Opdag din kæreste
og styrk glæden i dit parforhold!





Kan du forestille dig
at du i den næste uge tænker nøjere over,
hvad du virkelig gerne vil vide noget mere om?
ang. din partners tanker, følelser, meninger etc.

Skriv disse spørgsmål på 5 - 20 små papirlapper.

f. eks.
Hvad savnede du mest på vores sidste ferierejse?
eller da det regnede, og I var i sommerhuset .

Skrin 10 - 20 interessante spørgsmål
på 10 - 20 forskellige små kort, som du ønkser
at høre din partners oprigtige svar på. Hvorefter du
beder din partner trække et af disse spørge-kort og
i de næste 20 minutter, lytter du kun og lader din partner
få plads og tid til at hitte frem til sit svar.

"Hvad tror du at jeg elsker mest ved dig?"
"Hvad - af alt det jeg gør - sætter du mest pris på?"
"Hvor sjov tror du at du er at leve sammen med? .
“Hvad handler dine dagdrømmer om?
- og hvad tror du at jeg dagdrømmer om?

eller “Hvad tror du, at jeg savner allermest, at du gør mere?”
“Hvordan styrker, og svække din din selvtillid?”
“Hvad er det mest romantiske minde, som du har med mig?”
“Hvor ofte tror du, din partner tilfredsstiller sig selv seksuelt?”
“Synes din partner, at du er dobbeltmoralsk? Hvordan?”
“Tror du at det tænder din partner at bruge en dildo,
når hun har sex sammen med dig?”

Der er ialt 120 sådanne åbne kontante ?-kort.
40 af dem er spørgsmål til dine følelser, 40 andre
sætter focus på moralske spørgsmål og 40 på dine lyster.
Nogle af dem er blide, andre er mere provokerende.

Hvis Lytteren (din partner) accepterer dit svar på Spørgekortet,
må du derpå rykke frem på det smukke bræt, og slå et terningekast til.
Hvorefter du så trækker endnu et spørgsmål, som derpå besvares.
Jo mere indlevelse du har, desto hurtigere rykker du frem.

Det sted på brættet, hvor din messingkegle ender,
er der nu et romertal, som viser dig det Belønningskort,
du da må trække frem. Hvorpå du får en kærlig opgave.
Der er ialt 2 x 60 forskellige opgaver, specielt designet
til såvel Mænd som Kvinder. Det starter med et knus
og - afhængig af det antal lytte og nydepauser
som I tager undervejs - ender det med ...

Det ender også med, at I begge 2 vinder større nærhed
og har haft en sjov, intens og nærværende aften sammen.
Og den der vandt brætspillet får yderlig et Vinderkort,
som indeholder en gave, som den anden skal sørge for
virkeliggøres, inden at I igen gentager spillet.

Det var med lidt mistroiske og kritiske øjne, at jeg kiggede
på de 10 vedlagte Vinderkort. Jeg vil ikke vil røbe indholdet,
men blot sige at det er 10 gaver, det er værd at kæmpe om.

Det er herligt at der findes kreative kærlige mennesker
som Tine og Henrik, der gider udtænke og producere sådant
et Parspil, der ikke bare glider ind i den jævne strøm af nye Egoistspil,
som hverdagen og de mange nye computerspil jo er så fyldt med.
Dette mere levende Brætspil og brikkerne er smukt udført,
ja selv terningen er rar at have i hånden! Hvis du kender
“Samlivsspillet” fra 1990, er dette en deluxe udgave
og en god kreativ videreudvikling af samme ide.


Kort sagt
kan jeg varmt anbefale Erotic4Real

til alle jer par, der stadigvæk er åbne overfor muligheden for
at det altid er muligt, at få et endnu bedre liv sammen med den
person, du i sjældne øjeblikke siger at du elsker over alt på jorden.
Selvom ca. 600 kr måske lyder lidt voldsomt, vil I hurtigt opdage
at disse penge er givet lige så godt ud, som en glad aften
i byen eller et restuationsbesøg - og I vil vende tilbage
til denne sjove samleg, igen og igen.

Problemet er blot at få tid til det.
Derfor foreslår jeg det til ferier og sommerhuset,
hvor det på en regnvejsdag kan bruges til at I giver jer
en dejlig varm oplevelse.

Især velegnet, når I godt vil have hinanden nærmere,
men har svært ved at få begyndt snakken og få åbnet op
for den ægte intimitet, der gør hurtig sex til varm elskov.

Styrk legelysten og dit parforhold!

God fornøjelse og hilsen fra
Ebbe Scheel Krüger, cand.psych.
www.psykoweb.dk


PS. Bortset fra et gratis prøveeksemplar
og glæden ved at lege med det - med Else Marie,
får jeg ingen penge for at anbefale dig dette smukke,
sjove og spændende nye psykologiske spil for to,
der godt vil forstå og elske hinanden lidt bedre.




Tilbage igen
til arikler om sex, kontakt og samliv


Til alle websiderne
om Parforhold, sex og kærlighed


Eller se 4 udsøgte Psykologiske linkReoler

Eller tilbage igen til Index ?