+ se også links til generte highly sensitive personer
nederst her på siden + se her.


Om at se
versus at blive set på.

Indenfor terapimiljøet har vi i mange år
talt om styrken ved "at blive mere assertiv".

Dvs. komme rent ud fra hjertet
på en mere ærlig, kontant, enkel, kontaktstærk
og selvbekræftende facon (jvnf. Anne Dicksons berømte bog
om Selvværd: "Og jeg mener, hvad jeg siger!" - fra 1988),
der varmt kan anbefales - som en håndbog i Selvtillid.

At turde at blive - og rigtig være sig selv,
at kunne træde frem med slagkraft og personlighed
netop sådan, som du føler og har det lige nu i dit liv.
Det er en evne og færdighed, som kun de færreste
af os desværre er optrænet i hjemmefra.

Du kan sørge, rase og beklage dig over
pinefuldt at mærke, hvor uøvet du er i at omgåes
og kunne snakke personligt med andre mennesker.
Og det er rigtig nok ekstra svært at leve i det sociale felt,
når du er genert og frygtsom sammen med andre.

Men ligesom du ikke bliver bedre til at spille klaver,
blot fordi du som voksen bliver vred over at dine forældre
ikke gav dig et klaver dengang, så må du også her
øve dig i netop det, som du efterhånden har lært
reelt er særlig svært, pinefuldt og uøvet for dig
- for en dag at kunne det uden at føle afmagt
og frygt men glæde og den ro, der kommer
ved at du nu bare kan det der.

Et meget vigtigt trin frem er overhovedet
1. at turde erkende at "Ja, jeg har et problem her!"
+ se www.psykoweb.dk/Vrede_Raseri/_rettigheder.htm

2. at indse at der kun er en vej frem, nemlig øvelse,
øvelse og atter øvelse, indtil at du bare per refleks
kan det du vil - og som synes helt umuligt idag.
3. og måske finde en god træner, som vil dig
og udfordrer dig, indtil du har lært det.

Et vigtigt "værktøj" dertil
er at opdage at der er stor styrke i
at kunne fange, sanse og dvæle i nu´et.
Og det ser vi lidt nærmere på nedenfor.

I "Psykodrama-bogen
fortæller vi mere om
Generthed (se side 80 - 92)
hvor du også kan følge Mona´s arbejde med sin frygt
lige fra hun ankommer, til hun tager hjem igen efter 1 uges
intensiv kontakt-og selvtillidstræning på et af vores kurser.

For at forstå nedenstående,
så forestil dig nu, at du befinder dig på et sommerkursus
sammen med 12 andre - og her lytter du så til



Mona´s historie:

"Det er den 2. dag på kurset
og gruppen mødes igen efter en pause.
Mona sagde lige før pausen, at hun gerne
vil arbejde med mig for at overvinde sin generthed.
Hun er ganske enkelt bange for at være Hovedperson,
såvel her og nu - som i sit øvrige liv.

1. Indledningen:
Da vi mødes igen opdager jeg, at Mona blot igen
har sat sig ude i gruppen på sin sædvanlige plads, fremfor på
"den varme stol" foran de andre ved siden af Else Marie og mig.
Jeg formoder at hun har brug for en hånd, så jeg siger:

Ebbe: "Mona, kom dog herhen.
Nu er det jo dig, der er Hovedperson
og jeg er spændt på at lære dig bedre at kende
Er I andre ikke også det?." Der nikkes og heppes.

Mona rejser sig hastigt og skynder sig, næsten i løb,
at få det overstået. Og hun sidder nu ved siden af mig,
som nysgerrigt spørger: "Hvordan føles det så at sidde her
foran de andre - i forhold til, hvor du sad før?"

Mona: "Det føltes mere trygt der ovre. Her er jeg jo i centrum!"
Hun ser sig forskrækket omkring. "Jeg får lyst til at løbe væk nu!"
Ebbe: "Så lige nu mærker du din generthed meget stærkt?"
Mona: "Ja, meget stærkt."

Ebbe: "Ok - og det er jo godt - i hvert fald lige nu,
Du er midt i det nu, så vi skal ikke bare tale om genertheden,
men vi kan gå på opdagelse i denne tilstand, imens du føler den.

På en skala fra O - 10, (hvor O er rolig og rart - og 10 det værste,
du nogensinde har prøvet) - hvor genert er du lige nu Mona?
Mona: "Det er helt oppe på en 8 - 9 stykker."

Ebbe: "Så er det ikke rart at side stille vel?
Mona: "Nej" - Ebbe: "Godt så start med at brænde lidt
adrenalin af ved at rejse dig op og løb lidt rundt her i rummet,
inden du sætter dig ned igen." - Det gør hun, og jeg opfordrer hende
også til at ryste spændingerne af sig og stampe i gulvet med fødderne.
Mona går nu stampende - og leende - rundt. (Tricket er: "Gå ikke død,
kom i bevægelse!", så hun kommer af med "overskudsenergien"
og ikke låser sig fast - og det løsner helt tydeligt op).

Ebbe, lidt efter: "Godt, nu har du fået taget lidt af toppen af,
så kom her hen igen, og sæt dig igen. - Kan du mærke
en forskel i forhold til før?"

Mona: "Ja, jeg er ikke så bange nu, som før.
Nu er jeg lidt mere rolig end før - ca. på 5 - 6.
--- Det var sjovt, men hvad skal jeg så gøre?"
Ebbe: "Hvad har du lyst til Mona?"
Ingen svar.

Ebbe: "Hvad sker der indeni dig nu?"
Mona: "Jeg føler mig mere levende end før,
... men også usikker og sårbar. Mine hænder er helt svedige."
Hun ryster dem, og lader dem så falde ned i skødet.

Jeg læner mig nu lidt tilbage
og venter på hendes næste udspil, men hun siger
ikke noget og ser blot afventende på mig.


2. At finde ind til problemets kerne:
Ebbe: "Ok, og hvad har du så nu lyst til at gå på opdagelse i?"
Mona: "Det ved jeg ikke. Jeg ved ikke, hvor jeg skal begynde.
Jeg bliver helt forvirret (hun ryster på hovedet). - Jo, jeg vil godt
have nogle fif om, hvordan jeg kan overvinde min generthed!"
Hvorpå hun igen ser meget intenst og spørgende på mig.

Ebbe: "Bare lige sådan, hokus pokus?
Hm ...så nu venter jeg på dig - som venter på mig.
Mona, jeg har det altså bedst med at du viser mig vejen
som vi skal gå - og så skal jeg nok følge efter dig.

Mona: "Det ved jeg godt, og jeg har mest lyst til
blot at vænne mig lidt til bare det - at sidde her
- så kan du ikke starte med at sige noget?"

Ebbe: "Tja - ok, lad os ikke skændes om det.
Så hvad har jeg så lyst til nu? - Jo nu har jeg det.
Jeg har lyst til at vise dig en klassisk gestalt teknik
som i hvert fald i teorien er den enkleste metode i verden
til at overvinde disse pinefulde selvudslettende angstanfald,
som også kaldes for Sceneskræk - eller Panikangst.

Fritz Perls, som udviklede gestaltterapien, opdagede
denne her Nøgle til at forvandle angst til engagement:
"Hvis du lærer at koncentrere al din opmærksomhed på øjeblikket,
være dig lige her og nu - og blive dejlig tanketom, så vil du med øvelse
kunne opdage, at din sceneskræk (panikangsten) kan forvandle sig
til et mod og engagement = til et ægte udtryk for, hvem du er, nu."

Problemet opstår, når du forlader øjeblikket, nu. Du kortslutter
og bliver uopmærksom. Derved mister du kontakten med dig selv
og os andre, og du hvirvles ud i et kaos af frygttanker
og indre fantasier om alle mulige katastrofer.

Piet Hein sagde det samme i et af sine gruk:
"At leve i nu´et er livets teknik og alle folk gør deres bedste.
Men halvdelen vælger det NU, som gik - og den anden halvdel
vælger det næste." - Så ja, det kræver faktisk daglig øvelse,
hvis vi som voksne ønsker at leve lidt mere helhjertet
og mere intenst i nu´et - og derved blive
mere frygtløse, modigere.

Hvordan lyder det fif, denne teknik for dig Mona,
Skal vi prøve at bevæge os i den retning? "

Det er hun med på, selv om frygten for det ukendte
og nysgerrigheden kæmper inde i hende.

Ebbe: "Godt - så lad os gå langsomt frem
og start med først at fortælle mig, hvad du har lært
ved at have haft din generthed i så mange år, som du har ?
Har du f. eks. nogen ide om, hvad genertheden beskytter dig imod?"

Mona: "Ja, den er vel et led i mit dårlige mønster
med at løbe væk fra konflikter. Men jeg ved ikke, hvad det er,
jeg i grunden løber væk fra? Min usikkerhed?" - Hun ser sig hurtigt
og lidt undrende omkring. Hun ser, og ser alligevel ingenting.

Ebbe: "Hvad mon er det allerværste, der kan ske er,
hvis du lige nu og her turde træde endnu mere usikkert frem?
Du er jo Hovedperson nu. Du er centrum for det, som sker
så hvad frygter du egentlig for, at der kan ske dig her?"

Mona ser sig skræmt og forvirret omkring:
"At I bagefter vil se ned på mig, ja afvise og undgå mig
- og måske tro, at jeg er skide skør eller sådan noget."

Ebbe: "Aha, så i fantasien er du nu allerede indlagt på 6. afdeling,
hvis du træder endnu mere frem? - Hm, var du også bange for
at blive sendt væk på et børnehjem, dengang da du var lille?"
Hun nikker, og vi ler sammen - og stemningen letter mere.

Ebbe: "Mona, jeg kender endnu ikke dine "ynglings" måder
at ødelægge øjeblikket på. Så lad os starte med at se på det.
Lad os prøve at se lidt nøjere på, hvordan du egentlig
per vane bærer dig ad med at flygte væk fra f. eks.
dette nu ´s muligheder?

Mona ser blot forvirret på mig,
så jeg fortsætter "Hvordan trækker du f. eks. vejret lige nu?"
Mona: "Det ved jeg ikke. Næsten ikke - kun lidt, oppe i halsen."

Ebbe: "Aha, og det gør dig jo ikke
spor tryggere sådan at side og kvæle dig selv, vel?"
Hun ler (heldigvis) og tager nogle gode dybe åndedræt.
Det gør flere af de andre i gruppen også, og viser
hende derved at de følger med i, hvad der sker.

Ebbe: "Ja, og prøv nu at ånde lidt dybere ind - godt, og pust ud.
Helt nede fra maven. Godt, og hold nu begge dine hænder kuplede,
som en skål tæt op foran munden - og tag 6 åndedræt til på den måde.
Det gør dig roligere i løbet af et øjeblik, prøv at mærke efter. Selve det
at trække vejret dybere i et roligt tempo beroliger, kan du mærke det?"
Hun prøver det - og lader bagefter hænderne falde ned i skødet,
og ser igen afventende på mig. Dette kunne jeg kommentere,
men jeg vælger i stedet for at forsætte instruktionen:

Ebbe: "Så nu har du en effektiv førstehjælps teknik
for med denne åndedrætsteknik kan du lynhurtigt dæmpe
din angst, inden den løber helt af med dig, kunne du mærke det?"
Hun nikker, og smiler - så jeg fortsætter:

"Godt. Nu har du således først lært
at du godt selv kan styre angsten,
hvis den bliver for stærk. Det er rart at kunne, ikke?"
Mona: "Jo - det giver mig en følelse af kontrol,
og det kan jeg godt lide at have."

Ebbe: "Ja, og lad os så gå videre.
Prøv nu at lade dit blik hvile lidt roligere på os,
som sidder her i cirklen - se os, en for en. Giv dig god tid.
Du er Hovedperson nu - så tag dig al den tid, du har lyst til.
Se os, og mærk samtidig dig selv." - Det gør hun i ca. 1 minut.
hvorefter hun igen ser afventende på mig.

Ebbe: "Når du ser på een af os,
hvad ser du så Mona? Ser du personen, eller ser du
efter noget bestemt f. eks. en accept, en ros - eller kritik?"
Mona: "Jeg ser efter, om I accepterer mig og om I kan lide mig."

Ebbe: "Så nu er du mest opmærksom på vores vurdering af dig.
Gad nok vide, hvordan du vurderer os1 Kan du f. eks. lide mig?"

Mona overrasket: "Det ved jeg ikke,
jeg er nok mest optaget af, hvad du tænker om mig."
Ebbe: "Og jeg tænker på, hvad du tænker om mig. Absurd ikke?"
Så den næste opdagelse er, at spejder du kun efter vores vurdering,
ja så gør selve dette blik dig genert og frygtsom.
Har jeg ret i det?"

Mona: "Ja - og jeg føler mig meget sårbar lige nu!"
Ebbe: "Prøv i stedet for at sige: "Jeg føler mig mere åben".
Mona: "Ja - det er rigtigt, åben og sårbar. Jeg føler at jeg har
alle mine antenner ude - og mærker jer allesammen meget stærkt.
Det er lidt skræmmende - men ikke så slemt som jeg troede."

Ebbe: "Godt, så har jeg ret i at du nu er alt for optaget af
at prøve gætte dig frem til, hvordan vi vurderer og ser på dig?
(Mona nikker) - Kan det være at du måske har vidt åbne antenner
ud imod os, men hvad ser, føler og tænker du egentlig selv inden i,
når du ser på os? - (lang tavshed) - Mona, hvor ofte siger og viser
du andre, hvad du mener og føler der inde bagved den generthed,
som du gemmer dig omme bag, når du ønsker at få kontakt?
Når du vil os andre noget?"

Mona: "Det er det,
jeg har så svært ved sammen med fremmede."
Ebbe: "Ja, det forstår jeg godt. Der sker så meget indeni
dig - og det som kommer ud svarer slet ikke til det, du ønsker
eller havde planlagt ville ske, er det sådan?" - Mona nikker,
og ser stadig tavs afventende på mig, men er nysgerrig.

Det vil bare lukke hende mere i,
hvis jeg udfordrer den attitude for hurtigt, så
jeg fortsætter med at tænde hendes nysgerrighed:
"Mona, du gjorde indtryk på mig i går, da du sagde,
du har opdaget, at du et sted inden i tror, du ikke har ret til at leve.
At du føler dig fordømt til altid at skulle være uelsket og uønsket.
Kan du huske at du sagde det søndag aften, da vi startede?"

Mona: "Ja, og for at blive afvist, set ned på og at blive sendt væk,
og for at blive erklæret for at være skør og et håbløst tilfælde osv osv.
Det er det jeg er bange for. Jeg ved det godt, det er tosset,
men hvordan pokker kommer jeg fri af den frygt?"

Ebbe: "Ved at lære at berolige dig selv,
fremfor at køre dit adrenalin op med katastrofetanker.
Det du lige sagde er et godt eksempel på, at det, som du frygter
for måske skal ske ude i fremtiden, egentlig blot er en forlængelse
og en fortsættelse af noget fra din fortid, som du også godt ved.

Nu kunne vi så se nøjere på eet af din gamle barndomsmareridt
og forstå, hvorfor du har denne frygt, hvorfor du føler dig uønsket,
men lad os gøre noget helt andet nu i aften Mona. Hvordan føles det
for dig at være hovedperson og bruge din tid på at lytte til mig?
Jeg er nu opmærksom på, at jeg har talt alt for meget hidtil,
Det er ok for mig, men hvordan har du det med det?"

Mona: "Det er rart, for så behøver jeg ikke selv at sige noget."
Alle ler, også mig: "Netop, og hvad andet er du opmærksom på?"
Mona: "At jeg sidder her og tænker over det, du siger."

Ebbe: "Klart nok. Og hvad mere sker der inde i dig?"
Mona: "Det ved jeg ikke. Jeg er lidt ængstelig for at tage
for meget af gruppens tid - men det ved jeg godt, er i orden.
- Nej, det jeg er mest bange for, er, at I andre skal se mig,
som jeg i virkeligheden er. - Hjælp! Hvem ønsker dog
at møde sådan en som mig?" Hun ler - lidt skingert.
Ingen ler med hende, men ser blot tavs på hende.

Ebbe: "Og pissst er du igen langt ude i fremtiden,
som vi nu ved desværre oftest blot afspejler din fortidige frygt .
Hvordan kan du dog på forhånd vide, at hvis vi ser dig, som du er,
at så vil vi helt sikkert også afvise dig, ja udskamme og fordømme dig?"
Mona: "Jeg ved godt det er tosset, men sådan tænker jeg altså."

Ebbe: "Ja - det er ikke blot noget vrøvl,
det er jo faktisk lidt af en fornærmelse imod os
og dine evner at tro på at du og det hele vil ende katastrofalt,

men det ved du altså bare. Selve tanken har en frygtelig magt.
Du er uønsket, vi kan ikke lide dig! - Det lærte du dengang i fortiden.
Det er din for-dom. Din vurdering af øjeblikket. Men passer det?
Er livet blot en evig gentagelse? - Kan du virkelig se ind i fremtiden? "

Hun ler og ryster på hovedet.
Ebbe: "Gad nok vide, hvad der vil ske, hvis du
gav slip på disse bangetanker - bare for et lille øjeblik
og turde se, sanse, føle f. eks. dette øjeblik, lige nu og her.
Hvad får du da øje på, som du ikke så før?
"
Mona: "Alt det, som du siger, det ved jeg godt.
Nu bliver jeg forvirret . - Jeg ved sgu godt
at jeg ikke er så god til at leve i nu´et.
- men hvordan lærer jeg så det ?"



3. Her og nu - etuden
Ebbe: "Det blev du født med at kunne.
Senere i livet er det mere en øvelsessag. Og her kommer
Fritz Perls teknik ind i billedet, som en Dør-åbner til nu´et:
Teknikken går ud på nøje at beskrive, hvad der sker lige nu, og her,
Dvs. at øve og lære dig at fordybe dig i netop det øjeblik, du er i nu."

Mona: "Jeg føler slet ikke, jeg har nogen ret
til at være her og sidde og spilde jeres tid med mig
og alle mine problemer. Jeg synes jeg er alt for kedelig!"
Ebbe: "Det er en tanke, en fordom - og en troeserklæring,
ikke en følelse. Så lad os glemme alle de der vrøvletanker lidt.
Hvordan føles det at tænke sådan?"

Mona: "Det føles rædselsfuldt."
Ebbe: "Slår hjertet og pulsen højere nu?"
Mona: "Ja - jeg kan mærke, jeg bliver urolig nu."

Ebbe: "Godt og prøv nu at sige denne Nøgle-sætning:
"Jeg har sgu også ret til at være her!" - Også hvis du ikke føler det,
så tag dig denne menneskeret! Det er en beslutning, som du måske
også tidligere har opdaget på et af de kurser, du fortalte om i går?
(Mona nikker) - Godt, og nu er det din tur Mona.

Opgaven er: Beskriv for mig, hvad du helt konkret ser,
sanser og føler, dvs. oplever. Tag dig al den tid, du har brug for.
- (Lang tavshed) .... Vil du have lidt mere hjælp?" - "Ja"

Ebbe: "Ok så Start med at sige
en række sætninger, f. eks. 10 som starter med disse ord:
"Lige nu og her er jeg opmærksom på ..."
Prøv det - og lad os se, hvor vi så kommer hen
ved at gå på opdagelse i øjeblikket, her og nu."

Mona: "Det jeg lige nu mest er opmærksom på
er ... at mit hjerte banker og mine hænder er iskolde.
Og at jeg trækker vejret alt for højt oppe i halsen. - Jeg gør
det lidt dybere og roligere (Hun trækker vejret dybere, mens hun kupler
hænderne foran munden, som vi prøvekørte før). - Ja, det er bedre.
Jeg føler mig lidt roligere nu. Men mine hænder er stadig iskolde.
Prøv at mærke." ... Hun rækker mig en hånd. Hun har ret.

Ebbe, (efter at jeg har sluppet hånden): "Og nu?"
Mona: "Jeg er usikker, og det prøver jeg på at skjule."
Hun bider sig hårdt i læben for at holde tårerne tilbage.
Ebbe: "Er du opmærksom på, at du nu bider dig i læben?"
Hun opdager det, og stopper - og laver en skæv grimasse.
(Jeg holder min kæft - for nu er hun ved at komme frem)

Mona: "Lige nu er jeg opmærksom på, at mit ansigt
er helt ude af kontrol og skælver." - Ebbe: "Ok. Fortsæt."
Mona: "Jeg vil altså ikke bryde sammen. Jeg vil ikke tude!!!"
Ebbe: "Og pissst er du nu igen ude i fremtiden. Hold fast i nu ´et,
mærk forskellen. - Nu og her, hvad er du opmærksom på?"

Mona: "Jeg er opmærksom på, at jeg ser dine øjne.
Jeg ser dit ansigt, som ser på mig. Det er rart. - Jeg føler mig mere tryg
ved at høre på dig, end ved selv at skulle finde mine egne ord. (Hun smiler til mig.
Jeg holder min kæft nu, hun tager en chance). - Lige nu er jeg opmærksom
på, at jeg har lyst til at lukke øjnene." Hvorpå hun lukker øjnene
og sidder meget længe indadvendt- i tavshed.

Ebbe: "Stadigvæk det samme spørgsmål:
Find nogle ord for, hvad du lige nu er opmærksom på."
Mona: "Jeg føler mig roligere og stærkere. Jeg trækker vejret bedre,
og nu kan jeg mærke min krop, den sidde tungere her på stolen
- og jeg falder lidt for meget sammen i rygsøjlen."

Hun retter sig derfor op, løfter hovedet, åbner øjnene
og ser igen på mig med sit intense blik: "Nu begynder det at kede mig
at sidde her med lukkede øjne! Hvad skal jeg så gøre?""

Ebbe leende: "Nej nu er det din tur Mona!
... tavshed ... Hvad undgår du f. eks. lige nu ved at spørge?
Bliv lidt i kedsomheden, og lad den vokse lidt tydeligere frem."

Mona: "Jeg føler mig skuffet,
der sker jo ikke noget!" Hun ser i et glimt ret arrig ud nu.
Ebbe: "Mærkeligt! Jeg er opmærksom på, hvordan du i løbet af ganske kort tid
er gået fra at være sky og skælvende bange - til at blive mere rolig.
At du har været lige ved at græde, så kedet dig - og nu er skuffet
og irriteret. Hvordan kan du sige, at der ikke er sket noget?
- Kan du udtrykke din irritation lidt mere klart?"

Mona: "Jeg har lyst til at gøre noget!"
Ebbe: "Godt. Prøv at dramatisere det. Sig det højt 3 gange."
Mona: "Jeg har lyst til at gøre noget!" Hun samler mere mod,
trækker vejret dybt og råber: "JEG HAR LYST TIL, AT DER SKER
NOGET NYT NU!"- (og derpå med en varmere og mere neddæmpet
stemme): "Jeg har lyst til, at der skal ske noget nyt nu."
Ebbe: "Fint, hvad skal der så ske?"

Mona: "Det aner jeg ikke, har du ikke et forslag?"
Ebbe: "Ja, at du holder fast i, hvad du er opmærksom på nu.
- Du vil godt have, der sker noget nyt. Godt, så få noget til at ske!
(Hun ser bare irriteret på mig). - Ok, så luk øjnene igen og træk dig ind
i dig selv igen et øjeblik. Lyt et trin dybere ind i tomheden og opdag,
om der er en livsimpuls i dig til noget - et eller andet sted."

Hun sidder et øjeblik og trækker blot vejret dybt og roligt
Ebbe: "Ja godt, pust lidt mere ud. Kan du mærke dig selv lidt mere nu?"
Mona sidder meget længe i en fredfyldt stilhed - og er langt væk.
Øjnene er halvåbne, ude fra set sker der ikke noget.

Ebbe: "Og luk nu blidt øjnene op og se dig omkring.
Se gulvtæppet. Se ud af vinduet - se os andre, se f.eks.
hvor forskellig vi hver især sidder - og mærk samtidig
dig selv indefra. Kan du gøre det ? - Hvad sker der så?"

Mona: "Farverne er blevet lysere. Din trøje Ulla, er meget rød.
Det hele er mere intenst nu - det er egentligt meget sjovt det her!"

Ebbe: "Hvordan ser du os her i gruppen nu?"
Mona: "Jeg føler ikke mere, at I ser kritisk på mig."
Hun ler pludselig højt. "Jeg er ikke bange for jer mere.
Nu er det mig, som ser på jer!
Ikke jer, som ser på mig."

Ebbe: "Hvordan føles den forskel?"
Mona med et ægte smil: "Rart, jeg føler mig mere HER!"
Ebbe lidt efter: "Det lyder, som om du er ved at vågne op.
Velkommen Mona - øv dig i at gribe øjeblikket!
Bid livet i låret, som vi siger - og lad være
med blot at sutte på det, vov noget."

Vi ler til hinanden,
hvorefter jeg fortsætter:
"Og det næste trin handler så igen om:
"Hvad har du mon nu lyst til? Prøv at mærke efter,
hvad du lige nu har lyst til og genopdag derved din spontanitet
og nysgerrighed, som er gemt omme bag ved genertheden.
F. eks. ved at fortælle: "Hvad er jeg opmærksom på
lige netop nu - her, hvor jeg er lige nu"


4. sessionen afsluttes
med en udvidet øve-runde:


Jeg har nu en god varm ro i maven,
og har bare lyst til at sidde stille og være ordløs
i den intense stemning, den nuhed, jeg mærker i lokalet
så det gør jeg.

Og denne gang er det Mona,
der bryder stilheden: "Var det så det hele?"
Ebbe: "Tja - du bestemmer. Betyder det, du har lyst til mere?"
Mona: "Ja, jeg er parat til alt mulig. Har du et forslag?"

Ebbe: "Tja - hvad er du sulten efter?"
Mona: "Det ved jeg altså ikke, Hjælp mig."
Ebbe: "0k. Lad os vente med det spørgsmål.
som er centralt i de næste trin. Se dig om her i gruppen,
og udvælg dig nu 3 personer, du endnu ikke har talt med,
og som du har lyst til at mødes med nu. Se dig lidt omkring.
Hvem af os her har du lyst til at få en bedre kontakt med?
Mona: "Poul - Otto - og Ulla."

Ebbe: "Godt, og det du nu skal gøre,
er blot at gentage Opmærksomheds-etuden
sammen med disse tre, ligesom du lige gjorde med mig.
Hvem vil du starte med at få kontakt med?"

Mona starter med
at sætte sig foran Poul,
og jeg opsummerer igen kort opgaven:

"Start med at få styr på din vejrtrækning.
Luk øjnene et øjeblik og mærk dig selv bedre.
Og åbn dem så blidt og meget langsomt, når du er klar.
Giv dig rigtig god tid til virkelig at se Poul. Se ham,
og mærk ham først førend du siger noget til ham.
Tag dig al den tid, som du behøver.

- Godt, og fortæl ham nu om,
hvad du lige her og nu er opmærksom på.....
Tag dig god tid. Udtryk dig først - og lyt så til,
hvad Poul svarer tilbage. Øv dig på det
og lad os se, hvad der så gror frem."



Efter Poul kontakter hun Otto,
og tilsidst Ulla på denne slowmotion aware-facon.
Det er åbenlyst, at det bliver lettere og lettere for hende
spontant og naturligt at kontakte dem, en for en. Og Mona slutter
sin 1. session af med at føle sig lidt mere med i det, som sker.
Mindre sky, mindre frygtsom og genert, mindre alene
og udenfor - og meget mere nærværende, levende.

Vi afslutter med, at de, der har lyst til det,
fortæller Mona om deres egne savn efter kontakt og opmærksomhed.

Michelle og Lisbeth fortæller, at de også godt
kender til angsten for at være i centrum. Det viser sig, at det
kan mange andre tale med om. Aftenen slutter med en diskussssion
nede i køkkenet om forskellen imellem uro, frygt og at være bange,
om at have panikangst - for sidenhen at gå over i en mere løs snak,
inden vi går til køjs for at tage hul på den 3. kursusdag i morgen."


Du kan læse mere
om Sommerkurset ved et klik her


 



Lidt generel teori
om generthed, selvtillid og kontakt
Generthed er at være bange for situationer, hvor du skal gøre
et eller andet sammen med andre. Eller træde frem foran en gruppe,
hvor du lammes af frygt for at "dumme dig", dvs. virke latterliglig og
gøre et forkert indtryk - eller på anden måde opføre sig pinligt.

Frygten, som kan stige til panik, kan udløses
blot ved tanken om at få andres kritiske spotlight
rettet imod sin krop, psyche og præstationer. Det kan føles, som om
du igen og igen er oppe til en eller anden eksamen. Og da du frygter det
værste, tillægger du lynhurtigt os andre de mest fordømmende øjne,
som i virkeligheden blot er din egen selvkritik, som du ser
ovre hos os, som du heller ikke ser, som vi reelt er.
Vi kan også sige, du bliver blind og døv
fordi du mister dine øjne og ører.

Den panik dette selvklart udløser, kan helt lamme dig
- og "den sorte klap" går ned. Pludselig opfatter du dig selv
på en underlig kunstig måde, som du ikke forstår. Det næste
du så opdager er, at du ligesom "står ved siden af dig selv"
og nu (igen) selv er blevet din egen værste kritiker

... og derefter hører du nu kun den indre rasende stemme,
som skælder ud på dig og fælder ubønhørlige nedvurderende
domme over næsten alt, hvad du, har gjort og det, vi andre gør.
En forståelig vrede imod, at du føler dine indre hæmninger.
Jo mere du både har bremsen og speederen i bund,
desto værre føles dette, selvfølgelig.


Gestaltterapeutisk set
har du nu mere eller mindre mistet kontakten
med øjeblikket , dig selv og os andre og ser ikke os mere.
I stedet for bliver du fjern, afvisende og for-dømmende,
såvel indadtil, som udadtil - og det forøger jo kun
i pinlig grad din ensomhedsfølelse. Og det kan
så let skrue sig op til et hysterisk panikanfald
i et reaktionsmønster, der bare bliver værre
med årene, hvis det ikke brydes.

Løsningen ligger i at forstå,
at Selvtillidsfølelsen desværre først kommer
bagefter,
at du har gjort noget, som du ikke troede, at du kunne.

At selvtillid og kontaktglæde er
belønningsfølelser,
der ligesom brister, bryder ud og blomstrer frem indefra,
når det, du gør lykkes for dig - ligesom glæden, stoltheden
og triumfen. Det at blive mæt, når du er sulten og få orgasme,
Disse er ikke Startfølelser, som du starter med at have,
men følelser, du måske kan ende med at føle.

Selvtillid er din belønning for at turde handle
og opdage, at du godt kan have tillid til dig selv,
dine evner, følelser, impulser og andre mennesker.

Så i stedet for at blive blændet og lammet
af den nysgerrighed, som vi andre selvfølgelig og evindeligt,
mere eller mindre ubønhørligt retter imod dig, som var du et dådyr,
der bliver indfanget af en billygte - så find, tænd og udforsk
dit eget lys og lad det stråle lidt mere frit ud til os andre.

Vendepunktet kommer den dag, hvor du opdager styrken
i dine egne øjne og føler et engagement, som stråler ud af dine øjne
og krop - og gør dig mere eet med dine ord, udtryk og handlinger.
Først da kan selvtillidsFølelsen slå rod.

... og derfra kan denne (meget efterspurgte)
indre styrkefølelse måske vokse igennem dit mod
og dine videre handlinger, hvis altså at det du gør, lykkes for dig.
Så svær er udfordringen - også for os andre, der på andre måder
ligeledes igen og igen løber væk fra det svære og usikre.


Vi kender ikke nogen dansk undersøgelse af generthed,
men ifølge en større undersøgelse af
Phillip Zimbardo (1987),
som leder The Standford University Shyness Clinic, sagde 80%
af de ca. 5. 000 voksne personer han interviewede, at de havde lidt
af generthed på et eller andet tidspunkt i deres liv. 40% fortalte,
at de betragtede sig selv som kronisk generte.
Dvs. at måske
er generthed et alt for overset kontaktproblem for
ca. 4 ud af 10 voksne i vores vestlige kultur!
( mere om Zimbardo på den næste side)

Frygten for at "tabe ansigt" og blive helt til grin
foran en gruppe, du endnu ikke kender er velkendt.
For ikke at tale om at møde et større kritisk publikum,
og opleve den totale uoprettelige fiasko => Sceneskræk.
Det er ligesom at udleve sit allerværste mareridt,
men det behøver ikke at forblive sådan.

Lidt mere teori
Det modsatte af generthed
er at eje sine egne øjne og turde se os andre, som vi er.
Ligesom det stik modsatte af at kede sig og føle angst
er at være mere aktiv, nysgerrig og engageret.

Mange gange er angst og indelukkethed
simpelthen liv, som ikke leves, opleves og sanses.

Og et vigtigt trin ud af lammelsen er derfor at give slip på tankerne,
fantasierne om alt det, der måske, og måske ikke, kan og vil ske.
Dagligt at øve sig i at fange nu ´et på denne blide facon åbner
døren til at blive mere nærværende - og jo mere du er det,
jo mindre angst og panik vil du derfor føle.

Der er selvfølgelig mange flere trin
i denne "åbne sig op og komme ud i verden" -proces,
men det er et godt udgangspunkt at se sådan på sin panik,
sin uro og ængstelse, fremfor kun at betragte sig selv
som en biokemisk forstyrrelse, en hjernedefekt,
der kun trænger til en beroligende pille.



Hvis du lider af Social fobi = intensiv generthed,
er her links til GRATIS SELVHJÆLP´s Videoer
+ hør Ebbe´s lydfiler om selvaccept + selvtillid + antipanik.
hvor du får råd og tips fra en traditionel Kognitiv synsvinkel.
+ se 2 + 3. + 4. om Social angst. + 5. lær at konversere.
+ download 3 gratis Mindfulness lydfiler + se B. + C.
+ se et helbredende "giv-mig-et-knus-gadeteater." + B.
+ se flere videoer ude til højre
+ om andre fobier

Om "Highly Sensitive persons":
+ se og hør Lise August tale om Highly Sensitive personer
+ test dig selv her: hsperson.com/test/highly-sensitive-test/
+ se på dansk:
www.sensitiv.dk + på engelsk: hsperson.com/.

Elaine Aron: 3 forelæsninger om at være superSensitiv
/www.highlysensitivepeople.com/ + //www.sensitivebalance.com/
+ www.highly-sensitive-person.dk + En masse link om HSP + se 2
sewww.hsperson.com/index.html + drjudithorloff.com/

Om den stille seje langmodige Bambus styrke.
+ Fra at være en Bekymrer, til at blive en Kriger.
+ Whitney: om at leve uden skam. Se resultatet!

+ /www.youtube.com/watch?v=5yUCFe4ERNQ
+ www.youtube.com/watch?v=raN8mvJA_Xo&feature=related
+ /www.youtube.com/watch?v=04gnoReKgD4&feature=related
+/www.youtube.com/watch?v=u4Y8LSDLgVU&feature=related
+ www.youtube.com/watch?v=WHuZydFhqDs&feature=related

Mere om at være Introvert:
/www.psychologytoday.com/

Og her er en god bog
Marti Olsen Laney " Fordelen ved at være indadvendt". Borgens forlag,
+ se //www.psykeogsjael.dk/webapp/wcs/stores/servletng
for de 25 % af befolkningen der er indadvendte, og som tror,
at der er noget i vejen med dem af den grund.
www.theintrovertadvantage.com/

Og læs en dag
"At overvinde socialangst og generthed.
En selvhjælpsguide på grundlag af kognitiv adfærdsterapi.
Af Gillian Butler. 232 sider, Pris kr 265,00.
Forlaget Klim Tlf: 86 10 37 00
E-post: forlaget@klim.dk
Internet: www.klim.dk


Klik videre til
den næste side