Kærlighedens start - og det senere forløb.
Som det fremgik af en foregående artikel er der forskere
(i hvert fald i Schweiz) der mener, at forelskelse kan lignes
ved en lettere sindssygdom, nemlig mani, som er præget af overgearet humør
og urealistiske tanker om sig selv, andre mennesker og fremtiden. På den baggrund
kan man jo frygte, at parforhold, der baseres på en pludselig og heftig forelskelse
(som svarer til det man kalder at blive "forelsket ved første blik"), måske
i det lange løb viser sig at være mindre holdbare og tilfredsstillende
fordi forelskelsen "gør blind" således at man måske i virkeligheden
ikke passer særlig godt sammen.
Dette spørgsmål er der en gruppe hollandske forskere,
der har set nærmere på for nylig. De hollandske forskere kontaktede 137 ægtepar
i 50 års alderen, som alle havde været gift med den samme i 25-30 år, og bad dem
om at besvare et lille spørgeskema om, hvorledes deres parforhold startede.
Ud fra disse besvarelser blev ægteparrene opdelt i tre grupper:
1) De, der var blevet forelsket ved første øjekast ( = 40%).
2) De, der havde startet med været venner i et stykke tid før
venskabet udviklede sig videre til varme følelser og kærlighed (30%)
og 3) de, der faldt midt i mellem, hvor der altså mere gradvis
end i den første gruppe udviklede sig både kærlighed
og venskab henad vejen (30%).
De tre grupper viste sig at være ganske ens mht. antal børn, uddannelse
og indkomst, så man kunne tænke sig, at eventuelle forskelle i trivsel
og tilfredshed kunne bero på, hvordan parforholdet var startet.
Inden undersøgelsen
havde de hollandske forskere opstillet to hypoteser:
For det første ventede de, at gruppen af "forelskede ved første blik"
ville være præget af større psykologiske forskelle mellem parterne,
mens gruppen af "venner først" ville være præget af større lighed
i psykologisk henseende - med mellemgruppen midt imellem.
Og for det andet forventede de, at der nu i 50 års alderen
vil være bedre ægte- skabelig trivsel i gruppen med ven- skab først
på grund af den forven- tede større psykologiske lighed mellem parterne
som ifølge tidligere undersøgelser normalt medfører større ægteskabelig trivsel.
Forskerne fik helt ret på det første punkt,
men - til deres egen overraskelse - ikke på det andet punkt.
Det første punkt handlede som nævnt om psykologisk lighed
imellem parterne og da alle de enkelte ægtefæller havde udfyldt
et spørgeskema om deres egen personlighed, kunne man konstatere,
at JA, der ER faktisk en væsentlig større lighed mellem ægtefællerne
i gruppen af "venner først" end i gruppen af "forelskede ved første blik"
- med mellemgruppen midt imellem.
Men hvad den ægteskabelige trivsel i de tre grupper angår,
Hypotese 2, blev forskernes forventninger ikke indfriet: På et samlet mål for
ægteparrenes tilfredshed var der absolut ingen forskel mellem de tre grupper!
En nærmere undersøgelse over tilfredsheden med forskellige sider af samlivet,
viste dog klare forskelle med hensyn til hvad man var mere
eller mindre tilfreds med.
I gruppen af "venner først" var der noget
mere tilfredshed med graden
af indbyrdes venskab og sammenhold, mens der i gruppen af "kærlighed ved første blik"
var en noget
større tilfredshed med det seksuelle samliv end i de andre grupper.
Kort sagt ser det altså ud til, at parforhold,
der starter med "venskab først" udvikler sig til et ægteskabeligt samliv
med særlig vægt på de aspekter af parforholdet, der netop har med venskab
og sammenhold at gøre. Mens de par, der starter med en forelskelse i den anden,
(altså med kærlighed ved første blik), også senere i livet bevarer en større
erotisk tilknytning til partneren, end man ser i de andre grupper.
Uanset disse nuance-forskelle vurderer de tre grupper af ægtefæller
altså alt i alt, at de er lige lykkelige i deres parforhold. Derfor kan man dog
ikke konkludere, at det går lige godt i kærlighedslivet uanset, hvordan kærligheden er startet.
For de hollandske forskere kunne jo kun undersøge de parforhold, der havde holdt i alle årene.
Det er jo også muligt, at der tidligere har været en større skilsmissehyppighed
i enten gruppen af venner først - eller i gruppen af kærlighed ved første blik,
men det kræver andre undersøgelser at finde ud af det.
Referat ved
Thomas Nielsen, lektor på Psykologisk Institut, Århus.
fra:
Forsknings-nyt fra psykologien, 2008 (6)
Kilde: Bareids, D. P H. & Barel ds-Dijkstra, P. (2007).
Love at first sight og friends first? Ties among partner personality trait similarity,
relationship onset, relationship quality, and love.
Jouriia/ of Social and Personal Relationships, 24(4). 479-496.
Hvad "snydes" der oftest om,
når der inviteres til et møde via NetDating?I gamle dage måtte man nøjes med at vælge sin kæreste blandt de relativt få mennesker
i ens egen kommune eller i de nærliggende landsbyer. I vore dage kan alle let via net-dating
vælge imellem alle mulige partnere fra hele kloden! De fleste foretrækker dog nok at vælge
imellem mulige partnere fra deres eget land og omgangskreds, men det giver jo også
et enormt udvalg. Alene i Danmark er der efter sigende over en million mennesker,
der har tilmeldt sig en eller anden form for net-dating, hvilket jo
er omkring
hver fjerde voksne person, du møder!
Net-dating har sin oplagte styrke i det formidable antal potentielle partnere,
som man lige nu og her iaften kan kontakte og vælge imellem. Til gengæld vil man
sandsynligvis via net-dating, som regel træffe en "mulig partner", som man aldrig
har set før - igen i modsætning til tidligere, hvor næsten alle kendte hinanden
derude i landsbyerne. Så Datings-mønstret har ændret sig radikalt
siden din Far og Mor sandsynligvis fandt hinanden til en fest.
Når man beslutter sig til at træffe en mulig partner,
som man har fået kontakt med via nettet, har man som regel blot set
et foto og fået en række ret overfladiske oplysninger om den pågældende,
som vedkommende selv har meddelt i sin præsentation af sig selv på nettet.
Men holder disse præsentationer nu også vand? Kan det ikke være meget
meget fristende at præsentere sig selv mere fordelagtigt, end der er hold i
i virkelighedens verden - for at få fat i den bedst mulige partner?
Det kan der i høj grad ifølge en ny amerikansk undersøgelse, der fandt,
at ganske mange af de 5000 net-datere, der indgik i undersøgelsen, indrømmede
at de bevidst havde snydt lidt (eller meget) på visse områder i deres selvbeskrivelse.
I det spørgeskema, som blev besvaret af disse 5000 net-datere,
fokuserede forskerne på disse
syv forskellige typer af snyd
( + lidt om de "for-domme", som vi er mange, der har derom:
Som
jeg Ebbe har tilføjet reratet - for tydelighedens skyld. )
1. Snyd med tiltrækkende kvaliteter og gode egenskabcr
i form af f.eks. fejlagtigt at oplyse en høj løn, lang uddannelse og god intelligens.
Oftest vil de fotoes der vises være "det bedste, som jeg har af mig selv."
2. Romantiseres formålet med at mødes?
F.eks. ved at angive at du går efter et langvarigt parforhold,
snarere end at du blot er interessseret i sjov sex for een aften.
3. Bliver interesser opgraderes helt urealistisk?
F.eks. at omtale "finere" interesser som litteratur, teater og natur
i stedet for mere ærligt at skrive at du mest ser fodbold og sex på PC éren.
eller læser Se og Hør, imens du guffer dig med kager, tv-serier etc etc.
Hvis interessen for naturen er så stor som netprofilerne siger, hvorfor
kan man så gå i timevis helt alene ved stranden - og i en skov?
4. Hemmeligholdes og forskønnes fortiden?:
F.eks. at undlade at omtale et andet forhold, eller at man har adskillige parforhold?
kørende på lidt forskellige slags blus for tiden - eller tale om bøvlet med en ex m/k
eller at sige ligeud at du igen og igen er blevet dumpet og forladt - også på nettet..
Ligeledes kan ens barndom og ens forhold til evnt. bonusbørn let forskønnes.
5. Forskønner og overvurderer man sin ens egen personlighed?
F.eks. at fremstille sig selv som mere udadvendt, venlig og samvittighedsfuld
end der reelt er basis for. Feks. at du står i Riber, fortæller du selvklart ikke
eller at du egentlig er en rigtig flot, hæderlig, ærlig og trofast mand
- eller en meget smuk kvinde - med et lavt selvværd.
Kan du stole på det, som folk siger - om sig selv?
6. Vægten - hemmelighedsholdes eller lyves der derom?,
hvilket stort set altid drejer sig om at oplyse en mere beskeden vægt,
end der faktisk er tale om.Fotoet focuserer kun på ansigtet og smilet.
7. Alderen? - kan du heller ikke regne med er sandfærdig,
hvilket ligeledes stort set altid drejer sig om at man lyver sig yngre,
end man er i virkeligheden. Fotoet kan være taget for 10 år siden.
Direkte adspurgt indrømmede over halvdelen af de 5000 net-datere,
at de faktisk havde snydt lidt eller meget på et eller flere af disse syv punkter.
Svarene varierede vældig meget fra "så godt som aldrig" over til "kun ganske lidt"
Man kunne dog ikke tale om en bestemt procentdel, der var rene snydere
og en anden procentdel, der udelukkende skrev ærligt om sig selv
Man kunne blot konstatere, at mennesker i almindelighed varierer temmelig stærkt
i ærlighed med hensyn til den måde, de præsenterer sig selv på i forbindelse med dating.
Til gengæld kunne forskerne konstatere nogle ret tydelige kønsforskelle:
Mændene snød især med hensyn til:
1) Tiltrækkende egenskaber, især ved at forskønne deres økonomi. Opad.
nr. 2) var om: Hvad formålet med at kontakte en fremmede kvinde er. Der var
oftest et bevidst formål, som mænd i undersøgelsen selv indrømmede oftest handlede
om at få god sex, snarere end de reelt set her tænkte på de andre pæne ord
om at have andre mere reele ægteskabelige interesser.
De gode forførere ved godt, hvad kvinder vil høre.
3) var at lyve om sin Alder, hvor mændene op til 50 års alderen
snød noget mere end kvinderne ved at gøre sig yngre, end de var,
- formodentlig for at få kontakt med yngre kvinder, end demselv jvnf pt 2..
For netdatere på 50 år og derover var der lige mange mænd
og kvinder, der helt bevidst snød med alderen.
For kvindernes vedkommende
var det oftest snyd med alderen, især hos de lidt ældre kvinder i undersøgelsen,
ellers var det vægten, der var det ømme punkt mht. kvindernes sandfærdighed.
De kvinder, der indrømmede at have snydt "ganske lidt" i selvbeskrivelsen,
snød langt oftere end mændene med hensyn til deres vægt,
ved at gøre den noget lavere, end den var i virkeligheden.
Når der ses bort fra det med vægten,
forekom kvinderne i øvrigt at være meget mere ærlige
i deres præsentationer/ profiler på net-dating end mændene var.
Deres selvportrætter og ønske om at blive set som gode personer
med en stor forståelse, en uforløst kærlighed med frygt for aleneheden,
alle savnene og deres evnt. børns store betydning for deres hverdag, osv
var betydelig mere ærlig og mere nuancerede, end hos mændene.
Da de udspurgte var ganske anonyme, var der ingen grund til at tro,
at kvinderne i højere grad end mændene ville lyve om deres eget snyd
ved net-dating, så denne kønsforskel med hensyn til grad af ærlighed
ved selvbeskrivelsen er sandsynligvis ganske reel.
Endelig viste undersøgelsen, at der uafhængig af køn
gjorde sig nogle klare personlighedspsykologiske egenskaber gældende
hos de, der var villige til at snyde forholdsvis meget i deres net-dating:
De var først og fremmest karakteriserede ved at have tilbøjelighed
til i dagliglivet også at være meget opmærksomme på,
hvordan de mon tog sig (godt) ud i andres øjne.
Det er altså formodentlig denne naturlige stræben efter
at tage sig godt ud i andres øjne der så let fører til at der snydes,
når kærlighedssøgende af begge køn inviterer til et møde via net-dating.
Den gruppe af snyderne, der også løj helt bevidst om andre + attributer
var især karakteriseret ved at være mindre samvittighedsfulde og betydelig
mindre hensynsfulde overfor alle andre mennesker, sammenlignet med
de mere ærlige netdatere, der ok måske snød lidt med elastikken
men i det store og hele var værd at fatte tillid til - efterhånden..
Til gengæld var der ingen forskel i mellem de ærligt søgende
og de mindre ærlige netdatere mht, job, lønforhold, uddannelse,
og hvad der skrives om ens typiske forskellige grad af udadvendthed
og indadvendthed, optimisme/ pessimisme, selvkontrol og nervøsitet etc.
- hvilket giver
profilens udtryk for "selv indsigt" en vis troværdighed.
Referat ved
Thomas Nielsen, lektor på Psykologisk Institut, Århus.
fra:
Forsknings-nyt fra psykologien, 2010 (nr. 5)
Kilde: Hall, J. A., Park, N., Song, H. & Cody, M. J. (2010).
"Strategic misrepresentation in online dating: The effects of gender,
self-monitoring, and personality traits. Journal at Social
and Personal Relationships, 27(1). 117-135.