Opdater dine Bookmark - da også denne webside er opdateret: 3. november, 2006.

Et forslag: Udprint - og læs siderne i fred og ro: Om livskunsten at lære at tænke mere og bedre med sig selv, end tænke imod sig selv. Først lidt teori, med eksempler på, hvad Kognitiv terapi er og kan betyde for dig. Dvs. lad os se lidt nøjere på din indre dialog og tankevaner. fremfor kun at interessere os for, hvad du lige nu føler og derfor gør eller ikke føler, og ikke gør - når du er i knibe og har det svært. NB. Skim først hele websiden løst igennem, førend du klikker løs på de mange indsatte links. Fordi - ellers bliver du blot smadder forvirret.

"Dine tanker kan blive gladere og få dig til at flyve ligesom de kan indskrænke og gøre dig tung og træt. Du ved det godt. Vil du lære at kunne bruge den viden?" Hvad er kognitiv terapi? Mange mennesker ønsker at ændre deres følelser og adfærd og opdager, at dette ofte næsten er umuligt at gøre i praksis. "Jeg ville ønske at jeg kunne tage det lidt mere med ro og ikke hidser mig så frygteligt op, som jeg gør." "Jeg ville ønske at jeg kunne elske min mand, sådan som jeg gjorde, da jeg mødte ham." "Bare jeg have noget mere selvtillid." "Bare jeg ikke var så bange." Og "Hvorfor kan jeg f. eks. ikke overholde en slankekur?" Følelser, vaner og rutineadfærd er meget svære at ændre direkte på. Tænk blot på, hvor svært det er at kvitte smøgerne Vi ved godt at vi skal holde op med at ryge eller drikke eller æde fedt. Og med at tænke og føle negativt eller på, "hvad mon alle de andre, mon vil sige, hvis ..." ... de fleste "kure" er som nytårs forsæt. Flertallet kan højst klare det 1 - 2 ugers tid, så er det glemt og alt ved det sædvanlige igen. Kun ca. 5 % holder deres nytårsønske, reelt set. Det nye er, at hvis du og "en Kognitiv træner" via 1 - 2 måneders øvelser kan ændre på det, du tænker da vil du også opdage, at dine følelser og handlinger ja hele dit humør - lidt efter lidt også forandrer sig. I stedet for kun at focusere på det du føler og gør, sættes der her focus på, hvordan du tænker. Kognitiv terapi går - forenklet sagt - ud på at forandre selve den måde du tænker på, så du i stedet for at tænke selvundertrykkende (og derved indskrænker din horisont), eller tænker selvdestruktivt (og derfor også kalder på angsten) - ja nogle tankevaner kan forgifte dit livsmod lige så fatalt. som 40 cigaretter og 1 flaske whisky om dagen osv. ... og i stedet vil vi lære dig kunsten at bruge Tankens kraft til at tænke nyt og mere Selvunderstøttende. Dvs. bruger din sunde fornuft, kreativt og focuseret - så du derved opnår det, du ønsker. Med den rette indstilling en selvstøttende tankegang og øvelse i at kunne overvinde forhindringer trin for trin er chancen for at du faktisk når dine mål langt større. I stedet for diffusse dagdrømme om "noget bedre", har du da en konkret plan og helt klare svar på hvad "noget bedre" egentlig konkret er, for dig. Det er et psykologisk-pædagogisk tilbud, der forsøger at lære dig kunsten at tænke mere med, fremfor imod dig selv - via en intensiv ."samtale-behandling". Noget der kan betyde forskellen på lykke eller ulykke, liv og død, - især, hvis du for alvor er ude at svømme i livets strømhvirvler eller når du befinder dig i en enorm vigtig beslutningssituation. Og det kan også være nyttigt i hverdagens mange små valg, Hvilken holdning og indre dialoger kører så rundt inde i hovedet på dig? Støtter disse tanker dig eller svækker de dig? Det er det, jeg på de følgende websider, godt vil sætte dig i gang med, som en inspiration til at du kan hjælpe dig selv frem til en endnu større selvtillid og et større mod på livet, end du har nu. Og lad os starte med A - B - C og ændre på D. Om tankers betydning: Prøv at sige ordene: "Sommerferie", "Jordbær" - og "Smukt solskin" højt et par gange, helst med lukkede øjne. - Gentag ordene langsomt. Måske kan du kort efter faktisk smage jordbærret og mærke en god rar og varm følelse i din krop, - som blev udløst af dejlige sommerminder? Uddyb den gode stemning, du forhåbentlig nu føler ved at sige flere smukke ord som "Sommersko", "Månestråle" og .........? (find selv på et smukt ord) - og sig det højt 3 gange. Mærk derpå efter, hvilke følelser disse ord vækker i dig. Gentag derpå eksperimentet med andre ord, f. eks. "Fuldesyge", "Katastrofe alarm", "Hån" og "Ydmygelse" "Sygdom" og "Krig". Og mærk efter, hvordan alene tanken om dette giver dig nogle helt andre følelser. Eller løft en dag en pose kartofler. Start med at tænke: "Den er altså enorm tung, så det kan jeg ganske enkelt ikke gøre." Og bagefter: "Det er da ingenting, den vejer kun 2 kilo." Kan du mærke forskel? Tanker skaber følelser, rare eller pinlige, og dette kan registreres kropsligt og psykisk, Forandrer du på dine tanker, kan det mærkes og såvel din handlekraft som dine følelser bliver påvirket derved. Et lidt sværere eksempel: Jeg har endnu ikke mødt et menneske, der ikke i al hemmelighed - ønsker at være noget helt specielt. Være noget mere eller mindre enestående, originalt - og derfor have en værdi for andre og sig selv. Den gode nyhed er at den mulighed har vi alle fået med os i vuggegave! Dvs. at sådan kan vi faktisk godt tillade os at føle, fordi sådan er vi jo alle, allerede da vi blev født. Vi er alle originale, specielle - og aldrig før set. Der er dem, der har opdaget dette - og dem, der endnu ikke har. Se dig omkring i naturen. Du er en del af den. Her er en utrolig originalitet - i en stor uendelighed. Naturen holder af og fremelsker mangfoldighed + se 2 Dette er en vigtig del af livsprocessernes egenskaber og det er en utrolig styrke, der via millioner af år har ført frem til DIG - mig, os, og det du ser, når du kigger dig omkring her i verden. Det bedste bevis. på tankens kraft. Se dig omkring. Næsten alt hvad du ser omkring dig, her og der, din computer, uret, værelset, huse, veje, byer, biler, butikker. Næsten alt det du ser, startede først med at være en tanke, en ide- inden det i tidens flodløb blev til en fysisk realitet. Næsten alt du ser og bruger i din hverdag, startede med en tanke. Tankens kraft er helt ufattelig stor. En overlevelsesstyrke det tog milliarder af år at frembringe i dig og mig. Vi har den alle i os - alene fordi - at vi er mennesker! Hvordan føles den tanke? Kognitive Terapeuter, uddyber dette - og siger: Tanker er ikke blot ord eller kolde fakta og data. Tanker vækker minder og skaber følelser, ganske ligesom følelser stimulerer tanker og handlinger. Hvis vi derfor kan lære at styre vores tanker, kan vi også styre vores følelser og adfærd. Kort sagt: Sig mig hvordan du tænker og jeg kan fortælle dig, hvad du føler. Det er ikke det, der objektivt set sker, der udløser det du ser, føler og derfor gør. Nej, det er din fortolkning af det, der sker. Hvis du virkelig vil lære dig selv at kende, så læg mærke til, hvad du går og tænker på. Det interessante er ikke, hvad du føler, men hvordan du tankemæssigt set selv skaber det, du føler og gør.

Et eksempel: Prøv at forestille dig at du lige om lidt skal op at stå og synge en sang til f.eks. en fest - og tænker: "Hjælp!!! Dette her klarer jeg aldrig.- Det er er håbløst og umuligt. Hvis jeg gør det, får jeg et kæmpe angstanfald, besvimer, bliver dårlig. Jeg kan altså bare ikke nu. Og gør jeg det, så bliver jeg helt til grin. Jeg må skynde mig væk, for jeg er ikke stærk nok til det. Alle de andre kan se, hvor bange og umulig jeg er. Det her går aldrig godt. Lad mig komme væk." Versus at du tænker sådan her: "Det er godt det her ikke er en offentlig koncert, men blot en sang til mine gode venner, som godt kan lide mig. Nu starter jeg med at trække vejret roligt, så jeg kan koncentrere mig så vil angsten dale. Der er ingen der kan se, hvordan jeg har det inden i - og hvis de kan, vil de ikke synes mindre om mig af den grund. Uroen og usikkerheden varer kun ved, indtil jeg får begyndt. så nu ... Hvordan er det nu, at den første linie skal synges? Jo sangen starter med ..... Hvem af de to, tror du synger bedst? Et andet eksempel: Misundelses-følelsen. En pinlig skamfuld tabu-følelse som vi næsten alle kender. Prøv f. eks. at spørge de næste 10 personer du møder om de også kender til Utilstrækkelighedsfølelsen - og den dertil hørende lidelse: Misundelsen. (Skal vi vædde? - 8 ud af 10 siger ja) For hvem af os kender dog ikke til denne større - eller mindre snert af smerte, ja vrede og irritation over, at andre har det bedre end mig? Tænk blot på det du også føler, når en ny lykketals medspiller er heldig og vinder millionerne i lotto - eller andre konkurrencer, som du spiller med i. Og selvfølgelig stiller op i for at vinde! Målestokken for lykkefølelsen bliver let: "Jeg burde vinde", - og glæden ved blot at lege med, forsvinder væk. Som du kan se nedenfor kan denne selvundergravende følelse drejes 180 grader og i stedet tænde nysgerrigheden, - hvis du lærer dig et nødvendigt lille Tanke-tricks:

Hvordan skaber tanker følelser? Kognitiv terapi kaldes også for A - B - C - D -teorien, forstået på den måde, at når vi skal analysere og forstå hvad der egentlig sker, samt hvorfor vi gør som vi gør (og hvad der derfor måske er brug for at ændre og forbedre på), ja så gør vi ofte klogt i at skelne imellem: A. = det, som objektivt set sker. B. = det, som jeg ser, tænker og tror om A. C. = er det, som jeg derfor føler og mærker. D. = er det, som jeg derfor gør og siger. - Hvorefter A-B-C-D processen gentager sig ud fra det nye A, der derved er skabt. Det nye er, at i stedet for mest at focusere på C. eller D., ser vi nøjere på B. din fortolkning af A, som en nøgle til at forandre på C. og D - for at sige det kort. Lad mig vise dig, hvad dette konkret kan betyde: Lad os f. eks. se lidt nøjere på Misundelses-følelsen, (som kun de færreste af os kan lide at føle): Vi kaster et kritisk vurderende blik på en eller anden = A, som vi B. lynhurtigt overbeviser os selv om: "Tror mere på sig selv - er rigere, klogere, smukkere, dygtigere og heldigere - end vi selv er." Vi beundrer, ser op til - og hader derpå A. ford A ikke er i de samme små sko som os. Det A. vi ser, får os til at tænke: "Du har noget dér, som jeg ikke har. Og det, som du har, det kunne jeg også godt ønske mig." For derpå - lynhurtigt - at få denne selvretfærdige tanke: "Hvorfor skal du dog have noget, som jeg ikke har ?" Det er denne tankegang = B, og ikke A., der udløser smerten = C. Hvilket jo er logisk, fordi at hvis du i stedet for mere nysgerrigt spørger: "Hvordan har du dog båret dig ad med at få fat i det ?" og "Kan du lære mig at opnå det ?" - Eller stiller dig selv dette vigtige spørgsmål : "Er det der (A) virkelig noget, som jeg gider at knokle så hårdt for at opnå?" = B, ja så vil du lynhurtigt føle anderledes = et nyt C og derfor reagere (D) anderledes. Nogle sårbare mennesker er særlig godt trænet i - lige siden barnsben)++ se B i at tænke imod sig selv. F. eks. konkluderer de lynhurtigt, per refleks: "Det du har, det får jeg nok aldrig nogensinde min del af!" Øv!!! - Og derpå: "Du må ikke have det, når jeg ikke også har det. Og logisk nok: "Hvis jeg ødelægger det for dig (D)", ja så er jeg fri for således at blive mindet om mine savn, længsler og drømme - der kun giver mig en afmægtig utilstrækkelighedsfølelse og en dum smerte over, at jeg ikke er i dine sko (C). Janteloven .( 1 + se 2 ) er et B, der får sin energi og kraft fra misundelsens center! Vi dukker os og gemmer vores talenter væk af frygt for, at "de andre" og nogle få vil kaste misundelige øjne på os - så derfor viser vi ikke, at vi har noget, som de ikke har. Vi tænker i Jante-baner: Den der lever stille, lever godt og trygt. "Du skal ikke tro, at du er noget - og har noget andet, end det som jeg må finde mig i at nøjes med!" En tankegang, der selvklart hurtigt vil styrke selvhadet der som en gift, snart helt vil ødelægge din selvtillid og derefter gøre dig misundelig på de, der tør. Årsagen til at denne smerte sker, og ses som værende derude i verden = A og ikke som et logisk resultat af hele den måde, hvorpå jeg tænker = B, og derved selvklart føler = C, som derfor udløser det, jeg derpå gør og siger = D. Et eks. på en Selvstøttende alternativ opfattelse en ny tankegang, dvs. et nyt B, er:

Kuren imod mindreværdsfølelser og misundelse er Selvrespekt. Dvs. at du får bedre øje på dig selv og opdager dine sande livsværdier. Det interessante ved at se sådan på misundelse og Mindreværd er, at det så er Pessimismen og selvopgivelsen, der gør ondt. Følelser, der opstår på grund af hele den Måde, hvorpå du tænker. Smerten er ikke at føle et savn, mærke et ønske eller have en drøm. En lyst, et begær bliver vakt i dig ved mødet med en af "de heldige", som du derpå per refleks straks forsøger at nedgøre/ødelægge - fordi at du tåbeligt kører lige ud ad en negativ tankegang. Du opdager "noget interessant og godt", som du også godt vil have din del af = A - og derpå tænker du sort (B) - dvs. imod dig selv, hvilket fører til de følelser (C), som du ikke kan lide eller til en adfærd (D), som andre derpå stiller kritiske spørgsmålstegn ved (hvilket jo er det stik modsatte af, hvad du i grunden ønskede dig skulle ske). En selvdestruktiv proces er sat igang. I stedet for at forsøge at ændre på følelserne eller adfærden direkte, forsøger Kognitive terapeuter derfor at se nøjere på B. Fordi, at hvis vi kan ændre på din opfattelse og tanker om, hvad der "reelt set" sker, ja så ændres der derved også på det du føler og det, som du derfor så gør og siger. Det er en mere opløftende proces. Lad mig forsøge at gøre det her lidt mere konkret, så du selv kan udføre dette magiske tricks: Når jeg f. eks. føler min Mindreværdsfølelse + den dertil hørende misundelse), så tænker jeg: Der er 2 impulser, som kortslutter! På den ene side opdager jeg et savn, et behov og måske en drøm? - og på den anden side, slukker jeg det lynhurtigt igen ved helt at opgive, på forhånd. "Du har noget, jeg godt vil have, - men ... jeg tror aldrig, at jeg får noget tilsvarende!" konkluderer tanken lynhurtigt. Og så kommer vreden som hurtigt vendes til afmægtighed - og så kommer smerten ved at se på mig selv med sådanne øjne. Den første impuls, selve det at mærke savnet = A, er jo udtryk for en sund stræben efter at få mere af det, der gør livet værd at leve for mig. Men tankegang 1. lukker og kvæler blot det, som kunne give mig nysgerrighed, en ny ide inspiration - og et skridt videre frem i min personlige udvikling. En fejltænkning, der f. eks. let kan give dette resultat: Der sad engang en trist og mut mand i en sort kælder. En smuk kvinde kravlede ind til ham med et stearinlys. Da hun endelig nåede frem til ham, spurgte hun ham nysgerrigt, hvorfor han dog sad her og frøs? I stedet for at svare, skældte han hende ud, fordi hans øjne blev blændet af lyset. Og i stedet for at vænne sig lidt til det, pustede han derpå stearinlyset ud. I det fælles mørke, spurgte hun ham nu lidt ængsteligt: "Ok, men hvorfor sidder du dog hernede i mørket?" Hvortil han svarede: "Jeg synes at mit liv ser alt for sort ud nu. Jeg kan ikke se noget lys - og ingen gider mig." Hun svarede ved igen at tænde stearinlyset, som han irriteret lynhurtigt pustede straks ud igen - uden at få øje på hende og uden at tænke lidt over hvorfor hun mon gik - og kun mørket forblev? Een vigtig del af pointen i Gartnerhistorien..er, at der stadigvæk her i år 005 er mange Jantemennesker, der endnu ikke har fattet den enkle sandhed i, at enhver af os fra fødslen af er et usammenligneligt, enestående special tilfælde af Homo Sapiens. Et resultat af mange tusinde års eksperimentering med, hvad vi hver især vælger at gøre til: "Mit liv, som er anderledes end dit liv." osv. "Faktum: "Der er ca. 400 millioner sædceller i en ejakulation. Når jeg ser på jer her i salen, har jeg altså svært ved at tro, at det rent faktisk var jer, der vandt kapløbet." - som Tom Waits engang sagde til sit publikum. Problemet er, at det er selve Sammenlignings-holdningen, der er absurd. Det vil jo kun være muligt at sammenligne dig med os andre, hvis vi alle var helt ens - og stod i den selv samme situation. Men det er vi ikke - og det gør vi ikke. Ikke engang eenæggede tvillinger er helt ens. Nogle forskere hævder at næsten alt skyldes vores arv, fordi at de ser efter fællesnævnerne. Andre ser tvillingeundersøgelser, som et tydeligt eksempel på, hvor stor betydning opvækstvilkår har. De er jo ikke ens. Du kan heller ikke finde 2 helt ens græsstrå, på en græsplæne eller to ens blade på et træ eller en busk. Og gør du det alligevel, så er det blot fordi at det er computerskabt. For slet ikke at tale om at finde to helt ens katte, skyer, søer, sten, insekter, fugle, lande - eller børn. Se dig omkring. Kort sagt: Det er øjnene der ser (= B), der skaber virkeligheden. så derfor: Bliv mere opmærksom på, hvad du ser og tænker. Det kan let ende med at blive din virkelighed. Tænker du f. eks. alt for sort eller hvidt, og tror at noget altid er Rigtigt - Forkert, Smukt - Grimt, Dvs. ser alt for snævert og eendimensionelt, så se igen og nytænk Virkeligheden (A), som er langt mere og større end det, som du og jeg er i stand til at se lige nu, vurderer - og tro på. Logisk nok, da min og din lille harddisk af et hovede selvklart aldrig nogensinde kan fatte alt det, der er muligt at opfatte i denne kæmpestore mega Titrabite verden. Og det er netop denne spørgende, den usikre uvished og evige tvivl, som en fastlåst tankegang ihærdigt forsøger at undgå at se i øjnene er den virkelige verden og vores realitet - og derved ved de slet ikke hvor meget de ser bort fra Bl. a. ved at forveksle "det, jeg tror" og "det jeg bør" "det jeg håber på", med "det, jeg rent faktisk ved". Hvis usikkerheden og tvivlen ikke føles truende, men som ok-følelser, vil nysgerrigheden bedre kunne åbne sig. Desværre er mange mennesker utrolig bange for dybt at acceptere at også de kan være usikre, sårbare, bange og i tvivl. Du kender det sikkert alt for godt fra dig selv:. Nogle tankegange gør dig blot svagere og mere håbløs, imens andre virker styrkende og opmuntrende. Når du virkelig forstår betydningen af denne opdagelse af Tankens Magt over dine følelser, kan det virke skræmmende i første omgang. Fordi tanken er svimlende i sine konsekvenser. Befrielsen ligger i at opdage, at dette også er frihedens dør. Du åbner op for en fremtidig virkelighed, som du nu knap nok tør drømme om. Alt er faktisik muligt, - hvis du virkelig tør tænke dybt ind i det! Ok, måske ikke alt - men meget mere, end du sikkert nu tror at du ved. Når jeg - og andre - bruger kognitiv terapi så stiller vi kritiske spørgsmål, når vi helt konkret opdager at du NU tænker på en selvFormindskende eller Fastlåsende måde: Betydningen af nogle af disse såkaldte "Negative tankemønstre" er veldokumenteret og findes omtalt i næsten alle lærebøger, - imens andre er individuelle og derfor mere indviklede. - "Hvor ved du dog det fra? " - "Hvilke beviser har du på at det er sådan?" - "Ok - og hvad opnår du så ved at se sådan på det?" - "Hvor fører den tankegang dig hen?" - "Kan du forestille dig en anden afslutning?" - "Og hvad tror du så, at der er brug for?" - "Hvordan føles den handleplan?" - "Kan du se anderledes på det, der sker?" - "Hvad opnår du ved at tænke sådan?" - "Hvad forhindrer det dig i at gøre?" - "Kan du finde en 3. synsvinkel?" - "Kan du tænke dig, hvordan det mon ser ud .....ovre fra din kærestes/ dine kollegaers synsvinkel?" - "Hvis din partner lige nu og her sagde sådan til dig, .....hvad ville du så tænke? Og så føle? Og så gøre? er eksempler på sådanne åbende spørgsmål, som du ofte vil få stillet hos en kognitiv terapeut. (Vores håndbog til kærestesøgende, er et konkret eksempel på kognitiv terapi - anvendt på Dating området). I stedet for at gå dybere ind i følelserne og fejlhandlingerne, sættes der lys på dine troes-systemer og dine fastlåste tankegange. Og der peges på muligheder, som du ikke selv har tænkt over. Vi beder dig venligst om at stoppe lidt op - og derved opdage at der reelt set altid er en masse vigtige Valgpunkter, som såvel du som jeg overser i hverdagens vaneliv. Det kan minde lidt om situationen hvor du sidder på bagsædet i en bil, der kører alt alt for hurtigt igennem et røvkedeligt gråt landskab og du når kun lige at få øje på andre mere spændende biveje, imens bilen bare farer fordbi dem alle! Du råber op, brokker dig og græder, indtil du en dag opdager at det måske er din gamle Mor /Far, der i grunden kører bilen. Eller at det er din urgamle barnlige frygt? Eller værre endnu - at der slet ingen chaffør er i bilen! Pludselig en dag opdager du at det egentlig "bare" handler om lige at svinge dig om på forsædet, tage fat i rattet - og sætte farten ned. Hvorefter du lige så smukt kan dreje af, den næste gang, du får øje på en bedre vej, end den vante motorvej. Erfaringerne er, at hvis du lærer at se anderledes på verden, dig selv og os andre - ja så vil du føle og gøre noget nyt. Et modsvar til Mindreværdsfølelsen: Livets mangfoldighed kender ikke til fotokopiering, dublering eller sammenligning. Livet er større. Du kan ikke finde blot eet eneste andet menneske, der er eksakt ligesom dig. Har netop dine gener, din opvækst, din historie, dine erfaringer, dine evner, dit ståsted - og dit udsyn. Dvs. har netop dine styrkesider - og dine svagheder. Det er derfor tåbeligt at sammenligne os indbyrdes uden at se kritisk på den Målestok, der bruges. Du og jeg er i vores genetiske rødder og psykiske basis vilkår unike, hver især ene stående. Blot fordi at vi er til. Og hvis vi tør føle og sanse denne gratis magi, vi alle har, vil vi bedre kunne vokse op og blomstre frem, som de træer, blomster og personligheder, som vi hver især har som en mulighed, et frø i os - og en dag blive MIG og DIG, sådan som jeg og du virkelig er og derfor kan blive. GummiTarzan opdagede det tidligt: "Hemmeligheden er, at alle mennesker har et talent. Og livet handler om at opdage, hvori dette består!"

"Hvad vi menneker er bevidste om ved os selv og andre, skyldes vores tanker derom. Vi ser og er hvad vi tænker, for med vores tanker skaber vi verden, sådan som vi ser den." - fra Dhammapada. Er Kognitiv terapi noget nyt? Som gestaltterapeut er jeg enig og glad for denne nye focusering på "det, der sker i din tankeverden i nu ´et", og opdagelsen af betydningen af dette valg af kameraindstillingen der let kan præge hele den måde, hvorpå du griber dit liv an på. Der er helt sikkert meget godt at sige om Kognitiv terapi, især at denne metode beviseligt virker. Jeg synes blot at en rendyrkede Kognitive terapi mangler en masse andre vigtige livsdimensioner som indlevelsesevne, beslutningens betydning, valget - og glæden ved at blive mere aware. og alt det der er nede under hovedet. Gestaltterapeuter har længe været opmærksom på denne nære sammenhæng imellem ord og følelser, - dog ikke så videnskabeligt, som det sker nu. "Når jeg hører dig sige, at du BØR ... gøre dit og dat, så spænder jeg straks min indre pistol. Når jeg hører dig sige: "Jeg vælger at ..., så slapper jeg af. Der er simpelthen ikke nogen glæde og lyst i ordet Bør." som min gamle lærer gestaltterapeuten Tony Horn engang sagde til mig, da jeg var i den varme stol. Om at burde versus selv at vælge. Massevis af mennesker tager næsten ligesom en religion eller et politisk program, deres udgangspunkt i smukke ideale tanker og dagdrømme om hvordan de godt kunne ønske sig og forestille sig verden så ud: Og selvsagt skuffes og irriteres de igen og igen, eftersom vi jo ikke lever i Paradis - eller Utopia. Jeg husker selv hvor målløs jeg blev, da jeg protesterede imod noget som Natasha sagde: "Det er ikke retfærdigt, at det er sådan!." Hvortil hun smilende og helt cool svarede: "Har jeg - eller nogle andre - lovet dig at det altid er Retfærdigheden, der har ret og bestemmer?" Mig: "Ja, fordi sådan burde det være ..." og hun lo højt! Moralister, Idealister, Neurotikere og Perfektionister osv. - oh ja vi ved alle, hvordan vi selv og verden BURDE være. Set ud fra sådan en ideel målestok vil det, der reelt er nu selvfølgelig altid være mindre godt og føles mindre værd, end "sådan som jeg - du og det hele burde være." Når Burde ankommer, forlader Glæden, Lysten og Accepten hurtigt festen. Ligesom Lunkenheden, Modstanden og Splittelsen der ligger bag "Ja, men ....spillet" dukker frem. (Det, som er før det lille ord: "..., men ...." udraderes ved at sige "men", fremfor at du siger "OG", imellem 2 sideordnede sætninger og tanker). Oprøret imod "burde-ord" og tankelåse er en vigtig del af gestaltterapiens snart 50 årige historie. Denne vigtige Kognitive/ Mentale dimension har længe været i focus blandt os gamle psykologer og diverse andre psykoterapeuter. Især NLP-hypnotisørerne og NewAge folkene må siges at have finpudset teknikken. Kan du f. eks. huske Louise Hay - og Wayne Dyer´+ 2 berømte bog fra 1976 : "Forny dig selv", fra Borgen og en lind strøm af: "Tænk positivt" selvhjælpsbøger. For ikke at tale om Fritz Perls miniforelæsninger.. Vi taler kort sagt her om at mangle modet til at turde tænke optimistisk og tage bedre vare på sine egne interesse - måske kan den Nøgle forklare, hvorfor de fleste af os så sjældent føler sig rigtig glade og tilfredse ? Hverken med verden, livet, sig selv eller os andre - fordi BURDE-tankerne spænder ben for kreativiteten og erstatter tilliden til sig selv og livets egen rytme med en frygt og mistillid til sig selv og omverden. Get Real, my friend - mærk verden og dig selv: Verden, incl. jeg og du, er ikke, som vi burde være. Og ingen har lovet os, at verden er retfærdig og kærlig at den gode og rare, altid får sin belønning eller at den onde bliver straffet ... bortset fra i de der små vidunderlige glimt. Livet er større, end både min og din harddisk kan rumme. Vi udvælger alle helt selv, det udsnit af verden (A), som vi ser (B), og ingen af os ser Virkeligheden (A), sådan som den reelt objektivt er. Denne ydmyghed overfor tilværelsens overvældende storhed og bredde og vores egne begrænsninger svækker dig sjovt nok ikke. Indsigten styrker tvært imod din glæde ved, at du jo trods alt alligevel godt kan forstå noget, kan handle og lære at kontrollere en del af det der sker. Men altså ikke alt og alle - og slet ikke sig selv, når vi i vores lille sejlbåd er ud på det vilde stormfulde hav og vi mærker rædslen og panikken lurer på os i mørket, imens vi panisk prøver at styre en skrøbelige lille båd. Her er det livsnødvendigt at du holder hovedet så koldt som muligt, tænker konstruktivt, optimistisk og bevarer håbet. Dvs koncentrere dig på at bruge din sunde fornuft, skub frygt følelserne lidt i baggrunden og få løst de helt nære nødvendige opgaver osv. - lige her og nu. Gestaltterapien udvider denne kognitive terapi ved at se de smertelige følelser som naturlige og et udtryk for at en indre kamp imellem 2 - eller flere sider af dig, kortslutter. Nogle gange er dette måske uundgåeligt, andre gange er det et udtryk for en uforløst indre konflikt. Fordi disse indre stemmer bekriger, skændes eller skælder hinanden ud, fremfor at samarbejde og lytte til hinanden. Oftest skjuler dette sig bagved en ubevidst og ufordøjet brug af Burde-stemmer der oftest "blot" er "frygtsomme" eller "straffende ord" der engang prøvede på "at passe på dig" . Dvs. det er ord og stemmer fra din gamle fortid, der forhindrer dig i at se mere åbent og derfor kreativt - på nutiden. Du reagerer som en af Pavlovs hunde, når du hører en klokke løber mundvandet og du føler ikke at du vælger, men at det som sker sker uden at du overhovedet har noget valg. F. eks. at leve op til et Glansbillede versus at satse på at blive, hvem du ægte er. Burde-kravene kan også stamme fra Nutidens pres. Som flokdyr stræber vi et sted efter at presse såvel os selv og alle andre ind i en spændetrøje, der blot er en uoriginal kopi af det kultur ideal, der er "inn", "cool" og "hot" lige nu for tiden. I stedet for at øve og lære at blive mere dig selv, sådan som du ægte følt er, forsøger du at lave dig om til et cool image, et glansbillede. Din fantasi om, hvem du burde eller kunne ønske dig at være. Jeg mindes med tristhed 2005, da Mogens Lykketot tabte til Anders Fjog og efter tæppefaldet holdt en af sine bedste taler lige ud fra hjertet - i stedet for fra Frontallappen. Endelig fik vi set et glimt af følelserne i Ildsjælen, som var bag hans kolde, bidske Alvors Maske. Ligesom jeg har enormt svært ved at se Pia Hønsenumse lege med sine børnebørn uden at det bliver pinligt med al den selvretfærdighed, surhed og sammenbidthed, der skjuler hendes sjæl. Du har ikke blot et job, du bliver også i høj grad dybt præget af dit job. I stedet for at blive en mangfoldig unik personlighed, kan du derfor let ende med at blive et spejlbillede af, hvordan du tror, at vi andre bedst vil kunne lide dig. Du lever måske fint op til tidens krav og dit images - men aner ikke selv, hvem du selv egentlig er. Hvad føles ægte - som "dette er lige mig" og hvad føles uærligt og helt forkert? Mange ved det simpelhen ikke. Det vi gestaltterapeuter er enige med de Kognitivt-orienterede om er at ord, indre dialoger og hele baggrundsmusikken er af central betydning, hvis du ønsker at flytte på dig selv, dine følelser og adfærd - og på andre mennesker. Alt dette har jeg længe haft lyst til at sige til alle dem, der naivt tror at selvtillid kun handler om "at blive bedre til at spille spillet". "Bare lad somom du er uden frygt, uden tvivl og usikkerhed. Ja et Overmenneske, der ser ned på alle os stakkels svage Undermennesker, der øh .... "bare lige mangler lidt selvtillid og er bange." Den facistoide tankegang ligger ligesom i tiden og vores kultur - og kalder på et modsvar. Hvordan føles den tanke? Og så er det tid til en Joke: Der er rundt omkring mange sjove Selvtillidskurser, der mere eller mindre naivt prøver at bilde folk ind at det er dette selvhypnotiske spejltricks, der virkelig rykker, når folk savner selvtillid: Kun mennesket reducerer sig selv på den måde, ved hele tiden at ville være noget andet, end vi rent faktisk er. En elefant drømmer ikke om at flyve højt som en ørn, og din hund drømmer ikke om at kunne køre bil. Kun vi mennesker er optaget af at være "noget mere, større og bedre" - ja "noget helt andet", end hvem vi reelt er. Dette er vores enorme kreative styrke - og det er vores største menneskelige svaghed: Vi vil hele tiden have noget mere, have mere og mere - og være noget andet ... Ikke fordi der er noget galt ved at drømme, se frem til og godt ville opnå noget. Men hvis denne evne blot bruges til at pine og plage dig selv, ja så har du glemt det allervigtigste: At bruge din fornuft dvs. rette dine tanker bedre ind efter, hvad der er 1. Vigtigt, 2. mindre vigtigt - og 3. helt uvigtigt - for dig og den helhed du indgår i. F. eks. det at være Intelligent og klog handler jo ikke kun om at kunne noget særligt eller være særlig god til det med ord, tal og penge. Et menneske, der hver dag er glad for livet, for sig selv sit liv - og os andre, er rent faktisk betydelig klogere, end selv den mest lærde millionær. Er du mindre værd? Et smukkere udgangspunkt kunne være at minde sig selv om, at der aldrig før i historien har været - og der vil heller heller aldrig mere komme et menneske her på denne jord, der er lige netop som dig! Heri ligger dit frø, din værdi - og din medfødte originalitet. Det er det "X", der gør dig til en ene stående personlighed. Du er allerede et menneske, som verden aldrig før har set. Der er mange mennesker, der godt vil ses, beundres og som har meget travlt med at være "noget helt specielt". Det sjove her er, at dette er de sørme allerede! De har bare ikke selv opdaget det!. Så udgangspunktet for at du kan vinde mere selvtillid, er - kort sagt: Lær at turde være mere digselv, fordi det er du bedst til. Du ved det sikkert allerede godt, men glemmer det for let, lige netop dér, hvor denne din allervigtige målestok er mest vigtig at huske at minde dig selv om. Måden du falder i hullet på, sker ved at du f. eks. begynder at sammenligne dig selv med os andre - uden at tænke over Målestokken. I stedet for at opdage dig selv i nu´et, som du ægte er ja så dumper du dig selv - eller sejrer blot over en fantasi. Du ser nemlig kun udad - dér, hvor du hellere skulle se indad - og mærke, tænke og føle efter. Hvordan tror du at din Selvopfattelse og dit selvVærd vil blive anderledes, hvis du tog mere udgangspunkt i hvad du reelt og ægte føler og mærker - lige her og nu, fremfor at du tror på, hvad vi andre siger om dig - eller ikke siger om dig? Eller opdager du ser kun indad, dér hvor du med fordel skulle se mere udad? Nogle går så meget op i Indre fornemmelser og deres indre tankeverden, at de ofte helt overser, de indlysende svar, der ligger lige foran deres næse hvis de blot hæver hovedet og får øje på os andre og alt det som verden - trods alt - har at tilbyde. Et central spørgsmål: Hvor meget mærker og føler du DIG, MIG, os og verden? fremfor at du kun ser kritisk - eller frygtsomt vurderende og fordømmende på dig selv, os andre og verden? En vigtig tilføjelse til en alt for Kognitiv-orienteret terapi er Fritz Perls gode råd: "Stop computing, stop analyzing. just let go. Loose your head and open your senses." Og bliv derved dejlig tanketom, blot lysvågen og opmærksom på øjeblikkets muligheder lige her og nu, som situationen er. Der er en vigtig forskel på, at "Når jeg ser på dig" versus "Jeg ser dig!". Når jeg ser på, ser jeg mere eller mindre nærsynet og kritisk vurderende på dig. Når jeg ser dig, sanser og mærker jeg DIG. Dit Selvværd afhænger af din Målestok. Dvs.om du kender til din indre sans for værdier - versus din ydre Målestok for, hvad der virkelig betyder noget, er noget værd? Dette spørgsmål er vigtigt, fordi du og jeg lever i en forbrugerkultur, hvor vi let bedømmer hinanden på en masse nemme ydre Overfladiske signaler. Vi køber jo tit en flot Indpakning - og håber så på at Indholdet svarer blot lidt til Reklamens løfter. "Når en lommetyv møder en viis mand, så får lommetyven kun hans lommeuld." Kinesisk ordsprog. "Jeg går i byen for at finde en kvinde, der ligesom mig godt vil have en sjov aften med sex som en helt selvfølgelig desert.", som en frustreret singlefyr i 30´erne sagde til mig. "Lykkes det så?" - "Nej", sagde han surt. "Kun ind imellem - og ikke med de, som jeg allerhelst vil i seng med." "Kan det tænkes at du ser lidt for snævert på "en sjov aften"? og at de kvinder du også kan lide at snakke med, hurtigt lugter din plan?" - "Det har jeg aldrig tænkt på." Derfor hører du ofte en kognitiv terapeut spørge: "Er den måde, som du lige nu tænker, en brille at se på, som du selv har valgt ?" - "Er det en måde at tænke på, der fremmer eller blokerer dig i at opnå netop det, som du siger at du ønsker og stræber efter at få?" Dvs. "Tænker du med den tankegang, du har nu MED - eller IMOD dig selv?" Spændende nok virker denne nye "Kognitive Brille", ofte forløsende, når du har set dig rigtig godt ond på et eller andet, eller er fuld af uønskede pinefulde følelser. Kort sagt er det er god - og rimelig nemt at lære, magisk Nøgle til at skabe en forandring. Tanker skaber følelser. Så derfor - næste gang du føler dig "mindre værd, end X " , og føler dig "helt uden værdi ", (som vi jo alle ofte gør), og hvor du - omme bag denne reduktion af dig selv - måske også er lidt småmisundelig? på en eller anden. ) Klap da dig selv på skuldren fordi du opdagede dette og prøv så at tænk: "Ok - nu tænker jeg imod mig selv, hvad undgår jeg så lige nu at være opmærksom på? + Hvordan kan jeg tænke anderledes med mig selv nu? + Hvad vil det være klogt at tænke i den situation? Det kræver træning og en del øvelse at lære at tænke sådan, men opdag selv, hvordan dine følelser og handlinger meget snart forandrer sig ved, at du focuserer mere på, hvordan du tænker - og selv vælger at tænke og vurdere forskellige situationer ud fra andre Målestokke end før. "Det er simpelthen den mest effektive nøgle til at føle anderledes", siger denne yderst fornuftige gruppe psykologer, der kaldes sig Kognitive. + se www.psykoweb.dk/research.htm

Magien ligger gemt i, at opdage hvordan du tænker. Dvs. om du mest tænker imod dig selv eller har lært kunsten at tænke med dig selv ? Sådan kan jeg lide at tænke på kognitiv terapi, fremfor at bruge ord som "at tænke positivt, og negativt", fordi mange af dem, der taler så smukt om "at tænke positivt", let overser, at det sgu da er ok at brokke sig, være ked af det, blive engageret, ja vred - og lufte sine kritiske indvendinger uden straks at få at vide: "Du er altid bare så negativ". Det kan være meget fornuftigt at være kritisk og ikke kun et udtryk for "negativ tænkning." Ideen er at åbne op for nye tanker, og nysgerrigheden - og ikke blot reducere hinanden ind i nye fordomme og "de nye Idealer"´s tomme båse. Jeg kan få helt kuldegysninger af at se fremtiden for mig bestående af bare positive, optimistiske og glade mennesker. (Se mere derom her: /www.neuropharmacology.com/ + www.psykoweb.dk/fakta/fremtiden2.htm + www.huxley.net/index.html ) Psykologisk set handler Selvaccept, Selvtillid og Selvværd, for mig altså primært om at turde se denne ufattelige store ukendte verden som den er - og at leve, så du kan være dig selv bekendt. Mærke, føle og blive den personlighed, du har i dig og lære at tro på at du nok skal klare dig, når det går løs. Noget der selvklart bliver styrket hver gang at noget svært - trods alt - lykkes for dig. Selvtillid er en åben, nysgerrig og tillidsfuld holdning at møde verden med, trods alt. Dette er et livslangt projekt - som vi alle er deltagere i og ikke et konkurrencespil, hvor kun nogle få vinder og de fleste derfor taber. Vi kan alle vinde os selv, finde kærligheden og skabe et værdifuldt liv, hver på sin måde, der virker fint for os. Selvrespekt starter - kort sagt i det øjeblik, hvor du beslutter dig for helhjertet at acceptere dig selv på godt og ondt, som du reelt er. Dvs. du opdager dig selv som en personlighed og begynder en personlig udvikling frem imod at blive mere DIG. Et aldrig før set individ - i sin helt egen ret - med sin eget værd. I denne vigtige opdagelse ligger der en stor frihed, og en glæde ligesom der også er en stor accept af sin basale Alenehed - men det er en anden diskusssion. Desto mere du accepterer denne udfordring til dig selv, desto mere vil alle disse absurde, tåbelige og selvudslettende refleks tanker + Sammenligningsfølelser, (som misundelse, tvivlesyge, selvhad, mindreværds- og mereværdsfølelser) oftest fordampe, som nattens mørke og morgentågen gør det, når solen får fat. Denne understregning af Oplevelsen, Integration og Beslutningens styrke, dvs. hele holdningen og processen at blive opmærksom på Valget, adskiller endnu Gestaltterapeuterne fra de "rene" Kognive. Men ellers er vi enige om det meste. De mange ord og tanker, du kan se her i www.psykoweb.dk kan med nogen ret godt kaldes for en gang Kognitiv terapi - hvis nogen har lyst til at sætte mig i bås.

Opsummering: En del af forskellen på et godt eller dårligt liv, er, hvordan du tænker på dig selv og hele den måde, hvorpå du løser de dilemmaer og vanskeligheder, som netop du nu står overfor. Du er som en roman med mange kapitler, som der aldrig før er blevet skrevet i - eller læst og som ingen andre vil kunne skrive lige som du om dig, dine tanker og dit liv. Kender du forfatteren? Alle "De andre", kollegaerne, vennerne, ægtefællen, forældrene, skolen, arbejdsgiverne etc. sammenligner os. Vi vejes og måles ud fra nogle ganske få enkle faktorer, som tjener deres formål og behov - og det er ikke altid i vores bedste interesse, som folkeskole-debatten lige nu - om et væld af Tests - sætter focus på. Ud af den herlige utæmmede energikugle som vi alle startede vores tilværelse med at være, viser det sig efterhånden, at "de" - og vi selv?, kun kan bruge en ganske lille tynd skive af os. Det er oftest den del, som vi får ros, karakter eller en sum penge for = "Den del, som de andre kan bruge." Det bliver værdsat - de andre sider af dig, må du selv værdsætte. Og noget af det første du da vil opdage er, hvor begrænset vores samfunds mål og værdier er: "Hvis du ikke kan spise det, tjene eller spare penge på det, ja så er det ikke noget værd!" - er normen. Det er et fattigt svar på livets urgamle og evindelige udfordring til os om generation for generation - at skabe et bedre liv. Målestokken er først udenfor - og så inde i dit hovedet. Den er tillært. Og hvis den kun måler, om du er noget værd i penge og til sex eller "er nyttig for andre" - ja, så er det ikke godt for dit selvværd. Resten af dig, som de ikke kan bruges til deres formål, overses eller bliver opdraget væk - og visner, så vi alle ligner hinanden mere og mere. Og ja - det gør kun dig og os fattigere og er ikke særlig godt for humøret. Det er desværre nok uundgåeligt - og måske ønskværdigt indtil en vis grænse, som heldigvis hele tiden diskuteres og omdefineres. For hvordan ville et frit samfund af vaskeægte originaler, ja meget selvstændige og tilfredse personligheder dog se ud? Ville de gide at knokle lige så meget, som vi gør nu ? Ville de blive kedeligere, dummere eller gladere end os? Tja - sandsynligvis mere festlige, kreative, blide og vilde, end såvel du og jeg overhovedet kan forestille os. Vi ville i hvert fald måle = værdsætte os selv og hinanden helt anderledes, hvis Målestokken var anderledes. Pointen her er også mere at sige, at alt dette betyder, at det er ret vigtigt, hvordan du tænker. Og at du ikke selv behøver at hjælpe dem der undertrykker dig med at smide resten af dig selv ud. Som "noget, der ikke kan tjenes penge på" - og som derfor kun vurderes som "værdiløst" - eller "mindre værd" af dem, der bruger denne enkle Målestok i deres vurdering af os. Fanget denne snævre Nyttetankegang visner kulturlivet, poesien, ja hele magien i livet - og kreativiteten, som er Menneskets helt unikke styrke. Sådan som du også selv let gør, når du kalder dig selv for "håbløs", "ingenting værd", "et nul", "en værre lort", "helt ubrugelig" og "total værdiløs". Dvs. er Skamfuld i dine egne øjne = "helt uden værdighed". En skæv forstyrret kognitive (tankemæssige) logik fodrer blot frygten og selvforagten - og svækker dig kun. Du opnår det stik modsatte af, hvad du ønskede. Selvværdsfølelsen handler mest om at lære at værdsætte det, som du er og føler lige nu + det, du har erfaret og lært. For at føle et større selvværd, må du - som antydet ovenfor - have fundet din egen Målestok for, hvad der er noget værd her i livet. Og hvad som er tomt, ligegyldigt, værdiløst - og derfor meningsløst - for dig. Selvværd hænger i mine øjne uløseligt sammen med at kende sine livsværdier. Dvs det, der gør livet værd at leve - for dig. Selvværd er ikke alt her i livet, men intet er rigtig noget værd uden. Og de svar, der er i denne vidt åbne konklusion ligger ikke gemt i dine gener eller i din indre biokemi, men i selve den måde, hvorpå du vælger at tænke på opfatte DIG selv på + i din voksne nysgerrighed om alt det, som sker med, imod - og omkring dig. Er livet ikke spændende? Dit indre følelse af selvværd = selvrespekten afspejler om du har gjort dig klart, hvad der gør livet værd at leve for dig. Hvad du har brug for, for at føle at livet er godt. Og i hvor høj grad at du evner at nå dine mål. Kender du din indre målestok?

Hvordan føles disse lidt anderledes tanker om det at være dig og mig i dette forvirrede samfund, hvor det alt for ofte er svært at få tid til at tænke klart og enkelt, (- som ovenstående analyse forhåbentlig er et eksempel på? ). Teorien er, lidt firkantet sagt: at Kognitive terapeuter som udgangspunkt, siger at det næsten er umuligt at ændre direkte på en følelse. Men da tanker i meget høj grad skaber følelser, vil selve det at du øver og træner dig i at forandre på din indre dialog og tankegang, ofte også kunne medføre - at du derved føler noget helt anderledes og når du føler anderledes, ja så gør du også noget nyt. Kort sagt: Hvad tænker og føler du, når du ser dig selv i et spejl? Prøv selv at overveje dette: Hvad kommer først - tankerne?, eller følelsen ? Vurderer, bedømmer og sammenligner du først - eller ser, føler og mærker du først det du ser?

Link til andre websider om Kognitiv Terapi: Hvad er Kognitiv Terapi? En kort beskrivelse af Irene Oestrich + se www.psykoweb.dk/selvtillid/5KognitivTerapi1.htm + En god beskrivelse fra Sct. hans Hospital. og se denne fra Fobiskolen - om deres kurser Fra USA har jeg især set på:: Cognitive Distortions.html + www.cognitive-behavior-therapy.org/ - se i det gule felt + www.behavior.net/bolforums/forumdisplay.php + www.cyberpsych.com/coping.html + Ser du også Dr. Phill´s TV udgave af Kognitiv Valgterapi ? Han er i fjernsynet hver dag kl 14. 15 på TV3 + se: www.drphil.com/advice/advice + www.drphil.com/LifeStrategies + Dr.Phills lærer Frank Lawliss Og mere? Se www.behavior.net/ - god! + se i deres interessante debatforum + En sammenligning med SSRI-pillerne Og download her en gratis manual: til Selvhjælp til. at overvinde en Social Fobi + se www.cognitivetherapy.com/ppt_1.html + www.cognitivetherapy.com/basics.html + www.cognitivetherapy.com/fuller.html + www.cognitivetherapy.com/learning.html Om "Opfinderne": www.rebt.org/ - Albert Ellis www.beckinstitute.org/ Aaron T. Beck mail.med.upenn.edu/~abeck/ www.asamanthinketh.net/ /psych.upenn.edu/seligman/apintro.htm www.rebt.org/essays/theessenceofrebt.asp www.rebt.org/essays/hntgyah1.html

Videre til den næste side Tilbage til oversigten over hele Selvtillidskurset Til Index