barndomshjemmet, dvs. hvor meget
    de to ægtefæller havde udvist varme, sympati, indbyrdes forståelse
    og havde en god kontakt med hinanden.

    Disse tre spørgeskemaer gav tre pointværdier
    for den enkeltes vurdering af barndomshjemmet
    mht. Hans eller Hendes relation til moderen og faderen,
    og disse 2 voksnes indbyrdes relation sidenhen.

    Disse tre værdier blev derpå slået sammen til en enkelt værdi,
    der blev anset for at kunne give et samlet mål for 'kvaliteten'
    af de menneskelige relationer i barndomshjemmet,
    kort sagt hvor godt vedkommende havde haft det
    rent psykisk med forældrene i sit barndomshjem.

    Udover denne "tilbageskuende" scoring
    af forholdene i barndomshjemmet for omkring 40 år siden,
    skulle hver af de 250 ægtefæller også score kvaliteten af deres nuværende ægteskab.

    Det foregik ved at de udfyldte spørgeskemaer vedr. negative forhold ved deres ægteskab,
    dvs. ting, der ærgrede og skuffede eller irriterede dem i deres nuværende parforhold.
    Desuden besvarede forsøgspersonerne et mere positivt spørgeskema,
    der handlede om hvor meget fortrolighed, hensyntagen og respekt
    de to ægtefæller oplevede i deres indbyrdes parforhold.

    Resultaterne af de to spørgeskemaer blev også kombineret til een værdi,
    der blev betragtet som et mål for "kvaliteten" af det nuværende parforhold,
    udtrykt ved mængden af positive egenskaber minus
    mængden af negative egenskaber ved parforholdet.

    Spørgsmålet var så, om man kunne påvise en forbindelse
    imellem kvaliteten af barndomshjemmet og kvaliteten af det nuværende parforhold
    Og det lykkedes - man kan næsten sige selvfølgelig - i meget høj grad.

    Der blev fundet en stærk forbindelse
    for både mændenes og kvindernes vedkommende
    vedrørende forholdet imellem deres oplevelse af barndomshjemmet
    og deres tilfredshed med deres nuværende parforhold:

    Forholdet mellem barndomshjemmet og det aktuelle parforhold
    ar lidt stærkere for kvindernes end for mændenes vedkommende,
    så man kan altså konkludere, at JA - det i særlig høj grad gælder for kvinder,
    at et godt barndomshjem med stor sandsynlighed giver
    en bedre chance for et godt parforhold i det voksne liv.

    Forskerne så også på, om mændenes barndom
    spillede en rolle for deres hustruers tilfredshed med ægteskabet - og vice versa.
    Og her fandt man en større og måske mere overraskende kønsforskel.
    Det viste sig nemlig, at kvindernes barndomsforhold spillede
    en meget stor rolle for mændenes tilfredshed med parforholdet,
    ja hustruernes barndomshjem spillede endog en større rolle for mændenes glæde
    ved parforholdet end mændenes erindring af deres eget barndomshjem!

    Men i stærk kontrast til denne vigtige betydning af kvindernes barndomshjem
    for mændenes glæde ved parforholdet, så var der ikke skygge af forbindelse
    i mellem mændenes barndom - og hustruernes tilfredshed med ægteskabet.

    Forskerne mener, at denne forskel beror på, at kvinder (måske især i USA)
    i højere grad end mændene påtager sig ansvaret for 'kvaliteten' i det voksne parforhold
    og i den udstrækning dette holder stik, er det vigtigere, at kvinden snarere end manden
    "hjemmefra" har lært at skabe og vedligeholde gode relationer til sine nærmeste!

    Forskerne kunne yderligere konstatere,
    at mændenes tilfredshed med deres aktuelle parforhold
    mere afhang af deres relation til fædrene i barndomshjemmet end til mødrene
    men den indflydelse deres hustruers barndomshjem havde på mændenes glæde
    ved parforholdet afhang modsat mere af kvindernes forhold til mødrene end til fædrene.

    Det er med andre ord som regel godt for manden i et parforhold,
    hvis han selv har haft et specielt godt forhold til sin far og hvis hans kone
    har haft et specielt godt forhold til sin mor i barndommen.

    For kvindernes egen tilfredshed med parforholdet,
    var det lige vigtigt med relationen til både deres fædre og mødre.

    Endelig fandt forskerne en stor lighed i kvaliteten af mændenes
    og kvindernes barndomshjem hos hver af ægteparrene. Hvis den ene
    havde haft et særligt godt barndomshjem, gjaldt det som hovedregel
    også for den anden - og tilsvarende med dårlige barndomshjem.

    Det gamle ord om, at krage søger mage gælder altså også
    i høj grad m.h.t. valget af ægtefælle med et ligeså godt
    - eller dårligt barndomshjem som man selv har haft.

    Fortalt af
    Thomas Nielsen, lektor på Psykologisk Institut, Århus.
    og scannet fra: Forsknings-nyt fra psykologien,
    Oktober 2003

    Kilde: Sabatelli, R. M. & Barle-Haring, S. (2003).
    Family-of-Origin Experiences and Adjustment in Married Couples.
    Journal of Marriage and Family, 65,159-169.