|
|
|
Barndommens familieliv påvirker det voksne parforhold Selv om det er en velkendt banalitet, at barndommens familieforhold kan påvirke det voksne parforhold, er det dog interessant at se nærmere på nøjagtig, hvor meget og hvordan det sker - og om der faktisk er forskel på betydningen af mænds og kvinders familieforhold i denne forbindelse. Dette kan man nu få nærmere besked om via en undersøgelse fra to amerikanske psykologer: Ronald Sabatelli fra universitetet i Connecticut, og Suzanne Bartle-Haring fra Ohio i USA. De to psykologer fik 125 midaldrende ægtepar i 45-50 års alderen til at udfylde spørgeskemaer om deres barndomshjem og deres oplevelse af deres nuværende ægteskab - som i gennemsnit havde varet i 23 år. Oplevelsen af barndommens familiemiljø blev vurderet ud fra tre mindre spørgeskemaer, der dels handlede om kvaliteten af forholdet til moderen, dvs. hvor varmt, respektfuldt, forstående og støttende moderen havde været under opvæksten. Det andet spørgeskema handlede tilsvarende om forholdet til faderen, imens det tredje spørgeskema handlede om den midaldrende persons erindringer om forholdet mellem faderen og moderen i barndomshjemmet, dvs. hvor meget de to ægtefæller havde udvist varme, sympati, indbyrdes forståelse og havde en god kontakt med hinanden. Disse tre spørgeskemaer gav tre pointværdier for den enkeltes vurdering af barndomshjemmet mht. Hans eller Hendes relation til moderen og faderen, og disse 2 voksnes indbyrdes relation sidenhen. Disse tre værdier blev derpå slået sammen til en enkelt værdi, der blev anset for at kunne give et samlet mål for 'kvaliteten' af de menneskelige relationer i barndomshjemmet, kort sagt hvor godt vedkommende havde haft det rent psykisk med forældrene i sit barndomshjem. Udover denne "tilbageskuende" scoring af forholdene i barndomshjemmet for omkring 40 år siden, skulle hver af de 250 ægtefæller også score kvaliteten af deres nuværende ægteskab. Det foregik ved at de udfyldte spørgeskemaer vedr. negative forhold ved deres ægteskab, dvs. ting, der ærgrede og skuffede eller irriterede dem i deres nuværende parforhold. Desuden besvarede forsøgspersonerne et mere positivt spørgeskema, der handlede om hvor meget fortrolighed, hensyntagen og respekt de to ægtefæller oplevede i deres indbyrdes parforhold. Resultaterne af de to spørgeskemaer blev også kombineret til een værdi, der blev betragtet som et mål for "kvaliteten" af det nuværende parforhold, udtrykt ved mængden af positive egenskaber minus mængden af negative egenskaber ved parforholdet. Spørgsmålet var så, om man kunne påvise en forbindelse imellem kvaliteten af barndomshjemmet og kvaliteten af det nuværende parforhold Og det lykkedes - man kan næsten sige selvfølgelig - i meget høj grad. Der blev fundet en stærk forbindelse for både mændenes og kvindernes vedkommende vedrørende forholdet imellem deres oplevelse af barndomshjemmet og deres tilfredshed med deres nuværende parforhold: Forholdet mellem barndomshjemmet og det aktuelle parforhold ar lidt stærkere for kvindernes end for mændenes vedkommende, så man kan altså konkludere, at JA - det i særlig høj grad gælder for kvinder, at et godt barndomshjem med stor sandsynlighed giver en bedre chance for et godt parforhold i det voksne liv. Forskerne så også på, om mændenes barndom spillede en rolle for deres hustruers tilfredshed med ægteskabet - og vice versa. Og her fandt man en større og måske mere overraskende kønsforskel. Det viste sig nemlig, at kvindernes barndomsforhold spillede en meget stor rolle for mændenes tilfredshed med parforholdet, ja hustruernes barndomshjem spillede endog en større rolle for mændenes glæde ved parforholdet end mændenes erindring af deres eget barndomshjem! Men i stærk kontrast til denne vigtige betydning af kvindernes barndomshjem for mændenes glæde ved parforholdet, så var der ikke skygge af forbindelse i mellem mændenes barndom - og hustruernes tilfredshed med ægteskabet. Forskerne mener, at denne forskel beror på, at kvinder (måske især i USA) i højere grad end mændene påtager sig ansvaret for 'kvaliteten' i det voksne parforhold og i den udstrækning dette holder stik, er det vigtigere, at kvinden snarere end manden "hjemmefra" har lært at skabe og vedligeholde gode relationer til sine nærmeste! Forskerne kunne yderligere konstatere, at mændenes tilfredshed med deres aktuelle parforhold mere afhang af deres relation til fædrene i barndomshjemmet end til mødrene men den indflydelse deres hustruers barndomshjem havde på mændenes glæde ved parforholdet afhang modsat mere af kvindernes forhold til mødrene end til fædrene. Det er med andre ord som regel godt for manden i et parforhold, hvis han selv har haft et specielt godt forhold til sin far og hvis hans kone har haft et specielt godt forhold til sin mor i barndommen. For kvindernes egen tilfredshed med parforholdet, var det lige vigtigt med relationen til både deres fædre og mødre. Endelig fandt forskerne en stor lighed i kvaliteten af mændenes og kvindernes barndomshjem hos hver af ægteparrene. Hvis den ene havde haft et særligt godt barndomshjem, gjaldt det som hovedregel også for den anden - og tilsvarende med dårlige barndomshjem. Det gamle ord om, at krage søger mage gælder altså også i høj grad m.h.t. valget af ægtefælle med et ligeså godt - eller dårligt barndomshjem som man selv har haft. Fortalt af Thomas Nielsen, lektor på Psykologisk Institut, Århus. og scannet fra: Forsknings-nyt fra psykologien, Oktober 2003 Kilde: Sabatelli, R. M. & Barle-Haring, S. (2003). Family-of-Origin Experiences and Adjustment in Married Couples. Journal of Marriage and Family, 65,159-169. |
|
Hvad ved vi om de glade følelser? Og her en undersøgelse om vores forskellighed mht. at opfatte og opleve følelser + flere forsknings resultater her. /www.psykoweb.dk/research/0versigt-research.htm |
|
|
