Opdateret: 6. september, 2016
Husk at "uploade" - i Explorer/Safari/Firefox - da her ofte opdateres.
Barske fakta om stress
og det psykiske arbejdsmiljø
+ Se flere barske fakta om stresslidelser og arbejdsmiljø her.
+ Se oversigten over alle mine websider om stress, klik her
Et dårligt psykisk arbejdsmiljø
og et alt for højt stressniveau er nu et globalt problem.
En undersøgelse fra International Labour Organisation (ILO) viser,
at hver 10. arbejder i de undersøgte lande lider af stress og udbrændthed.
"Tidligere var stress relateret til det fysiske arbejde, som var hårdt for kroppen.
Men fordi at vi er gået fra at være et industrisamfund til et servicesamfund,
er der mere pres på vores psyke", siger MarjoRiitta Liimatainen fra ILO.
Danmark er et af de lande, hvor stress er blevet et stort problem,
og hvor der gøres en indsats for at komme problemet til livs,
blandt andet igennem kurser i stresshåndtering
+ se de bedste afspændings cd´er her.
Aktuelt, + Set i Netdoktor, 2001.
------------------------------
Stress situationen i Danmark:
Danskeres helbredstilstand:
En undersøgelse fra Danmarks Statistik viser,
at hver femte dansker i alderen 15 til 66 år har længerevarende
helbredsproblemer eller handicap. Af disse er det cirka halvdelen,
der er i arbejde. De dominerende problemer er ryg- og nakkelidelser,
der udgør 30 procent af samtlige helbredsproblemer.
18. juni, 2003, Ritzau, Kristeligt Dagblad.
Hver 10. dansker føler sig ofte stresset.
+ Stressforeningens tal og fakta om stress.
+ En stress historie. + at være offentlig ansat.
+ Verdens lykkeligste folk er ofte meget presset.
+ Det ligner en stress-epidemi.
Stress sender stadig flere på pension
Flere og flere danskere forlader arbejdsmarkedet i utide på grund af stress,
lyder det fra pensionsselskaberne, der oplever en stigning i erstatningsudbetalingerne.
Selv folk i 30erne og 40erne bliver sendt ud af arbejdsmarkedet som følge af stress
(- og dette sker, imens regeringen ihærdigt forsøger at skaffe mere arbejdskraft
via den nye såkaldte Velfærds-aftale. esk)
Topdanmark har på bare tre år måtte udbetale 50 procent flere erstatninger
på grund af diagnosen stress og depression. Det er en meget markant stigning.
Vi kan se, at de ramte kunder bliver yngre og yngre, og vi kan se, at selv unge menneske
i 30erne i stigende grad får hjerneblødninger, siger Jan Hoffmann,
der er direktør for livsforsikring i Topdanmark.
Det er svært at få præcise tal for, hvor mange danskere,
der giver op og forlader arbejdsmarket før tid som følge af stress,
fordi den enkelte måske får et hjerteanfald eller dårlig ryg,
før end der stilles en Stress- diagnose.
NetDoktor- 19. juni, 2006
Det er oftest Arbejdet,
og ikke familien, der giver os stress.
Tilpas antallet af opgaver med antallet af arbejdstimer.
Så falder stressniveauet, fastslår en ny undersøgelse fra FTF.
Det er arbejdet, der sender temperaturen på de ansattes stress-termometer
helt op i det røde felt. Det viser en undersøgelse fra
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd).
Hele 7 ud af 10 jordemødre, pædagoger,
buschauffører og it-ansatte oplever, at det er kravene på arbejdet,
som giver dem stress og sender dem hjem i sygesengen.
+ se På barselsgangen løber vi rundt som stukne grise.
Svært at nå det hele
Samtidig mener 2 ud af 10, at det er spændingsfeltet imellem arbejde
og familieliv, der stresser dem. Det er svært både at nå alle opgaverne
på arbejdet og så samtidig hente børn, vaske tøj, købe ind
og hvad der ellers måtte være af gøremål i løbet af en dag.
Kun 1 ud af hver tiende FTF'er mener, at det er kravene
i familielivet, der virker stressende. - fra www.politiken.dk,
Torsdag 8. jun 2006
Hver 4. chef bliver syg af stress!
set i Information, 1. oktober 2002, skrevet af Jens Nielsen
De danske ledere rammes i stort tal af psykisk og fysisk sygdom
Hver fjerde nuværende leder erklærer selv at have et dårligt liv på grund af stress,
og hver femte tidligere leder er ramt af reel depression, fordi for mange ledere er
for dårligt rustede til jobbet, mener Ledernes Hovedorganisation. :
Mere end hver fjerde, 27 procent, af de aktive ledere
har stærkt nedsat livskvalitet på grund af stress, der udspringer
af deres arbejde, og for tidligere ledere er tallet helt oppe på 37 procent.
Hver tiende af de nuværende ledere er så stressede,
at det påvirker deres helbred og gør dem syge.
Hver tiende af de nuværende og hver femte forhenværende leder har
en egentlig, behandlingskrævende depression, som følge af deres arbejde.
Det er en nedslående del af konklusionen
på den hidtil største undersøgelse af stress blandt danske ledere.
Undersøgelsen præsenteres på konference afholdt af Ledernes Hovedorganisation (LH),
der står bag undersøgelsen sammen med Psykiatrisk Forskningsenhed på Hillerød Sygehus.
Undersøgelsen peger på, at stress er en tungtvejende årsag til, at ledere forlader deres stillinger
enten fordi de selv siger stop, eller fordi de tvinges væk ligesom en tredjedel
af de aktive ledere risikerer at blive ramt af af alvorlige stress-symptomer.
Især Mellemledere er i klemme
I en anden undersøgelse, det såkaldte Ledelsesbarometer,
der blev offentliggjort i sidste uge, erklærede to tredjedele af lederne sig tilfredse
med deres arbejde, men specielt blandt mellemledere bør det pres,
som ledelsesansvaret medfører, tages mere alvorligt.
Formanden for LH, Svend Askær, opfordrer derfor
ledere »længere nede i hierakiet« til ikke bare at vente på, at topledelsen handler:
»Som leder må du sikre dig, at de krav, virksomheden stiller,
passer med de rammer og vilkår, de giver dig som lede
Der skal være balance mellem ansvar og indflydelse,«
Og netop afgrænsningen af ledelsesansvaret og rollefordelingen
eller mangelen på samme, er en af de stressudløsende faktorer, der fremhæves:
Over halvdelen af de tidligere og 38 procent af de nuværende stressramte ledere oplever
modstridende krav, mens det kun gælder for ni procent af alle lønmodtagerne.
Og samtidig ved kun 42 procent af de nuværende ledere
(og 35 procent af de tidligere) præcis, hvad der forventes af dem,
mens det tilsvarende tal for lønmodtagere generelt er 80 procent.
Herudover føler de stressramte ledere også, at de mangler indflydelse på deres jobindhold,
at de ikke få den hjælp, de har brug for fra deres overordnede, at de mangler information,
ligesom de derfor heller ikke er videre tilfredse med samarbejdsklimaet på virksomheden.
Efterslæb på uddannelse
Undersøgelsen, der omfatter 2.200 ledere,
viser ifølge cand.psyk. Marianne Boje Andersen tydeligt,
at de danske ledere i de senere år har fået både flere og sværere arbejdsopgaver.
Og det er der mange, der kun kan klare eller prøve at klare på én måde:
»Jamen, de må jo blive nogle timer mere<<,
Den ugentlige arbejdstid for LH-medlemmerne er derfor steget med tre timer på blot to år
og er nu oppe på gnmsnit 48,5 timer om ugen. Marianne Boje Andersen efterlyser derfor
bedre udviklingsmuligheder for lederne: »Mange ledere lærer at være ledere ved at være det,
og de stressede ledere er dem, der har haft de dårligste muligheder for uddannelse
og faglig udvikling og der er stadig et stort efterslæb med uddannelse,«
siger Marianne Boje Andersen.
"Men det er svært ude på de mange små og mellemstore danske virksomheder,
hvor der måske nok er penge og vilje til at efteruddanne, men hvor det tit er et problem
at undvære en leder i den tid, uddannelsen tager.
Se mere www.information.dk/ VisArtikel No=134552
© 2002, Dagbladet Information,
Mere arbejde gør folk mere syge.
Når ordrerne vælter ind hos virksomhederne,
rammer det medarbejdernes helbred direkte, lyder konklusionen
i en ny dansk-amerikansk undersøgelse. Herfra fremgår det,
at antallet af sygedage blandt mænd stiger med 14 procent
og blandt kvinder med 24 procent, når virksomheden
øger deres eksport med 10 procent.
Politiken, 21. juli, 2016
15. aug. 2008
Sygeplejersker bliver syge af stress
Sygeplejerskerne reagerer på de exstra pressede omgivelser
ved at gå ned med stress i et antal, der ikke er set før, skriver JydskeVestkysten.
"Vi behandler flere sygeplejersker med stress end nogensinde. Vi kan se,
at sygeplejerskerne reagerer med uro på turbulensen med nye placeringer
og lukninger, siger ledende overlæge Søren Dahl på
Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik i Haderslev.
I 2006 fik 51 sygeplejersker i Sydjylland konstateret stress.
På de tilsvarende klinikker i Vejle og Odense bekræfter overlægerne udviklingen.
I Odense behandlede klinikken 44 sygeplejersker og sygehjælpere i løbet af 2006 og 2007.
7. oktober 2005
Sygeplejersker førtidspensioneres på grund af stress
Stress og psykiske lidelser har på få år udviklet sig til at blive
den væsentligste årsag til at sygeplejersker må gå på førtidspension,
viser en ny undersøgelse fra sygeplejerskernes pensionskasse, PKA.
Tidligere var det lidelser som slidgigt, rygproblemer og muskelsygdomme,
der var skyld i at sygeplejerskerne måtte forlade arbejdsmarkedet. Kravene
og forventningerne har ændret sig. Ikke alene på hispoitals arbejdspladserne,
men generelt i samfundet. Sygeplejerskerne er dog yderligere belastede,
fordi de i dagligdagen arbejder tæt på andres problemer og lidelser,
siger Maybritt Mørch, rådgivningschef i PKA.
Når stadig flere får tilkendt førtidspension på grund af psykisk sygdom,
skyldes det efter hendes vurdering også, at det nu i højere grad end tidligere
er accepteret, at psykiske lidelser har betydning for ens arbejdsevne.
Psykiske lidelser vejer også tungt i årsagerne til,
at læger må forlade arbejdsmarkedet og gå på invalidepension.
Men Lægernes Pensionskasse opgør ikke løbende årsagerne til,
at læger førtidspensioneres. - N. Döllner,
Dagens Medicin 7. oktober 2005
Flere førtidspensioneres på grund af stress
Flere og flere søger om førtidspension på grund af stress og
stressrelaterede sygdomme. En opgørelse fra livsforsikringsselskabet PFA
viser, at 20 procent af alle ansøgninger om førtidspension skyldes stress
eller har stress som følgediagnose. For få år siden var det to til tre procent.
Det er ifølge kundeservicedirektør i PFA Karin Kjemtrup først nu,
man har fået øje på, at depression og hjerneblødninger ofte er udløst af stress.
Stress i sig selv udløser ikke førtidspension, men det gør disse alvorlige følgesygdomme.
Hun understreger også, at det ikke er én bestemt faggruppe det rammes,
og at det også er unge mennesker fra eksempelvis IT-branchen,
der rammes af stressrelaterede hjerneblødninger.
Formand for Psykiatrifonden overlæge Jes Gerlach vurderer,
at hver femte dansker er så stresset, at det går ud over livskvaliteten og truer helbredet.
Han mener, at det især skyldes den nye deadline-kultur på arbejdspladsen,
hvor medarbejderne selv må strukturerer sin tid, blot opgaven er færdig
til et bestemt tidspunkt. Det giver frihed, men ikke tryghed.
"Det er stressende at skulle administrere sin tid selv.
Så pukler man ekstra meget.
Vi lever i en præstationskultur om man har det godt,
imens man arbejder er lige meget" siger han.
Politiken, NetDoktor, 2 - 10 - 2002.
Stress sygdomme
og Depression rammer karriere-kvinder hårdest!
Sygemeldinger, medicin og smøger mod stress og depression
hører til dagens orden for ca. 14 procent af de kvindelige ledere,
mens kun halvt så mange mænd rammes. Mere end hver ottende
(1 ud af 8) kvindelige leder kæmper med depressioner - dobbelt så mange
som deres mandlige kolleger. Det viser en ny undersøgelse,
foretaget af Ledernes Hovedorganisation (LH)
i samarbejde med Hillerød Sygehus.
Eksperter er ikke overraskede.
»Kvinder dobbeltjobber ofte. De slapper ikke af, når de kommer hjem,
men prøver også at finde tid til at tage sig af børn, venner, familie
og huslige gøremål. Det er lige til at knække halsen på«,
siger miljøkonsulent i LH Signe Tønnesen.
Set i politiken.dk , 12. juni, 2003
2012
Mange præster går ned med stress
Det kan være en barsk omgang at være præst i den danske folkekirke.
Stress, mobning og for meget arbejde er tre udbredte fænomener i præstehvervet,
viser en rundspørge, Politiken har foretaget. Heri angiver næsten hver femte præst,
at han eller hun er ensom og isoleret i jobbet, hver femte har oplevet mobning
inden for de sidste frem år, og 40 procent angiver, at de er belastet
af for meget arbejde.
Næsten hver femte har da også været sygemeldt på grund af stress,
ligesom flere skriver, at de ikke har været sygemeldt, men at de har haft
klare symptomer på stress. Næstformand i Den Danske Præsteforening,
Peter Hedegaard, er ikke overrasket. Foruden gudstjenesten skal præster
stå for begravelser, bryllupper, dåbssamtaler, konfirmander, minikonfirmander
og almindelig sjælesorg. "Det er for meget," mener han.
www.dr.dk/Nyheder/ 22. juli, 2012
Hver 4. dansker føler sig stresset.
Forskere vurderer, at cirka hver fjerde dansker føler sig så stresset,
at det går ud over livskvaliteten, og det på trods af, at danske lønmodtagere
aldrig har haft bedre arbejdsforhold end i dag. Speciallæge ved Stressklinikken
på Skodsborg Sundhedscenter Jørgen Lund fortæller, at de stigende forekomster af stress
ikke kun kan forklares med, at udviklingen på arbejdsmarkedet stiller større og større krav,
men udviklingen af stress begynder allerede i ungdommen. "Sagen er, at man vil det hele i dag.
Vi vil gøre karriere, have tid til familien, have tid til os selv, dyrke sport.
Oven i det kommer så, at vi vil have kvalitetstid med børnene",
siger han.
Fagforbundet HK har gjort stress til sin vigtigste fagpolitiske kamp,
og har ved hjælp af blandt andet informationskampagner og oplysninger på internettet
forsøgt at gøre en indsats. Det har betydet, at andre fagforbund nu også følger trop
med informationskampagner, hjemmesider, temadage og kurser.
Jyllands-Posten, Erhverv & Økonomi, forsiden, 2002
Mere om Stress blandt ledere:
Sjællandske ledere er langt mere stressede end jyske ledere,
viser en ny undersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation (LH).
58 procent af lederne i Ringkøbing og Sønderjyllands amter
siger, at de ikke er påvirket af psykisk eller fysisk stress.
Det gælder for halvdelen af de nordjyske ledere.
Derimod er kun 42 procent af lederne i Vestsjællands Amt
og 34 procent i Roskilde Amt ikke ramt af stress. Formand for Dansk Aktionærforening
Ejvind Sandal mener, at der på Sjælland og især i København er prestige i at sige,
at man har travlt, og i Vestjylland rangerer det højere at sige
at man er i stand til at tage tingene roligt.
Administrerende direktør Kenneth Iversen forklarer forskellen med en livsstilsforskel.
Han mener, at det er stressende at skulle leve op til den smarte facade,
der hører til jetsettet i København. Jyllands-Posten, Job og Karriere, 3.
Set i NetDoktor, 12. juni, 2003
VK-regeringen forringer Arbejdsmiljøet:
"Den såkaldte beskæftigelsesminister, Claus Hjort Frederiksen,
minder lidt om John Wayne. Slår altid først og tænker ikke bagefter.
Brutale fyringer af arbejdsmiljøprofessionelle, som bevirker tab af viden
og kompetence og et dårligt arbejdsmiljø", skriver overlæge,
ph.d., Johan Hviid Andersen, Arbejdsmedicinsk
Klinik på Herning Centralsygehus.
Han mener ikke, at man er i stand til at forbedre arbejdsmiljøet,
og skriver, at der ikke mere er en overvågning af det danske arbejdsmarked,
så at man kvalificeret kan vurdere, hvor man skal tage fat.
Der har været meget dårlige erfaringer
med tidligere forsøg på at komme dårlige arbejdsvilkår til livs,
såsom en 'Handlingsplan mod ensidigt gentaget arbejde' ,
om ingen rigtig vidste hvad var .
Der blev fordelt millioner ud til virksomheder,
som ikke fik gjort noget ved det, skriver han. Han mener,
at der er mange, der bliver udnyttet på arbejdsmarkedet.
Desuden mener han, at de problemer, der bliver taget hånd om i dag,
som ventelister og ældrepleje, er stærkt overvurderede
og oftest blot symptomer på det dårlige arbejdsmiljø.
Set i Netdoktor den 28-2-2002, + Politiken,
---------------------------------------
Den offentlige sektor
er 10 gange hårdere ved sine ansatte
end den private, viser ny undersøgelse. I undersøgelsen, der er foretaget
af Dansk Arbejdsgiverforening (DA), har man undersøgt, hvorfor
8.000 medarbejdere gik direkte fra et job i det offentlige
over til førtidspension.
Forfatterne konkluderer, at den offentlige sektor
ikke er god nok til at leve op til forpligtelserne overfor medarbejdere,
der ikke længere kan klare jobbet. Social- og sundhedssektoren er
især hård ved medarbejderne. Politiken, 11. oktober, 2001.
SYGEHUSPERSONALET ER SLIDT OP
Kronisk trætte, deprimerede, irritable og ofte syge. Sådan ser
hverdagen ud for personalet på landets sygehuse generelt, viser de
første resultater fra Arbejdsmiljøinstituttets PUMA-undersøgelse. Det
er den første store undersøgelse om udbrændthed i Danmark.
Jordemødrene er de mest udbrændte,
men de færreste af dem kommer frem med det,
siger Lillian Bondo, næstformand i Jordemoderforeningen.
i Politikens nyhedsbrev den 6 - 6 - 2001
Socialrådgivere:
Flere og flere socialrådgivere lider af stress
Dansk Socialrådgiverforening har på kun et år fået 138 henvendelser
om sygemeldinger fra socialrådgivere på grund af stress. Mindst 2 af dem
søger om erstatning hos Arbejdsskadestyrelsen. Hovedparten af dem
er ansat i kommunerne, og de lider af forhøjet blodtryk, depression,
ondt i maven, angst og har vanskeligt ved at træffe beslutninger.
12. juni- 2003, Jyllands-Posten, Job og Karriere, forsiden.
Skolelærere:
Arbejdstilsynet har gennemført en stor undersøgelse af landets skolelærere.
Konklusionen er, at mange er udbrændte og stressede. På hver femte
ud af 187 skoler har Arbejdstilsynet vurderet, at lærerne lider under
'konkrete psykiske belastninger', og der er nu udstedt 37 påbud
til kommunerne om at gøre noget for at forbedre forholdene.
Undersøgelsen er den første af sin art herhjemme, og den illustrerer,
at lærernes hverdag er præget af uklare jobkrav, konstante krav om forandring,
vanskellige børn og forældre og alt for ofte af trusler om vold.
Set i Netdoktor den 23 - 10 - 2001
20. aug. 2010
Omkring hvert fjerde barn
døjer dagligt med nervøsitet, hovedpine
eller ondt i ryggen. Det viser tal fra Skolebørnsundersøgelsen i 2010..
"Det går ud over børnenes livskvalitet, deres indlæring og deres sociale liv",
siger professor Bjørn Holstein fra Statens Institut for Folkesundhed, som står
bag skolebørnsundersøgelserne, der gennemføres hvert fjerde år.
Nervøse drenge
Omkring 5000 børn i 5., 7. og 9. klasse har bidraget
til den seneste undersøgelse af skolebørns generelle sundhed.
Omkring 20 procent af eleverne har været kede af det mindst ugentligt
i det seneste halve år, og lidt flere har været nervøse mindst ugentligt.
Det er især pigerne, som oplever at være kede af det og nervøse,
imens drengene, især i 7. klasse blot fortæller, at de er nervøse.
- Flere har daglige symptomer, f.eks. hovedpine hver eneste dag.
Vi kan også tydeligt se, at hovedpinepiller er blevet den lette løsning mod smerter
og ubehag. 60 procent af pigerne i 9. klasse har brugt lægemidler mod hovedpine
i løbet af den seneste måned, siger Bjørn Holstein.
Uvidende forældre
Ofte er forældrene uvidende om børnenes tilstand,
og børnene bliver hverken undersøgt eller behandlet med andet
end de gængse håndkøbsmidler mod smerter, som undersøgelsen viser,
at stadig flere børn og unge bruger. I de seneste 20 år er der sket
næsten en fordobling i procenten, der bruger lægemidler..
www.dr.dk/Nyheder, 21. august, 2010
Større bøde for dårligt Arbejdsmiljø:
Fra 1. november træder en strengere arbejdsmiljølov i kraft,
hvor man kan få op til 30.000 kroner i bøde, siger direktør i Arbejdstilsynet Jens Jensen.
Hvis en virksomhed ikke har en arbejdspladsvurdering, en sikkerhedsorganisation
eller en tilsluttet bedriftssundhedstjeneste, må den fremover betale
10.000 kroner per overtrædelse i bøde.
Stress på grund af mobning og giftig ledelse.
+ videnskab.dk/kultur-samfund/mobning-giver-traumesymptomer
+ Se NetDoktor: Om mobning på arbejdspladsen.
+ www.mobning.info/haandtering-af-mobning/
+ Mobning - en traumatisk oplevelse.
+ /toxicmanagement.dk/
Danskerne ER stressede !
En ny undersøgelse viser, at 2 ud af 3, dvs. to tredjedele
af befolkningen! her lige før århundredeskiftet oplever deres liv
som værende alt for stressfyldt.Det er især arbejdslivet, der er blevet hårdere,
og eksperter peger på begivenheder som udliciteringer
og et højere arbejdstempo som nogle af de faktorer, der gør sig gældende.
Især syntes den højtuddannede del af befolkningen
at døje med stressproblemer.
Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen nævner tendensen
til at arbejde i grupper, hvor flere deler opgave. Ansvaret over for gruppen
kræver, at man bliver på jobbet, til problemerne er løst. Samtidig
er der flere end før, der vælger et karrierejob.
(Aktuelt og Radioavisen, 1999)
Stress kan gøre dig syg - og slå dig ihjel!
Selvstændige har en højere dødelighed end lønmodtagere,
viser ny undersøgelse. Undersøgelsen fra Arbejdsløshedskassen
for Selvstændige konkluderer, at de selvstændige sammenlignet
med lønmodtagerne har en højere dødelighed i alderen 30 til 63 år.
(kilde: Aktuelt, Set i Netdoktor den 16 - 3 - 2001).
Og så endelig en god nyhed!
Fik Nobelpris for at finde årsagen til mavesår
Mavesår skyldes ikke stress, syre, krydret mad eller kaffe,
som man tidligere har troet, men en bakterie ved navn helicobacter Pylori,
der effektivt kan behandles med helt almindelig antibiotika.
Det opdagede to australske forskere allerede i 1984.
Dengang blev de hånet for opdagelsen nu har de fået nobelprisen.
I mange år behandlede man mavesår med antidepressiv medicin, der virkede,
fordi mange af midlerne også indeholder antibiotika. Man har også forsøgt sig
med at klippe det nederste af mavesækken, det virkede også fordi
Pylori-bakterien kun angriber den nederste del af mavesækken.
Men siden 1991 har mavesårspatienten altså, takket være
de to australske forskere Robin Warren og Barry Marshall,
kunne nøjes med almindelige antibiotika,
når diagnosen hedder mavesår.
Hvorfor er chefer ofte så sure ?
Der er ingen grund til at være misundelig på chefen.
Det kan godt være, han får mere i løn, men til gengæld
har han formentlig større problemer med sit sexliv.
En ny italiensk undersøgelse tegner et dystert billede
af mandlige chefer, der i stor udstrækning bliver ramt af
manglende lyst i dobbeltsengen, når det spidser til på arbejdspladsen.
»Stress er årsagen til manglende sexlyst. Og det topper blandt selvstændige
og chefer«, siger sexolog Ciro Basile Fasolo fra Universitetet i Pisa til Politiken.
På en konference for den europæiske impotensforening som blev holdt i Rom
fremlagde Fasolo sin undersøgelse, hvor han har spurgt 2.000 mænd om,
hvordan deres arbejdssituation påvirker deres lyst til sex.
En tredjedel af de mænd, som driver eget firma
eller befinder sig i en lederstilling, har helt tabt lysten til sex,
mens 64 procent har problemer med at nå en tilfredsstillende erektion.
Anderledes godt ser det ud for arbejdsløse og studerende,
der ikke har problemer med at blive begejstret.
Stress ødelægger dit sexliv!
Overlæge og sexolog Thomas Gerstenberg fra Amtssygehuset i Herlev
har ikke selv set undersøgelsen fra sin italienske kollega, men han kender
udmærket til den manglende sexlyst blandt mandlige danske chefer.
»Når man hele tiden tænker på sit arbejde, så bliver man stresset,
og det går ud over sexlivet.«, siger Thomas Gerstenber
og forklarer, hvordan stress sætter sig i potensen:
»Når man skal have rejsning, skal vævet slappe af.
Det har det sværere ved, når man er belastet i sit arbejde,
fordi hverdagens problemer overskygger den del af livet«.
Værst for de selvstændige
Selv om den manglende lyst i princippet kan ramme alle mænd
med et stressende job, siger den danske sexologs erfaringer, at det oftest
er de selvstændig erhvervsdrivende og chefer med meget ansvar på skuldrene,
der har problemer med rejsningen. »Noget af det første, jeg spørger om, er:
Hvad laver du, hvor meget fylder dit arbejde, og hvor meget fylder dit sexliv«,
siger Thomas Gerstenberg.
Han understreger, at viagrapiller ikke kan løse problemet,
og at sexlivet kun kommer til at blomstre igen, hvis man har overskud
til ikke kun at tænke på sin arbejdssituation. "Tag på ferie, foreslår han
»Mange siger til mig, at når de er på ferie, så kommer sexlivet
til at blomstre frem igen«, forklarer han,
(Politiken, 15. okt 2001)
Tarzan døde af en blodprop!
Nogle bekymrer sig alt for meget om stress,
imens andre helst bider stressen i sig - og dør af det.
Et stresset arbejde er noget, der taler meget om i samfundets elite
I de laveste sociale lag er man derimod ikke meget for at beklage sig
"over den slags". Til trods for at det er den gruppe, som er hårdest ramt
af stresssygdommene. Forskning viser tydeligt , at en manglende erkendelse
af sine egne stressgrænser ( = Tarzan-syndromet ) går hånd i hånd med
en uhyggelig høj risiko fo, at du en dag dør af en blodprop i hjertet.
Ufaglærte har den størst chance
for at dø af følgevirkningerne af diverse stresssygdomme,
men om dette mest skyldes arbejdet - eller en usund livsstil ?
ja det ved forskerne endnu ikke. ( se også: 1 + 2 + 3 )
Der er sket både en stigning
og et fald i antallet, der har ensidigt gentaget arbejde
Antallet, der udfører den tungeste del af ensidigt gentaget arbejde (EGA),
er faldet 25% på fem år. Det viser ny forskning fra Arbejdsmiljøinstituttet (AMI).
Planen om at halvere omfanget af ensidigt sundhedsskadeligt arbejde,
der udsprang af en vedtagelse i Folketinget i 1991, er ikke nået.
Men undersøgelsen viser også, at hvis man kun ser på det lettere EGA,
er forekomsten af lønmodtagere, der gentager de samme bevægelser
i en stor del af arbejdstiden steget med en fjerdedel i samme periode.
Stigningen er udelukkende sket blandt funktionærerne.
For meget ensidigt gentaget arbejde kan give problemer med hænder, arme,
skuldre og nakke samt træthed og psykisk dårligt velbefindende.
Forskere fra Danmarks Tekniske Universitet
samt Center for Alternativ Samfundsanalyse, CASA, fremhæver,
at der er ikke udsigt til, at problemerne forsvinder af sig selv.
De anbefaler derfor, at man hurtigt iværksætter en ny handlingsplan for
at forbedre arbejdsmiljøet. Hovedorganisationerne og brancheorganisationerne
skal forpligtes mere og Arbejdstilsynet skal spille en mere aktiv direkte rolle.
Information + Set i Netdoktor den 14 - 6 - 2001.
Dårligt psykisk arbejdsmiljø
er hvert år årsag til en million sygedage.
Det koster virksomhederne to milliarder kroner om året, viser en undersøgelse
fra Ledernes Hovedorganisation. Arbejdspladser med et dårligt psykisk arbejdsmiljø
har dobbelt så mange sygedage som arbejdspladser, hvor medarbejderne føler sig godt tilpas
I alt skyldes hver 20. sygedag dårligt psykisk arbejdsmiljø, viser undersøgelsen.
Det svarer til fem procent af alle sygedage.
Radioavisen, NetDoktor 16 - 10- 2002
Skilsmisse og stress
Det er ikke egoisme, men stress, som er årsagen til,
at så mange yngre par bliver skilt. Det mener forskningschef
på Institut for Fremtidsforskning Liselotte Lyngsø. Hun mener,
at parrene sætter sig for hårdt i det på grund af deres store forbrug.
"Jeg tror, kvinderne i 30erne er den mest stressede del af hele befolkningen",
siger Liselotte Lyngsø. Hun mener ikke, at problemet vil blive mindre
i fremtiden. Kristeligt Dagblad, Set i Netdoktor den 18-5-2001.
Famlien er Stresset:
Det giver mere stress at være hjemme
hos familien end på arbejde, føler hver femte voksne dansker.
Det viser en rapport ved navn 'Tendenser i tiden', af sociolog Mette Jensen,
der er seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser.
41 procent af småbørnsforældrene i undersøgelsen siger,
at det er meget lettere at styre tingene på arbejdet end hjemme.
Undersøgelsen fortæller, at de fleste ønsker at prioritere familien,
men at arbejdslivet flyder alt for let over i familielivet.
Kun 21 procent sagde,
at deres familie og arbejde er lige vigtigt
og lever efter denne prioritering.
Politiken, 10 - 10 - 2001.
Vi har længe anet det:
Stress æder hjerneceller
"Det er på tide, at samfundet tager stress alvorligt.
Sker det ikke, vil det have store økonomiske konsekvenser.
Og det vil betyde en ringere livskvalitet for tusindvis af danskere",
siger overlæge Jes Gerlach, der er formand for PsykiatriFonden.
Hans udmelding skal ses i lyset af, at der i disse år foretages landvindinger
inden for forskningen i, hvad stress gør ved hjernen. Det nyeste er, at langvarig
og svær stress påvirker hjernen i en sådan grad, at en del i den skrumper. Det medfører
en forøget risiko for depressioner og problemer med indlæringen og hukommelsen.
Stress kan føre til depressioner, siger Jes Gerlach.
Han tøver ikke med at kalde depression for en folkesygdom og skønner
at op imod 250.000 danskere lider af sygdommen. Ca. 150.000 er så hårdt ramt,
at de har brug for proff. behandling. Langt fra alle kommer det, men Gerlach håber,
at de nye opdagelser inden for hjerneforskningen sætter gang i en positiv udvikling.
»Den nye forskning har vist, at en særlig struktur i hjernen,
den såkaldte hippokampos, skrumper ved tilstande, som er præget af
høj koncentration af stresshormonet kortisol. Det ses ikke alene ved langvarig stress
og tilbagevendende depressioner, men også ved Alzheimers sygdom
og alkoholmisbrug«, siger han.
Der kommer hele tiden ny viden frem om den lille,
men meget vigtige struktur i hjernen, der populært kaldes
for 'hjernens skrivebord', fordi den sorterer i alle de oplysninger, vi modtager.
»Forskningen i denne meget centrale del af hjernen er blandt de varmeste emner
lige nu blandt videnskabsfolk. Det er den, fordi den er en nøgle til forståelsen
af sammenhængen mellem stress og depression«, siger Poul Videbech,
der er overlæge på Psykiatrisk Hospital i Risskov.
Set i Politiken, 20 - 2 - 2001.
+ Stress svækker ikke blot immunforsvaret,
men gavner også sygdomsfremkaldende bakterier. Ifølge forskere
fra Moorehouse School of Medicin i Atlanta gror bakterierne hurtigere,
når de påvirkes af stresshormonerne adrenalin og noradrenalin.
Det betyder at stresshormoner kan hjælpe infektioner på vej.
(Berlingske Tidende) Set i Netdoktor den 3. juni 2000.
Fra År 2000:
Hver sjette dansker har stress-symptomer!
Et arbejdsmarked med flydende arbejdstider er en af årsagerne til,
at flere danskere har stress i hverdagen. I dag må hver 6. dansker leve
med stresssymptomer hjertegalop, ondt i maven og hovedepine,
nedtrykthed og søvnløshed.
Overlæge og stressforsker på Hillerød Sygehus Bo Netterstrøm mener,
at erhvervslivet bør tage et langt større ansvar for problemet. Blandt andet burde
arbejdsgiverne ligesom i Sverige være mere opmærksomme på arbejdsmiljøet,
hvis medarbejdere har for mange sygeperioder.
Bo Netterstrøm henviser også til det svenske initiativ,
hvor der er blevet oprettet særlige stress-klinikker, hvor man behandler folk
med stresssymptomer, og hvor man laver en forebyggende indsats. Han mener
dog ikke, at det ligger til dansk mentalitet at tage det afgørende skridt,
der kan sætte ind overfor arbejdsforhold. "Vi koncentrerer os
om den skadelige tobak og alkohol, og ser ikke på den
generelle sundhedstilstand," siger Bo Netterstrøm.
NetDoktor 18. februar 2000
I år 2001:
"Nye undersøgelser viser,
at ca. 20% , dvs en femtedel
af alle voksne danskere NU næsten dagligt har symptomer på stress.
Vedvarende stress kan bl.a. føre til blodprop i hjertet, forhøjet blodtryk,
mavesår og astma. Men stress kan også forårsage psykiske lidelser som depression",
påpeger overlæge Jes Gerlach, formand for PsykiatriFonden.
Han kalder stress for »vor tids kulturelle udfordring«.
»Vi bliver qua vores opdragelse indkodet en slags perfektionisme - en ambition
om at være værdifulde i kraft af det, vi yder. Vi svinger en indre pisk over nakken -
vi sætter det højest i livet at demonstrere over for vores omgivelser, hvor
værdifulde vi er. Dét bliver vi stressede og syge af«, siger han.
Politiken, 18 - 2 - 2001.
Allerede i 1992 havde Danmark udgifter for
ca. 900 millioner kroner kun i forbindelse med stressrelaterede
hjerte-kar-sygdomme. Hvad alene disse kostbare behandlinger koster
os i penge her i år 2001, ved jeg ikke, men prøv selv at gæt.
I Sverige koster stress 80 milliarder kr!
Dårligt arbejdsmiljø koster det svenske samfund 80 milliarder
svenske kroner om året. Det fremgår af en ny rapport fra Erhvervsministeriet.
Halvdelen af langtidssygemeldingerne er forårsaget af dårligt arbejdsmiljø,
og den største faktor er stress.
Det er især de ansatte inden for det offentlige, der har fået det værre,
og to tredjedele af sygemeldingerne kommer fra kvinder. Mænd bliver
oftest udbrændte i IT- og byggebranchen. Viceerhvervsminister Mona Sahlin har
derfor fremlagt en handlingsplan. Blandt andet skal myndighederne kunne gribe
ind over for virksomheder med mange sygemeldinger, så arbejdstempoet
nedsættes. Desuden skal der oprettes nye centre for arbejdsmiljø.
Set i Netdoktor den 6 - 6 - 2001.
"Mange mennesker i de rige vestlige industri lande
oplever sig selv som syge! I en amerikansk undersøgelse
var det kun mellem 5 - 14% af en undersøgt befolkningsgruppe,
som sagde, at de slet ikke havde nogle somatiske smertesymptomer
og kunne sige, at de følte sig helt sunde og raske.
Det stigende antal lægekonsultationer i Danmark
tyder på, at vi snart har lignende forhold. En dansk undersøgelse
fra 1987 viste, at dengang klagede ca. 30% af alle voksne danskere
over vedvarende smerteproblemer. 17% havde stærke akutte smerter.
Og disse smerter
og barske sårbarhedstal
er ikke blevet mindre siden !
Det anslås, at 50 - 70% af de, som går til læge
kommer med smerter, hvor organ-årsagerne enten er
underordnet eller slet ikke er til at udrede! (Welner, 1984).
Det er mest hovedpine, søvnløshed, lænde og rygsmerter,
led, mave og hjertesmerter, som danskerne klager over.
NYT om arbejdsskader:
I forhold til for seks år siden er antallet af psykiske arbejdsskader
steget voldsomt. 50 procent flere anmeldelser af denne form for
arbejdsskader lander i dag på Arbejdsskadestyrelsens bord.
Alligevel mener erhvervspsykolog Kitty Dencker,
at der er endnu flere tilfælde.
I alt 696 anmeldte i 2000 en psykisk arbejdsskade,
og i det tal er ikke inkluderet den gruppe, der får et voldsomt chok
på arbejdet, og som derfor bliver uarbejdsdygtige i en periode.
Forklaringerne strækker fra vold på jobbet til de højere krav
om fleksibilitet og for lidt indflydelse på jobbet.
Sandsynligheden for at få godkendt
en psykisk arbejdsskade - er minimal!!!
I 2000 fik kun 11 godkendt en skade.
Politiken, Netdoktor 24 - 4 - 2001
* Godt nyt vedr. Psykiske arbejdsskader:
Der er nu udsigt til bedre behandling i sager om psykiske arbejdsskader.
Arbejdsskadestyrelsen har nu taget stilling til, hvordan bedømmelsen af
psykiske arbejdsskader skal foregå, og har derfor udsendt en vejledning
om emnet. Der er blandt andet tale om, at skaden skal være betinget
af arbejdets særlige art - enten helt eller i overvejende omfang.
Vejledningen glæder Forbundet af Offentligt Ansatte og SiD
der ser den som en garanti for større retssikkerhed for de skadede.
Aktuelt, Set i Netdoktor den 9 - 1- 2001
*IT-branchen hærges af Udbrændthed:
Meget arbejde og højt tempo i arbejdet kan føre til udbrændthed i en tidlig alder.
Udbrændtheden bliver mere og mere udbredt og rammer i stigende grad unge mennesker.
Det kan få alvorlige konsekvenser både menneskeligt og samfundsøkonomisk.
"Rædselsscenariet er jo, at kroppen og sindet ikke kan følge med arbejdsiveren.
Og så kan vi ende med, at de bedste i en hel generation brænder ud i en alder af 35,
som det åbenbart er tilfældet i Japan, USA og nu i Sverige",
siger psykolog Else Relster, der rådgiver erhvervsfolk.
Kilde: C. Madsbjerg, Information, 4
Set i Netdoktor den 5 - 9 - 2000.
Klik her, og følg med i debatten om IT-branchen og stress
+(indtast søgeordet "Udbrændthed" på Netavis søgeren
se Netavis søgeren lidt nede, til venstre)
* Stress i skolen:
Skolelærerne har et hårdt psykisk arbejdsmiljø,
og mange lærere lider af udbrændthed eller langtidssygemeldes.
Det er baggrunden for, at Arbejdstilsynet i en ny rapport sætter fokus
på folkeskolelærernes arbejdsmiljø. Rapporten er en del af den landsdækkende
indsats "Psykisk arbejdsmiljø - alles ansvar". Skolerne opfordres blandt andet
til selv at gøre en indsats for et bedre arbejdsmiljø. Ritzau, Aktuelt, Jyllands-Posten,
Set i Netdoktor den 10 - 1 - 2001.
20. aug. 2010
Omkring hvert fjerde barn
døjer dagligt med nervøsitet, hovedpine
eller ondt i ryggen. Det viser tal fra Skolebørnsundersøgelsen i 2010..
"Det går ud over børnenes livskvalitet, deres indlæring og deres sociale liv",
siger professor Bjørn Holstein fra Statens Institut for Folkesundhed, som står
bag skolebørnsundersøgelserne, der gennemføres hvert fjerde år.
Nervøse drenge
Omkring 5000 børn i 5., 7. og 9. klasse har bidraget
til den seneste undersøgelse af skolebørns generelle sundhed.
Omkring 20 procent af eleverne har været kede af det mindst ugentligt
i det seneste halve år, og lidt flere har været nervøse mindst ugentligt.
Det er især pigerne, som oplever at være kede af det og nervøse,
imens drengene, især i 7. klasse blot fortæller, at de er nervøse.
- Flere har daglige symptomer, f.eks. hovedpine hver eneste dag.
Vi kan også tydeligt se, at hovedpinepiller er blevet den lette løsning mod smerter
og ubehag. 60 procent af pigerne i 9. klasse har brugt lægemidler mod hovedpine
i løbet af den seneste måned, siger Bjørn Holstein.
Uvidende forældre
Ofte er forældrene uvidende om børnenes tilstand,
og børnene bliver hverken undersøgt eller behandlet med andet
end de gængse håndkøbsmidler mod smerter, som undersøgelsen viser,
at stadig flere børn og unge bruger. I de seneste 20 år er der sket
næsten en fordobling i procenten, der bruger lægemidler..
www.dr.dk/Nyheder
Flere og flere folkeskolelærere får psykologhjælp.
Danmarks Lærerforenings psykiske rådgivning for arbejdsproblemer
oplyser, at 880 lærere henvendte sig i 2000, hvor tallet kun var 563 året før.
En evalueringsrapporter fra Psykologhuset, som er tilknyttet Århus Lærerforening,
viser, at det er samarbejdsproblemer med ledelse, kolleger og forældre,
som gør lærerne psykisk nedkørte.
Lærerne føler sig overvåget af forældrene, som stiller urealistiske krav.
Børn, som er truende eller voldelige, giver også problemer. Og desuden
føler mange lærere, at de mangler opbakning fra kolleger og ledelse;
de får alt for ofte ov til at gå helt alene med deres problemer.
Aktuelt, 24. januar, 2001.
*Kloakarbejderne har en alt for høj dødelighed,
Den er 25 procent højere end blandt de, der er ansat i vandforsyningen.
Det konstaterer Bedriftssundhedstjenesten i København. På den baggrund
stiller kloakarbejderne forslag om nedsat arbejdstid og længere ferie.
J. Campbell, Aktuelt, Set i Netdoktor den 10 - 1- 2001.
Det psykiske arbejdsmiljø på sygehusene.
Det danske sundhedspersonales arbejdsdag er præget af stress,
overarbejde, dårlig planlægning og manglende faglig og social støtte.
Det konkluderer en ny undersøgelse foretaget af Arbejdstilsynet.
Se en grafisk oversigt over undersøgelsen.
Arbejdsmiljøet på landets sygehusafdelinger
er blevet undersøgt, og alene i København er det psykiske arbejdsmiljø
på mindst 11 sygehusafdelinger under den lovpligtige standard.
Det er de mange ubesatte sygeplejerskestillinger, der belaster de ansatte.
De skal løbe hurtigere, nogle skal skifte jobfunktion, samtidig me
at der er mange vikarer. Det belaster de erfarne sygeplejersker
på afdelingerne, og de dårlige forhold får mange til at sige op.
Arbejdstilsynet vil nu pålægge afdelingerne at bringe
forholdene i orden. (Radioavisen)
Set i Netdoktor den 26 - 1- 2001
Dårligt arbejdsmiljø på sygehusene
Sygehuspersonalet på de danske sygehuse er udbrændte og stressede.
Det viser Arbejdsmiljøinstituttets PUMA-undersøgelse. Konsekvenserne er,
at personalet sygemelder sig, og det går ud over patienterne.
I stedet for at gøre noget ved problemet er politikere
og ledelse optaget af at producere så meget som muligt.
Det mener Klaus Klausen, der er 1. reservelæge på Hvidovre Hospital
og formand for arbejdsmiljøudvalget i Foreningen af Yngre Læger. Ifølge
undersøgelsen er de mest udbrændte jordemødrene, men få giver udtryk
for deres frustrationer, fordi de ser det som en svaghed at melde fra.
Set i Netdoktor den 6 - 6 - 2001.
Måske dette er en del af årsagen
til denne temmelig skandaløse situation,
nemlig at de, som skulle hjælpe de syge
selv ender med at blive syge - af stress.
NU SKAL
VI BÆRE ARMBÅND IMOD MEDICINFEJL!
For at undgå fejl i medicineringen vil Hovedstadens Sygehusfællesskab
(H:S) i løbet af det kommende år forsyne alle patienter med et armbånd
med navn og personnummer
Udenlandske undersøgelser viser, at "der i gennemsnit sker
én medicineringsfejl per patient - per dag under en indlæggelse",
og på sygehusene kan selv en enkelt fejl utrolig let være dødelig.
"Problemerne er formentlig af samme størrelse i Danmark",
mener formanden for medicinudvalget, direktør på Hvidovre Hospital,
Jannik Hilsted. "En fejlmedicineringen er helt typisk, at patienten enten
fåren forkert medicin, en forkert dosis eller får sin medicin
på et forkerte tidspunkt.", siger han uden at blinke.
Tiltaget er en del af en række punkter
der skal forbedre sikkerheden og kvaliteten i medicineringsforløbene
på sygehusene i H:S. Det er blandt andet planen at sætte nye etiketter
på en række lægemidler, som ligner hinanden så meget, at de kan forveksles.
Desuden planlægger H:S at bruge flere farmaceuter på afdelingerne.
Jannik Hilsted forklarer, at farmaceuter har en anden holdning til medicin
end læger og sygeplejersker, da de er mere kontrolorienterede
(og de ved mere end lægerne om, hvad der er i medicinen!esk).
"Det vil virkelig være en nyskabelse at få den personalegruppe ind på
afdelingerne", siger Jannik Hilsted. ( Berlingske´Tidende),
Set i Netdoktor den 9 - 3 - 2001
Jordemødre er de mest stressede:
Jordemødrenes hverdag er ifølge en undersøgelse præget af stress
og et psykisk belastende arbejdsmiljø. Blandt sygehuspersonalet i
Frederiksborg Amt er jordemødrene dem, der har den mest pressede arbejdsdag,
viser undersøgelsen. Denne konklusion støttes af flere andre rapporter fra
Arbejdstilsynet. Skiftende vagter, mangel på bemanding og et følelsesmæssigt
krævende job er med til at gøre arbejdet som jordemoder stressende.
Aktuelt, Set i Netdokto1r den 6. marts, 2001
Servicearbejdet er også ofte stressfyldt!
Den væsentligste årsag til sygdom blandt medarbejderne
i servicebranchen er stress forårsaget af et dårligt psykisk arbejdsmiljø.
Det viser en undersøgelse fra Dansk Management Forum og 80 procent
af branchens virksomheder er enige i undersøgelsesresultaterne.
I modsætning hertil skyldes en stor del af sygdomsfravære
inden for industrien fysiske lidelser.
Årsagen til det høje stressniveau er,
at mange medarbejdere savner faste rammer for arbejdet,
mener Svend-Erik Hermansen fra HK/Service. "Det er ikke arbejdspresset,
som gør dem syge, men at de ikke kan overskue fundamentet for jobbet.
De bliver ikke syge, fordi at de mangler information om en enkelt ting
men fordi, at de konstant mangler information, opbakning,
anerkendelse - og har en usynlig ledelse", mener han.
Berlingske Tidende, Set i Netdoktor den 14 - 2- 2001
Fakta om børn og stress.
Mange børn bliver hæse, fordi der er så meget støj i daginstitutionerne.
Hæsheden skyldes, at børnene må råbe for at blive hørt. "Det, vi kan konstatere,
er, at der er kommet mange flere hæse børn. I min klinik er der sket en fordobling,
og tendensen stiger", siger overlæge Svend Prytz fra Bispebjerg Hospital.
Han peger på, at hæsheden skyldes overbelastning af stemmen,
og at det ville være godt, hvis børnene lavede øvelser
i institutionerne og i skolerne, så de kunne lære
at bruge stemmen hensigtsmæssigt.
Kilde: B.T., Netdoktor 5 - 9 -2000
læs mere om FORSKELLEN PÅ
MÆND OG KVINDERS STRESSADFÆRD
20. aug. 2010
Omkring hvert fjerde barn
døjer dagligt med nervøsitet, hovedpine
eller ondt i ryggen. Det viser tal fra Skolebørnsundersøgelsen i 2010..
"Det går ud over børnenes livskvalitet, deres indlæring og deres sociale liv",
siger professor Bjørn Holstein fra Statens Institut for Folkesundhed, som står
bag skolebørnsundersøgelserne, der gennemføres hvert fjerde år.
Nervøse drenge
Omkring 5000 børn i 5., 7. og 9. klasse har bidraget
til den seneste undersøgelse af skolebørns generelle sundhed.
Omkring 20 procent af eleverne har været kede af det mindst ugentligt
i det seneste halve år, og lidt flere har været nervøse mindst ugentligt.
Det er især pigerne, som oplever at være kede af det og nervøse,
imens drengene, især i 7. klasse blot fortæller, at de er nervøse.
- Flere har daglige symptomer, f.eks. hovedpine hver eneste dag.
Vi kan også tydeligt se, at hovedpinepiller er blevet den lette løsning mod smerter
og ubehag. 60 procent af pigerne i 9. klasse har brugt lægemidler mod hovedpine
i løbet af den seneste måned, siger Bjørn Holstein.
Uvidende forældre
Ofte er forældrene uvidende om børnenes tilstand,
og børnene bliver hverken undersøgt eller behandlet med andet
end de gængse håndkøbsmidler mod smerter, som undersøgelsen viser,
at stadig flere børn og unge bruger. I de seneste 20 år er der sket
næsten en fordobling i procenten, der bruger lægemidler..
www.dr.dk/Nyheder
Fakta og noter om
mere specielle stress sygdomme:
* HOVEDPINE:
Højtuddannede kvinder lider oftere af spændingshovedpine,
end mændene.Hvorfor vides endnu ikke.
(Netdoktor 2. august 1999)
* Piskesmæld, ryg og nakkesmerter:
Antallet af piskesmældsskader er steget med 82 procent fra 1994 til 1996,
og erstatningsudgifterne er steget med 68 procent til en halv milliard på årsbasis.
Det har fået Forsikring & Pension til at iværksætte det første store danske projekt
om undersøgelse og behandling af piskemældsskader, også kaldet whiplash-skader.
Formålene med projektet er at finde de personer, som får kroniske symptomer
efter piskesmældet og for det andet finde frem til, hvilke behandlingsformer
der har effekt. Projektet vil køre i tre år, og koster 8,5 millioner kroner.
1.600 personer vil deltage.
Lægerne regner med, at der sker 5 - 10. 000 piskemældsskader om året.
Kilde: Ritzau, Berlingske Tidende, Børsen, 42. Aktuelt, Jyllands-Posten.
Set i Netdoktor den 5 - 9 - 2000.
Du kan læse mere om træthed, hypokondri
og de andre udmattelsessygdomme via et klik her.
Se også en dag min store
Linkreol med gode stress-link her på nettet
Vil du tilbage igen til Stress Oversigten?, klik her
se en masse Humorlinks
tilbage til Index