Virginia Satir (se: 2.. 3 . 4+ 5+ 6 + 7)
var en berømt par- og familieterapeut som havde et rigt og engageret liv.
Hun afrundede det med at sende dette digt om eksistentiel skyldfølelse
til sine venner og elever, kort før hun døde i 1988, 84 år gammel:
- (Her i min måske lidt vel frie oversættelse, Ebbe)
"Hvis jeg dog bare
kunne leve mit liv om, ja så ...
ville jeg begå mange flere fejltagelser.
Jeg ville bekymre mig meget mindre om meget
og der ville bestemt være færre vigtige ting,
som jeg ville tage virkelig alvorligt.
Jeg ville være mere vild og derfor gladere,
end jeg har været i stand til i denne omgang.
Slappe mere af og tage mig tid til oftere at dvæle i
netop det øjeblik, som jeg var i, imens mit liv skete.
Jeg ville tage flere chancer, vove noget mere.
Bestige bjerge, svømme i havet og se flere solnedgange.
Og ja, måske have flere problemer, men færre indbildte
- og så ville jeg spise meget mere is og færre bønner.
Livet er simpelthen for kort til kun at bekymre sig
om det jeg gør, er sundt og rigtigt.
Forstår du mig?
Jeg har været en af de mange,
der har levet alt for pænt og fornuftigt.
Jeg planlagde altid fremtiden, time for time,
dag for dag - og havde altid så forbandet travlt
med at prøve at få og have kontrol over det hele.
Og nu, da jeg ligger her og er døende
tænker jeg: Var det så det hele? Var det mit liv?
Hvorfor tog jeg mig dog ikke lige tid til at ...
og hvad nu, hvis jeg lige havde ...
Jo da, jeg har haft mange smukke øjeblikke,
der nu er smukke minder, som varmer mit hjerte
men hvis jeg kunne gøre det hele om,
så ville jeg sørge for at få mange flere af dem.
Faktisk ville jeg ihærdigt prøve på ikke at lave andet.
Bare skabe smukke og spændende øjeblikke, det ene
efter det andet, som perler på en lang snor.
Alt for ofte har jeg været bekymret
for en masse, som rent faktisk ikke skete.
I stedet for nu´er, har jeg levet for fremtiden og i fortiden.
Åh du, jeg har i alt for høj grad været en af dem, som aldrig
gik nogen steder hen uden sikkerhedssele og termometer
med både regnfrakke og solparasol i bagagen,
fordi at hvis nu at ...
Hvis jeg dog bare kunne gøre det hele om,
så ville jeg rejse meget lettere, end jeg har gjort.
Jeg ville gå barfodet tidligt om foråret, og det ville
jeg blive ved med til langt ud på efteråret. Jeg ville have
kørt meget mere i karrusel, prøvet lykken oftere, have hilst
på mange flere mennesker, plukket endnu flere blomster
og ja danset, sunget og elsket meget meget mere
end jeg har givet mig selv tid og lov til.
Åh, hvis jeg dog bare
kunne leve mit liv om med alt det
som jeg nu ved, så ville jeg i hvert fald ...
men nu - ja nu er det jo desværre for sent."
Hvad ville du skrive om dig selv til dine børn
og venner, hvis du nu i dag ser tilbage på dit liv
og forestiller dig, at du ser dit liv fra dit dødsleje?
Ideen med denne lidt barske opgave, er
at støtte dig i at se det, som måske nu i dag
stopper dig, i det rette perspektiv - om du forstår?
Se f. eks, denne om generthed, klik her
Hvad fortryder døende?
Den australske sygeplejerske Bronnie Ware
har i et langt liv med døende, samlet suk og indsigter
i sin kloge bog: "De døendes top-5 fortrydelser."
- der kan bruges til at gøre noget andet og bedre:
Nr. 1 fortrydelse lyder:
»Jeg ville ønske, at jeg havde haft modet til at leve det liv,
jeg selv ønskede, og ikke det, som andre forventede af mig.«
Det er jo ikke nødvendigvis forventninger, som andre faktisk har.
Og de vil ss. ikke blive dybt skuffede, hvis jeg ikke indfrierdem.
Så at bruge mit liv på at styre efter, hvad jeg tror, at andre
måske og måske ikke, kunne finde på at mene om mig,
er tåbeligt og den kurs vil jeg ende med at fortryde.
Beklagelse nr. 2 er lige så smertelig:
»Jeg ville ønske, at jeg ikke havde arbejdet så hårdt.«
Kun få mennesker fremsætter på deres dødsleje beklagelsen:
»Var jeg dog bare gået noget mere på arbejde.«
Fortrydelse nr. 3:
»Jeg ville ønske, at jeg havde haft modet
til at udtrykke mine følelser og meninger i højere grad.«
Fortrydelsen om følelserne forklarer Bronnie Ware således:
»Mange folk har undertrykt deres følelser og meninger for at holde fred
med andre mennesker. Som resultat af den vane har de affundet sig med
middelmådige tilværelser og aldrig udviklet sig til de mennesker,
som de rent faktisk havde potentialet til at blive.«.
Fortrydelse nr. 4 er:
»Jeg ville ønske, at jeg havde holdt kontakten med mine venner
og så var der den spændende mand der og den pige der .... .«
Det er det savn, Poul Henningsen sigter til i visen: "Dit korte liv".
"I dit korte liv er det meste spildt. Tænk det igennem punkt for punkt.
Bedøm du selv og bedøm det kun mildt. Håndtryk blev glemt,
chancer blev spildt. Ja sådan er det. Det haster med det kys.
Den kommer, før du tror, den drømmeløse søvn.
Det er nok et menneskevilkår, at de virkelig nære venskaber
får man kun i sine yngre år. Sidenhen bliver det sværere at åbne sig
for hinanden. Derfor er der betydelig livskunst i at holde på gamle venner.
Det kan besværliggøres af, at man kender dem næsten for godt.
Man kan læse deres indre, lige som de kan gennemskue
én selv i en næsten uhyggelig grad.
Hertil kommer, at venskaberne jo kan være indgået
omkring noget, der nu næsten står som smertelige minder.
Gamle og nære venskaber er desværre meget sjældne i dag.
Den 5. fortrydelse lyder således:
»Jeg ville ønske, at jeg havde tilladt mig selv
at være mere lykkelig.«
Bronnie Ware forklarer:
»Dette er en overraskende almindelig fortrydelse.
Mange havde ikke opdaget, at lykke er i valget af livsholdning.
De havde siddet fast i gamle mønstre og uvaner. Frygt for forandring
havde gjort, at de bildte sig selv og andre ind, at de var tilfredse.
Men dybt indeni havde de længtes efter at fjolle og grine igen.«
Uanset fødselsåret efterhånden kan ligge noget fjernt,
lever der stadig inden i det enkelte menneske et nysgerrigt,
opsøgende, legelystent og kærlighedsfuldt barn. Hvis dette barn
stuves af vejen - bag alderens alvorsfulde maske - brister
den levende forbindelse mellem fortid og nutid.
Livet visner, fordi man afskærer sig fra lykken.
At dette også handler om at tage et bevidst valg
og så gøre det, som jeg har besluttet sig for at gøre
Den styrke kan vindes og genvindes via at tænke nøjere
over, hvad der faktisk gør livet værd at leves, for mig.
- Det er der desværre mange der ikke opdager.
Kilde: http://www.information.dk/293110
Der er flere websider på vej,
så bookmark og vend tilbage igen,
hvis du vil læse mere om at leve livet
imens du stadigvæk har det og din frihed
til at kunne vælge det, som du er og bliver
|